Den 22-03-07 16.12 skrev Klaus Ellegaard følgende:
> Kim Ludvigsen <usenet@kimludvigsen.dk> writes:
>
>>Jeg kan ikke komme i tanke om et spywareprogram, der indsamler flere
>>oplysninger end Microsoft. Man skal vist over i decideret malware i form
>>af trojanske heste for at finde noget, der kan tangere indsamlingen.
>
> "Indsamler" er nok et mere rigtigt ord end "spionerer".
De fleste spywareprogrammer fortæller også, hvad de laver. Og alligevel
kalder vi programmerne for spyware. Men ok, lad os ikke hænge os i ord,
vi er sikkert enige i, at det vigtige er, hvad oplysningerne bruges til.
Og om man kan stole op indsamleren.
> Først og fremmest er der tale om frivillighed. Brugeren bliver jo
> spurgt...
Som ved spyware. Jeg tvivler på, at ret mange brugere læser
betingelserne - hverken for spyware eller for SpyNet.
> om han/hun vil medvirke til forbedring af produktet ved at sende
> visse oplysninger (de bruges kun statistisk og anonymiseret),
Vi har kun Microsofts ord, ligesom ved spywareproducenterne. Men selv
hvis man kan stole på Microsoft (og det mener jeg reelt, at man bør
kunne), så er der ikke noget til hinder for, at Microsoft bruger
oplysningerne som beskrevet i eksemplet med køleskabet. Faktisk vil jeg
blive meget overrasket, hvis oplysningerne ikke bruges på den måde.
> om han/hun vil levere memory dumps i visse sammenhænge (Windows
> Problem Reports and Solutions kan bl.a. også sende dumps af
> programmer, der er crashet, hvis den får lov),
Her bliver man trods alt spurgt. Men det er stadig problematisk, at
brugeren ikke ved, hvad de risikerer at sende. Jeg tror dog ikke, at
Microsoft på nogen måde vil misbruge de personlige oplysninger, de
risikerer at få på denne måde.
> om han/hun vil sende URLs til Microsoft ifm. phishing filteret,
Er det ikke kun, hvis man aktivt anmelder en side som værende mistænkelig?
> om han/hun vil have et "Advanced Membership" af SpyNet.
Som sagt, sendes der også i standardmedlemsskabet. Og man bliver ikke
spurgt som ved et crashet program.
> For det andet er Microsoft et "trusted party". Brugeren har jo
> købt Windows, og hvis der er noget, der for alvor véd alt om ens
> computer og brug af den, så er det operativsystemet. Hvis man
> ikke stoler ekstremt meget på Microsoft, er man helt til grin,
> hvis man alligevel installerer Windows.
Jeg mener godt, man kan differentiere. Jeg stoler på Bilka, når det
gælder kvaliteten af madvarerne. Men jeg kunne ikke drømme om at lade
mit køleskab fortælle, hvad jeg har købt hos konkurrenterne.
> Dette i skarp modsætning til de fleste andre "producenter" af
> spyware. Man kan f.eks. fint stole nok på et firma til at ville
> lade dem håndtere ens instant messaging. Men hvis firmaet også
> installerer spyware, der kan indhente data fra ens browser, er
> firmaet gået ud over sine beføjelser.
Min opfattelse er, at de fleste af den slags programmer fortæller, hvad
de gør. I hvert fald mindst lige så udførligt som Microsoft fortæller,
hvad de indsamler i IE7.
> Windows Malicious Software Removal fjerner
> f.eks. malware uden at informere brugeren om det fra gang til
> gang.
Den er jeg ikke stødt på. Er den installeret som standard?
--
Mvh. Kim Ludvigsen
Få dit tastatur til at lyde som en gammel skrivemaskine eller en
brølende ko med det gratis program Noisy Keyboard.
http://kimludvigsen.dk