On 27 Maj, 18:26, "M. Lock" <l...@mail.dk> wrote:
> Hej gruppe
>
> Jeg søger hjælp til at vælge en god dykkeklub, det er jo en jungle
> derude.
>
> Jeg bor i Taastrup, jeg har advanced open water certifikat, jeg er
> nybegynder, jeg har kun 12 loggede dyk. Jeg ved godt at det ikke er
> meget, men man skal jo starte et sted.
>
> Denne tråd skal ikke udvikle sig til en CMAS vs PADI diskussion, det
> er der andre tråde til.
>
> Min primære interesse er at dykke, forstået på den måde, at ved valg
> af klub, er det at komme ud at dykke første prioritet, herefter kommer
> så hygge og sociale arrangementer.
>
> Hvad stiller jeg af krav til en klub:
>
> Højt aktivitetsniveau. Gerne et dyk eller to om ugen.
>
> Åbenhed. Jeg siger ikke at mit valg er PADI er det rigtige, men nu er
> det hvad jeg har, og jeg vil ikke skulle forsvare det i tide og utide.
> Jeg er indforstået med at skulle foretage et eller flere tjek-ud dyk,
> for at klubben kan vurdere mine evner. Jeg er åben for at
> videreuddanne mig, og det behøver ikke nødvendigvis at være indenfor
> PADI systemet. Lige nu er min primære interesse dog at få dykket, da
> det jo er det, som det hele i sidste ende handler om.
>
> Afstand. Klubben skal helst ikke ligge for langt væk, helst på
> vestegnen eller Roskilde-området. Men ligger den rigtige klub for mig
> i Københavns-området, så vil jeg ikke udelukke den.
>
> Udstyr. Jeg har noget udstyr, mangler noget andet. Det er ikke et
> must, men der må gerne være mulighed for at leje udstyr, primært
> flaske og regulator.
>
> Håber I kan komme med nogle gode bud på klubber, som passer til mine
> behov.
>
> Jeg vil på falderebet igen gerne appellere til at det ikke udvikler
> sig til en PADI vs CMAS vs alt-muligt-andet tråd.
>
> Mvh
>
> Martin Lock-Andersen
Hej Martin,
Når alle de lokale klubber býder sig til, så må jeg da også lige
stikke næsen frem.
Dykkerklubben Baracuda i Ballerup opfylder alle dine ønsker. Højt
aktivitets niveau, mulighed for at leje udstyr, Interessegrupper for
blomsterdykning, vrag, fyraftensdyk, natdyk, foto. Uddannelse kan
tilbydes på alle niveauer, Nitrøx, 300Bar, sociale arrangementer osv,
osv.
Ingen snak om uddannelse. Alle kan være med og deltage på det niveau
de er uddannet til.
Vores klubhus ligger på Ballerup Stadion, lige ved svømmehallen og ved
motorvejs afkørsel 1, så du har 10 minutter til klubben
MVh.
Ole Bro