Kære Venner,
Der manglede kun to hits - Jesus He Knows Me og That's All, med mindre
man tæller Keep It Dark og Abacab som hits. De hittede dog kun i UK,
så...sætlisten er efter min mening helt perfekt som Genesis-fan.
Når man skriver, at der mangler hits, er det formodentlig fordi man,
som de fleste i Herning, troede, man skulle til Phil Collins-koncert.
Men Phil Collins har jo som bekendt ikke noget med reel substans uden
for Genesis. Ja, faktisk har manden jo stort set ikke skrevet noget
som helst til Genesis' plader før 1980 - og dermed kun til fire
studieplader ud af 15. Hvis man kigger på, hvem der har skrevet
Genesis' største værker, så har Phil ikke haft den store indflydelse.
Herning-publikummet var en stor skuffelse for orkestret. Dagen efter i
Hamborg var AOL Arena fyldt med 50.000 ÆGTE Genesis-fans og ikke bare
lunkne sofa-danskere, der skulle have en "oplevelse". Det var en helt
anden og meget federe oplevelse, hvor bandet gav sig selv fuldt ud,
var meget mere til stede, hoppede rundt på scenen og helt tydeligt
hyggede sig langt mere end i Herning. Hvorfor? Fordi det danske
publikum slet ikke gav dem den feedback, de skulle. Typisk.
Bare som et eksempel: Da Phil i starten af koncerten bad folk råbe "We
love Tony Banks" i Herning kom der en sagte mumlen. I Hamborg (DAGEN
EFTER!!!) lød der er kæmpe rabalder og folk begyndte spontant at råbe
"Tony! Tony! Tony!". I kan nok forestille jer, at samspillet mellem
band og publikum var langt bedre. I Invisible Touch stod hele bandet
og hoppede i takt til sidst (minus Chester og Tony, der jo sidder
ned)...en energiudladning, der ikke hører sig næsten 60-årige mænd
til. Her kunne folk teksterne til sange som In The Cage, Home By The
Sea, I Know What I Like, etc, hvor publikummet i Herning bare stod og
syntes jeg var dybt åndssvag, fordi jeg stod og sang med på alle
sangene, inklusive Tonys soloer.
Jeg har nu set koncerterne i Herning, Hamborg, Prag og Linz, og skal
til Amsterdam, Twickenham, Berlin og Rom og se dem. Og Herning har
indtil videre bare været pinligt. Jeg skammer mig over, at vi ikke var
i stand til at give Genesis en bedre modtagelse end de kunne i Østrigs
svar på Århus.
Og til jer, der elsker Genesis: gør jer selv den tjeneste at snuppe en
weekendbillet i f.eks. Amsterdam eller Berlin og se dem en gang til
med et publikum, der rent faktisk kan sætte pris på dem. Det er en
meget federe oplevelse.
I Herning fik Danmark den Genesis-koncert, det latterlige publikum
fortjente.
On 15 Jun., 20:35, "Morten K. Nielsen" <m...@ofir.dk> wrote:
> > Og helt efter bogen er anmelderne ikke enige :)
>
> Koncertarrangøren har været så modig at linke til lidt anmeldelser på
www.genesisiherning.dk
>
> Jeg manglede flere hits denne aften (især Jesus he know me), og så måtte de
> gerne skære det værste fyld væk, og gøre koncerten en halv time kortere (jeg
> begyndte at kede mig på et tidspunkt, at det var der flere andre der også
> gjorde). Scenen så heller ikke så nær så flot ud i sollys, som den kunnet
> have gjort i mørke. Men nu skulle koncerten jo heller ikke starte for sent,
> når folk skulle arbejde næste dag.
>
> Jeg giver 2 ½ stjerne
>
> /Morten