"Ivar" <dild@[nozpam]webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:mn.ac287d71bc683e31.31159@nozpamwebspeed.dk...
> Armand skrev:
>
>> Over distancen (á en startbane-længde) var der nærmest dødt løb, men fra
>> 1. sekund formedelst sprang køretøjerne tydeligt fremad i forhold til
>> jetten
>
> Det har noget at gøre med forholdet mellem køretøjernes masse,
> luftmodstand og effekt, ikke kraftoverførslen.
Detr matcher også med Egli's lille race: Motorcyklerne tog teten fra start;
men grundet distancen nåede Porsche'erne at udnytte deres bedre luftmodstand
til større fart og halede ind på motorcyklerne den sidste halve banelængde!
> Man kan få mere acceleration med reaktionsdrift end med gummihjul.
> Hvis man ikke bruger dæk der smelter sig ned i asfalten, vil det
> ikke være muligt at accelerere mere end 9,8 m/s (ca. 35 km/t/s)
> horisontalt. Da gnidningskoefficienten vil være mindre end 1.
Nu "smelter" dæk sig i en vis grad ned i asfalten, hvorved at accelerationen
kán overstige tyngde-accelerationen - Dét kan også ses den anden vej: Ved
nedbremsning, hvor 9,8m/s² ofte overskrides.
Men en overskridelse á nytårsraket bliver det aldrig til
> Hvis en nytårsraket brugte krudtet til at trække sig frem med hjul
> (ok, nu bliver det måske lidt fortænkt
) ville den højst kunne
> accelerer med 1 g. Hvilket er det samme som, hvis du blot lader den
> falde. Hvis du har prøvet at fyrre en raket af, er du ikke
> et sekund i tvivl om, at reaktionsdrift kan give den større
> acceleration.
Nu løber det ud i raketvidenskab!
Jeg vil dog mene at der er langt større reaktion i raketters forbrænding,
end i jetmotorers!
Grunden til eksistensen af turboprop's er vel også at propeller i den sidste
ende har bedre fat i luften end jetmotorens reaktionsdrift :-/
--
Armand.