Hej Søren
Soren 'Disky' Reinke wrote:
>
> Du kan sagtens printe ud i 20*30 med mindre opløsning, uden at
> det betyder noget.
Det kommer sandelig an på, hvad man printer med. De opgivne dpi tal for
inkjet printere er uden interesse i sig selv - det afgørende er, hvor
mange printerpunkter, der afsættes pr. billedpunkt, og hvilken
opløsning, der kan udnyttes. Epsons 720/1440 dpi printere som f.eks. min
Epson 3000 siges at kunne udnytte en opløsning på 240 ppi, hvilket
svarer til ca. 5 megapixels for en 20x30 cm
Til offsettryk på blankt eller matglittet papir er kravet 300 ppi,
svarende til det dobbelte af linjefrekvensen. En hel A4 side kræver
således ca. 9 megapixels. Det svarer nogenlunde til, hvad en 2700 ppi
scanner kan levere fra et 24x36 negativ eller dia.
Og hvem siger, at jeg vil nøjes med 20x30? Der findes jo også A3+
printere, som snildt laver en 30x40. Og just til højre for min skærm har
jeg en forstørrelse kørt ud på A2 - den er nærmere 40x60 cm. På A2 ark
eller rullepapir kan en Epson 3000 lave en billedbredde på 41 cm, så man
kan få 40x50 på ark og 40x60 på rulle - men desværre ikke det klassiske
helark på 50x60.
> Har du hørt om komprimering ??
Høflighed har aldrig skadet nogen
Hvis jeg ikke havde hørt om
komprimering, ville jeg nok heller ikke vide, at der var noget, der hed
rawformat. Men lad gå. Kan hænde, at rawformatet gemmes i en tabsfri
komprimering, og at billederne derfor fylder en smule mindre. Men om så
der kan være 3 film på et 1 GB microdrive, ville jeg stadig have brug
for mindst to og hellere tre.
I digitalkamerasproget betyder komprimering normalt jpeg. Jpeg er et
fortræffeligt værktøj til at gøre færdige billeder mindre. Men
jpegkomprimerede billeder kan ikke efterbehandles uden yderligere
kvalitetstab.
> Det lyder nærmere som din personlige mening, end tørre facts.
Jeg har vel sådan set heller ikke givet det ud for andet, har jeg? En
vurdering af afskrivningsforløbet er altid subjektiv, specielt når vi
taler om elektronikudstyr. Men jeg tillader mig, at mene, at et
digitalkamera om 19 år er værdiløst, mens mit Contax 139Q købt i 1982
stadig repræsenterer en værdi. Og vel at mærke: Det mangler AF og en del
andet moderne diller-daller, men det kan tage lige så gode billeder som
et moderne SLR
> Hvorfor tror du at mange rigtige fotografer bruger D1 og D30 fra
> Nikon ?
> Vel ikke fordi de er dårlige.
Hvorfor tror du, at mange rigtige fotografer ikke kunne drømme om at
bruge digitalt? Det er fordi digitalkameraer ikke kan levere den
opløsning, der er brug for til de opgaver, de skal løse.
Pressefotografer bruger digitalkameraer, fordi det papir, deres billeder
trykkes på alligevel ikke tillader nogen høj opløsning.
Reklamefotografer bruger i visse tilfælde digitale bagstykker til
optagelser af ubevægelige emner. Ubevægelige, fordi bagstykket i
virkeligheden er en scanner, og optagelsen derfor tager lang tid.
I øvrigt har jeg lige set en artikel om PF'erne hos Nordjydske
Stiftstidende (i et fotoblad, der udgives af en fotohandler i
Frederikshavn). Jeg husker ikke, om der stod, hvilket kamera, de er
udstyret med, men det er givetvis Nikon. Derimod husker jeg, at hver
fotograf var udstyret med to stk. memorycards á 10.000 kr.
Jeg tror også, at fremtiden er digital. Men vi er kun ved begyndelsen.
Kvaliteten vil blive bedre og prisen - måske - lavere. Endnu er det
hverken godt nok eller billigt nok i forhold til analogt SLR udstyr og
klassiske film. Det kommer til at ændre sig.
Fundamentalt tror jeg dog (min personlige mening!), at det vil betyde,
at fotografi som hobby bliver dyrere fremover.
Udviklingen i kamerahusene de sidste 20 - 30 år, som jeg kender til, har
ligget på en lang række features, som gør det nemmere at få teknisk gode
billeder. Hvad objektiverne angår, har zoomobjektiver undergået en
gevaldig udvikling, mens faste brændvidder, der var gode i 1980, stadig
er gode, i hvertfald indefor det "normale" område mellem 28 og 200 mm.
Analogt udstyr kan således holde i mange år, med mindre man vil betale
for bekvemmeligheder eller har hårdt brug for mere specielle ting. Og
jeg skal da gerne indrømme, at jeg efterhånden synes, at jeg kunne bruge
nogle af de mange muligheder i de nyere kamerahuse. Men det har ikke i
sig selv noget at betyde for billedkvaliteten under normale
omstændigheder.
Det har derimod den udvikling, der er sket med filmene. I 1980 var en
800 ASA film en grovkornet sag, hvis den overhovedet kunne fåes. Og alle
film er blevet bedre, meget bedre. Men da film er noget, der købes
løbende, får vi alle del i den teknologiske udvikling - uanset alderen
på kameraet. Og den udvikling, der er sket med kopiering og forstørrelse
kommer også automatisk alle tilgode løbende.
I den digitale verden sker den løbende teknologiske udvikling ikke i
forbrugsmaterialerne - der er jo ingen. Det er gratis, hurra! Nej, her
sker udviklingen i det dyre udstyr, som løbende må udskiftes for at få
del en en billedkvalitetsmæssigt nødvendig teknologisk udvikling. Og det
bliver dyrt.
Når Fuji skaber et nybrud med Velvia eller en kraftig forbedring som
Provia 100F, er jeg med på vognen, når jeg køber en ny film.
Hvis nogen engang skaber et gennembrud til en 12 megapixels chip, er jeg
med på vognen, når jeg køber et nyt kamera.
Det gør en forskel - det bliver dyrere, meget dyrere, at fotografere.
mvh.
Jens Chr. Jensen