Stefanie skrev den 28-04-2007 12:14:
> Hej NG.
> Måske lyder det umiddelbart som et underligt spørgsmål, men kan man være
> glad næsten altid?
>
> Altså, mit liv har været virkelig meget kaos, med folk omkring mig (især
> familie) som er stofmisbrugere, psykisk syge, kriminelle osv. Jeg har levet
> med en enlig mor med skiftende mænd, min bror flyttede tidlig hjemmefra
> (eller blev smidt ud) osv osv. Jeg kunne fortælle en masse historier om
> elendighed jeg har været igennem...
>
> Mit problem ligger i at jeg altid er glad... Ja, umiddelbart lyder det jo
> dejligt, tænk at være glad hele tiden, er det ikke det folk ønsker?
> Men når jeg fortæller folk om mit liv (eller mine veninder som selv har
> oplevet det) siger altid "hvordan kan du være så glad med alt det du har
> været igennem?"
> Jeg ved det ikke..
> En sjælden gang kan jeg få en hyletur, og en sjælden gang kan jeg reagere
> stærkt på noget banalt, men størstedelen af tiden er jeg glad - og de dage
> hvor jeg ikke er glad, bliver jeg det på en skør måde... Eller hvertfal
> opfører mig sådan...
> På det seneste er folk i skolen og på arbejdet begyndt og sige "jamen, du
> kan da slet ikke have en dårlig dag - hvad er en dårlig dag overhovedet for
> dig?".
>
> Er det et mirakel at jeg ikke har taget "skade" af min opvækst?
Næh, mirakler bør du overlade til religiøse mennesker
Jeg vil snarere betragte din næsten altid glæde som et resultat af,
at du har set/oplevet de ting gør at du ikke bliver irriteret over hvad
andre mere mavesure mennesker går og bliver irriteret over og dermed
ikke kan udstråle glæde ved nogen af livets andre dele.
Du kender garanteret de mennesker som bruger uhensigsttid på at brokke
sig over køen i Netto eller at bussen igen er forsinket i 3½ minut (det
er meget vigtigt med at fortælle om det sidste halve minut) og i hele
taget nogen af andre af livets trivialiteter.
Du har tilgengæld gennem alle de oplevelser du har været igennem valgt
at fokusere på
> Kommer der et knæk på et tidspunkt, hvor det hele kommer 10 fold tilbage,
> fordi det er blevet "undertrykt" eller "gemt væk" (ubevidst!) så længe?
Et knæk kan komme når som helst af de underligste årsager eller
baggrundshistorier.
Det tydeligste (og ja, det er så fra fiktionens verden og slet ikke fra
nogen dybdepsykolgisk film) eksempel på hvordan man prøver på at finde
en årsag til hvordan en person er blevet har jeg fra filmen Conair,
hvor Garland Greene siger: He's a fountain of misplaced rage. Name your
cliche; Mother held him too much or not enough, last picked at kickball,
late night sneaky uncle, whatever. Now he's so angry that moments of
levity actually cause him pain; give him headaches. Happiness, for that
gentleman, hurts.
<<< her beskrives så en kriminel psycopat med en temmelig plettet
straffeattest>>>
Ikke dermed sagt, at du har en fejlplaceret glæde....Det var mere for
at fortælle, at det godt kan være, at du opfylder alle negativtklingende
klicheer for at du egentlig skulle var den alkoholiserede
kønssygdomsbefængte narkoprostituerede i Skelbækgade som er så klam, at
ingen kunder vil røre ved hende, men du har det ganske fremragende med
både mand, barn og en trendy nyrenoveret 3v'er på Vesterbro Torv.
Ligesom du kan være datter af rigmanden fra Gentoftes finere kvarter,
men så tilgengæld ende som narkovraget, som for 5. gang indenfor en uge
skal genoplives af ambulancelægen.
Det med det ubevidste lige pludselig dukker op. Jamen alene det, at du
har skrevet dit indlæg, så kan de ting du har fortalt ikke længere være
ubevidste. Og derfor kan du allerede nu - hvis du mener behovet er til
stede - foretage nogen "modstrategier", såfremt nogen af fareområderne
træder ind i dit liv.
--
med venlig hilsen
www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.