"Pernille Kristensen" skrev i en meddelelse...
[...ikke svaret på...]
> Samtidig har ovenstånede hjemmeside en valideringskode, som jeg
> godt kunne se fornuften af, da jeg har mange spam mails pga min
> kontaktformular.
> Kan man også få et script til en validering?
Det er et såkaldt billedCAPTCHA. En bedre og mere brugervenlig metode er at
bruge tekst til at stille et spørgsmål, da blinde så også kan være med. En
anden måde at bruge CAPTCHA på (vistnok kaldet negativ CAPTCHA) er at lave
et skjult felt, som ikke må skrives i. Da det skjules med CSS vil langt de
fleste ikke se dette felt, men det vil botten, og sandsynligheden er, den
vil fylde det ud.
Derudover er der egentlige spam-sortering, hvor man f.eks. sorterer indlæg
fra med bestemt indhold, f.eks. HTML-koden for et link, <a href
Ingen af løsningerne er 100% optimale, f.eks. kan blinde ikke læse
billed-CAPCTHA, og tekst-løsningen vil alt andet lige også genere brugeren,
fordi denne skal bruge tid på noget for hende uvedkommende. Måske også
derfor løsningen med skjulte felter er blevet ret populær, fordi færrest
mulige brugere generes (læs: man skal ikke skrive et "password"). Det eneste
er browsere, som ikke forstår CSS. Her vil udfor feltet stå, at man ikke
skal skrive i feltet (hvilket jeg så finder mindre logisk - altså at der er
et felt, som ikke skal bruges). Den sidste, at sortere på selve indlægget
udgør også en risiko for, at man sorterer én fra, som er valid.
Her er tre links, du kan besøge:
Toke har lidt idéer samt statistik:
http://www.ekot.dk/www/spamtrap/
Erik har en lille samling af idéer her:
http://www.hjemmesideskolen.dk/scripts/nospam.asp?id=nospamasp
- og her:
http://www.hjemmesideskolen.dk/scripts/mailform.asp
En færdig form mail med tekst-CAPTCHA i PHP:
http://www.freecontactform.com/demos.php
MVH
Rune Jensen