|
| Intet nyt under solen - bilanalyse... Fra : Henrik B. |
Dato : 18-01-07 08:33 |
|
Analyse i Bil Magasinet afslører biler med fejl
Af: Nikolaj Karlshøj 17.01.2007
En analyse foretaget af Bil Magasinet i samarbejde med Danmarks fire
største leasingselskaber afslører, at brugte franske biler har flere
alvorlige fejl og mangler end andre bilmærker.
Bil Magasinet har spurgt ALD Automotive, LeasePlan Danmark, Hertz samt
dansk/tyske Fleggaard Leasing om deres erfaringer med 28 bilmodeller lige
nu. Alene ALD Automotive råder over en flåde på 15.000 leasingbiler, som
tilsammen kører omkring 1,3 mio. km på de danske veje hver dag.
Leasingselskaberne kender dermed til alle skavanker, fejl og besværligheder,
som en bil gennemgår fra den er ny, til den er tre-fire år gammel.
De franske mærker Renault, Citroën og Peugeot har generelt problemer
med elektronikken. Det drejer sig f.eks. om avancerede nøglekort, der
strejker og låser ejeren ude, men også omkostningstunge reparationer af
svage gearkasser og reklamationer som følge af dårlig finish nævnes som
årsager.
En bils månedlige leasing-ydelse fastsættes konkret på grundlag af
selskabernes erfaringer - biler med mange reparationer er dyrere at lease
end stabile biler. Så enkelt er det!
Undersøgelsen fremhæver bilmærkerne Mazda, Honda, BMW og ikke mindst
Toyota og Nissan som uhyre stabile biler med få fejl og reparationer.
Herudover er Volvo ligefrem blevet billigere at lease, fordi kvaliteten - og
dermed udgifter til vedligehold - er forbedret.
Hele analysen kan læses i Bil Magasinet, der udkommer torsdag 18/1.
begin 666 spacer.gif
K1TE&.#EA`0`!`(#_`,# P ```"'Y! $`````+ `````!``$```("1 $`.P``
`
end
| |
Bo Velschow (18-01-2007)
| Kommentar Fra : Bo Velschow |
Dato : 18-01-07 08:40 |
|
"Henrik B." <saab@_nospam_tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:45af22ca$0$72306$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Analyse i Bil Magasinet afslører biler med fejl
> Af: Nikolaj Karlshøj 17.01.2007
>
Hehe... du var 6 minutter hurtigere end mig! )
--
Venlig hilsen
Bo Velschow
3540 Lynge
Ved svar til mail-adresse: Erstat "invalid" med korrekt landekode for
Danmark
| |
TDN (18-01-2007)
| Kommentar Fra : TDN |
Dato : 18-01-07 17:46 |
|
"Henrik B." <saab@_nospam_tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:45af22ca$0$72306$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Analyse i Bil Magasinet afslører biler med fejl
> Af: Nikolaj Karlshøj 17.01.2007
>
Klip
Kan tilføje leder af chefredaktør Mikkel Thomsager bilmagsinet febr. 2007:
"Hvor god er din nye bil? Det spørgsmål forsøger vi at svare på hver eneste
måned, men uanset hvor grundigt vi tester, er der et spørgsmål som altid
blafrer i fartvinden: Holder lortet? Altså, når jeg nu har købt en ny bil,
kan jeg så regne med, at alt virker problemfrit om et, to eller tre år?
Nogle år senere bliver vi klogere, vi brugttester bilen, men her og nu nøjes
vi med at forholde os til bilens finish. Og den siger intet om kvaliteten.
Men det ved de noget om hos Danmarks fire største bil-ejere, som er
leasingselskaberne ALD, Hertz, Leaseplan og Fleggaard. De skal nemlig tage
højde for de løbende drifts-problemer, når de udregner den månedlige
leasingudgift, og de er ikke i tvivl om, at de tre franske mærker har et
problem. Og det er stort.
Det afslører Nikolaj Karlshøj på side 84, hvor de fire store
leasing-selskaber taler rent ud af penge-posen. Og slår fast at Peugeot,
Citroën og Renault har markant flere værkstedsbesøg end alle andre mærker.
Som et leasing-udbyder beskrev Renault: "Alt, hvad der sidder mellem
forreste og bageste nummerplade driller"
Er det ok? Gu er det ej. De franske mærker er ganske vist gode til at bygge
flotte, veludstyrede og anderledes biler til gode priser. Men der findes
andre bilmærker, som fabrikerer biler i samme klasse til samme pris, uden at
det er forbundet med gråd og ballade at holde dem kørende.
Når Kia introducerer den nye Golf-konkurrent Ceed til foråret, bliver det
med syv års totalgaranti. Hvis det bliver et reelt konkurrenceparameter på
det danske marked, får de franske bilmærker et alvorligt problem."
Mvh
Thomas
| |
Ukendt (19-01-2007)
| Kommentar Fra : Ukendt |
Dato : 19-01-07 06:56 |
|
"TDN" <tdn.fjerndette@tele2adsl.dk> skrev i en meddelelse
news:45afa461$0$49207$14726298@news.sunsite.dk...
> Når Kia introducerer den nye Golf-konkurrent Ceed til foråret, bliver det
> med syv års totalgaranti. Hvis det bliver et reelt konkurrenceparameter på
> det danske marked, får de franske bilmærker et alvorligt problem."
Ja det er vildt og kan gøre KIA til et ganske seriøst mærke.
Især hvis de kan leve op til det..så er det historiskt.
| |
|
|