Den 08-06-07 19.17 skrev Peter Holm følgende:
> Kim Ludvigsen wrote:
>>
>> Ja, hvis du ikke havde sat flueben, ville sagen stadig have fået
>> "samme bindende virkning som en dom", som fogedretten skriver til dig.
>>
>
> der er disse 3 muligheder:
Lad mig lige først sige, at jeg ikke er jurist, så tag mit svar med
forbehold. Andre er velkomne til at rette mig.
> Ønsker du betalingspåkravet forkyndt, hvis skyldner har afgivet
> insolvenserklæring og derfor er beskyttet mod udlæg efter reglerne i
> retsplejelovens § 490?
En insolvenserklæring beskytter en skyldner mod at blive hevet i retten
i tide og utide, hvis skyldner ikke har nogen penge, og hvis der
alligevel ikke er noget at foretage udlæg i. Erklæringen gælder for et
halvt år, hvorefter skyldner kan indgive en ny erklæring. Normalt er det
spild af tid at sætte flueben her. Og i dit tilfælde ville det ikke gøre
nogen forskel, eftersom skyldner nok ikke har ingivet en insolvenserklæring.
> Ønsker du, at fogedretten automatisk skal iværksætte udlæg, hvis
> skyldner ikke kommer med indsigelser (protester) mod dit krav?
Her iværksættes fogedforretningen automatisk, og det er dette flueben,
der er skyld i, at du nu skal en tur i fogedretten, hvor et almindeligt
brev måske kunne have været nok. Læg mærke til, at jeg skriver "måske".
Det kan i nogle (få?) tilfælde være fornuftigt nok at gå direkte i
fogedretten, men det lyder som unødvendigt i dit tilfælde.
> Ønsker du, at retssag automatisk skal indledes i civilretten på
> grundlag af betalingspåkravet, hvis skyldner kommer med indsigelser
> (protester) mod dit krav?
Hvis skyldner protesterer mod kravet, kan fogedretten ikke behandle
sagen. I så fald skal der anlægges en almindelig retssag for at få dom
på kravet. Et kryds her sender i så fald automatisk sagen videre til det
almindelige retssystem. Det vil normalt være en god ide at sætte flueben
her. Undtagelsen er, hvis beløbet ikke er ret stort, og der måske er
udsigt til, at man ikke kan vinde sagen. Hvis man taber sagen, eller
hvis der indgås forlig, hænger man nemlig sandsynligvis selv på diverse
sagsomkostninger.
> Hvilken skulle jeg have valgt for at fogedretten kunne inddrage mine penge
> UDEN jeg skulle møde i retten? (forudsat, at skyldner ikke kommer med
> indsigelser) Er det 1, 2 eller 3 jeg ikke skulle have sat flueben ved ?
Det er ikke muligt. Det nærmeste, du kommer, er, hvis du havde undladt
at sætte flueben i 2'eren, så kunne du selv have stået for indrivelsen,
efter du havde fået en "dom" på gælden.
Hvis fogedretten skal inddrive noget, er du nødt til at møde op. Det
foregår typisk på den måde, at begge parter møder op, skyldner skal
redegøre for sin økonomi, så der evt. kan indgås en betalingsaftale.
Samtidig skal skyldner fortælle, hvilke effekter han ejer, der kan
foretages udlæg i. Det er først, hvis betalingsaftalen ikke overholdes,
at effekterne hentes.
Det er desuden muligt at begære en udkørende fogedforretning, hvor du og
fogeden møder op på skyldners bopæl og foretager udlæg. Det vil vist
typisk kun ske, hvis skyldner ikke møder op i fogedretten, eller hvis
der er tvivl om, at han ikke fortæller sandheden, når han siger, han
ikke ejer noget.
--
Mvh. Kim Ludvigsen
Leg med verdens første regneark, VisiCalc, og mærk historiens vingesus.
http://kimludvigsen.dk