""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1i29bn2.1esukek1hrncjwN%per@RQNNE.invalid...
>I dagens Politiken kan man på:
>
> <
http://politiken.dk/uddannelse/article352916.ece>
> se, at man tilsyneladende på seminarierne har et problem med hankønnet.
Ikke "tilsyneladende." Det er et faktum.
Præcist som det skete for sygeplejerne er lærerfaget gradvist ved at udvikle
sig til en klub for kvinder. Tror egentlig det samme gælder i børnehaver.
Jeg tror det skyldes flere faktorer:
-Kvinder ser generelt lærergerningen som en karriere, mens mange mænd ser
(uddannelsen) som et springbræt. I en tid hvor vi hele tiden skal "tænke
nyt" og skifter bolig, kæreste og job som aldrig før, bliver skiftet til
lærer ansét som et trin ned af stigen, frem for op (med mindre man er
nyuddannet). Hvad der fører mig til det næste:
-Prestige og progression. Mænd er i højere grad end kvinder
konkurrencemennesker. I en moderne virksomhed er der ofte mulighed for
progression. Er du lærer er næste skridt? Viceskoleleder? Afdelingsleder for
et trin? Ikke just stillinger der gør at man gider tage en diplomuddannelse
ved siden af sit travle fuldtidsjob.
Derudover er lærere jo - som gruppe - en ret kritiseret flok. Er børnene ved
at blive lidt småfede? Så er det skolens problem. Har børnene sværere og
sværere ved at tage ansvar for egen læring? Så er det skolens problem. Flere
og flere børn med behov for emotionel eller faglig støtte? Skolens problem.
Stigende problemer med børns sprog og adfærd? Skolens problem. Den danske
folkeskole gør det ikke godt nok - det læser vi jo jævnligt i
overskrifterne. Du vil dog aldrig høre nogle politikere kritisere den
største vælgergruppe: forældrene, som mystisk nok, gang på gang, holdes helt
uden for ansvar.
Jeg har nu selv arbejdet i selvstyrende team i en del år. På fem år har mit
team - som skal bestå af 5-6 lærere - haft ikke mindre end 29 forskellige
lærere der er kommet og gået og har været inde over på den ene eller anden
led. Et regulært pitstop hvor man tilsyneladende lige "finder ud af hvad man
vil med sit liv." Det går naturligvis ud over børnene som hvert (halve) år
skal vænne sig til nye lærere og som hver andet eller tredie år får en ny
klasselærer, med en anderledes måde at se tingene på. En anderledes måde at
håndtere konflikter på, det sociale osv. Kan godt forstå hvis nogle børn
bliver snotforvirrede.
Jeg ser klasser, som fra når de starter i første og en årrække frem, ikke på
noget tidspunkt har haft en mandlig lærer. Hvor de kvindelige lærere og
pædogoger opdrager drengene til at de nu skal "sætte sig ned og tale om
deres følelser" efter mindre konflikter. Hvor de lærer at tænke og handle
som piger fordi der hverken i deres skoledag eller i hjemmet (faren er
skredet for længst for en del) er mandlige rollemodeller at spejle sig i.
Der er tværtimod kvinder der hele tiden fortæller én hvordan man skal
gebærde sig i forhold til medmennesker og omverdenen.
Så der må tages nogle tiltag for at få Manden tilbage i folkeskolen. Især nu
når mange af de ældre der går på pension er hankøn.
Noget af det som vil gøre at jeg personligt vil overveje at gøre en karriere
ud af at være lærer, vil være et markant lønhop. For mig hænger prestige og
løn sammen. Sådan tror jeg mange mænd tænker.
Mvh
Zeki