/ Forside / Interesser / Fritid / Biler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
brugt bil - hvilken
Fra : rusty.kjaer@gmail.co~


Dato : 11-02-07 14:40

Min kæreste og jeg stå overfor at skulle finde os en brugt bil.
Den skal helst være rimelig billig i drift og reservedele også hvis
man skulle få brug for den slags - Gud forbyde det... Og indkøbsprisen
må helst ikke ligge for meget over 50-60.000.

Vi har kigget på nogle forskellige modeller, men ved ingenting om
hvilke der f.eks. har tendens til at give problemer eller hvad de
forskellige koster at køre og reparere på. Vi håbede at nogle af Jer,
der er klogere, kunne komme med nogle indput.

De modeller vi har kigget på er:
Peugeot 206
Mazda 323F
Nissan Almera
Kia Rio og
Hyundai Accent

Rasmus


 
 
Thomas Rasmussen (11-02-2007)
Kommentar
Fra : Thomas Rasmussen


Dato : 11-02-07 15:19

rusty.kjaer@gmail.com wrote:
> Min kæreste og jeg stå overfor at skulle finde os en brugt bil.
> Den skal helst være rimelig billig i drift og reservedele også hvis
> man skulle få brug for den slags - Gud forbyde det... Og indkøbsprisen
> må helst ikke ligge for meget over 50-60.000.
>
> Vi har kigget på nogle forskellige modeller, men ved ingenting om
> hvilke der f.eks. har tendens til at give problemer eller hvad de
> forskellige koster at køre og reparere på. Vi håbede at nogle af Jer,
> der er klogere, kunne komme med nogle indput.
>
> De modeller vi har kigget på er:
> Peugeot 206
> Mazda 323F
> Nissan Almera
> Kia Rio og
> Hyundai Accent

At købe bil i dette prislag er som at spille i lotteriet... For det
første skal man gøre op med sig selv hvad den skal bruges til...

Langture?
Ferieture?
Kørselsbehov pr. år?
Antal personer der skal kunne være i bilen?
Bagage?

Men hvis jeg skal komme med et bud så gætter jeg på jeres behov er
mellem 10 og 20.000km/året, primært nok små ture (<20km) med Jer to
(børn?) med periodiske langture.

Så ville jeg gå efter en velholdt Japaner...

Mazda
Nissan
Toyota
Honda

der ikke har gået alt for langt og som er rustbeskyttet og ellers kører
godt. Kig omkring i vennekredsen efter bilkyndige hvis I ikke selv føler
I kan kigge en bil efter rust og lign. Overvej FDM test.

Der kan spares penge ved at købe privat, men I er tilsvarende dårligere
stillet end ved køb hos fornuftig forhandler (med vægt på fornuftig!
spørg ind til købeloven inden I skriver under).

Thomas



rusty.kjaer@gmail.co~ (11-02-2007)
Kommentar
Fra : rusty.kjaer@gmail.co~


Dato : 11-02-07 15:34

> For det
> første skal man gøre op med sig selv hvad den skal bruges til...

Den primære grund til at vi kigger på bil er at jeg er kommet ind på
politiskolen, så jeg får brug for at pendle - hvis ikke på
politiskolen, så når jeg skal i praktik. Det er svært at sige hvor
langt væk det bliver, men det kan godt gå hen at blive en pendlertur
på tvær af Sjælland, hvis jeg er uheldig.

> Men hvis jeg skal komme med et bud så gætter jeg på jeres behov er
> mellem 10 og 20.000km/året, primært nok små ture (<20km) med Jer to
> (børn?) med periodiske langture.

Det bliver nok lidt længere end det... Og det ville da være en fordel,
at der var plads til en barnevogn bagi, hvis det skulle blive aktuelt.


C. Caspersen (11-02-2007)
Kommentar
Fra : C. Caspersen


Dato : 11-02-07 15:53

<rusty.kjaer@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:1171201213.190198.261830@h3g2000cwc.googlegroups.com...

Har haft Peugeot 106 - har en del til fælles med 206.

Mit ejerskab sammenholdt med mit kendskab til Peugeot: Hold dig væk!

Bedste bud: Nissan Almera. Nogle siger at den er kedelig, men den er uhyre
driftssikker

/Caspersen



Jakob Vejlby Sørense~ (11-02-2007)
Kommentar
Fra : Jakob Vejlby Sørense~


Dato : 11-02-07 16:16

<klip>
> Min kæreste og jeg stå overfor at skulle finde os en brugt bil.
> Vi håbede at nogle af Jer,
> der er klogere, kunne komme med nogle indput.
<klap>

En god mulighed for jer er at tage ned i bladkiosken og erhverve jer
en udgave af "BRUGT REVYEN" Den skulle gerne stå på hyllen med andre
bilblade i fx DSB kiosken. I den vil i få en nogenlunde objektivt
vurdering af de gængse brugtbiler på markedet i danmark. I bladet er
der også nogle råd til førstegangskøbere og råd til gennemgang af
bilen inden den købes. (Har selv 2006 udgaven og der er udemærket info
at hente)
Hvis ikke i har bilforstand, så overvej at få lavet en FDM
brugtvognstest på bilen for at undgå at komme i klemme, eller hvis i
har en bekendt der er mekanikker, så tag ham med på råd.

> De modeller vi har kigget på er:
> Peugeot 206
Kører godt, der er mange af dem og et fornuftigt udvalg. Det er ikke
alle der kan finde en god kørestilling i bilen, man skal have lange
arme og korte ben da rattet ikke kan justeres mod føreren.
Udemærket valg. Men ikke mit førstevalg.
> Mazda 323F
"Fornuft på fire hjul" er vurderingen i brugt revyen og det er jeg
enig i. Den er større end 206. Før årgang 98 er den meget lav og
"sporty" af udseende og efter er den mere "familie-venlig". Den kører
efter min mening godt og er meget rummelig (årgang 99). Denne her
ville jeg vælge.
> Nissan Almera
Fornuftig også, en smagssag om man er til mazda eller nissan.
> Kia Rio og Hyundai Accent
De kan være udemærkede, men discountløsning vil mange nok mene i
forhold til de andre hvilket også er mit indtryk.

Andre forslag kunne være en Opel Astra årgang 97/98 eller nyere. Skoda
Octavia er et rummeligt alternativ. Skoda Fabia er størrelsesmæssigt
lig en 206, men nyere og meget bedre efter min mening, men den ligger
mellem 60-70k i indkøb.

Mit råd til jer er at tag en prøvetur i bilerne og sammenlign dem på
en nogenlunde ens strækning, den bil i befinder jer bedst i, det er
den bil i vil blive mest glad for. Mht indkøbspris, så benyt jer af fx
bilbasen.dk eller dba.dk og få et overblik over udbud, kørte kilometer
osv. Og husk en brugtvognsgaranti eller gennemgang ved FDM kan være
pengene værd hvis i gerne vil have en bil i ved der kan holde til jer
de næste 5 år eller mere.

Venligst
/Jakob


Sidse (11-02-2007)
Kommentar
Fra : Sidse


Dato : 11-02-07 17:35


<rusty.kjaer@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:1171201213.190198.261830@h3g2000cwc.googlegroups.com...
>Min kæreste og jeg stå overfor at skulle finde os en brugt bil.
<Den skal helst være rimelig billig i drift og reservedele også hvis
<man skulle få brug for den slags - Gud forbyde det... Og indkøbsprisen
<må helst ikke ligge for meget over 50-60.000.

<Vi har kigget på nogle forskellige modeller, men ved ingenting om
<hvilke der f.eks. har tendens til at give problemer eller hvad de
<forskellige koster at køre og reparere på. Vi håbede at nogle af Jer,
<der er klogere, kunne komme med nogle indput.

<De modeller vi har kigget på er:
<Peugeot 206
<Mazda 323F
<Nissan Almera
<Kia Rio og
<Hyundai Accent

<Rasmus

Hej Rasmus

Jeg har selv tidligere været Peugeot ejer, og uden stor succes en gang
Peugeot aldrig mere peugeot

Jeg har på nuværende tidspunkt en 323F som har været 100 % driftssikker. den
har kørt mig fra Herfølge til Kbh.
tur/retur ca. 2 gange om ugen de sidste 2 år uden probs.
Nu sælger jeg den pga. køb af større bil.

Du er velkommen til at maile mig, hvis du vil have lidt info om den

Hilsen Sidse
sidsesnabelagsx.dk
erstat snabela med @



rusty.kjaer@gmail.co~ (11-02-2007)
Kommentar
Fra : rusty.kjaer@gmail.co~


Dato : 11-02-07 17:54

Tak alle for svarene!
Vi må en tur forbi en bladkiosk og have fat i "brugt revyen".

Det lyder som om Peugeot er nedstemt :)

Rasmus



mfn (11-02-2007)
Kommentar
Fra : mfn


Dato : 11-02-07 18:46

Ja jeg har har også haft et par tilfælde af ældre peugeot, uden at være
glad.

Hvad med at kigge på noget toyota?



rusty.kjaer@gmail.co~ (11-02-2007)
Kommentar
Fra : rusty.kjaer@gmail.co~


Dato : 11-02-07 19:52


> Hvad med at kigge på noget toyota?

Jegb har faktisk kigget lidt på toyota, men synes det virker som om de
generelt er dyrere end de andre.


Karsten Feddersen (11-02-2007)
Kommentar
Fra : Karsten Feddersen


Dato : 11-02-07 20:33

Hej

rusty.kjaer@gmail.com wrote:
> Min kæreste og jeg stå overfor at skulle finde os en brugt bil.
> Den skal helst være rimelig billig i drift og reservedele også hvis
> man skulle få brug for den slags - Gud forbyde det... Og indkøbsprisen
> må helst ikke ligge for meget over 50-60.000.

Jeg stod lidt i samme situation med ca samme prisleje da jeg skulle have
en bil nr to. Jeg gjorde det, at jeg valgte at bruge 50.000 på bil og så
lægge 10.000 til side til diverse småting. Da jeg så søgte biler fandt
jeg også ud af at prisforskellen mellem fx 323 og 626 var så lille, at
jeg ikke synes, at det var værd at vælge den lille bil. Det samme gjaldt
Astra/Vectra, Almera/Primera og sikkert også en række andre mærker.

Ydermere skal i være opmærksom på at man kan købe sig til en form for
garanti igennem en forsikring hos FDM hvis man køber brugt bil privat.
Det hedder en købstest og koster ca 3000,-. Bilen gennemgås og så får
man 6 md eller 10.000km garanti. Bilen må dog ikke være mere end 10 år,
men det er et godt alternativ til at købe en bil hos en forhandler som
"kun" giver reklamationsret.

Jeg havde en Mazda 6 i forvejen og havde derfor mere eller mindre
besluttet mig for en Mazda igen (efter lidt afstikstanker). Valget faldt
på en 626'er 1,8 fra 1997 som var meget pæn for en 10 år gammel bil og
som kørte som forventet. Min vigtigste parameter da jeg kiggede på
bilerne var at der var pæne og ingen rust da biler i den prisklasses
værste fjende er rust. Dernæst skulle den selvfølgelig køre fornuftig.

Så måske i skulle kigge en smule på lidt større biler. De har også et
væsentligt større bagagerum end dem du nævner, så en barnevogn kan
sniltt være der på et senere tidspunkt.

--
Med venlig hilsen Karsten Feddersen - http://www.feddersen.dk

Emil Jensen [2100] (11-02-2007)
Kommentar
Fra : Emil Jensen [2100]


Dato : 11-02-07 21:08

> Så måske i skulle kigge en smule på lidt større biler. De har også et
> væsentligt større bagagerum end dem du nævner, så en barnevogn kan sniltt
> være der på et senere tidspunkt.

Men vær opmærksom på total økonomien, der er lidt forskel mellem lille og
stor bil.
- Benzinforbrug
- Forsikring
- Grøn afgift

Bare for at have bilen holdende på gaden, sparer jeg årligt omkring 8000 kr
(forsikring og grøn afgift). Så kommer benzinforbruget som jeg sparer cirka
20 % på, i mit tilfælde bliver det cirka 4000 kr, alt efter hvor meget jeg
kører.

Da jeg skiftede fra en stor bil til en lille bil, gav det mig en besparelse
på omkring 1000-1200 kr om måneden, det lyder umiddelbart ikke af meget. Men
på et år bliver det immerværk til 12000-14400 kr = en ekstra udenlandsrejse
for to :)

For de penge er jeg gerne kreativ mht til barnevogn eller andet større
bagage som skal proppes i bilen, jeg behøver bare at tænke på de 65000 kr
jeg sparer over de fem år jeg har tænkt mig at beholde bilen :)

Mvh

Emil




Karsten Feddersen (11-02-2007)
Kommentar
Fra : Karsten Feddersen


Dato : 11-02-07 22:00

Hej

Emil Jensen [2100] wrote:
> Men vær opmærksom på total økonomien, der er lidt forskel mellem lille og
> stor bil.
> - Benzinforbrug
> - Forsikring
> - Grøn afgift

Ved biler til ca 50.000 i de størrelser han nævner er der ikke altid den
store forskel.

Fx    Mazda 626 1,8 = 13,5 km/l   Vægtafg 3.760
   Mazda 323F 1,5 = 13,3 km/l    Vægtafg 3.760

Begge fra '97. Forsikringen var den samme i mit tilfælde.

--
Med venlig hilsen Karsten Feddersen - http://www.feddersen.dk

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177556
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408865
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste