Københavns Politi ville straffe briter, der adler Rusdie, hvis de kunne.
Hvis velsoignerede, velklædte mig satte mig på et fortov i Japan nær en
børnehave, ville ingen politi blande sig.
Under min kortvarige turisme i Tokyo gjorde jeg det, tilfældigvis, og jeg
mødte kun venlige smil - hvilket dog nok har at gøre med, at Japan tabte en
krig til amerikanerne, og jeg kunne ligne en amerikaner.
Men når politiet uden §-basis hjemsøger og fængselstruer mig for AT VÆRE
ANDERLEDES END DE NORMALE, så giver min japanske kone dem medhold og siger
at "jeg er latterlig".
Det er også latterligt, at britisk top slår en middelmådig forfatter,
Salman Rusdie, til ridder for at have opnået dødsstraf fra Mellemøstens
præstestyre og overlevet i årtier via en mega-dyr EU-politiindsats.
Men det er en Guds gave til EU, at vi bruger enhver sådan mulighed for at
cementere retten til at VÆRE ANDERLEDES, og det er, hvad Rusdie-adlingen
handler om, og det er, hvad min lovlige, uanstødelige, men politi-mobbede,
skønt sømmelige solbadning nær børnehave handler om.
En præst i mit kvarter har hjemsøgt mig og advaret mig imod at skabe vold i
kvarteret, især mod mig selv, ved at jeg ikke bøjer nakken og uniformerer
mig som en typisk nørrebroer med konform, ligegyldig adfærd og kun det. Har
han ret? Skal muslimer styre vor fritid, så vi kun gør, hvad alle andre gør,
for individualisme er i strid med koranen?
Bo Warming, Bjelkes Alle 46, Nørrebro
|