---

Efter at have læst Jørgens gode indlæg om at leve i Guds kærlighed, kom jeg
lige i tanke om en af de nyere salmer, man blandt andet synger i KFUM &
KFUK. Den er af Erik Mortil og skrevet i 1937 (ja, jeg skrev NYERE ...

Det var det 4. vers, der dukkede op i min knold efter Jørgens indlæg, men
læs nu bare det hele. Den er go'!
___

1. De fleste af os er så delt,
og ingen af os bliver helt
til det, som Gud bestemte,
fordi vor indsats, som trods alt
dog er at være lys og salt,
vi alt for ofte glemte.

2. Vi er vort ideal så nær
ved bålets aftenrøde skær,
når hjertets strenge klinger.
Vi higer op, vi stræber frem
- men når vi så er kommen hjem,
og vækkeuret ringer!?

3. Lidt søndagsfrom, lidt hverdagsgrå,
en maske, man ta'r af og på,
var det mon det, du drømte?
En halvfyldt spand er halvvejs tom
og minder alt for meget om
det gale og forsømte.

4. Alt, hvad vi har i livet lært,
alt, hvad vi fik, som blev os kært,
især det allerbedste,
det fik vi som et lån fra Gud
med påbud om at dele ud
til den, der er vor næste.

5. Du kender det med hverdagspligt
på arbejdsplads, i hjem og sligt,
og stadig være munter.
Så gør det da! Bliv ved at gro!
Bed Gud om hjælp og udfyld tro
minuttets tres sekunder.
___

Christina