Undskyld at jeg kommer lidt sent, men jeg skulle jo lige hjem og
skimme gruppen før jeg kan kloge mig.
Først og fremmest vil jeg gerne sige, at det stadig undrer mig at læse
disse glædesudbrud, der kommer, hver gang der kommer sne. Sne er i min
verden kun til meget besvær, og derfor ikke populært.
Jeg har i den forgangne uge tilbragt 3½ døgn i fuld snestorm. Deraf de
2½ døgn i den norske variant af slagsen.
Det er fandme noget der trækker tænder ud, selv hvis det havde været
en erfaren chauffør der havde kørt.
Jeg startede med at laste kartoffelchips ude i nærheden af Kongsvinger
i Norge. Lortelæs! Ingen eller kun ringe tryk på trækakslen, og uden
mulighed for at flytte på pallerne, da ingen af dem vejede noget af
betydning.
Destinationen var Stavanger.
Det gik sådan set meget godt de første par hundrede kilometer. Det
sneede og blæste mellem 20 og 24 sekundmeter, men det stykke vej
passerer så mange tilpas store byer, at snerydningen var OK.
Efter Kristianssand var det imidlertid slut med den service. Og det
var ydermere blevet mørkt.
Jeg har aldrig i mit liv set en ASR-lampe gå i den grad amok. Da jeg
manglede 100 km. i at være i Stavanger kunne jeg ikke mere se hvad der
var vej, og hvad der ikke var vej. Ind på en tankstation og sove.
Næste formiddag var det forholdsvis uproblematisk at komme ind til
Stavanger og losse.
Jeg skulle derefter til Stavanger lufthavn, Sola, for at læsse
Lufthansa til Frankfurt/M.
Ind og få en snak med lastepersonalet om belæsningen. Mit ønske var
selvfølgelig mest mulig vægt over trækhjulene. Derefter ud og sove
igennem.
Det lykkedes. Kl. 21:00 kørte jeg fra lufthavnen med 11 tons. deraf de
7.5 tons lige over trækakslen. Min deadline var kl. 02:00 i
Kristianssand, for at komme med kl. 08.15, og samtidigt have orden i
køre- og hviletiderne.
De sidste 125 km. var der ikke på noget tidspunkt under 30 cm. sne på
vejen, men af den lette type fygesne, der er rimelig nem at køre i, så
længe man ikke bliver forstyrret.
Jeg ankom til Kristianssand kl. 01:30, uden at have haft kæderne
fremme. Under 20 km. længere ude af vejen, var der person- og
lastbiler der holdt indesneede i over 22 timer.
Sejlturen fra Kristianssand til Hirtshals gider I ikke høre om. Det
blæste stadig 24 sekundmeter.
I Vendsyssel har de en fin motorvej hele vejen fra Hirtshals og ned i
Europa. Den var bare ikke til at få øje på! Alt var hvidt, helt uden
nuancer. På et tidspunkt var der kun "omvendte" biler at køre efter.
. Jeg gik ud fra, at når de lå til både højre og venstre, var
motorvejen formentlig derimellem. Det var en korrekt antagelse.
Nede i tunnelen i Ålborg havde de godt nok saltet igennem, men ellers
bar vejen præg af at sneplovene var sendt ud alt for sent. Der var i
den grad fastkørt sne, som var blevet til is over det hele. Det sker
ikke hvis beredskabet kører ud når svineriet begynder, og iøvrigt
holder saltet væk, så længe det fryser mere end 3 grader. Og det
gjorde det.
Nede ved Århus havde jeg fornøjelsen af at holde stille i 3½ time en
halv kilometers penge fra afkørslen til Tilst. Politiet havde s'gu
lukket motorvejen. Det var vist nok et par østeuropæiske kolleger der
havde det svært på en stigning?
Efter Vejle var der ikke flere problemer, bortset fra en skidesur
beifahrer, der havde siddet ret op og ned på en stol hos GLS i Kolding
og ventet på mig i 5 timer.
I Frankfurt/M. var der 13 graders varme. Ak ja.
Jeg kom hjem fra Frankfurt/M. i nat kl. 03:00, og jeg er faktisk en
lille smule træt.
--
Venlig hilsen
Folmer