/ Forside / Karriere / Erhverv / Andet erhverv / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet erhverv
#NavnPoint
Nordsted1 1260
katekismus 960
ans 933
pifo 679
jakjoe 661
Benjamin... 550
Kortoverv.. 545
refi 518
dova 505
10  HelleBirg.. 475
Ny revisor
Fra : Jørgen Madsen


Dato : 04-07-01 21:23

Hvordan vælger man revisor?

Er det pris der er afgørende?

Er det hvem man harmonerer godt med, og som taler samme sprog?

Er det hvor idérne kommer fra revisor

Bekendtskab

Mund til mund

eller hvad gør, at man vælger som man gør.

Næste spørgsmål kunne være.

Får du valuta for honoraret (forstået på den måde, at ca. 2/3 går til
lovmæssige ting - men den sidste 1/3 måske kan redde de øvrige hjem og ...
lidt mere - ikke hvert år, men så du er tilfreds, og så pludseligt for måske
10 år, så du ikke er i tvivl)
Skal det være en revisor, en reg. revisor eller en stats.aut. revisor - og
hvorfor?
Bliver du orienteret om nye regler?
Bliver tidsfrister overholdt?

Bemærk: Jeg har selv et revisionfirma - det er godt nok ikke en
brugerundersøgelse, men det er det jo alligevel, for jeg synes det kunne
være sjovt at vide, hvordan man fandt sin revisor.

Jeg garanterer jer, at jeg - og de andre revisorlæsere - vil bruge det til
"evaluering", men jeg garanterer også, at det ikke bliver med mail til de
der svarede fra min side,

hvis der overhovedet er nogen tilbage i sommerferien .... nok et dårligt
valgt tidspunkt.

Med venlig hilsen

Jørgen Elsted Madsen




 
 
Kristian Mogensen (05-07-2001)
Kommentar
Fra : Kristian Mogensen


Dato : 05-07-01 10:33

"Jørgen Madsen" <elsted@madsen.mail.dk> wrote in message
news:3b437b10$0$4698$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hvordan vælger man revisor?

Jeg kan ihvertfald sige hvordan vi valgte revisor.
Ved stiftelsen bad vi vores advokat anbefale en stats.aut. revisor. At
vedkommende skulle være stats.aut. var grundet at prisforskellen ikke
umiddelbart var voldsom, samt ud fra en formodning/forhåbning om, at
stats.aut. revisorers regnskaber nok typisk ville gå mere smertefrit igennem
told&skat mv. Vi valgte den revisor som vores advokat anbefalede, og havde
ikke tid til at spekulere aktivt over om han var en venlig person, om vi
kunne tale med ham osv.

At han var statsautoriseret har hidtil være grunden at vi har beholdt ham,
trods højlydte uoverensstemmelser. Men så har vi endelig (i dag) fået besked
fra Told&skat om at 1999-regnskabet var fejlbehæftet og skal nu indsende
stiftelsesdokumenter, vedtægter og fanden og hans pumpestok..... :(
Sagt med lidt andre ord har vi levet i falsk tilfredshed over at vores
regsnakber trods alt har været fejlfrie - trods den ringe kommunikation i
forløbet. Men ak....
Geni-revisoren har sendt selvangivelsen ind med forkerte tal, hvorefter
told&skat nu begynder at synes at vores virksomhed er mægtig
interessant...suk... (skal nævnes at jeg er ved at eksplodere, men forsøger
at holde sproget moderat). I grunden skulle han ikke lave så meget andet end
at sikre at told&skat fik det de har brug for.... Fejl kunne vi jo selv have
sendt til dem...

>
> Er det pris der er afgørende?

Generelt er prisen selvfølgelig relevant! Men, hvis man har 100 timers bøvl
og sparer 3.000 kr. på revisorhonoraret kan det selvsagt ikke betale sig.
Men, prisen er naturligvis interessant - og til forskel fra mere flyvske
vurderingskriterier er dette noget konkret som kan sammenlignes... Det
væsentligste er naturligvis om man kan samarbejde med manden og om han har
forståelse for ens situation - men i salgssituationen har jeg sjældent
oplevet at folk er utiltalende, så reelt kan man ikke uden videre benytte
sådanne kriterier til noget som helst ved selve valget - men det betyder
uendeligt meget i forhold til om man bliver hos vedkommende!

>
> Er det hvem man harmonerer godt med, og som taler samme sprog?

Ja, men det har man reelt ingen chance for at bedømme, med mindre man kender
personen, eller han får en seriøs anbefaling fra en man kender.

>
> Er det hvor idérne kommer fra revisor

Jeg har det generelt svært med revisorer. Typisk identificerer disse
problemerne, meget sjældent løser de dem. Så ja, det er afgjort vigtigt
hvordan revisoren gå til værks - og om han reelt kommer med
løsninger/løsningsmuligheder til problemerne, fremfor blot at komme med
problemer. Men igen, dette kan kun de færreste bedømme i en hektisk
valg_af_revisor-situation - men det betyder uendelig meget i forhold til om
man er tilfreds med sin revisor!

>
> Bekendtskab

Med mindre man kender revisoren, har konkrete krav til revisionen, eller en
ualmindelig effektiv vurdering af mennesker ved et 'salgsmøde', er dette
typisk et kriterie som vægter temmelig højt i min verden.

>
> Mund til mund

Netop.

>
> eller hvad gør, at man vælger som man gør.

Typisk har man sindssygt travlt når man skal vælge. Vi nuppede en som vores
advokat (som vi er godt tilfreds med, omend han jo er lidt dyr) anbefalede -
vi havde ikke tid til andet.

>
> Næste spørgsmål kunne være.
>
> Får du valuta for honoraret (forstået på den måde, at ca. 2/3 går til
> lovmæssige ting - men den sidste 1/3 måske kan redde de øvrige hjem og ...
> lidt mere - ikke hvert år, men så du er tilfreds, og så pludseligt for
måske
> 10 år, så du ikke er i tvivl)

I øjeblikket kan jeg svare klart nej til dette! :)
Vi er ekstremt utilfredse med vores revisor og på udkig efter en anden - men
du har jo også fået en mail fra mig :)
Jeg har intet overblik over hvorfor regningen bliver som den gør - og forud
for revisionen af et årsregnskab har jeg ikke så meget som den fjerneste idé
om hvilket niveau vi ligger på. Vores revisor bliver personligt fornærmet
hvis vi beder ham udspecificere beløbet på regningen....
Generelt (her taler jeg på baggrund af snak m. samarbejdspartnere mv) er det
min opfattelse at revisorer gør ufatteligt lidt ud af at gøre kunderne det
klart, hvordan deres arbejde skal gennemføres - og herunder hvilket
prisniveau vi ligger på. I temmeligt mange andre erhverv er dette et latent
krav fra en kunde, at der skal skabes overblik over arbejdet og dermed også
over regningen inden denne kommer ind ad døren. Af en eller anden grund
virker det som om revisorer generelt ikke føler behov for at gøre kunderne
dette klart.
Min klare anbefaling ville være, at revisorerne burde tage hånd om mere af
styringen. Der burde blive udarbejdet en plan, med forventede tidspunkter
for modtagelse af regnskab fra virksomheden, forventet færdiggørelse og
mødedatoer - og det fx ½ år før. Langt de fleste ting sker lidt hovsa - og
det hjælper ikke særlig meget mere hvis revisoren heller ikek tager hånd om
regnskabet med mindre man rykker vedkommende. Vi har det sådan at vi for så
vidt sagtens kunne aflevere vores regnskab til revisoren allerede inden for
en måned efter regnskabsårets afslutning (og det tror jeg ikke gør os
unikke), men det nytter bare ikke noget hvis mappen så bare ligger og
kukkelurer på revisorens reol... Derfor tag dog styringen som revisor og
udarbejd en plan som kan holde og som giver luft, både til jeres eget
arbejde, men også til kunderne. Det har jeg aldrig hørt om nogen revisor der
gjorde i professionel stil...

> Skal det være en revisor, en reg. revisor eller en stats.aut. revisor - og
> hvorfor?

Som lægmand kan man ikke (uden at sætte sig ind i en hel masse) konkludere
særlig meget andet en at den med den højeste grad, typisk må være den
'bedste'. Der er ingen tvivl om at det reelt er langt fra så sort/hvidt, men
sådan er det nu en gang naturligt at se på sagerne. Hvis ikke man kan stole
på 'graderne' - hvorfor eksisterer de så?
Når det er sagt, vil jeg (med lidt mere erfaring end da vi valgte) anbefale
at vælge en man kan forstå - og som kan forstå en. Dette sparer ufatteligt
meget tid. Det er blot ufatteligt besværligt at vurdere i starten. En
stats.aut. er ikke en garanti for seriøsitet eller få fejl - det ved jeg af
erfaring. Sådan som jeg ser det nu, aner jeg virkelig ikke hvordan man skal
vurdere de to 'grader' i forhold til hinanden......

> Bliver du orienteret om nye regler?

NEJ! Endnu en grund til at vores revisor ikke står særlig højt på listen
over rådgivere vi er glade for. Hvis det endvidere kunne være 'bliver du
orienteret om nye regler der er relevant for dig', ville det jo være helt
fantastisk...

> Bliver tidsfrister overholdt?

Aldrig. Vi har gang på gang forsøgt at få lagt en plan med leveringsfrister,
men min umiddelbare konklusion er at revisorer ikke arbejder efter planer,
men efter behov.... :) Hvordan en revisors budget ser ud fatter jeg absolut
intet af...

>
[snip]
> hvis der overhovedet er nogen tilbage i sommerferien .... nok et dårligt
> valgt tidspunkt.

Ja, det meste af landet gå ned i gear i juni (skal snart på sommerferie), er
fuldstændig dødt i juli (er enten på ferie, eller også er der en anden der
er på ferie hvilket forhindrer folk i at arbejde...) og er temmelig sløvt i
august (er lige kommet tilbage fra ferie). Spøjst at man har den gamle
spydighed med skolelæreres 7 ugers sommerferie endnu.... Alle andre laver
intet i 3 måneder, ferie eller ej... Revisoren skal på ferie i næste uge i 3
uger og kan naturligvis intet lave fra nu af og til han kommer hjem....

/Kristian



Anders (08-07-2001)
Kommentar
Fra : Anders


Dato : 08-07-01 11:28


"> Hvordan vælger man revisor?
>
> Er det pris der er afgørende?
>
> Er det hvem man harmonerer godt med, og som taler samme sprog?
>
> Er det hvor idérne kommer fra revisor
>
> Bekendtskab
>
> Mund til mund
>
> eller hvad gør, at man vælger som man gør.
>

For mit vedkommende startede jeg mit firma som 21 årig. På det tidspunkt
havde jeg ingen fornemmelse overhoved om hvilken funktion en revisor skulle
udfylde. Revisor var blot en af de mange beslutninger som hobede sig op og "
skulle overståes"

Derfor valgte jeg en mellem de få jeg havde kendskab til, uden større
overvejelser. Min holdning var måske lidt, at det jo ikke var så vigtigt, nu
siden det var et enkeltmands firma uden en omsætning på mange millioner. Det
måtte enhver revisor da nemt kunne klare...

Jeg gjorde mig allerede der nogle meget dyrt købte erfaringer... Bogføring
skulle 100% forestås af revisoren, desuden var det hans opgave at rådgive
den meget unge iværksætter. Efter 9 måneder gik det op for mig at ingen af
opgaverne blev løst, de blev faktisk overhovedet ikke rørt. Først da der
blev afregnet moms 3. gang begyndte jeg at undre mig over hvorfor man
afregnede moms á conto???

Så blev han skiftet ud...

Næste gang valgte jeg en revisor, som jeg havde fået anbefalet af flere
selvstændige. Vi holdt et møde, og jeg følte at han kunne sætte system i de
mange forsømte ting. Desuden var hans temperament nærmes modsat mit eget,
forsigtig og tilbageholdende.

Dette samarbejde har efterhånden varet 4 år, og jeg er meget godt tilfreds.
Tingene bliver lavet til tiden, min kontakt person er næsten altid at træffe
så spørgsmål kan besvares og problemer kan løses når disse opstår.

Konklusion:

Jeg vil i fremtiden kigge efter følgende såfremt jeg påny skal vælge
revisor:

- Har revisionsfirmaet et godt ry ?

- Er revisionsfirmaet registreret i en branche forening f.eks. FRR ?

- Passer revisionsfirmaets "temperement" til mit firmas ambitioner og mål?

- Er revisionsfirmaet overkvalifiseret og dermed prisen for høj til at løse
mine opgaver.

- Kan de personer jeg har kontakt til i revisionsfirmaet af og til sige "
det ved jeg ikke " , så er der en god mulighed for at de er troværdige.

Håber disse betragtninger kan bruges.

Med venlig hilsen

Anders K. R.



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste