|
|
 | Svejsning i rustfast
Fra : KS |
Dato : 23-05-07 05:52 |
|
Jeg har svejset en havebænk i 25X25X2 profil og slaggen springer af af sig
selv ved afkølingen og giver en spejlblank svejsesøm; MEN der er farver
efter varmepåvirkningerne på det omkringliggende oprindelige materiale,
hvordan fjernes disse ?
Skal de poleres væk ?
Kan de evt. "syres" væk - og i givet fald med hvad ?
Mvh KS
| |
 ... (23-05-2007)
| Kommentar
Fra : ... |
Dato : 23-05-07 06:51 |
|
De skal poleres væk. Wienerkalk.
Hvis de kan syres væk, så kan du ikke få fat i syren, som er MEGET
sundhedsskadelig.
"KS" <keld.soerensenSLET DETTE@.os.dk> skrev i meddelelsen
news:4653c87d$0$884$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Jeg har svejset en havebænk i 25X25X2 profil og slaggen springer af af sig
> selv ved afkølingen og giver en spejlblank svejsesøm; MEN der er farver
> efter varmepåvirkningerne på det omkringliggende oprindelige materiale,
> hvordan fjernes disse ?
>
> Skal de poleres væk ?
> Kan de evt. "syres" væk - og i givet fald med hvad ?
>
> Mvh KS
>
>
| |
Leif Langgaard (23-05-2007)
| Kommentar
Fra : Leif Langgaard |
Dato : 23-05-07 08:14 |
|
"KS" <keld.soerensenSLET DETTE@.os.dk> skrev i en meddelelse
news:4653c87d$0$884$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Jeg har svejset en havebænk i 25X25X2 profil og slaggen springer af af sig
> selv ved afkølingen og giver en spejlblank svejsesøm; MEN der er farver
> efter varmepåvirkningerne på det omkringliggende oprindelige materiale,
> hvordan fjernes disse ?
>
> Skal de poleres væk ?
> Kan de evt. "syres" væk - og i givet fald med hvad ?
Først syres så poleres, dap ind til en rustfast smed og få en klat
"bejsepasta", men vær obs. på at det æder næsten _alt_ det kommer i nærheden
af.
En stærkere syre er opfundet, men man har ikke opfundet noget den kan
opbevares i 
--
Leif Langgaard
"Det er blevet vanskeligt at fotografere, alle de gode billeder er jo taget"
(L. Langgaard 2006)
Skandinaviens største fotoarkiv www.fotomedia.se
| |
Harding E. Larsen (23-05-2007)
| Kommentar
Fra : Harding E. Larsen |
Dato : 23-05-07 13:30 |
|
Hej Keld,
P.t. er der kun bejsning og polering med sisalskiver og
efterfølgende polering med kludeskive påført Wienerkalk.
Næste gang du skal svejse så ha´ en rustfri stålbørste parat.
Når slaggen springer/fjernes børster du stederne med den
rustfrie børste og næsten al farvning vil forsvinde.
Efterfølgende poleres med kludeskive og Wienerkalk om du er
tilfreds med udseendet af svejsesømmen, ellers må du i gang med
div. slibeværktøj for forarbejdning af stedet indtil
svejsesømmens naturlige overflade er fjernet og stedet fremstår
som en buet overgang mellem de to sammensvejsede emner.
Mvh/Harding
KS <keld.soerensenSLETDETTE@.os.dk> skrev:
>Jeg har svejset en havebænk i 25X25X2
>profil og slaggen springer af af sig
>selv ved afkølingen og giver en
>spejlblank svejsesøm; MEN der er farver
>efter varmepåvirkningerne på det
>omkringliggende oprindelige materiale,
>hvordan fjernes disse ?
>
>Skal de poleres væk ?
>Kan de evt. "syres" væk - og i givet
>fald med hvad ?
>
>Mvh KS
| |
KS (23-05-2007)
| Kommentar
Fra : KS |
Dato : 23-05-07 14:43 |
|
"Harding E. Larsen (slet O369Q)" <harding@O369Qlarsen.tdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse news:11799237410.674877685469305@dtext.news.tele.dk...
> Hej Keld,
>
> P.t. er der kun bejsning og polering med sisalskiver og
> efterfølgende polering med kludeskive påført Wienerkalk.
>
> Næste gang du skal svejse så ha´ en rustfri stålbørste parat.
> Når slaggen springer/fjernes børster du stederne med den
> rustfrie børste og næsten al farvning vil forsvinde.
> Efterfølgende poleres med kludeskive og Wienerkalk om du er
> tilfreds med udseendet af svejsesømmen, ellers må du i gang med
> div. slibeværktøj for forarbejdning af stedet indtil
> svejsesømmens naturlige overflade er fjernet og stedet fremstår
> som en buet overgang mellem de to sammensvejsede emner.
>
Svejsningerne HAR nu fået med (rustfri)stålbørste, og står ganske
flotte an glatte, så dem vil jeg ikke slibe noget på.
Det er det tilstødende materiale - 6-10 mm væk fra svejsesømmen,
der er problemet - her er kommet en "rustbrun" farvetegning i det
oprindelig materiale - og den er ikke lige til at børste væk.
- men jeg må åbenbart igang med wienerkalk og knofedt !
Mvh KS
| |
 Lindstroem (23-05-2007)
| Kommentar
Fra : Lindstroem |
Dato : 23-05-07 17:52 |
|
Jeg vil tillade mig at dreje denne tråd en anelse idet jeg også har brug for
svejsning i rustfrit stål. Jeg er nemlig træt af badutspring over min
lukkede pulpit og det samme er min kone.
Jeg kan af denne tråd forstå, at man kan svejse i rustfri så det
efterfølgende bliver flot og blankt - d.v.s. som pulpitten er nu.
Har nogen kendskab til og kan anbefale en smedje i københavnsområdet, som
jeg kan smide min pulpit ind til?
De udmærkede anvisninger i denne tråd giver mig tro på at knofedtsdelen kan
jeg klare selv, men den anden del med svejsningen tør jeg ikke binde an med.
"KS" <keld.soerensenSLET DETTE@.os.dk> skrev i en meddelelse
news:465444d9$0$834$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> "Harding E. Larsen (slet O369Q)" <harding@O369Qlarsen.tdcadsl.dk> skrev i
> en meddelelse news:11799237410.674877685469305@dtext.news.tele.dk...
>> Hej Keld,
>>
>> P.t. er der kun bejsning og polering med sisalskiver og
>> efterfølgende polering med kludeskive påført Wienerkalk.
>>
>> Næste gang du skal svejse så ha´ en rustfri stålbørste parat.
>> Når slaggen springer/fjernes børster du stederne med den
>> rustfrie børste og næsten al farvning vil forsvinde.
>> Efterfølgende poleres med kludeskive og Wienerkalk om du er
>> tilfreds med udseendet af svejsesømmen, ellers må du i gang med
>> div. slibeværktøj for forarbejdning af stedet indtil
>> svejsesømmens naturlige overflade er fjernet og stedet fremstår
>> som en buet overgang mellem de to sammensvejsede emner.
>>
> Svejsningerne HAR nu fået med (rustfri)stålbørste, og står ganske
> flotte an glatte, så dem vil jeg ikke slibe noget på.
>
> Det er det tilstødende materiale - 6-10 mm væk fra svejsesømmen,
> der er problemet - her er kommet en "rustbrun" farvetegning i det
> oprindelig materiale - og den er ikke lige til at børste væk.
>
> - men jeg må åbenbart igang med wienerkalk og knofedt !
>
> Mvh KS
>
>
| |
steen bondo (24-05-2007)
| Kommentar
Fra : steen bondo |
Dato : 24-05-07 05:17 |
| | |
steen bondo (24-05-2007)
| Kommentar
Fra : steen bondo |
Dato : 24-05-07 05:15 |
| | |
KS (24-05-2007)
| Kommentar
Fra : KS |
Dato : 24-05-07 07:44 |
|
"steen bondo" <spamfrit@paradis.dk> skrev i en meddelelse
news:46551150$0$15891$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> KS wrote:
>
>> - men jeg må åbenbart igang med wienerkalk og knofedt !
>
> Elpolering var en anden muliged.
>
Hvad er "elpolering" ?
Mvh KS
| |
Harding E. Larsen (24-05-2007)
| Kommentar
Fra : Harding E. Larsen |
Dato : 24-05-07 08:27 |
|
Hej Keld,
Man bruger typisk blandinger af ufortyndet svolvsyre og
fosforsyre, der opvarmes til f.eks. 50C. En spænding på f.eks.
10 V pålægges så den positive pol er emnet, der poleres.
Modelektroden (katoden) kan være rustfrit stål. Tiden kan være 1
minut.
Mvh/Harding
KS <keld.soerensenSLETDETTE@.os.dk> skrev:
>"steen bondo" <spamfrit@paradis.dk> skrev i en meddelelse
>news:46551150$0$15891$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> KS wrote:
>>
>>> - men jeg må åbenbart igang med wienerkalk og knofedt !
>>
>> Elpolering var en anden muliged.
>>
>Hvad er "elpolering" ?
>
>Mvh KS
| |
KS (24-05-2007)
| Kommentar
Fra : KS |
Dato : 24-05-07 14:26 |
|
"Harding E. Larsen (slet FEBH5)" <harding@FEBH5larsen.tdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse news:11799919560.692449912093608@dtext.news.tele.dk...
> Hej Keld,
>
> Man bruger typisk blandinger af ufortyndet svolvsyre og
> fosforsyre, der opvarmes til f.eks. 50C. En spænding på f.eks.
> 10 V pålægges så den positive pol er emnet, der poleres.
> Modelektroden (katoden) kan være rustfrit stål. Tiden kan være 1
> minut.
>
> Mvh/Harding
>
Det er vist ikke noget man laver hjemme ved køkkenbordet !
Mvh KS
| |
Harding E. Larsen (24-05-2007)
| Kommentar
Fra : Harding E. Larsen |
Dato : 24-05-07 17:17 |
|
Det er rigtigt og efterfølgende kommer problemet med
neutralisering og bortskaffelse af syreresterne.
Mvh/Harding
KS <keld.soerensenSLETDETTE@.os.dk> skrev:
>>
>Det er vist ikke noget man laver
>hjemme ved køkkenbordet !
>
>Mvh KS
| |
steen bondo (26-05-2007)
| Kommentar
Fra : steen bondo |
Dato : 26-05-07 06:37 |
|
KS wrote:
> Det er vist ikke noget man laver hjemme ved køkkenbordet !
Rigtigt! Jeg har ikke længere kendskab til firmaer der udfører det, men
et google søg på " elpolering elektropolering" giver masser af hits.
Ofte er galvaniserings- eller forkromnings-firmaer der også udfører
elpolering.
hilsen / regards
--
steen bondo
http://kajakparadis.dk <X> http://menzi.dk <X> http://oz6bu.dk
http://filshuse-teltplads.dk <X> ftp://ftp.menzi.dk
---
| |
Harding E. Larsen (24-05-2007)
| Kommentar
Fra : Harding E. Larsen |
Dato : 24-05-07 08:10 |
|
Hej Keld,
For at stålets rustbestandighed skal gøre sig gældende må
ståloverfladen være metallisk, ren uden oxyder som stammer fra
varmbearbejdningen og også forekommer fra en varmbehandling.
Oxyden kan fjernes ved kemisk behandling eller mekanisk ved
filning, høvling slibning ect.
A) En egnet bejsevæske er sammensat på denne måde:
Forbehandling i 10 svovlsyre ved temperatur på 70 - 80 grader,
Det fjerner den grove oxydering.
Færdigbehandling kan udføres med to badtyper:
B1) Et svagt bad består af 4 liter salpetersyre + 1 liter
saltsyre + 95 liter vand, temperatur 30 - 50 grader.
B2) Et stærkt bad består af 45 liter saltsyre + 8 liter
salpetersyre + 47 liter vand, temperatur 30 - 40 grader.
C) Efterfølgende skal anvendes et passiveringsbad bestående af
10 - 20% salpetersyre, temperatur 40 - 50 grader.
Mængderne kan forholdsmæssigt nedsættes afhængig af forholdene.
for de ferristiske ståltyper anvendes A + B1 eller C.
De martensitiske ståltyper bør ikke bearbejdes i hærdet form
eller direkte efter smedning, det kan medføre sprækkedannelser.
Før bearbejdning skal de blødgøres ved en høj
anløbningstemperator eller glødning.Bagefter behandles de som
ferristisk stål.
De austenitiske ståltyper bejses med A + B" + evt. C.
Efter al bejsning neutrauliseres og skylles i vand.
For slibning kan anvendes karborundum- eller alundumskiver, for
finere slibning filtskiver eller lapskiver med fastlimet
smærgelpulver.
Slibning begyndes med en grov skive tilpasset efter overfladens
beskaffenhed og kontor. Ved hver ombytning af skiver til finere
kornstørrelse bør slibningen tages i 90 grader i forhold til den
tidligere slibning. Man gan gå ned i følgende serie 100 - 180 -
220 - 280.
Polering sker med lapskiver og med anvendelse af
aluminiumoxydpasta eller grøn kromoxidpasta.
For stærk opvarmning af stålet ved polering må undgås.
Jo højere grad af slibning og polering der kan opnås des bedre
bliver modstandskraften mod kemiske angreb senere hen.
Mvh/Harding
KS <keld.soerensenSLETDETTE@.os.dk> skrev:
>"Harding E. Larsen (slet O369Q)"
><harding@O369Qlarsen.tdcadsl.dk> skrev i en
>meddelelse
>news:11799237410.674877685469305@dtext
>.news.tele.dk...
>> Hej Keld,
>>
>> P.t. er der kun bejsning og polering
>>med sisalskiver og
>> efterfølgende polering med
>>kludeskive påført Wienerkalk.
>>
>> Næste gang du skal svejse så ha´ en
>>rustfri stålbørste parat.
>> Når slaggen springer/fjernes børster
>>du stederne med den
>> rustfrie børste og næsten al
>>farvning vil forsvinde.
>> Efterfølgende poleres med kludeskive
>>og Wienerkalk om du er
>> tilfreds med udseendet af
>>svejsesømmen, ellers må du i gang med
>> div. slibeværktøj for forarbejdning
>>af stedet indtil
>> svejsesømmens naturlige overflade er
>>fjernet og stedet fremstår
>> som en buet overgang mellem de to
>>sammensvejsede emner.
>>
>Svejsningerne HAR nu fået med
>(rustfri)stålbørste, og står ganske
>flotte an glatte, så dem vil jeg ikke
>slibe noget på.
>
>Det er det tilstødende materiale -
>6-10 mm væk fra svejsesømmen,
>der er problemet - her er kommet en
>"rustbrun" farvetegning i det
>oprindelig materiale - og den er ikke
>lige til at børste væk.
>
>- men jeg må åbenbart igang med
>wienerkalk og knofedt !
>
>Mvh KS
| |
KS (24-05-2007)
| Kommentar
Fra : KS |
Dato : 24-05-07 14:30 |
|
"Harding E. Larsen (slet 9YCRE)" <harding@9YCRElarsen.tdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse news:11799909100.0335183215706003@dtext.news.tele.dk...
> Hej Keld,
>
> For at stålets rustbestandighed skal gøre sig gældende må
> ståloverfladen være metallisk, ren uden oxyder som stammer fra
> varmbearbejdningen og også forekommer fra en varmbehandling.
> Oxyden kan fjernes ved kemisk behandling eller mekanisk ved
> filning, høvling slibning ect.
>
> A) En egnet bejsevæske er sammensat på denne måde:
> Forbehandling i 10 svovlsyre ved temperatur på 70 - 80 grader,
> Det fjerner den grove oxydering.
>
> Færdigbehandling kan udføres med to badtyper:
> B1) Et svagt bad består af 4 liter salpetersyre + 1 liter
> saltsyre + 95 liter vand, temperatur 30 - 50 grader.
> B2) Et stærkt bad består af 45 liter saltsyre + 8 liter
> salpetersyre + 47 liter vand, temperatur 30 - 40 grader.
>
> C) Efterfølgende skal anvendes et passiveringsbad bestående af
> 10 - 20% salpetersyre, temperatur 40 - 50 grader.
>
> Mængderne kan forholdsmæssigt nedsættes afhængig af forholdene.
>
> for de ferristiske ståltyper anvendes A + B1 eller C.
>
> De martensitiske ståltyper bør ikke bearbejdes i hærdet form
> eller direkte efter smedning, det kan medføre sprækkedannelser.
> Før bearbejdning skal de blødgøres ved en høj
> anløbningstemperator eller glødning.Bagefter behandles de som
> ferristisk stål.
>
> De austenitiske ståltyper bejses med A + B" + evt. C.
>
> Efter al bejsning neutrauliseres og skylles i vand.
>
> For slibning kan anvendes karborundum- eller alundumskiver, for
> finere slibning filtskiver eller lapskiver med fastlimet
> smærgelpulver.
> Slibning begyndes med en grov skive tilpasset efter overfladens
> beskaffenhed og kontor. Ved hver ombytning af skiver til finere
> kornstørrelse bør slibningen tages i 90 grader i forhold til den
> tidligere slibning. Man gan gå ned i følgende serie 100 - 180 -
> 220 - 280.
>
> Polering sker med lapskiver og med anvendelse af
> aluminiumoxydpasta eller grøn kromoxidpasta.
> For stærk opvarmning af stålet ved polering må undgås.
> Jo højere grad af slibning og polering der kan opnås des bedre
> bliver modstandskraften mod kemiske angreb senere hen.
>
> Mvh/Harding
>
Tak for den detaljerede redegørelse.
Mvh KS
| |
KS (24-05-2007)
| Kommentar
Fra : KS |
Dato : 24-05-07 16:52 |
|
"Harding E. Larsen (slet 9YCRE)" <harding@9YCRElarsen.tdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse news:11799909100.0335183215706003@dtext.news.tele.dk...
> Hej Keld,
>
> For at stålets rustbestandighed skal gøre sig gældende må
> ståloverfladen være metallisk, ren uden oxyder som stammer fra
> varmbearbejdningen og også forekommer fra en varmbehandling.
> Oxyden kan fjernes ved kemisk behandling eller mekanisk ved
> filning, høvling slibning ect.
>
> A) En egnet bejsevæske er sammensat på denne måde:
> Forbehandling i 10 svovlsyre ved temperatur på 70 - 80 grader,
> Det fjerner den grove oxydering.
>
> Færdigbehandling kan udføres med to badtyper:
> B1) Et svagt bad består af 4 liter salpetersyre + 1 liter
> saltsyre + 95 liter vand, temperatur 30 - 50 grader.
> B2) Et stærkt bad består af 45 liter saltsyre + 8 liter
> salpetersyre + 47 liter vand, temperatur 30 - 40 grader.
>
> C) Efterfølgende skal anvendes et passiveringsbad bestående af
> 10 - 20% salpetersyre, temperatur 40 - 50 grader.
>
> Mængderne kan forholdsmæssigt nedsættes afhængig af forholdene.
>
> for de ferristiske ståltyper anvendes A + B1 eller C.
>
> De martensitiske ståltyper bør ikke bearbejdes i hærdet form
> eller direkte efter smedning, det kan medføre sprækkedannelser.
> Før bearbejdning skal de blødgøres ved en høj
> anløbningstemperator eller glødning.Bagefter behandles de som
> ferristisk stål.
>
> De austenitiske ståltyper bejses med A + B" + evt. C.
>
> Efter al bejsning neutrauliseres og skylles i vand.
>
> For slibning kan anvendes karborundum- eller alundumskiver, for
> finere slibning filtskiver eller lapskiver med fastlimet
> smærgelpulver.
> Slibning begyndes med en grov skive tilpasset efter overfladens
> beskaffenhed og kontor. Ved hver ombytning af skiver til finere
> kornstørrelse bør slibningen tages i 90 grader i forhold til den
> tidligere slibning. Man gan gå ned i følgende serie 100 - 180 -
> 220 - 280.
>
> Polering sker med lapskiver og med anvendelse af
> aluminiumoxydpasta eller grøn kromoxidpasta.
> For stærk opvarmning af stålet ved polering må undgås.
> Jo højere grad af slibning og polering der kan opnås des bedre
> bliver modstandskraften mod kemiske angreb senere hen.
>
> Mvh/Harding
>
Jeg fandt noget stads fra Turtle Wax "Rust eater" inde bagest på
hylden i værkstedet - noget lyserødt flydende stads - og prøvede
at smørre det på et ekstra stykke med svejsning på.
- og hallo hvor blev det flot efter bare 1 minut påført med
skumgummisiden af en skuresvamp og skyllet med vand.
Men tager stålet skade på længere sigt - jeg kan ikke længere
læse deklarationen på flasken, men jeg har tidligere brugt det til
at fjerne rust på diverse værktøj med fint resultat.
Mvh KS
| |
Harding E. Larsen (24-05-2007)
| Kommentar
Fra : Harding E. Larsen |
Dato : 24-05-07 17:22 |
|
Er det ikke en flaske som kan indgå i emergency kittet ombord.
Jeg tror ikke det skader noget og bliver man vild efter at pudse
på en stille ankerplads, så skal man ikke ærgre sig over at det
ligger derhjemme.
Mvh/Harding.
KS <keld.soerensenSLETDETTE@.os.dk> skrev:
>Jeg fandt noget stads fra Turtle Wax
>"Rust eater" inde bagest på
>hylden i værkstedet - noget lyserødt
>flydende stads - og prøvede
>at smørre det på et ekstra stykke med
>svejsning på.
>
> - og hallo hvor blev det flot efter
>bare 1 minut påført med
>skumgummisiden af en skuresvamp og
>skyllet med vand.
>
>Men tager stålet skade på længere sigt
>- jeg kan ikke længere
>læse deklarationen på flasken, men jeg
>har tidligere brugt det til
>at fjerne rust på diverse værktøj med
>fint resultat.
>
>Mvh KS
| |
lars Andersen (24-05-2007)
| Kommentar
Fra : lars Andersen |
Dato : 24-05-07 19:42 |
|
hej
det meste rustfri på en en båd er elpoleret. forsøger man at polere det med
voks og div kludeskiver for det ikke den samme blanke overfade .afsyrer man
det bliver det i første omgang mat og man kan afsløre de måske uregnheder
der skulle være i på grund af manglende argon dækning, som viser sig som
sorte pletter og som vil ruste .for man ikk fjernet farven efter smelte
badet vil det også ruste.Det eneste rigtige med rustfri der skal have med
saltvand at gøre er elpolering,og det holder kun til det for en ridse, men
det bedste.
generalt er det sådan at hvis man sliber rustfast finere end korn 80 ruster
det ikke.
men det gælder ikke ved berøring med saltvand
Lars
"Harding E. Larsen (slet 1Q6XL)" <harding@1Q6XLlarsen.tdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse news:11800240100.293783494261767@dtext.news.tele.dk...
> Er det ikke en flaske som kan indgå i emergency kittet ombord.
> Jeg tror ikke det skader noget og bliver man vild efter at pudse
> på en stille ankerplads, så skal man ikke ærgre sig over at det
> ligger derhjemme.
>
> Mvh/Harding.
>
> KS <keld.soerensenSLETDETTE@.os.dk> skrev:
>>Jeg fandt noget stads fra Turtle Wax
>>"Rust eater" inde bagest på
>>hylden i værkstedet - noget lyserødt
>>flydende stads - og prøvede
>>at smørre det på et ekstra stykke med
>>svejsning på.
>>
>> - og hallo hvor blev det flot efter
>>bare 1 minut påført med
>>skumgummisiden af en skuresvamp og
>>skyllet med vand.
>>
>>Men tager stålet skade på længere sigt
>>- jeg kan ikke længere
>>læse deklarationen på flasken, men jeg
>>har tidligere brugt det til
>>at fjerne rust på diverse værktøj med
>>fint resultat.
>>
>>Mvh KS
>
>
| |
Harding E. Larsen (25-05-2007)
| Kommentar
Fra : Harding E. Larsen |
Dato : 25-05-07 08:15 |
|
Hej Lars,
Jeg vil nu ikke give dig helt ret.
Den mekaniske bearbejdning af overfladen er langt den bedste,
men den er meget tidskrævende.
El-poleringen foretrækkes ofte fordi den giver et, for de
fleste, accseptabelt udseende og især at prisen for arbejdet er
tiltalende. Den størrelse overskygger let kvalitet.
Mvh/Harding
lars Andersen <l.s.a@vip.cybercity.dk> skrev:
>hej
>
>det meste rustfri på en en båd er
>elpoleret. forsøger man at polere det med
>voks og div kludeskiver for det ikke
>den samme blanke overfade .afsyrer man
>det bliver det i første omgang mat og
>man kan afsløre de måske uregnheder
>der skulle være i på grund af
>manglende argon dækning, som viser sig som
>sorte pletter og som vil ruste .for
>man ikk fjernet farven efter smelte
>badet vil det også ruste.Det eneste
>rigtige med rustfri der skal have med
>saltvand at gøre er elpolering,og det
>holder kun til det for en ridse, men
>det bedste.
>generalt er det sådan at hvis man
>sliber rustfast finere end korn 80 ruster
>det ikke.
>men det gælder ikke ved berøring med saltvand
>
>Lars
| |
|
|