/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Søges: Indisk kogebog fra Christian Ejler'~
Fra : Peter Westh


Dato : 24-07-07 12:09

Kære gruppe,

Christian Ejler's forlag udgav en serie kogebøger i starten af
halvfjerdserne. Blandt andet Meta Melsciors jødiske kogebog og Paul Holts
klassiker "Grøn gastronomi".

Der var også en indisk kogebog. Den bar stærkt præg af at indiske råvarer
var umulige at opdrive her i landet dengang - blandt andet blev det
anbefalet at lave Dhal med gule ærter, og grøntsagsretterne var domineret af
ting som hvidkål, grønkål og gulerødder. Ikke desto mindre var det en
udmærket bog - blandt foresvæver det mig at der var en opskrift på pickles
af umodne æbler, og den søger jeg nu.

Men jeg kan ikke finde bogen, hverken på biblioteket, på nettet eller
antikvarisk. Jeg husker hverken forfatter eller titel, så det gør ikke
søgningen nemmere.

Er der nogen af jer der kender eller har bogen?

p.f.tak

Peter



 
 
Benedikte Brisson (24-07-2007)
Kommentar
Fra : Benedikte Brisson


Dato : 24-07-07 14:42

Peter Westh skrev:
> Kære gruppe,
>
> Christian Ejler's forlag udgav en serie kogebøger i starten af
> halvfjerdserne. Blandt andet Meta Melsciors jødiske kogebog og Paul Holts
> klassiker "Grøn gastronomi".

Jeg tror, det må være denne her:
http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=&field2=titel&term2=indiske&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=kogebog&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=sp%3Ddan&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa

Hmm, føj for et langt led. Jeg prøver lige at forkorte:
http://tinyurl.com/29dzwg

Venlig hilsen Dikte

Peter Westh (24-07-2007)
Kommentar
Fra : Peter Westh


Dato : 24-07-07 18:00

"Benedikte Brisson" <kuduli@vide.invalid> skrev i en meddelelse
news:46a601a2$0$21927$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> Jeg tror, det må være denne her:
> http://tinyurl.com/29dzwg

Netop, tusind tak for hjælpen.

Også tak til McCloud - den opskrift jeg søger er egentlig opskriften på
Mangopickles - eller "Am Ka Achar", som det vist hedder - men Sarah
Thankammar Engbæk og Padam Bahadur Tuladhar, der er forfattere til "Den
Indiske kogebog", har altså tilpasset den til grønne æbler. Og da jeg netop
har måttet kappe en rigt bærende gren af mit æbletræ, står jeg med et
ordentligt læs sådanne, og kunne godt tænke mig at prøve at lave noget andet
end gelé af dem.

MVH

Peter



Klaus Alexander Seis~ (24-07-2007)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 24-07-07 18:48

Benedikte Brisson skrev:

> http://tinyurl.com/29dzwg

Er der mon flere sektioner i den bog? Hvis man slår ISBN'et op på
bogpriser, hedder bogen 'Den jødiske kogebog', og ikke 'Den indiske
kogebog':
http://www.bogpriser.dk/q-8772418206/

Eller måske er ISBN'et blevet genbrugt?

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup
http://klaus.seistrup.dk/

Peter Westh (24-07-2007)
Kommentar
Fra : Peter Westh


Dato : 24-07-07 20:15

"Klaus Alexander Seistrup" <klaus@seistrup.dk> skrev i en meddelelse
news:f85e1a$sb6$2@minji.szn.dk...
> Er der mon flere sektioner i den bog? Hvis man slår ISBN'et op på
> bogpriser, hedder bogen 'Den jødiske kogebog', og ikke 'Den indiske
> kogebog':
> http://www.bogpriser.dk/q-8772418206/
>
> Eller måske er ISBN'et blevet genbrugt?

Det er helt afgjort selvstændige bøger, men de har også samme ISBN i
Københavns Kommunebibliotekers base. Mærkeligt, det to baser må vel have
arvet fejlen fra en fælles kilde?

/P



Klaus Alexander Seis~ (26-07-2007)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 26-07-07 06:51

Peter Westh skrev:

> Det er helt afgjort selvstændige bøger, men de har også samme ISBN
> i Københavns Kommunebibliotekers base. Mærkeligt, det to baser må
> vel have arvet fejlen fra en fælles kilde?

Det er ikke til at sige hvad der er sket, men nu har jeg skrevet til
biblioteksvagten og spurgt om de kan forklare hvorfor to bøger står
opført med samme ISBN, og om der findes en facitliste.

Mon Chr. Ejlers Forlag kan være behjælpelige?

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup
http://klaus.seistrup.dk/

Klaus Alexander Seis~ (30-07-2007)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 30-07-07 15:09

Jeg skrev:

> [...] nu har jeg skrevet til biblioteksvagten og spurgt om de
> kan forklare hvorfor to bøger står opført med samme ISBN, og
> om der findes en facitliste.

Biblioteksvagten.dk kunne ikke hjælpe. Facitlisten, hvis man da kan
kalde den sådan, er at slå op på bibliotek.dk:

· http://bibliotek.dk/linkme.php?ccl=is%3D8772418206

hvilket, som vi har set, giver forkert resultat for ISBN 87-7241-820-6.

Man kan se hvilke ISBN'er der er brugt for et givet forlag ved at slå
op på forlagets nummer på isbn.dk:

· http://www.isbn.dk/index.php?doc=isbn_liste

Fx Christian Ejlers' Forlag, som har nummer 7241:

· http://www.isbn.dk/isbn_liste/genliste.php?forlag=7241

> Mon Chr. Ejlers Forlag kan være behjælpelige?

Ja, heldigvis. Jørgens Martens fra Ejlers' skriver:

> Dengang for mere end 25 år siden kom forlaget ved en fejltagelse
> til at give både den Indiske og den Jødiske kogebog samme ISBN-nr.
>
> Fejlen blev naturligvis rettet, men ikke i bøgerne, det var for sent.
>
> De rigtige numre er som følger:
>
> Den Indiske Kogebog - ISBN 87 7241 820 6
> Den Jødiske Kogebog - ISBN 87 7241 997 0
>
> Jeg håber, at dette vil løse dit problem.

Sjovt nok er det kun 820-6 der står anført som "er brugt" på isbn.dk's
liste, så rettelsen er åbenbart ikke nået ud over Ejlers' horisont.

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup
http://mink.zone237.dk/2007/07/isbn-87-7241-820-6.html

mcloud (24-07-2007)
Kommentar
Fra : mcloud


Dato : 24-07-07 16:05


"Peter Westh" <pwesth@fjern.hum.ku.dk> skrev i en meddelelse
news:46a5ddef$0$21929$157c6196@dreader1.cybercity.dk...


Hej

Måske du kunne finde opskriften her på dette link:
http://www.gadnet.com/recipes.htm
mvh mcloud




Ole Christiansen (25-07-2007)
Kommentar
Fra : Ole Christiansen


Dato : 25-07-07 12:06


"Peter Westh" <pwesth@fjern.hum.ku.dk> skrev i en meddelelse
news:46a5ddef$0$21929$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> Kære gruppe,
>
> Christian Ejler's forlag udgav en serie kogebøger i starten af
> halvfjerdserne. Blandt andet Meta Melsciors jødiske kogebog og Paul Holts
> klassiker "Grøn gastronomi".
>
> Der var også en indisk kogebog. Den bar stærkt præg af at indiske råvarer
> var umulige at opdrive her i landet dengang - blandt andet blev det
> anbefalet at lave Dhal med gule ærter, og grøntsagsretterne var domineret
> af ting som hvidkål, grønkål og gulerødder. Ikke desto mindre var det en
> udmærket bog - blandt foresvæver det mig at der var en opskrift på pickles
> af umodne æbler, og den søger jeg nu.
>
> Men jeg kan ikke finde bogen, hverken på biblioteket, på nettet eller
> antikvarisk. Jeg husker hverken forfatter eller titel, så det gør ikke
> søgningen nemmere.
>
> Er der nogen af jer der kender eller har bogen?
>
> p.f.tak
>
> Peter
>
Denne måske.?

Den indiske kogebog af:

Sarah Thankammar Engbæk og Padam Bahadur Tuladhar
Christian Ejler's Forlag København 1978
ISBN 87 7241 820 6

--
Ole



Peter Westh (25-07-2007)
Kommentar
Fra : Peter Westh


Dato : 25-07-07 16:35

"Ole Christiansen" <ofc@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:t8Gpi.21$ZK.14@news.get2net.dk...
> Denne måske.?
>
> Den indiske kogebog af:
>
> Sarah Thankammar Engbæk og Padam Bahadur Tuladhar
> Christian Ejler's Forlag København 1978
> ISBN 87 7241 820 6

Præcis. Dvs, det er genoptrykket af den oprindelige bog, der udkom i 1969.
Du har den måske ligefrem stående?

MVH

Peter



Ole Christiansen (25-07-2007)
Kommentar
Fra : Ole Christiansen


Dato : 25-07-07 20:54


"Peter Westh" <pwesth@fjern.hum.ku.dk> skrev i en meddelelse
news:46a76da0$0$7609$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> "Ole Christiansen" <ofc@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:t8Gpi.21$ZK.14@news.get2net.dk...
>> Denne måske.?
>>
>> Den indiske kogebog af:
>>
>> Sarah Thankammar Engbæk og Padam Bahadur Tuladhar
>> Christian Ejler's Forlag København 1978
>> ISBN 87 7241 820 6
>
> Præcis. Dvs, det er genoptrykket af den oprindelige bog, der udkom i 1969.
> Du har den måske ligefrem stående?
>
> MVH
>
> Peter
>
Ja-
--
Ole



Tove Krieger (25-07-2007)
Kommentar
Fra : Tove Krieger


Dato : 25-07-07 21:21

In news:7TNpi.57$JD6.2@news.get2net.dk,
Ole Christiansen <ofc@mail.tele.dk> typed:
> "Peter Westh" <pwesth@fjern.hum.ku.dk> skrev i en meddelelse
> news:46a76da0$0$7609$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>> "Ole Christiansen" <ofc@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
>> news:t8Gpi.21$ZK.14@news.get2net.dk...
>>> Denne måske.?
>>>
>>> Den indiske kogebog af:
>>>
>>> Sarah Thankammar Engbæk og Padam Bahadur Tuladhar
>>> Christian Ejler's Forlag København 1978
>>> ISBN 87 7241 820 6
>>
>> Præcis. Dvs, det er genoptrykket af den oprindelige bog, der
>> udkom
>> i 1969. Du har den måske ligefrem stående?
>>
>> MVH
>>
>> Peter
>>
> Ja-

--
Venlig hilsen Tove
Beware of people who dislike cats


Tove Krieger (25-07-2007)
Kommentar
Fra : Tove Krieger


Dato : 25-07-07 21:25

In news:7TNpi.57$JD6.2@news.get2net.dk,
Ole Christiansen <ofc@mail.tele.dk> typed:
> "Peter Westh" <pwesth@fjern.hum.ku.dk> skrev i en meddelelse
> news:46a76da0$0$7609$157c6196@dreader2.cybercity.dk...

>>> Den indiske kogebog af:
>>>
>>> Sarah Thankammar Engbæk og Padam Bahadur Tuladhar
>>> Christian Ejler's Forlag København 1978
>>> ISBN 87 7241 820 6

Tuladhar ? Er det ikke den rare lille Nepaleser der havde Lindekroen
på Roskildevej 35 ?
Den er desværre revet ned nu, men det var rigtig dejlig mad han
kunne servere.

--
Venlig hilsen Tove
Beware of people who dislike cats


Peter Westh (25-07-2007)
Kommentar
Fra : Peter Westh


Dato : 25-07-07 22:44

"Ole Christiansen" <ofc@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:7TNpi.57$JD6.2@news.get2net.dk...
> Ja-

Kan du overtales til at tjekke, om jeg husker rigtigt med hensyn til en
opskrift på pickles af umodne æbler, og evt. videregive den?

MVH

Peter




Ole Christiansen (26-07-2007)
Kommentar
Fra : Ole Christiansen


Dato : 26-07-07 08:13


"Peter Westh" <pwesth@fjern.hum.ku.dk> skrev i en meddelelse
news:46a7c43e$0$21925$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> "Ole Christiansen" <ofc@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:7TNpi.57$JD6.2@news.get2net.dk...
>> Ja-
>
> Kan du overtales til at tjekke, om jeg husker rigtigt med hensyn til en
> opskrift på pickles af umodne æbler, og evt. videregive den?
>
> MVH
>
> Peter
>
>
>
Der er en æble pickles. Det må være den.

2 grønne æbler i tern
1 fed revet hvidløg

Masala

1/2 spsk chile
1/2 spsk koriander
1/4 tsk bukkegornsfrø
1/4 tsk paprika
1/8 tsk gurkemeje
1/8 tsk knust dyvelsdræk
salt efter behag
1 dl citronsaft

Efterkrydring

1/2 dl olie
1 tsk hele sennepsfrø
2 tørrede røde chillies brækket over på midten.

4 dl vand i gryde til det koger. Æbleterninger i . Sluk for varmen. Stå 20
min. Dryppe af i si.
Revne hvidløg og masala røres sammen og tilsæt 1 dl vand og salt.

Efterkrydring: Varm olie i en stegepande. Rygende, sennepsfrø på, når de
knalder mod pandens låg,
kommes de røde chili i, steg et øjeblik, tilsætmasalavandet, kog 3
min.Æbleterninger i 3 min.

Lad picklen blive kold på panden, rengjorte glas med låg. Begrænset
holdbarhed.
Helst modne et par dage, inden servering.

--
Ole



Peter Westh (26-07-2007)
Kommentar
Fra : Peter Westh


Dato : 26-07-07 08:40

"Ole Christiansen" <ofc@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:EPXpi.4$Hx5.2@news.get2net.dk...
> Der er en æble pickles. Det må være den.

Tusind tak - jeg prøver. Men det er jo ikke en egentlig syltevare, så det er
nok ikke måden at konservere større mængder frugt til brug i
vintermånederne. Jeg kommer vist til at få gang i geléposen også.

Bedste hilsner

Peter



Ole Christiansen (26-07-2007)
Kommentar
Fra : Ole Christiansen


Dato : 26-07-07 09:25


"Peter Westh" <pwesth@fjern.hum.ku.dk> skrev i en meddelelse
news:46a84fc1$0$7605$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> "Ole Christiansen" <ofc@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:EPXpi.4$Hx5.2@news.get2net.dk...
>> Der er en æble pickles. Det må være den.
>
> Tusind tak - jeg prøver. Men det er jo ikke en egentlig syltevare, så det
> er nok ikke måden at konservere større mængder frugt til brug i
> vintermånederne. Jeg kommer vist til at få gang i geléposen også.
>
> Bedste hilsner
>
> Peter
>
Æble Chutney

5 store æbler
1 løg
2 fed hvidløg
11/2 dl eddike
125 gr brun sukker

masala
1 spsk hel sennepsfrø
1/4 tsk ingefær
1/4 - 1/2 tsk chili
salt (11/2 tsk)
60 gr rosiner

Æbler skrælles, skives.løg og hvidløg rives.
Kog æblerne møre med eddike og sukker. Revneløg, hvidløg, masala, salt og
rosiner tilsættes.
kog langsomt 15 min uden låg. lad chutneyen blive kold inden severing.
Kan holde nogle uger i glas.
Måske den, du tænkte på.?

Mvh

--
Ole



Peter Westh (26-07-2007)
Kommentar
Fra : Peter Westh


Dato : 26-07-07 10:14

"Ole Christiansen" <ofc@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:gTYpi.9$G16.7@news.get2net.dk...
> Æble Chutney
...
> Måske den, du tænkte på.?

Tak - jeg har faktisk lavet æblechutneyen en del gange gennem årene og den
kan klart anbefales både til indisk mad, og som tilbehør til ost og deslige.
Men den kræver modne og aromatiske æbler for at blive rigtig god, synes jeg.

Det var æblepickelsen jeg tænkte på, og tænker man måske kan henkoge den, og
derved opnå en lidt længere holdbarhed. Nu vil jeg i første omgang prøve at
lave en portion, og se om jeg overhovedet kan lide den. Hvis altså jeg kan
finde et sted at købe dyvelsdræk. Endu en gang tak.

MVH

Peter




Peter Westh (02-08-2007)
Kommentar
Fra : Peter Westh


Dato : 02-08-07 23:17

"Peter Westh" <pwesth@fjern.hum.ku.dk> skrev i en meddelelse
news:46a865cc$0$7612$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> Nu vil jeg i første omgang prøve at lave en portion, og se om jeg
> overhovedet kan lide den.

Pickelsen blev lavet i weekenden, og nu har den så trukket nogle dage. Den
smager fremragende, meget specielt. Dem går fint til indisk mad, men passer
også fint i en sandwich med spegepølse - og, kunne forestille mig, også til
pastrami eller ost. Jeg skar noget ned på citronen, da æblerne var meget
syrlige. Jeg brugte sennepsolie. Det er olien der konserverer, ligesom i et
glas pesto.

/P



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408926
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste