Hvad gør vi ved benægterne, de mennesker, der hævder, at den
systematiske jødeudryddelse aldrig fandt sted? Skal vi vælge den
tyske
metode - forbud og mere forbud - eller skal vi bruge ytringsfriheden
i
stedet for at begrænse den?
SANTA FE: Har du hørt, at en retstekniker har undersøgt det sted,
hvor
gaskamrene i Auschwitz og Birkenau stod, og han fandt ikke det
fjerneste spor af cyanid, det aktive stof i Zyklon B, og derfor fandt
gasningen af jøderne aldrig sted? Har du hørt, at der findes en
hemmelig polsk rapport, som når til samme konklusion?
Har du hørt, at selv de fremmeste historikere trods 60 års forskning
ikke har fundet en eneste sætning, hvor Hitler gav ordre til
jødeudryddelsen?
Har du hørt, at påstanden om, at nazisterne brugte jødisk fedt i
sæbeproduktionen, var én stor propagandaløgn, og at en jødisk
organisation har erkendt det?
Og har du for nylig været i cyberspace og læst om benægtelsen af
jødeudryddelsen?
Det er overraskende læsning. Ikke så meget på grund af benægtelsen,
ikke så meget på grund af det absolutte galimatias, men nærmest på
grund af det modsatte. Det populære billede af benægtelsen er
nynazisterne fra Greve, det er hagekors og øllede slagord, som ikke
er
funderet i videnskab, men i stedet i noget som psykologer sikkert har
et navn for, og det kan alt sammen afvises med et fingerknips. Men
det
er beklageligvis ikke længere det reelle udtryk for benægtelsen.
Benægtelsen gemmer sig i dag bag nydeligt klingende navne som
eksempelvis det amerikanske Institute for Historical Review og
magasinet The Barnes Review, og benægtelsen kommer med akademiske
titler og fodnoter. Meningen er stadig ond nok, men meningen er
sværere at finde, og en afvisning kræver mere end et fingerknips.
SÅ HVAD GØR VI ved det?
Tyskland har som nuværende formand for EU sat en storstilet
stokkeoffensiv i gang. Først kom forslaget om at forbyde
afbilledningen af hagekors i EU-landene, og så kom forslaget om at
forbyde enhver form for benægtelse af folkemord eller stillen
spørgsmål ved »folkemord ud fra racistiske eller xenofobiske
motiver«.
EU-borgere skal straffes med op til tre års fængsel, hvis de
alligevel
gør det.
Det tyske forslag har vakt betydeligt opsigt på denne side af
Atlanten, for der er for amerikanerne noget ubegribeligt i ideen.
Mener europæerne virkeligt, at de vil komme efter mennesker
udelukkende fordi, de pågældende udtrykker upopulære eller rabiate
meninger? At de vil sætte dem i fængsel for at tænke anderledes end
flertallet?
DEN AMERIKANSKE REAKTION er værd at betænke sig; ikke fordi den er
amerikansk, men fordi den sætter respekten for ytringsfriheden højere
end frygten for ytringsfriheden.
Tyskland og ti andre europæiske lande har allerede love, der gør
benægtelse af jødeudryddelsen til en forbrydelse. Frankrig har netop
gennemført en lov, der gør benægtelse af det armenske folkemord til
en
forbrydelse, og muslimske grupper har krævet, at forhånelse af
profeten Muhammed bliver gjort til en forbrydelse. Hvis det tyske
forslag bliver vedtaget, vil det formentlig også i EU blive kriminelt
at betvivle f.eks. folkemordene i Bosnien, Rwanda og Darfur, skriver
Daily Telegraph.
At benægte jødeudryddelsen er et væmmeligt forehavende, det samme er
benægtelsen af folkemord, og, ja, tegningerne af Muhammed var
forhånende, men løsningen er ikke et forbud - og her er hvorfor:
Det store flertal kan til enhver tid tage, hvad det store flertal
finder legitimt og gøre det modsatte illegitimt. Et stort flertal går
eksempelvis ind for fri abort, og hvad forhindrer det store flertal i
på et eller andet tidspunkt at forbyde abortmodstandere at udtrykke
deres modstand? De kan hævde, at abortmodstanderne gør ubodelig skade
på abortpatienterne, de efterlader kvinder, som i forvejen er i en
svær situation, med en moralsk sisyfosbyrde, og de fostrer religiøs
fundamentalisme og måske terrorisme.
Hvad med en lov, som forbyder europæere at sige, at kolonialismen var
et fremskridt for de koloniserede lande, eller en lov, som forbyder
europæere at udtrykke støtte til den yderligtgående islamisme? Og
hvad
med kommunister, som fastholder, at Sovjetblokken var det
uangribelige
arbejder- og bondeparadis?
Den tyske medicin er ganske enkelt værre end sygdommen. Den vil godt
nok angribe totalitarismens udtryk, men den gør det ved at bruge en
af
totalitarismens metoder.
DET BETYDER IKKE, at vi skal tage benægtelsen af jødeudryddelsen let.
At løgnen om Auschwitz-løgnen ikke fortjener andet end et
skuldertræk.
En række amerikanske forskere, først og fremmest Deborah Lipstadt,
Michael Shermer og Alex Grobman, har advaret om, at benægtelses-
bevægelsen har udviklet sig, og at det er på tide at imødegå den, og
bevægelsen vil uden tvivl i de kommende år udvikle sig yderligere -
ikke nødvendigvis fordi der bliver flere i Johnnys parcelhus i Greve,
ikke nødvendigvis fordi der bliver flere hel- og halvnazister, men
fordi revisionisme - at tage etablerede sandheder og give dem et
serviceeftersyn - nu engang er en organisk del af
historieskrivningen.
Så hvad gør vi ved det?
Statsminister Anders Fogh Rasmussen sagde for nylig, at han var imod
det tyske forslag om forbud, og at hans ideer gik i den stik modsatte
retning. Det var kloge ord, og en mulig ide kunne være følgende: I
stedet for at forbyde, så lad os forske. I stedet for at stikke
hovedet i jorden, så lad os - og undskyld det makabre billede -
stikke
spaden i jorden. Professor Arno Mayer foreslog i 1988 i sin
kontroversielle bog »Why Did the Heavens Not Darken,« at vi foretog
en
videnskabelig undersøgelse af bl.a. de steder, hvor gaskamrene stod,
og dermed kunne vi én gang for alle få klarhed over omfanget og
nazisternes metoder, sagde han.
Lad EU finansiere det hidtil mest vidtrækkende og dybtgående
hvidbogsprojekt, som samler alle de bedste kræfter og den bedste
forskning, og uafhængigt, upolitisk og uden andre motiver end de
videnskabelige offentliggør hele resultatet og skaber den eneste
effektive anti-tese mod benægtelsen. Det er at bruge ytringsfriheden
i
stedet for at begrænse den - og det vil benægterne have rigtig godt
af.
http://www.berlingske.dk/udland/artikel:aid=859630
Venlig hilsen Bruun