/ Forside / Interesser / Hus og have / Hus og have / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Renovering af værelse
Fra : Clevin


Dato : 23-02-07 09:33

Hej folkens,

Jeg skal til at renovere et værelse, som skal "opgraderes" til kontor.

Jeg har pt. følgende irritations momenter ved det:

- Gulvtæppet - skal skiftes til trægulv (click)
- Listerne er ikke samlet ordentligt i hjørnerne, skal skiftes.
- Der er forsøgt "malet" med sådan noget grov masse, som stikker og
krasser når man rammer mod væggen og samler masser af støv. Det vil jeg
gerne have pudset op og sat tapet på. Er det svært at få pænt?
- Der sidder et fint vindue i mahogni, men vinduesbænken er af sten og
den vil jeg gerne have i mahogni i stedet for. Hvordan gør man det?
- Loftet falder lidt i den ene ende og er forsøgt ludbehandlet, men
trænger nu til at blive skiftet. Der ligger noget gips-agtigt (som kan
være dampspærrer) og ovenpå dette ligger rockwool. Kan man skiftet
loftet uden at få alt det der ligger ovenpå i hovedet?

Det var en del spørgsmål, som jeg håber at få nogle gode råd til
Andre råd er selvfølgelig også yderst velkomne!

/Clevin


 
 
Max (23-02-2007)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 23-02-07 09:36

Hej Clevin

> Andre råd er selvfølgelig også yderst velkomne!

Husk at købe en plastplade til din kontorstol at køre på.

Mvh Max



Clevin (23-02-2007)
Kommentar
Fra : Clevin


Dato : 23-02-07 09:41

> Husk at købe en plastplade til din kontorstol at køre på.

Modtaget

Henk (23-02-2007)
Kommentar
Fra : Henk


Dato : 23-02-07 13:23

Clevin wrote:
> Hej folkens,
>
> Jeg skal til at renovere et værelse, som skal "opgraderes" til kontor.
>
> Jeg har pt. følgende irritations momenter ved det:
>
> - Gulvtæppet - skal skiftes til trægulv (click)

Hvad er underlaget? Hvis det er et oprindeligt trægulv der er plant er der
ingen problemer. Husk støjdæmpning. Du skal muligvis fjerne 10 mm af dørene.

> - Listerne er ikke samlet ordentligt i hjørnerne, skal skiftes.

Skal gøres alligevel når du skal lægge nyt gulv. Husk som minimum at grunde
før opsætning, det er meget nemmere.

> - Der er forsøgt "malet" med sådan noget grov masse, som stikker og
> krasser når man rammer mod væggen og samler masser af støv. Det vil
> jeg gerne have pudset op og sat tapet på. Er det svært at få pænt?

Hvad er underlaget? Hvis det ikke er murværk får du et problem da du vil
hive det eksisterende vægmateriale med ned hvis du forsøger at fjerne
"massen". Som du er inde på kan du pudse det op (finpuds) men det kræver en
del øvelse at få pænt. Byggemarkederne har dog produkter som er nemmere at
arbejde end tidligere. Husk at afslutte med grundtapet.

> - Der sidder et fint vindue i mahogni, men vinduesbænken er af sten og
> den vil jeg gerne have i mahogni i stedet for. Hvordan gør man det?

Normalt ikke noget problem. Pladen ligger i en fals i bunden af vinduet og
er normalt kun trangpasset på plads. Skær pladen fri i siderne og på
undersiden mod væggen og forsøg at lirke den ud med moderat vold. Vær evt.
et par stykker til at trække og en til at banke lidt med en gummihammer, så
går det nok.
Hvis den er blevet limet på undersiden skal den smadres, men det er ikke
normalt.

> - Loftet falder lidt i den ene ende og er forsøgt ludbehandlet, men
> trænger nu til at blive skiftet. Der ligger noget gips-agtigt (som kan
> være dampspærrer) og ovenpå dette ligger rockwool. Kan man skiftet
> loftet uden at få alt det der ligger ovenpå i hovedet?

Lyder mærkeligt. Det gipsagtige er næppe dampspærre (hvilket rum er
ovenover?). Hvis der kræves dampspærre er du nok nødt til at hive det hele
ned. Slutresultatet vil så nok også blive kønnere end hvis du udbedrer på
det eksisterende så overvej det lige en gang mere. Men det er meget svært at
råde når man ikke har set det selv.
>
> Det var en del spørgsmål, som jeg håber at få nogle gode råd til
> Andre råd er selvfølgelig også yderst velkomne!
>
> /Clevin

Når du går i gang skal du ALTID arbejde ovenfra og ned. (loft førs, gulv
sidst)

Mvh.
Henk



Clevin (23-02-2007)
Kommentar
Fra : Clevin


Dato : 23-02-07 14:18

Hej Henk,

Tak for de gode råd. Huset er fra 1970, som måske kan give en idé om
materiale, konstruktion mm.

> Hvad er underlaget? Hvis det er et oprindeligt trægulv der er plant er der
> ingen problemer. Husk støjdæmpning. Du skal muligvis fjerne 10 mm af dørene.
Det er gulvtæppe ovenpå betongulv, men om betongulvet er plant er jeg
ikke helt klar over (har ikke haft gulvtæppet af). Hvor meget variation
må der være for at få lagt et trægulv så det ikke knirker?

> Hvad er underlaget? Hvis det ikke er murværk får du et problem da du vil
> hive det eksisterende vægmateriale med ned hvis du forsøger at fjerne
> "massen". Som du er inde på kan du pudse det op (finpuds) men det kræver en
> del øvelse at få pænt. Byggemarkederne har dog produkter som er nemmere at
> arbejde end tidligere. Husk at afslutte med grundtapet.
Jeg tror det hedder strukturmaling, det som er kommet på væggen. Al den
gamle tapet har været dampet af og strukturmalingen er kommet på. Jeg
tror det er malet direkte på væggen som virker som om det er plader af puds.

> Normalt ikke noget problem. Pladen ligger i en fals i bunden af vinduet og
> er normalt kun trangpasset på plads. Skær pladen fri i siderne og på
> undersiden mod væggen og forsøg at lirke den ud med moderat vold. Vær evt.
> et par stykker til at trække og en til at banke lidt med en gummihammer, så
> går det nok.
> Hvis den er blevet limet på undersiden skal den smadres, men det er ikke
> normalt.
OK, det skal nok gå.

> Lyder mærkeligt. Det gipsagtige er næppe dampspærre (hvilket rum er
> ovenover?). Hvis der kræves dampspærre er du nok nødt til at hive det hele
> ned. Slutresultatet vil så nok også blive kønnere end hvis du udbedrer på
> det eksisterende så overvej det lige en gang mere. Men det er meget svært at
> råde når man ikke har set det selv.
Det er et 1-plans hus, så der er bare loft ovenpå, så det må vel komme
an på en prøve...

> Når du går i gang skal du ALTID arbejde ovenfra og ned. (loft førs, gulv
> sidst)
Roger that!

Mvh Clevin

Henk Rasmussen (23-02-2007)
Kommentar
Fra : Henk Rasmussen


Dato : 23-02-07 21:28

Clevin wrote:
> Hej Henk,
>
> Tak for de gode råd. Huset er fra 1970, som måske kan give en idé om
> materiale, konstruktion mm.

Ah, jeg kender godt den type huse.

>> Hvad er underlaget? Hvis det er et oprindeligt trægulv der er plant
>> er der ingen problemer. Husk støjdæmpning. Du skal muligvis fjerne
>> 10 mm af dørene.
> Det er gulvtæppe ovenpå betongulv, men om betongulvet er plant er jeg
> ikke helt klar over (har ikke haft gulvtæppet af). Hvor meget
> variation må der være for at få lagt et trægulv så det ikke knirker?

Jeg ville være rimelig fortrøstningsfuld mht. til at betonen er afrettet,
men læg en retskinne diagonalt i rummet, så afslører det sig med det samme
om der er lunker/buler. Mindre ujævnheder kan udjævnes ved at vælge en
tykkere støjdæmpning.
Hvad er det for et gulv du vil lægge. Jeg havde opfattelsen at det var et
laminatgulv (8 mm tykt)? Eller er det et rigtigt (fuldt træ) der er 14 -20
mm?
Anyway, så bekymrer det mig lidt at du vil lægge trægulv på beton. Er det
absolut tørt? Hvis ikke får du problemer med optrængende fugt og medfølgende
svamp og muligvis råd. Under alle omstændigheder er du nu nødt til at
indføre en dampspærre i konstruktionen men først skal du for din egen skyld
udføre fgl. eksperiment: Når du har fjernet gulvtæppet lægger du et 1 gange
1 meter stort, kraftigt (dampspærre) plastic på gulvet og taper det grundigt
til hele vejen rundt. Efter et par døgn fjerner du plasticen og undersøger
om betonen er fugtig nedenunder. Hvis den ikke er det kan du fortsætte
projektet, hvis den er det skal du have professionel rådgivning.

>> Hvad er underlaget? Hvis det ikke er murværk får du et problem da du
>> vil hive det eksisterende vægmateriale med ned hvis du forsøger at
>> fjerne "massen". Som du er inde på kan du pudse det op (finpuds) men
>> det kræver en del øvelse at få pænt. Byggemarkederne har dog
>> produkter som er nemmere at arbejde end tidligere. Husk at afslutte
>> med grundtapet.
> Jeg tror det hedder strukturmaling, det som er kommet på væggen. Al
> den gamle tapet har været dampet af og strukturmalingen er kommet på.
> Jeg tror det er malet direkte på væggen som virker som om det er plader
> af puds.

Så er det formodentlig en letbetonvæg og/eller en gipsvæg. Under alle
omstændigheder vil det være nemmest at pudse ovenpå selvom det er muligt at
banke strukturmalingen ned fra en letbetonvæg. Det sviner bare ad h... til.
Gå på biblioteket og lån Gør Det Selv nr. 3/2007. Der er en udemærket
beskrivelse af de 3 måder at pudse en væg op på.

>> Normalt ikke noget problem. Pladen ligger i en fals i bunden af
>> vinduet og er normalt kun trangpasset på plads. Skær pladen fri i
>> siderne og på undersiden mod væggen og forsøg at lirke den ud med
>> moderat vold. Vær evt. et par stykker til at trække og en til at
>> banke lidt med en gummihammer, så går det nok.
>> Hvis den er blevet limet på undersiden skal den smadres, men det er
>> ikke normalt.
> OK, det skal nok gå.
>
>> Lyder mærkeligt. Det gipsagtige er næppe dampspærre (hvilket rum er
>> ovenover?). Hvis der kræves dampspærre er du nok nødt til at hive
>> det hele ned. Slutresultatet vil så nok også blive kønnere end hvis
>> du udbedrer på det eksisterende så overvej det lige en gang mere.
>> Men det er meget svært at råde når man ikke har set det selv.
> Det er et 1-plans hus, så der er bare loft ovenpå, så det må vel komme
> an på en prøve...

I huse af den alder finder man som regel dampspærren udformet som en slags
alufolie på en bærebane af papir. Er det det du har? Hvis du kan komme på
loftet og løfte på isoleringen ser du det med det samme.
Og da huset er fra 70 så er det ikke et pudset loft og så SKAL du etablere
en ny dampspærre hvis du begynder at rode ved loftet, ellers kommer du til
at fortryde det. Selv med en eksisterende alu-spærre ville jeg vælge at hive
det hele ned og lave det rigtigt. Sorry.

>> Når du går i gang skal du ALTID arbejde ovenfra og ned. (loft førs,
>> gulv sidst)
> Roger that!
>
> Mvh Clevin


Mvh.
Henk
--
--
http://www.privatbanen.dk
- min hobby



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste