/ Forside / Interesser / Fritid / Motorcykler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Motorcykler
#NavnPoint
dova 9238
pallenoc 4816
pallebhan.. 3536
masteraug.. 3050
nilsg 2382
jakjoe 2110
transor 2030
CLAN 1915
Sunowich 1420
10  3773 1345
Køb af ER-5 med kåbe
Fra : Niels B


Dato : 02-06-07 16:18

Hej gruppe.

Endelig tror jeg, at jeg (igen, igen) har besluttet mig for køb af ny mc.
I morgen tager jeg et lille smut fra Odense og til Randers, hvor jeg skal
aflægge Frankie et besøg.

På nettet har jeg set, at han har en fabriksny ER-5 med kåbe til 70.000,-
jeg ringede så i dag og forhørte mig lidt på den, og det endte med at jeg
fik ham til at reservere den til i morgen.

Da han skrev reservationen ned, nævnte han noget med TCP, og det har så fået
mig til at tænke lidt ... Jeg har læst et par andre indlæg om netop disse
kåber, og det lød lidt som om at det var noget lort, der flækkede for et
godt ord (vist noget med spændinger i kåben ved montering).

Her kommer mit spørgsmål så: Hvordan står jeg, hvis kåben flækker efter 5000
km (som eksemplet var i den anden tråd)? Jeg går ikke ud fra, at Kawasakis
garanti (som jeg i øvrigt har planer om at udvide til 4 år) dækker
uoriginale, eftermonterede kåber - selvom disse er monteret af forhandleren
eller hva'?

Alternativet er evt. at nappe en nøgen model (altså en ER-5) , som han
også har stående, men jeg synes nu, den er så fin med kåbe ...

Jeg håber, I kan nå at øse lidt ud af jeres erfaringer, inden jeg lister
derop i morgen, og måske skriver under på et dyrt dokument

--
Mvh. Niels B






 
 
Max Andersen (02-06-2007)
Kommentar
Fra : Max Andersen


Dato : 02-06-07 17:37

Niels B wrote:
> Hej gruppe.
>
> Endelig tror jeg, at jeg (igen, igen) har besluttet mig for køb af ny mc.
> I morgen tager jeg et lille smut fra Odense og til Randers, hvor jeg skal
> aflægge Frankie et besøg.
>
> På nettet har jeg set, at han har en fabriksny ER-5 med kåbe til 70.000,-
> jeg ringede så i dag og forhørte mig lidt på den, og det endte med at jeg
> fik ham til at reservere den til i morgen.

Ikke for at så skår i glæden, men ER-5'eren er ekstremt vindfølsom. Jeg
tog pappet på en sådan fætter, og da jeg kom på CB500 var det en hel
anden oplevelse.

Tag en prøvetur på en først, hvis det er muligt.

Max

Niels B (02-06-2007)
Kommentar
Fra : Niels B


Dato : 02-06-07 18:33

> Ikke for at så skår i glæden, men ER-5'eren er ekstremt vindfølsom. Jeg
> tog pappet på en sådan fætter, og da jeg kom på CB500 var det en hel anden
> oplevelse.
>
> Tag en prøvetur på en først, hvis det er muligt.

Jeg tog også selv kortet på sådan en lille fyr - og syntes den var rigtig
behagelig at køre på. Det vindfølsomme var ikke noget jeg mærkede voldsomt
meget til (men havde jo heller ikke den store rutine). Er det med eller uden
kåbe den skulle have de problemer?

--
Mvh. Niels B



Max Andersen (02-06-2007)
Kommentar
Fra : Max Andersen


Dato : 02-06-07 18:42

Niels B wrote:
>> Ikke for at så skår i glæden, men ER-5'eren er ekstremt vindfølsom. Jeg
>> tog pappet på en sådan fætter, og da jeg kom på CB500 var det en hel anden
>> oplevelse.
>>
>> Tag en prøvetur på en først, hvis det er muligt.
>
> Jeg tog også selv kortet på sådan en lille fyr - og syntes den var rigtig
> behagelig at køre på. Det vindfølsomme var ikke noget jeg mærkede voldsomt
> meget til (men havde jo heller ikke den store rutine). Er det med eller uden
> kåbe den skulle have de problemer?
>

Jeg kørte på en uden kåbe. Men hvis det ikke generer dig, så er det bare
at købe løs. Jeg kunne ikke køre 80 uden at mærke vindstødene. På
CB500'eren kunne jeg dårlig mærke vinden. Kørerlæreren, havde begge og
kunne hvordan man svajede i vinden i.f.t. CB500'eren, så hun har lige
investeret i en CB500, selvom Kawa'erne var billigere.

Måske hun bare har haft mandagsmodellen :)

Max

Jim Andersen (04-06-2007)
Kommentar
Fra : Jim Andersen


Dato : 04-06-07 07:53

Max Andersen wrote:
> Jeg kørte på en uden kåbe. Men hvis det ikke generer dig, så er det
> bare at købe løs. Jeg kunne ikke køre 80 uden at mærke vindstødene.

Det generer ikke mig. Heller ikke ved tyske hastigheder.
Har en pænt stor Givi-vindskærm. Heller ingen problemer dér. Har dog ikke
kørt i Tyskland med skærmen.

/jim (ER-5. Har prøvekørt en CB500)



Sune (03-06-2007)
Kommentar
Fra : Sune


Dato : 03-06-07 01:14

"Max Andersen" <max@militant.dk> skrev i en meddelelse
news:46619c9b$0$15875$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
[klip]
> Ikke for at så skår i glæden, men ER-5'eren er ekstremt vindfølsom. Jeg
> tog pappet på en sådan fætter, og da jeg kom på CB500 var det en hel anden
> oplevelse.

Så stor forskel er der nu ikke når vi snakker om vindfølsomhed. ER5'eren er
lidt mere styrevillig, og det mærker den urutinerede, men når rutinen
kommer, er den faktisk rigtig dejlig at køre på i forhold til CB500.

Jeg har selv begge to og synes begge kører ganske udemærket i forhold til
prisen.

MC-hilsen Sune



Ole Hansen (02-06-2007)
Kommentar
Fra : Ole Hansen


Dato : 02-06-07 18:45

Niels B wrote:

> Her kommer mit spørgsmål så: Hvordan står jeg, hvis kåben flækker efter 5000
> km (som eksemplet var i den anden tråd)? Jeg går ikke ud fra, at Kawasakis
> garanti (som jeg i øvrigt har planer om at udvide til 4 år) dækker
> uoriginale, eftermonterede kåber - selvom disse er monteret af forhandleren
> eller hva'?

TCP laver stort alle "originale" kåber/bundkåber til Japanske cykler.
Den er nok næppe dækket af Kawasaki's udvidede garanti - men de to års
reklamationsret, kan forhandleren ikke rende fra. Men det skader jo at
spørge :)

> Alternativet er evt. at nappe en nøgen model (altså en ER-5) , som han
> også har stående, men jeg synes nu, den er så fin med kåbe ...

Noget helt andet er så, at jeg personligt hellere ville ofre en anelse
mere og få noget lidt større og mere moderne. Eller blot købe en let
brugt ER-5/CB500. Jeg tror du vil få et relativt stort værditab, da
modellen er udgået. (Fra importørens side)

Man skal selvfølgelig stoppe på et tidspunkt prismæssigt Mon ikke,
der kan presses lidt på prisen?

> Mvh. Niels B

--
Ole Hansen

Ole Hansen (02-06-2007)
Kommentar
Fra : Ole Hansen


Dato : 02-06-07 18:46

Ole Hansen wrote:

> TCP laver stort alle "originale" kåber/bundkåber til Japanske cykler.

"Originale", eftermonterede bare for at undgå misforståelser.

--
Ole Hansen

Niels B (02-06-2007)
Kommentar
Fra : Niels B


Dato : 02-06-07 19:14

> Noget helt andet er så, at jeg personligt hellere ville ofre en anelse
> mere og få noget lidt større og mere moderne. Eller blot købe en let
> brugt ER-5/CB500. Jeg tror du vil få et relativt stort værditab, da
> modellen er udgået. (Fra importørens side)

Den har jeg også overvejet meget - har set 5-6 år gamle modeller (med kåbe)
stå til 50.000,- på den blå, men regner til gengæld også med at en evt.
restgaranti vil holde prisen lidt oppe. Når du siger "relativt stort"
hvilken størrelsesorden snakker vi så om eksempelvis 2 år?



> Man skal selvfølgelig stoppe på et tidspunkt prismæssigt Mon ikke,
> der kan presses lidt på prisen?

Er der noget at komme efter der? Den er annonceret som et "super tilbud",
men regner man lidt på det, koster det vist ca. det samme at købe en nøgen
til 62.000,- og så selv montere kåben -

Jeg har også været ude at kigge på følgende cykler:
(Ny) Bandit 650 - som jeg ikke sad godt på
(Ny) Honda CBF500A - som var rigtig god at sidde på, men udseendet tiltaler
mig ikke
FZS600 Fazer '01 - kørte super godt, men dyrere at forsikre
XJ600 '04 - også fin, men noget mere kedelig end Fazeren

ER-5'eren kender jeg fra køreundervisningen, og har på fornemmelsen at den
ikke render om hjørner med mig - jeg ved godt, at den måske kan være lidt
.... kedelig, men man siger jo at det er bedre at starte på noget man kan
magte - det er min anden cykel (den anden virkede aldrig), så det er ikke
den vilde erfaring jeg har

Alt i alt er jeg kommet til den konklusion, at Fazeren er den fedeste cykel
jeg indtil nu har prøvet, men ER-5'eren virker som det mest fornuftige (det
der med 4 års garanti lyder ret betryggende). Jeg er blevet snydt een gang,
så jeg foretrækker at være på den sikre side denne gang.

Jeg tænker også meget på økonomien, da jeg er studerende indtil slutningen
af næste år, så den må gerne være til at holde sådan rent økonomisk.
Værditab er så en faktor som jeg er opmærksom på, men ikke har regnet med
ind i hele det store regnestykke ...

--
Mvh. Niels B



Sonny T. Larsen (02-06-2007)
Kommentar
Fra : Sonny T. Larsen


Dato : 02-06-07 20:17

On Sat, 2 Jun 2007 20:13:37 +0200, Niels B wrote:

> Jeg tænker også meget på økonomien, da jeg er studerende indtil slutningen
> af næste år, så den må gerne være til at holde sådan rent økonomisk.
> Værditab er så en faktor som jeg er opmærksom på, men ikke har regnet med
> ind i hele det store regnestykke ...

Når du nu er hos forhandleren (Frank er vældigt flink, iøvrigt), så prøv også
en er6f - det er en ganske sjov cykel.

En af vennerne har en, og den ser ganske rap ud - jeg mener han gav 90k for den.

Den er købt fra ny, iøvrigt også hos Frank.

--
/Sonny - #include <std.disclaimer.h>

"I don't have an attitude problem, you have a perception problem."

Niels B (02-06-2007)
Kommentar
Fra : Niels B


Dato : 02-06-07 20:29


> Når du nu er hos forhandleren (Frank er vældigt flink, iøvrigt), så prøv
> også
> en er6f - det er en ganske sjov cykel.
>
> En af vennerne har en, og den ser ganske rap ud - jeg mener han gav 90k
> for den.
>
> Den er købt fra ny, iøvrigt også hos Frank.

Uh, det tør jeg ikke Den går lige en 10-15.000,- over mit budget. Har
ellers også luret lidt på den, men som Ole også var inde på, så skal man på
et tidspunkt stoppe prismæssigt

--
Mvh. Niels B



Sonny T. Larsen (02-06-2007)
Kommentar
Fra : Sonny T. Larsen


Dato : 02-06-07 20:53

On Sat, 2 Jun 2007 21:29:21 +0200, Niels B wrote:

> Uh, det tør jeg ikke Den går lige en 10-15.000,- over mit budget. Har
> ellers også luret lidt på den, men som Ole også var inde på, så skal man på
> et tidspunkt stoppe prismæssigt

Natuligvis - der kan måske findes en rimeligt ny brugt?

Der er vist blevet solgt rimeligt mange af dem i år, så det er måske lige
tidligt nok at finde brugte - men alligevel?

--
/Sonny - #include <std.disclaimer.h>

"I don't have an attitude problem, you have a perception problem."

Jim Andersen (04-06-2007)
Kommentar
Fra : Jim Andersen


Dato : 04-06-07 08:04

Ole Hansen wrote:
> Jeg tror du vil få et relativt stort værditab, da
> modellen er udgået. (Fra importørens side)

Tværtimod. Hvilken anden god, gennemprøvet mc til
begyndere/let-øvede/ikke-kubik-fikserede kan du finde til 60K (70 m. kåbe)?

En nøgen ER-6 står i 90K. Og sikkert en anden forsikringsklasse.

De tilbageværende velholdte, brugte ER-5'ere bliver da guld værd !

/jim (ER-5)



Niels B (04-06-2007)
Kommentar
Fra : Niels B


Dato : 04-06-07 19:27

Så har jeg været oppe at besøge Frankie, kanon hyggelig fyr iøvrigt, der
virker ganske reel, og jeg synes da godtnok at den kåbe klæder Kawaen
utrolig godt, men der var lige et par finishdetaljer, der gør, at jeg nok
vælger den fra.

Jeg havde egentlig ikke regnet med en prøvetur deroppe, men jeg luftede lidt
min tvivl mht. hvad man mon skulle vælge, hvorefter Frank fluks snuppede mit
kørekort og sendte mig afsted på en ER-5 og en CBF500 (altså en ad gangen
forstås)

Nu sidder jeg så og er lidt forvirret - jeg skrev ikke under på nogen
slutseddel, men har da indsnævret udvalget til enten en nøgen ER-5 eller en
CBF ...

Ih disse svære valg! ER-5'eren var præcis som jeg huskede den - utrolig let
at danse rundt med og med en kørestilling der gav en utrolig god føling med
cyklen, men med gammeldags teknik (og så lige muligheden for den førnævnte 4
års garanti). CBF'eren derimod havde derimod en noget mere opret
kørestilling, hvilket, udover et markant højere vindtryk ved højere
hastigheder, også gav en lidt mindre føling med cyklen, men med en lidt
sjovere motor og ABS bremser.

Nå, jeg finder nok ud af det før eller siden, men jeg fornemmer da at en ny
kværn burde være en realitet indenfor en overskuelig tid - om ikke andet er
det da fedt at komme ud på alle de prøveture

Og så skal I da også lige ha' tak for rådene

--
Mvh. Niels B



"J.C.Kløve" (04-06-2007)
Kommentar
Fra : "J.C.Kløve"


Dato : 04-06-07 19:58

Niels B skrev:
> Ih disse svære valg! ER-5'eren var præcis som jeg huskede den - utrolig let
> at danse rundt med og med en kørestilling der gav en utrolig god føling med
> cyklen, men med gammeldags teknik (og så lige muligheden for den førnævnte 4
> års garanti). CBF'eren derimod havde derimod en noget mere opret
> kørestilling, hvilket, udover et markant højere vindtryk ved højere
> hastigheder, også gav en lidt mindre føling med cyklen, men med en lidt
> sjovere motor og ABS bremser.

Nu skal du så lige huske på fordelene ved "gammel teknologi" - Dette er
en gennemprøvet aldeles fejlrettet motor med et ganske godt ry - den må
ikke falde alene på det argument.

mht, TCP kåber
De _er_ eftermonterede, der _kan_ være problemer med dem - set i forhold
til kåber der er "bygget på MC'en" - men herre gud, en MC er vel en
brugsgenstand -
er det første MC' koster en komplet erstatnings TPC typisk i omegnen af
3000-3500, det er da til at overse trods alt -
når det er sagt -
hvis det er første MC. ville jeg nu fortsat satse brugt, og uden for
meget "ragelse" der kan gå i stykker, når du skal have din andel af
Armand's vel efterhånden 150 måder at smide en MC på

Held og lykke med anskaffelsen

--
Dun@nt
1K, SFau-R, White Gold
http://www.dfmc.dk/?id=223 - DMCN# 745 - DMC - MCTC

Niels B (04-06-2007)
Kommentar
Fra : Niels B


Dato : 04-06-07 20:13

> er det første MC' koster en komplet erstatnings TPC typisk i omegnen af
> 3000-3500, det er da til at overse trods alt

Det lyder da billigt - da jeg var oppe hos Frank sagde han ellers at en
komplet kåbe med lakering ville koste omkring 10.000

> hvis det er første MC. ville jeg nu fortsat satse brugt, og uden for meget
> "ragelse" der kan gå i stykker, når du skal have din andel af Armand's vel
> efterhånden 150 måder at smide en MC på

Ja jeg glæder mig allerede til at afprøve en af måderne ... eller? Mine
tidligere erfaringer taget i betragtning (samt manglende forstand på
motorcykelteknik) vil jeg egentlig helst have noget nyt. Jeg har dog kig på
en CBF500 der har gået 6.000 km til en 66.000,- kr (stadig med
fabriksgaranti) - det synes jeg egentlig lyder ganske fornuftigt, da jeg så
slipper for bøvlet med at køre den til, de første services er klaret og den
værste afskrivning er klaret.

> Held og lykke med anskaffelsen

Takker

--
Mvh. Niels B



Jim Andersen (06-06-2007)
Kommentar
Fra : Jim Andersen


Dato : 06-06-07 08:35

Niels B wrote:
>> er det første MC' koster en komplet erstatnings TPC typisk i omegnen
>> af 3000-3500, det er da til at overse trods alt
>
> Det lyder da billigt - da jeg var oppe hos Frank sagde han ellers at
> en komplet kåbe med lakering ville koste omkring 10.000

Det har jeg også googlet mig frem til. Hvis den skal lakeres og monteres,
altså.

/jim



Armand (04-06-2007)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 04-06-07 21:47


""J.C.Kløve"" <jck@aats.dk> skrev i en meddelelse
news:466460c2$0$90275$14726298@news.sunsite.dk...
> Niels B skrev:
>> Ih disse svære valg! ER-5'eren var præcis som jeg huskede den .....
> > ....men med gammeldags teknik
>
> Nu skal du så lige huske på fordelene ved "gammel teknologi" - Dette er en
> gennemprøvet aldeles fejlrettet motor med et ganske godt ry - den må ikke
> falde alene på det argument.
>
ER5; GPZ500; er alle efterføjgere af EN450, som igen er "en halv GPZ900R".
Vel er GPZ900 udviklet midt i 80'erne; men bl.a. oliekredsløbet er langt
mere omstændigt konstrueret end noget jeg har set siden, og selvom jeg ikke
har set en smørekredsløbs-skitse for 500'erne kan jeg ikke se nogen grund
til at det skulle være ændret på dem, sålænge at de er monteret med
oliekøler!
Kølerblæser-styringen og idiotsikringen på sidestøttebenet er ligeledes
omstændigt konstrueret.
Udover ABS'en, som afgjort er et gode men også koster, kan jeg ikke se hvad
der er af nyere teknologi i en CBF500 fremfor ER5 :-/

> hvis det er første MC. ville jeg nu fortsat satse brugt, og uden for meget
> "ragelse" der kan gå i stykker.........
>
I concur You Captain!

> ......når du skal have din andel af Armand's vel efterhånden 150 måder at
> smide
> en MC på
>
Hæ!
I sig selv meget beskrivende!

--
Armand.



Niels B (04-06-2007)
Kommentar
Fra : Niels B


Dato : 04-06-07 22:04

> Vel er GPZ900 udviklet midt i 80'erne; men bl.a. oliekredsløbet er langt
> mere omstændigt konstrueret end noget jeg har set siden ...

[snip]

> Kølerblæser-styringen og idiotsikringen på sidestøttebenet er ligeledes
> omstændigt konstrueret.
> Udover ABS'en, som afgjort er et gode men også koster, kan jeg ikke se
> hvad der er af nyere teknologi i en CBF500 fremfor ER5 :-/

Nu stiller jeg lige et dumt spørgsmål: Når du nu siger "omstændigt" skal det
så forstås positivt eller negativt?

>> hvis det er første MC. ville jeg nu fortsat satse brugt, og uden for
>> meget "ragelse" der kan gå i stykker.........
>>
> I concur You Captain!

Det er netop der, jeg står lidt på bar bund, for jeg vil jo gerne have
noget, der bare virker! Det er lidt derfor, jeg overvejer at købe nyt, for
der er jo garantien at læne sig op ad, hvis noget går i udu. Hvis jeg køber
noget med fx. 2 år og 6000 km på bagen, så er der jo ikke noget
"sikkerhedsnet", men det kan bare være, at jeg er for nervøst anlagt - man
skal vel egentlig være meget uheldig for at få problemer med så ny en
maskine - eller hvad?? :-/

--
Mvh. Niels B



Armand (04-06-2007)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 04-06-07 22:29


"Niels B" <> skrev i en meddelelse
news:46647e38$0$849$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>> Vel er GPZ900 udviklet midt i 80'erne; men bl.a. oliekredsløbet er langt
>> mere omstændigt konstrueret end noget jeg har set siden ...
>
> [snip]
>
>> Kølerblæser-styringen og idiotsikringen på sidestøttebenet er ligeledes
>> omstændigt konstrueret.
>> Udover ABS'en, som afgjort er et gode men også koster, kan jeg ikke se
>> hvad der er af nyere teknologi i en CBF500 fremfor ER5 :-/
>
> Nu stiller jeg lige et dumt spørgsmål: Når du nu siger "omstændigt" skal
> det så forstås positivt eller negativt?
>
Positivt!
I
diotsikringen består af tre signaler fra hhv. frigear; kobling og støtteben,
hvoraf mindst én skal være aktiveret for at kunne starte/køre.
På min svogers 25 år nyere Ducati kunne motoren kun køre hvis støttebenet
var oppe, så ingen motoropvarmning dér :-|

Blæserstyringen reguleres af to kontakter á hhv, en "varm" driftskontakt i
termostathuset og en "kold" i køleren - Derudover er der en termokontakt i
bundkarret. Bliver olien over 120° styres blæseren af den kolde kontakt i
køleren (=tidligt), ligesom at det også er dén der styrer blæseren når
tændingen slukkes (á er kølerens indhold mere end halvvarm starter blæseren
og nedkøler den idet man slukker motoren!
>
>>> hvis det er første MC. ville jeg nu fortsat satse brugt, og uden for
>>> meget "ragelse" der kan gå i stykker.........
>>>
>> I concur You Captain!
>
> Det er netop der, jeg står lidt på bar bund, for jeg vil jo gerne have
> noget, der bare virker! Det er lidt derfor, jeg overvejer at købe nyt, for
> der er jo garantien at læne sig op ad, hvis noget går i udu. Hvis jeg
> køber noget med fx. 2 år og 6000 km på bagen, så er der jo ikke noget
> "sikkerhedsnet", men det kan bare være, at jeg er for nervøst anlagt -
>
Orla's "ragelse der går i stykker" hentyder til alt det plastik man med
lethed kan komme til at smadre ved et banalt tilt á de nu ialt 142 tydelige
eksempler!

For anskuelighedens skyld tillader jeg mig at sende dig smøren til
tragikomisk underholdning!

--
Armand.





Armand (04-06-2007)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 04-06-07 22:38


"Armand" <kim-armand@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:466483d7$0$865$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> På min svogers 25 år nyere Ducati ........
>
15 år nyere, retteligt !

--
Armand.



Niels B (04-06-2007)
Kommentar
Fra : Niels B


Dato : 04-06-07 22:41

> Orla's "ragelse der går i stykker" hentyder til alt det plastik man med
> lethed kan komme til at smadre ved et banalt tilt á de nu ialt 142
> tydelige eksempler!
>
> For anskuelighedens skyld tillader jeg mig at sende dig smøren til
> tragikomisk underholdning!

Tak for det så har jeg lidt lærerig og underholdende go'nat-læsning

Den med plastikken er taget til efterretning - det ender nok også med en
nøgenmodel *høhø*

--
Mvh. Niels B



Ukendt (05-06-2007)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 05-06-07 06:28

On Mon, 4 Jun 2007 23:28:38 +0200, Armand wrote:


> Blæserstyringen reguleres af to kontakter á hhv, en "varm" driftskontakt i
> termostathuset og en "kold" i køleren - Derudover er der en termokontakt i
> bundkarret. Bliver olien over 120° styres blæseren af den kolde kontakt i
> køleren (=tidligt), ligesom at det også er dén der styrer blæseren når
> tændingen slukkes (á er kølerens indhold mere end halvvarm starter blæseren
> og nedkøler den idet man slukker motoren!

God dam'n for en over enginered feature

> Orla's "ragelse der går i stykker" hentyder til alt det plastik man med
> lethed kan komme til at smadre ved et banalt tilt á de nu ialt 142 tydelige
> eksempler!

Hov-hov, jeg har ikke sagt en lyd Men jeg har da tiltet "fie" to gange,
dog uden store skader.

Nr. 534 Holdende på, med 45° vinkel skrånende opad mod højre/frem,
parkeringsplads, med fuld oppakning. Den havde jeg ikke rejst selv
efterfølgende.

--
mvh
Orla Pedersen
http://home20.inet.tele.dk/tfv/vtr

"J.C.Kløve" (05-06-2007)
Kommentar
Fra : "J.C.Kløve"


Dato : 05-06-07 06:53

Orla Pedersen skrev:
> On Mon, 4 Jun 2007 23:28:38 +0200, Armand wrote:

> Hov-hov, jeg har ikke sagt en lyd Men jeg har da tiltet "fie" to gange,
> dog uden store skader.
>
> Nr. 534 Holdende på, med 45° vinkel skrånende opad mod højre/frem,
> parkeringsplads, med fuld oppakning. Den havde jeg ikke rejst selv
> efterfølgende.

Hvor _er_ jeg glad for du nævner den
Den sad jeg lige og tænkte på i aftes, men ville ikke - ahem - vriste
muligheden fra dig

--
Dun@nt Der selv har leveret et par stykker til Armand's liste
1K, SFau-R, White Gold
http://www.dfmc.dk/?id=223 - DMCN# 745 - DMC - MCTC

Niels B (04-06-2007)
Kommentar
Fra : Niels B


Dato : 04-06-07 20:17

Forresten, apropos kåber - jeg faldt lige over dette link:
http://www.forum-auto.com/uploads/200403/shen_bike_1079398077_500_20er_205.jpg
det ser jo herre blæret ud! Er der nogen der ved, om det er et nummer
man "bare sådan lige" kan gøre efter?
Det lød til/ser ud som om at det er noget GPZ-halløj der er blevet brugt.

--
Mvh. Niels B



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177553
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste