On 10 feb 2007, Klaus Ellegaard wrote in
dk.edb.internet.udbydere.xdsl:
> Det, han snakkede om, er oversubscription eller contention: Hvis
> en udbyder sælger 1000 stk. 1024 kbps ADSL-forbindelser, har han
> ikke 1000 x 1024 kbps båndbredde til internettet. Det er der
> simpelthen ikke brug for, for det er sjældent, at alle kunderne
> bruger deres forbindelser maksimalt på samme tid.
>
> Dette fænomen ses mange steder: kloaksystemet kan ikke tåle, at
> alle trækker ud i toilettet samtidig. En bank har ikke kontanter
> nok, hvis alle bankens kunder på én gang vil hæve alle deres
> sparepenge. Flyselskaber overbooker deres fly, fordi de ikke
> forventer, at alle passagererne dukker op.
>
> Selvom oversubscription kan være et problem nu og da, har det
> intet at gøre med det, der snakkes om hér.
Hvilket jeg er helt med på. Til "professorens" forsvar ved vi jo ikke
helt hvad der er gået forud for interviewet. Men der er jo
paradoksalt at man med lakridssnore og papmænd vil forklare
oversubscription og/eller contention m.v. Det hænger jo ikke sammen.
Professoren er jo i forvejen ligegyldig. Han skulle bare være med til
at piske en stemning op. Jeg tror ikke der sker en skid ved det.
> Jens Breüner, jurist i Tele2, forklarede årsagen helt korrekt:
> Man kan ikke bare sende data ud på Internet. Der skal afsender-
> og modtager-oplysninger til. Det skal sikres, at data kommer
> korrekt frem. Man kan sige, at hvis data udgør et brev, så udgør
> disse oplysninger konvolutten. Og selv en konvolut fylder lidt.
>
> Ydermere - og det glemte "Task Force" helt - er det ikke en
> "1024 kbps internetforbindelse", man køber. Man køber en
> "1024 kbps ADSL-forbindelse". Der er en væsentlig forskel:
Det mener jeg bestemt ikke Task Force glemte. Det gjorde de da rede
for i udsendelsen. Hele sagen drejer sig om, at det jo for den
almindelige forbruger er ét fedt. Altså, pointen er at ADSL og
internetforbindelse rodes sammen og at der bør gøres noget for at
alle ved dette. Eller rettere: Den meget lille andel af folk der
sidder og spilder tiden på at måle om de får valuta for pengene. Ham
personen i indslaget må da ligge vågen om natten hvor han ikke
downloader for fuld speed da han jo i princippet spilder alt
båndbredden! Han får jo heller ikke penge tilbage hvis han kun
downloader 1 MB på en måned.
For mig at se er disse forbindelseshastigheder blot et slags index
for hvad linien er for en størrelse og som gør det lettere at
sammenligne produktet med andre udbyderes. Der er jo ingen der tænker
at de har behov for at kun hive ned med 110 KB/sek. Gør det de, ja så
er de også bekendt med konvolut snakken vil jeg mene.
> Der er altså ikke noget fordægtigt ved det. Kunden har købt en
> 1024 kbps ADSL-forbindelse. Ikke 1024 kbps internet-forbindelse.
> Hvis vi tager hans 108 kBps fra før, er udnyttelsen af ADSL-
> forbindelsen 108 x 8 x 1,15 = 993 kbps. Eller 97% af den
> optimale hastighed. Det kan vist ikke blive meget bedre.
Jeg ved det og er enig. Men det er jo i virkeligheden ikke det det
drejer sig om. Det drejer sig om ordkøveri og nogle kunder der er
nærrige, eller vil i fjernsynet.
> Hele sagen er altså én stor misforståelse. Men man kan nok godt
> sige, at udbyderne burde gøre mere for at fortælle om forskellen
> på ADSL-hastighed og internet-hastighed. Man skal bare ikke
> skælde dem ud, hvis argumentationen er så løs og researchen så
> dårlig som den, DR hér har præsteret.
Enig.
--
Venlig hilsen / Regards
Palle Jensen