/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Ret til at få pengene tilbage?
Fra : Jakob


Dato : 22-03-07 17:47

Jeg benyttede mig af et tilbud i et magasin, tilbudet lød på 3måneders
abonnement på magasinet plus en genstand. Jeg oprettede mig udelukkende pga.
den medfølgende genstand, og var som sådan ikke interesseret i bladet.
Ifølge deres regler udsendes genstanden efter omkring 4uger og når
betalingen er modtaget.



Jeg betalte straks for abonnementet + genstanden og porto. Og forventede
derefter at det nu var op til sælger at overholde sin del af aftalen. Så
langt så godt. De tre magasiner (et hver måned) kom da også som lovet, men
genstanden så jeg aldrig noget til. Efter adskillige henvendelser hvor jeg
bliver lovet at den snart kommer, men er i restordre, mister jeg efterhånden
tålmodigheden. På trods af at de tager forbehold for udsolgte varer, finder
jeg det ikke rimeligt at vente i over 4måneder på at modtage den genstand
jeg har betalt for.



Jeg vil derfor mene at jeg har ret til at få det fulde beløb tilbage, inkl.
prisen for de tre magasiner som jeg har modtaget (mod at jeg leverer dem
tilbage). Egentlig vil jeg helst have at de sender genstanden, da det jo
egentlig var den jeg købte, men er godt klar over at det måske ikke kan lade
sig gøre i praksis.



Hvad mener I?



 
 
Jubii (23-03-2007)
Kommentar
Fra : Jubii


Dato : 23-03-07 10:11


"Jakob" <Jake@airsoftzone(fjern).dk> skrev i en meddelelse
news:4602b2d2$0$4155$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...

> Hvad mener I?
>
>
Nej nej, juragruppen er til juridiske og helst kvalificerede svar og
personlige meninger er banlyst.
Spørgsmålet er om det er et rent forbrugerkøb under købeloven eller andet.
Så spørg om lovtekst du kan fremføre når du snakker med sælgeren eller tag
kontakt til en advokatvagt.
Eller spørg i forbrugergruppen, hvor du kan få en sludder for en sladder.
(deres meninger)

Man kunne tænke sig der var en fejl ved købsgenstanden.

§ 76. Der foreligger en mangel ved salgsgenstanden, hvis

1) genstanden ikke svarer til den betegnelse, hvorunder den er solgt,
eller sælgeren i øvrigt ved købets afslutning har givet urigtige eller
vildledende oplysninger, medmindre disse ikke kan antages at have haft
betydning for køberens bedømmelse af genstanden,

2) sælgeren eller et tidligere salgsled har givet oplysninger som nævnt i
nr. 1 på varens indpakning, i annoncer eller i andre meddelelser, der er
beregnet til at komme til almenhedens eller køberens kundskab,

3) sælgeren har forsømt at give køberen oplysning om forhold, der har haft
betydning for køberens bedømmelse af genstanden, og som sælgeren kendte
eller burde kende, eller

4) genstanden i øvrigt er af anden eller ringere beskaffenhed eller
brugbarhed, end den ifølge aftalen og de foreliggende omstændigheder skulle
være, herunder hvis kravene i § 75 a ikke er opfyldt.

Stk. 2. Køberen kan ikke påberåbe sig en urigtig eller vildledende
oplysning, der er rettet senest ved indgåelsen af aftalen.

Stk. 3. Forhold ved materialer fremskaffet af køberen kan ikke påberåbes som
en mangel, medmindre sælgeren har tilsidesat sin vejledningspligt.

§ 78. Lider salgsgenstanden af en mangel, har køberen valget mellem

1) afhjælpning af mangelen,

2) levering af en anden genstand, der stemmer overens med aftalen
(omlevering),

3) et passende afslag i købesummen eller

4) ophævelse af købet, hvis mangelen ikke er uvæsentlig.

http://klag.klagetjek.dk/letterwizard/default.asp

http://klag.klagetjek.dk/FsComplaint/Start.aspx#anchor_2

o.s.v.





Jakob (23-03-2007)
Kommentar
Fra : Jakob


Dato : 23-03-07 13:59


"Jubii" <gruntsaver@jubii.dk> skrev i en meddelelse
news:460399ab$0$5057$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

>>
> Nej nej, juragruppen er til juridiske og helst kvalificerede svar og
> personlige meninger er banlyst.
> Spørgsmålet er om det er et rent forbrugerkøb under købeloven eller andet.
> Så spørg om lovtekst du kan fremføre når du snakker med sælgeren eller tag
> kontakt til en advokatvagt.
> Eller spørg i forbrugergruppen, hvor du kan få en sludder for en sladder.
> (deres meninger)

Med mit hvad mener I, menes der, "har jeg ikke også ret". Ønsker bare at få
underbygget min viden med et par kvalificerede svar. Tak for dit svar, det
kunne jeg bruge.



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste