/ Forside / Interesser / Fritid / Biler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
Hvordan er det nu med starthjælp?
Fra : Klaus G.


Dato : 25-12-06 16:22

Hej.

Jeg har fået sådan et fint sæt startkabler i julegave, som jeg også havde
ønsket mig, så det er jo fint nok, men...

Der fulgte en brugsforvirring med, hvor der står at donor-bilen(altså den
som giver strøm) skal være slukket. De gange jeg har givet start hjælp, så
har donor-bilen altså stået i tomgang. Er der nogen grund til at bilen ikke
må stå i tomgang? Jeg har nemlig altid ladet bilen stå i tomgang for at være
sikker på den nu også kan køre derfra igen :) Og jeg har altid kunne høre på
donor-bilen at generatoren får noget at lave...

Der sidder også en 300A sikring på kablet, er det nok? Tænker bare på, at et
normalt batteri kan levere 500A i startstrøm, og om det så ikke klipper
sikringen når man kobler det ene batteri på det andet? Eller så meget strøm
trækker det ene batteri ikke til det andet?

Og jeps, jeg har også læst at man først skal sætte det røde kabel på plus på
begge biler, og så det sorte kabel først på donor-bilens batteri(minus
polen), og så skal man ikke sætter det sorte kabel på den "dødes bil's"
batteri, men på f.eks. motorblokken. Der står ikke hvorfor, men det er vel
for at undgå gnister, som derved kan antænde den gas der kommer ud at et
batteri(knaldgas?).

--
Seth-Enoch / Klaus G.
www.seth-enoch.dk/gallery



 
 
Ukendt (25-12-2006)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 25-12-06 17:34


"Klaus G." <klaus_godt@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:458fecac$0$20268$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hej.
>
> Jeg har fået sådan et fint sæt startkabler i julegave, som jeg også havde
> ønsket mig, så det er jo fint nok, men...

Jep

> Der fulgte en brugsforvirring med, hvor der står at donor-bilen(altså den
> som giver strøm) skal være slukket. De gange jeg har givet start hjælp, så
> har donor-bilen altså stået i tomgang. Er der nogen grund til at bilen
> ikke må stå i tomgang? Jeg har nemlig altid ladet bilen stå i tomgang for
> at være sikker på den nu også kan køre derfra igen :) Og jeg har altid
> kunne høre på donor-bilen at generatoren får noget at lave...

Jeg ville også lade donorbilen stå i tomgang. Jeg har også en instruktion
til mine kabler der siger at man skal gøre dette.

> Der sidder også en 300A sikring på kablet, er det nok? Tænker bare på, at
> et normalt batteri kan levere 500A i startstrøm, og om det så ikke klipper
> sikringen når man kobler det ene batteri på det andet? Eller så meget
> strøm trækker det ene batteri ikke til det andet?

300A er fint nok til at slæbe selv en 2.0 motor igang. Selv om peak strømmen
kan være 550A så er gennemsnittet over 1-2 sekunder alligevel kun 250 A

> Og jeps, jeg har også læst at man først skal sætte det røde kabel på plus
> på begge biler, og så det sorte kabel først på donor-bilens batteri(minus
> polen), og så skal man ikke sætter det sorte kabel på den "dødes bil's"
> batteri, men på f.eks. motorblokken. Der står ikke hvorfor, men det er vel
> for at undgå gnister, som derved kan antænde den gas der kommer ud at et
> batteri(knaldgas?).

Jep. det er rigtigt. Jeg har dog aldrig selv gidet gøre SÅ meget ud af det.
Hvis bare det blæser en anelse, så er det knaldgas alligvel blæst væk når
motorhjælmen står åben.

--
Tom



Karsten7870 (25-12-2006)
Kommentar
Fra : Karsten7870


Dato : 25-12-06 17:36



Klaus G. wrote:
> Hej.
>
> Der fulgte en brugsforvirring med, hvor der står at donor-bilen(altså den
> som giver strøm) skal være slukket. De gange jeg har givet start hjælp, så
> har donor-bilen altså stået i tomgang.

Også her.

< Er der nogen grund til at bilen
> ikke må stå i tomgang?

Ikke så vidt jeg ved.

< Jeg har nemlig altid ladet bilen stå i tomgang for
> at være sikker på den nu også kan køre derfra igen :) Og jeg har altid
> kunne høre på donor-bilen at generatoren får noget at lave...

Ligeså her.
>
> Der sidder også en 300A sikring på kablet, er det nok?

Jah, hvis det måske ikke lige er en iskold dieselmotor.

< Tænker bare på, at
> et normalt batteri kan levere 500A i startstrøm, og om det så ikke klipper
> sikringen når man kobler det ene batteri på det andet?

Nej. For det første er der sædvanligvis lidt strøm, men ikke nok til at
starte.

< Eller så meget
> strøm trækker det ene batteri ikke til det andet?

Nej. Prøv først at starte efter nogle minuters tid - måske op til et
kvarters tid - før startforsøg gøres.

At batteriet kan belastes med en startstrøm på op til 500 A. betyder ikke,
at det også kræves. Lang de fleste bruger kun ca. 200 A. Desuden ved forsøg
på starte direkte fra hjælpebatteriet og hvor "det døde" er næsten helt
dødt, vil spændinmgstabet over hjælpekablerne blive så stort, at du måske i
værste fald slet ikke vil kunne få startet den "døde motor". Igen, lad
hjælpebilen stå i tomgang og lade op på det døde batteri 10 min.- et
kvarter. Så er der sædvanligvis så meget power på "det døde" batteri, så til
sammen vil de kunne starte motoren.
>
> Og jeps, jeg har også læst at man først skal sætte det røde kabel på plus
> på begge biler, og så det sorte kabel først på donor-bilens batteri(minus
> polen), og så skal man ikke sætter det sorte kabel på den "dødes bil's"
> batteri, men på f.eks. motorblokken. Der står ikke hvorfor, men det er vel
> for at undgå gnister, som derved kan antænde den gas der kommer ud at et
> batteri(knaldgas?).
>
> --
> Seth-Enoch / Klaus G.
> www.seth-enoch.dk/gallery

Det er da vist normalt at tilslutte minus-klemmerne (de sorte) til
akku'ernes minus og derefter + kablet (det røde) til +. Årsagen til, at
tilslutning skal ske direkte på akkumulatorens poler er bl.a., at via en
stelforbindelse ikke giver den bedste kontakt, samt at det heller ikke vil
være ligegyldigt, hvilken stelkontakt, man kunne finde på at bruge. Desuden
ved start ikke at risikere en skæv belastning via et tvivlsomt stelpunkt.

Når "den døde" er i gang, fjerner man først + kablet (et efter et i
beggesider) derefter - kablet (rækkefølge ligegyldig).

Husk, at selvom bilen nu er startet, er det ikke sikkert, at der er
startstrøm nok næste gang. Desværre er det sådan, at hvis batteriet er under
½ ladestand, vil laderelæet mange gange opfatte batteriet som fuldt opladet
ved omdr. højere end ca. 1800 omdr./m. Dette gælder specielt ved et batteri,
der næsten står for en udskiftning. Det har noget at gøre med batteriets
indre modstand. Men glem nu lige det og så sæt en lader til bilen natten
over, så skal generatoren nok selv holde batteriet opladet.

Det sidste er ofte en klog ting her om vinteren, hvor man bruger mere lys,
varmeblæser og defroster til bagruden etc. samtidig med, at man måske også
kører kortere ture.

Nå, det var en (lidt) længere smøre, og jeg håber, at flere vil kunne finde
et par anvendelige oplysninger.
--
Med venlig hilsen
Karsten H. Jensen
Vil du med rette have ry som lærd,
så søg det lette - og gør det svært. (Piet Hein)


tom \(cordoba sdi\) (25-12-2006)
Kommentar
Fra : tom \(cordoba sdi\)


Dato : 25-12-06 18:11

>> Der sidder også en 300A sikring på kablet, er det nok?
>
> Jah, hvis det måske ikke lige er en iskold dieselmotor.


og hvordan er det lige med sådan en fætter? Min diesels batt døde her
sidste uge. Havde et helt nyt stående samt nye kraftige startkabler. På
med dem. kunne lige akkurat trække startmotoren en omdrejnnig og ikke mere.
4-5 forsøg og kablerne var rimeligt lune men ingen bil startet. Nå bytte
batteri (hvilket desværre er en større operation da der sidder alt muligt i
vejen)
og vupti den startede. Altså rigeligt strøm på hjælpebatteriet, men ikke
nok til at få det over til det andet.

Såeee skal jeg have fat i kabler på størrelse med mine overarme eller?!?!?



Klaus D. Mikkelsen (25-12-2006)
Kommentar
Fra : Klaus D. Mikkelsen


Dato : 25-12-06 19:12

"tom (cordoba sdi)" skriver:
>
> Såeee skal jeg have fat i kabler på størrelse med mine overarme eller?!?!?

Sådan cirka.


Klaus
--
Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.hadsten.dk
Modeltog, internet, gratis spambekæmpelse, elektronik og andet:
http://home6.inet.tele.dk/moppe

Morten (25-12-2006)
Kommentar
Fra : Morten


Dato : 25-12-06 21:10

Ja de startkabler man køber er somregel for tynde og er beregnet på at de
sidder et stykke tid inden der startes

Har selv lavet startkabler af meget tyk svejsekabel kobberdiameter ca 1.2cm
(det dur)

Morten

"Klaus D. Mikkelsen" <er.du.saa.klog@du.kan.finde.den> skrev i en meddelelse
news:4590145D.96DBC3B@du.kan.finde.den...
> "tom (cordoba sdi)" skriver:
> >
> > Såeee skal jeg have fat i kabler på størrelse med mine overarme
eller?!?!?
>
> Sådan cirka.
>
>
> Klaus
> --
> Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.hadsten.dk
> Modeltog, internet, gratis spambekæmpelse, elektronik og andet:
> http://home6.inet.tele.dk/moppe

----------------------------------------------------------------------------
----
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 2738 spam-mails
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent en gratis SPAMfighter her.



Ham selv (25-12-2006)
Kommentar
Fra : Ham selv


Dato : 25-12-06 22:29


"Klaus D. Mikkelsen" <er.du.saa.klog@du.kan.finde.den> skrev i en meddelelse
news:4590145D.96DBC3B@du.kan.finde.den...
> "tom (cordoba sdi)" skriver:
> >
> > Såeee skal jeg have fat i kabler på størrelse med mine overarme
eller?!?!?
>
> Sådan cirka.
>
>
> Klaus
> --
> Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.hadsten.dk
> Modeltog, internet, gratis spambekæmpelse, elektronik og andet:
> http://home6.inet.tele.dk/moppe


En diesel bil er et svin at starte hvis batt er flad

Køre selv rundt med et sæt startkabler der er ~3½cm i omkreds.. i selve
kobberet.

OZ3BTO



claus b. p. (25-12-2006)
Kommentar
Fra : claus b. p.


Dato : 25-12-06 21:27


"tom (cordoba sdi)" <skodskod@yahoo.com> wrote in message
news:emp0rc$89k$4@newsbin.cybercity.dk...
>>> Der sidder også en 300A sikring på kablet, er det nok?
>>
>> Jah, hvis det måske ikke lige er en iskold dieselmotor.
>
>
> og hvordan er det lige med sådan en fætter? Min diesels batt døde her
> sidste uge. Havde et helt nyt stående samt nye kraftige startkabler. På
> med dem. kunne lige akkurat trække startmotoren en omdrejnnig og ikke
> mere. 4-5 forsøg og kablerne var rimeligt lune men ingen bil startet. Nå
> bytte batteri (hvilket desværre er en større operation da der sidder alt
> muligt i vejen)
> og vupti den startede. Altså rigeligt strøm på hjælpebatteriet, men ikke
> nok til at få det over til det andet.
>
> Såeee skal jeg have fat i kabler på størrelse med mine overarme eller?!?!?
Du skal ikke forsøge gennem et par 2-3 m. lange kabler med klemmer, at
overføre strøm nok til at starte motoren. Det går simpelt hen ikke. Lad bare
kablerne sidde et par minutter så det flade batteri bliver ladet lidt op, så
kan der som regel startes fra det. Der er noget der hedder Ohms lov, der
forhindrer at der kan trækkes 300 ampere gennem et sæt startkabler.

/Claus



alexbo (25-12-2006)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 25-12-06 21:32


"tom skrev

> Såeee skal jeg have fat i kabler på størrelse med mine overarme eller?!?!?

Det er ikke sikkert det gavner, det næste problem er grebene, de bider kun
med nogle få tænder, og kan ikke overføre de store strømmængder.

mvh
Alex Christensen




Uffe Bærentsen (25-12-2006)
Kommentar
Fra : Uffe Bærentsen


Dato : 25-12-06 22:49


"alexbo" <alexbo@email.dk> skrev i en meddelelse
news:459035f1$0$178$157c6196@dreader1.cybercity.dk...

>> Såeee skal jeg have fat i kabler på størrelse med mine overarme
>> eller?!?!?
>
> Det er ikke sikkert det gavner, det næste problem er grebene, de bider kun
> med nogle få tænder, og kan ikke overføre de store strømmængder.

Hvis de tænder er for spinkle, så smelter de blot.
Det der så sker er at fladerne bliver større.
Så det er sjældent der problemet ligger.

Den næst hyppigste fejl kilde er nok kvaliteten af grebene.
Den hyppigste fejlkilde er IMO kvadratet på ledningerne.



--
mvh Uffe
Mondeo 1,8i
Tipo 1,6i (nysynet



Karsten7870 (26-12-2006)
Kommentar
Fra : Karsten7870


Dato : 26-12-06 15:30



alexbo wrote:
> "tom skrev
>
> > Såeee skal jeg have fat i kabler på størrelse med mine overarme
> > eller?!?!?
>
> Det er ikke sikkert det gavner, det næste problem er grebene, de bider kun
> med nogle få tænder, og kan ikke overføre de store strømmængder.
>
> mvh
> Alex Christensen

Det er ikke der, problemet ligger.
--
Med venlig hilsen
Karsten H. Jensen
Vil du med rette have ry som lærd,
så søg det lette - og gør det svært. (Piet Hein)


Uffe Bærentsen (25-12-2006)
Kommentar
Fra : Uffe Bærentsen


Dato : 25-12-06 22:46


"tom (cordoba sdi)" <skodskod@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:emp0rc$89k$4@newsbin.cybercity.dk...

> Såeee skal jeg have fat i kabler på størrelse med mine overarme eller?!?!?

Nu kender jeg ikke størrelsen på dine overarme,
Men en størrelse der ligner mine _underarme_ burde kunne gøre det



--
mvh Uffe
Mondeo 1,8i
Tipo 1,6i (nysynet



tom \(cordoba sdi\) (26-12-2006)
Kommentar
Fra : tom \(cordoba sdi\)


Dato : 26-12-06 09:56

> Nu kender jeg ikke størrelsen på dine overarme,
> Men en størrelse der ligner mine _underarme_ burde kunne gøre det

De er ihvertilfælde større end mine kabler



Morten (25-12-2006)
Kommentar
Fra : Morten


Dato : 25-12-06 23:31

Glemte lige hvis det er spagetti der hænger ud af dine ærmer så hjælper det
ikke meget

Morten

"tom (cordoba sdi)" <skodskod@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:emp0rc$89k$4@newsbin.cybercity.dk...
> >> Der sidder også en 300A sikring på kablet, er det nok?
> >
> > Jah, hvis det måske ikke lige er en iskold dieselmotor.
>
>
> og hvordan er det lige med sådan en fætter? Min diesels batt døde her
> sidste uge. Havde et helt nyt stående samt nye kraftige startkabler. På
> med dem. kunne lige akkurat trække startmotoren en omdrejnnig og ikke
mere.
> 4-5 forsøg og kablerne var rimeligt lune men ingen bil startet. Nå bytte
> batteri (hvilket desværre er en større operation da der sidder alt muligt
i
> vejen)
> og vupti den startede. Altså rigeligt strøm på hjælpebatteriet, men ikke
> nok til at få det over til det andet.
>
> Såeee skal jeg have fat i kabler på størrelse med mine overarme eller?!?!?
>
>

----------------------------------------------------------------------------
----
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 2740 spam-mails
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent en gratis SPAMfighter her.



Karsten7870 (26-12-2006)
Kommentar
Fra : Karsten7870


Dato : 26-12-06 15:28



tom (cordoba sdi) wrote:
> > > Der sidder også en 300A sikring på kablet, er det nok?
> >
> > Jah, hvis det måske ikke lige er en iskold dieselmotor.
>
>
> og hvordan er det lige med sådan en fætter? Min diesels batt døde her
> sidste uge. Havde et helt nyt stående samt nye kraftige startkabler. På
> med dem. kunne lige akkurat trække startmotoren en omdrejnnig og ikke
> mere. 4-5 forsøg og kablerne var rimeligt lune men ingen bil startet. Nå
> bytte batteri (hvilket desværre er en større operation da der sidder alt
> muligt i vejen)
> og vupti den startede. Altså rigeligt strøm på hjælpebatteriet, men ikke
> nok til at få det over til det andet.
>
> Såeee skal jeg have fat i kabler på størrelse med mine overarme eller?!?!?

Ja. Det vil med garanti løse problemert.

Det er bl.a. derfor jeg skriver, at man lige skal lade hjælpekablerne være
tilsluttet et stykke tid, så der på den måde kan blive flyttet bare lidt
effekt over til det døde batteri, hv or kablerne ned til startrelæet er
væsentlig kortere og væsentligt kraftigere.

De fleste startkabler (for ikke at sige alle) består mest af plastik. De i
de fleste tilfælde billige 14# kabel og de lidt dyrere er op til 25#. Begge
typert er faktisk for tynde i 2-3 m. længde og bevirker for stort
spændingstab over kablerne.

Skal man helt undgå det, skal man faktisk bruge et par svejsekabler. De er
til gengæld væsentlig dyrere på grund af det mere kobber.
--
Med venlig hilsen
Karsten H. Jensen
Vil du med rette have ry som lærd,
så søg det lette - og gør det svært. (Piet Hein)


Leonard (25-12-2006)
Kommentar
Fra : Leonard


Dato : 25-12-06 19:35

"Karsten7870" <bito@karby.dk> wrote:

>Det er da vist normalt at tilslutte minus-klemmerne (de sorte) til
>akku'ernes minus og derefter + kablet (det røde) til +. Årsagen til, at
>tilslutning skal ske direkte på akkumulatorens poler er bl.a., at via en
>stelforbindelse ikke giver den bedste kontakt, samt at det heller ikke vil
>være ligegyldigt, hvilken stelkontakt, man kunne finde på at bruge. Desuden
>ved start ikke at risikere en skæv belastning via et tvivlsomt stelpunkt.
>
>Når "den døde" er i gang, fjerner man først + kablet (et efter et i
>beggesider) derefter - kablet (rækkefølge ligegyldig).

Rækkefølgen er bestemt ikke ligegyldig og din virker ret så forkert.
Ved at tage det røde kabel og sætte til plus på batteriet på den bil,
der ikke er strøm på først og derefter på plus på den bil med strøm på
minimeres risikoen for at komme til at ramme noget metal med en
klemme, der er meget strøm på og derved kortslutte et eller andet.
Derefter sættes den sorte ledning på minuspolen på den bil med strøm
på og tilsidst på stel på den bil, der ikke er noget strøm på. (Det
rigtigste er har at bruge en solid stelforbindelse på motorblokken,
men i moderne biler kan det være svært at finde et sted, der ikke er
dækket af en plastikkappe, så jeg vælger også at bruge minuspolen på
batteriet)

Og afmontering sker baglæns, først minuskablet fra den startede bil,
så minuskablet fra donorbilen og så det røde kabel den anden vej.

Er man uheldig at tabe en kabelende ned på noget metal på en af
bilerne er denen rækkefølge næsten garanti for at der ikke sker en
kortslutning og en gnist, der enten bare ser farlig ud eller som
brænder hul i noget lak eller maling.

--
Leonard

Karsten7870 (26-12-2006)
Kommentar
Fra : Karsten7870


Dato : 26-12-06 15:37



Leonard wrote:
> "Karsten7870" <bito@karby.dk> wrote:
>
> > Det er da vist normalt at tilslutte minus-klemmerne (de sorte) til
> > akku'ernes minus og derefter + kablet (det røde) til +. Årsagen til, at
> > tilslutning skal ske direkte på akkumulatorens poler er bl.a., at via en
> > stelforbindelse ikke giver den bedste kontakt, samt at det heller ikke
> > vil være ligegyldigt, hvilken stelkontakt, man kunne finde på at bruge.
> > Desuden ved start ikke at risikere en skæv belastning via et tvivlsomt
> > stelpunkt.
> >
> > Når "den døde" er i gang, fjerner man først + kablet (et efter et i
> > beggesider) derefter - kablet (rækkefølge ligegyldig).
>
> Rækkefølgen er bestemt ikke ligegyldig og din virker ret så forkert.

Det har aldrig været noget problem for mig.

> Ved at tage det røde kabel og sætte til plus på batteriet på den bil,
> der ikke er strøm på først og derefter på plus på den bil med strøm på
> minimeres risikoen for at komme til at ramme noget metal med en
> klemme, der er meget strøm på og derved kortslutte et eller andet.



> Derefter sættes den sorte ledning på minuspolen på den bil med strøm
> på og tilsidst på stel på den bil, der ikke er noget strøm på.

Det virker da logisk nok, men stadig ikke noget problem for mig..
(Det
> rigtigste er har at bruge en solid stelforbindelse på motorblokken,


Nej, absolut ikke. Du vil aldrig nogen sinde have en bedre forbindelser end
direkte på batteriets poler.

> Er man uheldig at tabe en kabelende ned på noget metal på en af
> bilerne er denen rækkefølge næsten garanti for at der ikke sker en
> kortslutning og en gnist, der enten bare ser farlig ud eller som
> brænder hul i noget lak eller maling.

Nu er lak og maling temmelig gode isolatorer, og der skal da nærmest en
spidshammer til at slå et hul. Selv ferrooxyd (rust) er en god isolator.
>
> --
> Leonard
--
Med venlig hilsen
Karsten H. Jensen
Vil du med rette have ry som lærd,
så søg det lette - og gør det svært. (Piet Hein)


Jørgen M. Rasmussen (26-12-2006)
Kommentar
Fra : Jørgen M. Rasmussen


Dato : 26-12-06 10:29


"Klaus G." <klaus_godt@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:458fecac$0$20268

Er der nogen grund til at bilen ikke
> må stå i tomgang?

Næh...

Jeg har nemlig altid ladet bilen stå i tomgang for at være
> sikker på den nu også kan køre derfra igen :) Og jeg har altid kunne høre
> på donor-bilen at generatoren får noget at lave...
>
I tomgang kan bilen kun lige genere power til at holde sig selv i gang, jeg
plejer at speede til ~2000 rpm. når "offeret" forsøger at starte.

> Der sidder også en 300A sikring på kablet, er det nok? Tænker bare på, at
> et normalt batteri kan levere 500A i startstrøm, og om det så ikke klipper
> sikringen når man kobler det ene batteri på det andet? Eller så meget
> strøm trækker det ene batteri ikke til det andet?
>
Ikke igennem at par startkabler, ved 300A i mere end den tid sikringen
holder, bliver de så varme, at plasticen smelter af :)).


Der står ikke hvorfor, men det er vel
> for at undgå gnister, som derved kan antænde den gas der kommer ud at et
> batteri(knaldgas?).
>
Noget i den retning. Jeg plejer at koble +-+ & - - - på batt., og lade køre
lidt med den høje tomgang før 1. startforsøg. Når jag kobler fra ,tager jeg
+ på min egen bil først, så er den reddet hvis jeg taber kablet ;).
Teoretisk kan de holde så tæt der stadig er stel, -, forbindelse selv om
kablet fjernes.



Uffe Ravn (26-12-2006)
Kommentar
Fra : Uffe Ravn


Dato : 26-12-06 12:34

Jørgen M. Rasmussen wrote:

> Når jag
> kobler fra ,tager jeg + på min egen bil først, så er den reddet hvis
> jeg taber kablet ;).

Husk at slukke motoren på donorbilen, inden du fjerner kablerne.

Mvh. Uffe Ravn



Karsten7870 (26-12-2006)
Kommentar
Fra : Karsten7870


Dato : 26-12-06 15:41



Uffe Ravn wrote:
> Jørgen M. Rasmussen wrote:
>
> > Når jag
> > kobler fra ,tager jeg + på min egen bil først, så er den reddet hvis
> > jeg taber kablet ;).
>
> Husk at slukke motoren på donorbilen, inden du fjerner kablerne.
>
> Mvh. Uffe Ravn

Det er i sig selv ligegyldigt, da der jo stadig er spænding direkte på
akkumulatoren, hvor man tapper fra. Skulle der ske en kortvarig, gnistrene
kortslutning (smelter kablerne først), er det akkumulatoren, der "må holde
for", og efterfølgende er der ikke nioget spændingsgivende, der kan
forårsage en X-slutning.
--
Med venlig hilsen
Karsten H. Jensen
Vil du med rette have ry som lærd,
så søg det lette - og gør det svært. (Piet Hein)


Uffe Ravn (26-12-2006)
Kommentar
Fra : Uffe Ravn


Dato : 26-12-06 20:18

Karsten7870 wrote:

>> Husk at slukke motoren på donorbilen, inden du fjerner kablerne.

> Det er i sig selv ligegyldigt,

Forkert

> da der jo stadig er spænding direkte på
> akkumulatoren, hvor man tapper fra. Skulle der ske en kortvarig,
> gnistrene kortslutning (smelter kablerne først), er det
> akkumulatoren, der "må holde for", og efterfølgende er der ikke
> nioget spændingsgivende, der kan forårsage en X-slutning.

Du glemmer at tage hensyn til at magnetfeltet i generatoren er et stykke tid
om at forsvinde.

En generator der er i færd med at producere stor strøm, og som pludselig får
afbrudt belastningen, vil altid levere store spidsspændinger i
afbrydningsøjebilkket.

Prøv at søge på "load dump"

Mvjh. Uffe Ravn



Karsten7870 (26-12-2006)
Kommentar
Fra : Karsten7870


Dato : 26-12-06 23:59



Uffe Ravn wrote:
> Karsten7870 wrote:
>
> > > Husk at slukke motoren på donorbilen, inden du fjerner kablerne.
>
> > Det er i sig selv ligegyldigt,
>
> Forkert

Har aldrig voldt mig problemer.
>
> > da der jo stadig er spænding direkte på
> > akkumulatoren, hvor man tapper fra. Skulle der ske en kortvarig,
> > gnistrene kortslutning (smelter kablerne først), er det
> > akkumulatoren, der "må holde for", og efterfølgende er der ikke
> > nioget spændingsgivende, der kan forårsage en X-slutning.
>
> Du glemmer at tage hensyn til at magnetfeltet i generatoren er et stykke
> tid om at forsvinde.

Du har stadig batteriet på som belastning.
>
> En generator der er i færd med at producere stor strøm, og som pludselig
> får afbrudt belastningen, vil altid levere store spidsspændinger i
> afbrydningsøjebilkket.

Du afbryder ikke pludselig belastningen - du har stadig akkumulatoren på.
>
> Prøv at søge på "load dump"
>
> Mvjh. Uffe Ravn

Det vil jeg prøve.

Med al respekt - og alt andet lige, så jeg skal for god ordens skyld oplyse,
at jeg har "leget" med slige ting faktisk lige siden 6 V. systemer var "på
mode" uden en eneste fejl 40.
--
Med venlig hilsen
Karsten H. Jensen
Vil du med rette have ry som lærd,
så søg det lette - og gør det svært. (Piet Hein)


Uffe Ravn (27-12-2006)
Kommentar
Fra : Uffe Ravn


Dato : 27-12-06 00:36

Hej Karsten

>Karsten7870 wrote:

>> En generator der er i færd med at producere stor strøm, og som
>> pludselig får afbrudt belastningen, vil altid levere store
>> spidsspændinger i afbrydningsøjebilkket.
>
> Du afbryder ikke pludselig belastningen - du har stadig akkumulatoren
> på.

Du reducere den kraftigt.

Men prøv selv at måle efter.

> Med al respekt - og alt andet lige, så jeg skal for god ordens skyld
> oplyse, at jeg har "leget" med slige ting faktisk lige siden 6 V.
> systemer var "på mode" uden en eneste fejl 40.

Det har også været problemfrit i rigtig mange år.

Men idag indeholder bilerne en anelse mere elektronik.
Ligeledes er blevet mere højtydende.

Prøv eksempelvis at snakke med et par taxichaufører, der er flere der har
brændt elektronik af i deres taxier efter at have givet starthjælp.

Det står dig naturligvis frit for også fremover at yde starthjælp, uden at
slukke motoren i donorbilen inden afbrydelse.

Men hvis det kan rede nogen fra at få problemer i deres fuldelektroniserede
biler, så synes jeg at min tid med at skrive forklaringen er brugt godt.

Mvjh. Uffe Ravn




Uffe Ravn (27-12-2006)
Kommentar
Fra : Uffe Ravn


Dato : 27-12-06 00:39

Uffe Ravn wrote:

> Men idag indeholder bilerne en anelse mere elektronik.
> Ligeledes er blevet mere højtydende.

Ligeledes er generatorene blevet mere højtydende.

Mvjh. Uffe Ravn



Jørgen M. Rasmussen (27-12-2006)
Kommentar
Fra : Jørgen M. Rasmussen


Dato : 27-12-06 17:56


"Uffe Ravn" <uffesaffald@hotmailpunktumcom> skrev i en meddelelse
news:4591b2fe$0$15900$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Uffe Ravn wrote:
>
>> Men idag indeholder bilerne en anelse mere elektronik.
>> Ligeledes er blevet mere højtydende.
>
> Ligeledes er generatorene blevet mere højtydende.
>
Det betyder da en "hat" hvad den KAN yde. Jeg har heller aldrig haft probs
ved at yde starthjælp, det er der et par stk. som er glade for ;). Det som
der er farligt, er hvis man står og "fjumre", for det laver gnister :(. Og
gnister = spikes, man skal være konsekvent- ON-OFF ;).



Karsten7870 (28-12-2006)
Kommentar
Fra : Karsten7870


Dato : 28-12-06 13:16



Uffe Ravn wrote:
> Uffe Ravn wrote:
>
> > Men idag indeholder bilerne en anelse mere elektronik.
> > Ligeledes er blevet mere højtydende.
>
> Ligeledes er generatorene blevet mere højtydende.
>
> Mvjh. Uffe Ravn

Ubelastet 16-17 V/35 A. ( hidtil ved ~generatorer) For at forstå en
vekselstrømsgenerator i et jævnstrømsanlæg kan det oplyses, at generatoren
er en 3-faset generator, hvor vekselspændingen ensrettes med kraftdioder af
såkaldt pressfittypen. Diodernes opgave er at ensrette de 3-faser til én +.
Minus/stel er der jo i forvejen. Pressfit betyder, at dioderne er presset i
en køleplade, der samtidig tjener som bagskjold for generatoren.

Generatorens afgivne effekt styres af en tilsvarende regulerende
jævnspænding tilført rotoren. Jo højere spænding tilført rotoren (ved samme
omdr./min.), jo mere strøm kan generatoren levere - alt efter behov.

Når bilen er startet, skulle generatoren gerne være i stand til at forsyne
hele bilens strømbehov, lygter, varmeblæsere, elektronik, varmetråde i
bagrude - altså alt, uden akkumulatorens konstante hjælp.
--
Med venlig hilsen
Karsten H. Jensen
Vil du med rette have ry som lærd,
så søg det lette - og gør det svært. (Piet Hein)


Uffe Ravn (28-12-2006)
Kommentar
Fra : Uffe Ravn


Dato : 28-12-06 13:35

Karsten7870 wrote:

>> Ligeledes er generatorene blevet mere højtydende.

> Ubelastet 16-17 V/35 A. ( hidtil ved ~generatorer)

Jeg tror du får svært ved at finde en 35A generator i en nyere bil.

I dag er de lange større.

Mvh. Uffe Ravn




Brian (28-12-2006)
Kommentar
Fra : Brian


Dato : 28-12-06 14:49

Uffe Ravn wrote:
> Karsten7870 wrote:

>> Ubelastet 16-17 V/35 A. ( hidtil ved ~generatorer)
>
> Jeg tror du får svært ved at finde en 35A generator i en nyere bil.

Jeg kan da oplyse, at min 9 år gamle Golf er udstyret med en 120A - det er
sikkert ikke gået tilbage, siden den forlod Wolfsburg

/Brian



Ukendt (28-12-2006)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 28-12-06 14:51


"Karsten7870" <bito@karby.dk> skrev i en meddelelse
news:12p7dbv2h2l2aad@corp.supernews.com...
>
>
> Uffe Ravn wrote:
>> Uffe Ravn wrote:
>>
>> > Men idag indeholder bilerne en anelse mere elektronik.
>> > Ligeledes er blevet mere højtydende.
>>
>> Ligeledes er generatorene blevet mere højtydende.
>>
>> Mvjh. Uffe Ravn
>
> Ubelastet 16-17 V/35 A.

Hmmm, det giver INGEN mening at tale om en ubelastet ganerator. I ALLE biler
sidder batterier jo hen over generatoren og sådan et batteri det sutter
altså en del strøm fra generatoren. Særligt hvis batteriet er afladet.
Desuden så bruger en tændspole typisk 2A for at levere strøm til 4 stk
tændrør og de fleste har vel også en ventilator kørende plus et kørelys der
tændes måske samtidig med der startes (sådan er det ved mondeo).

Jeg selv har altid bare hevet startledninger af, når en af bilerne er
startet. Det sker der intet ved. Batteriet virker som både en stor
kondensator/zenerdiode som udmærket kan tage evt. spændingsspidser.
Jeg vil medgive Alexbo at krokodilleklemmerne ikke er glade for at levere
store strømme gennem de små anlægsflader som tænderne udgør. Så de par gange
hvor min mondeo har måtte have starthjælp, da har jeg først kunne starte
bilen efter 3-4 min. med en donorbil der har leveret strøm.

At en generator kun skulle indeholde 3 stk dioder aner jeg ikke da jeg
aldrig har gidet undersøge dette. Men jeg KUNNE dog sagtens forestille mig
at der sidder et eller andet i generatoren for at holde spændingen konstant.
Jeg tror ikke dette er muligt med bare 3 dioder.

Her er link til et par målinger jeg har lavet ved min sierra i sin tid
http://members.tripod.com/FORD_DK/starting_current_in_a_sierra_2.htm
550 A i startstrøm og 150A i gennemsnit (RMS)

http://members.tripod.com/FORD_DK/this_is_the_current_on_the_prima.htm
De 2 A RMS for at holde liv i tændrør

Målt med Fluke 123 Scopemeter og Fluke i1010 strømtang

--
Tom



Karsten7870 (28-12-2006)
Kommentar
Fra : Karsten7870


Dato : 28-12-06 13:06



Uffe Ravn wrote:
> Hej Karsten
>
> >>
> Du reducere den kraftigt.

Næh, faktisk ikke. Den belastnming, akkumulatoren udgør, vil være konstant.
>
>> > Med al respekt - og alt andet lige, så jeg skal for god ordens skyld
> > oplyse, at jeg har "leget" med slige ting faktisk lige siden 6 V.
> > systemer var "på mode" uden en eneste fejl 40.
>
> Det har også været problemfrit i rigtig mange år.

Ja, og den basale grundteknik har ikke ændret sig en tøddel.
>
> Men idag indeholder bilerne en anelse mere elektronik.

Jo, men stadigvæk, med akkumulatoren som konstant belastning kan der
simpelthen ikke opstå spændingsfænomener, der vil være til skade. Hvis det
var rigtigt, ville du jo ikke engang kunne tage tændingen og dermed
generatorens funktion ud uden risikoen for destruktive spændinger, der
skulle ødelægge elektronik.

> Ligeledes er blevet mere højtydende.

En bils ydelse er nu nok ikke afhængig heraf.
>
> Prøv eksempelvis at snakke med et par taxichaufører, der er flere der har
> brændt elektronik af i deres taxier efter at have givet starthjælp.

Så har de helt åbenbart båret sig klumpet ad. Akkumulatoren i en diesel er
normalt 88 A/t end de for benzindrevne motorer på 45 - 60 A/t, så akuu'ens
indre modstand skulle derved (hvis akku OK) være mindre og dermed en større
belastning for generatoren
>
> Det står dig naturligvis frit for også fremover at yde starthjælp, uden at
> slukke motoren i donorbilen inden afbrydelse.
>
>
> Mvjh. Uffe Ravn
--
Med venlig hilsen
Karsten H. Jensen
Vil du med rette have ry som lærd,
så søg det lette - og gør det svært. (Piet Hein)


Uffe Ravn (28-12-2006)
Kommentar
Fra : Uffe Ravn


Dato : 28-12-06 13:30

Karsten7870 wrote:


>> Du reducere den kraftigt.
>
> Næh, faktisk ikke. Den belastnming, akkumulatoren udgør, vil være
> konstant.

Vrøvl, prøv selv med en spændingskilde på 13,8V og tilslutte en helt opladet
akkumulator og en helt malket, men fungerende akkumulator.
Du vil da vel ikke påstå at begge dele trækker lige meget strøm?

>>>> Med al respekt - og alt andet lige, så jeg skal for god ordens
>>>> skyld
>>> oplyse, at jeg har "leget" med slige ting faktisk lige siden 6 V.
>>> systemer var "på mode" uden en eneste fejl 40.
>>
>> Det har også været problemfrit i rigtig mange år.
>
> Ja, og den basale grundteknik har ikke ændret sig en tøddel.

Det vil jeg nu nok sige, det er ret længe siden jeg har set en ny bilmodel
med 6V dynamo og elektromekaninsk laderelæ.

>> Men idag indeholder bilerne en anelse mere elektronik.
>
> Jo, men stadigvæk, med akkumulatoren som konstant belastning kan der
> simpelthen ikke opstå spændingsfænomener, der vil være til skade.
> Hvis det var rigtigt, ville du jo ikke engang kunne tage tændingen og
> dermed generatorens funktion ud uden risikoen for destruktive
> spændinger, der skulle ødelægge elektronik.

I en bils 12V system kan faktisk opleves spidsspændinger på op imod 80V.
Hvis ikke elektronikken er designet til dette, vil man kunne opleve at
elektroniken brænder af.
Men vi er da fuldstændig enige om at det skylder fejlkonstrueret elektronik.

>> Ligeledes er blevet mere højtydende.
>
> En bils ydelse er nu nok ikke afhængig heraf.

Som jeg skrev 1 minut, så senere var det generstoren der var blevet mere
højtydende.

>> Prøv eksempelvis at snakke med et par taxichaufører, der er flere
>> der har brændt elektronik af i deres taxier efter at have givet
>> starthjælp.
>
> Så har de helt åbenbart båret sig klumpet ad. Akkumulatoren i en
> diesel er normalt 88 A/t end de for benzindrevne motorer på 45 - 60
> A/t, så akuu'ens indre modstand skulle derved (hvis akku OK) være
> mindre og dermed en større belastning for generatoren

Ikke desto mindre, er det det der er sket, igen nok som følge af at deres
elektroniske taxsameter ikke har været beskyttet imod overspændinger.

Mvh. Uffe Ravn



Jørgen M. Rasmussen (26-12-2006)
Kommentar
Fra : Jørgen M. Rasmussen


Dato : 26-12-06 18:16


"Uffe Ravn" <uffesaffald@hotmailpunktumcom> skrev i en meddelelse
news:459108ae$0$15888$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Jørgen M. Rasmussen wrote:
>
>> Når jag
>> kobler fra ,tager jeg + på min egen bil først, så er den reddet hvis
>> jeg taber kablet ;).
>
> Husk at slukke motoren på donorbilen, inden du fjerner kablerne.
>
Hvad skal det hjælpe?.



Uffe Ravn (27-12-2006)
Kommentar
Fra : Uffe Ravn


Dato : 27-12-06 00:13

Jørgen M. Rasmussen wrote:

>>> Når jag
>>> kobler fra ,tager jeg + på min egen bil først, så er den reddet hvis
>>> jeg taber kablet ;).
>>
>> Husk at slukke motoren på donorbilen, inden du fjerner kablerne.
>>
> Hvad skal det hjælpe?.

Deter for at undgå at elektronik i donorbilen evt ødelægges.

Magnetfeltet i generatoren er et stykke tid
om at forsvinde.

En generator der er i færd med at producere stor strøm, og som pludselig får
afbrudt belastningen, vil altid levere store spidsspændinger i
afbrydningsøjebilkket.

Prøv at søge på "load dump"

Mvjh. Uffe Ravn




Jørgen M. Rasmussen (27-12-2006)
Kommentar
Fra : Jørgen M. Rasmussen


Dato : 27-12-06 17:48


"Uffe Ravn" <uffesaffald@hotmailpunktumcom> skrev i en meddelelse
news:4591acbf$0$15877

> Magnetfeltet i generatoren er et stykke tid
> om at forsvinde.
>
> En generator der er i færd med at producere stor strøm, og som pludselig
> får
> afbrudt belastningen, vil altid levere store spidsspændinger i
> afbrydningsøjebilkket.
>
> Prøv at søge på "load dump"
>
Når "offeret" er startet, løber der jo stortset ingen strøm i kablerne-
belastningen er væk. Jeg er ikke så hurtig, tror det magnetfelt er "dødt" på
et par mS, jeg er længere tid om at komme ud af røret :). Desuden er der
akkuen, batt., til at tage spidser. Men af den grund skal man IKKE prøve at
koble akku fra :(.



Uffe Ravn (28-12-2006)
Kommentar
Fra : Uffe Ravn


Dato : 28-12-06 02:34

Jørgen M. Rasmussen wrote:

>> Prøv at søge på "load dump"
>>
> Når "offeret" er startet, løber der jo stortset ingen strøm i
> kablerne- belastningen er væk. Jeg er ikke så hurtig, tror det
> magnetfelt er "dødt" på et par mS, jeg er længere tid om at komme ud
> af røret :). Desuden er der akkuen, batt., til at tage spidser. Men
> af den grund skal man IKKE prøve at koble akku fra :(.

Prøv selv at måle, hvor meget strøm en malket akkumolator kan trække.

Mvh. Uffe Ravn



Karsten7870 (28-12-2006)
Kommentar
Fra : Karsten7870


Dato : 28-12-06 12:57



Uffe Ravn wrote:
> Jørgen M. Rasmussen wrote:
>
> > > Prøv at søge på "load dump"
> > >
> > Når "offeret" er startet, løber der jo stortset ingen strøm i
> > kablerne- belastningen er væk. Jeg er ikke så hurtig, tror det
> > magnetfelt er "dødt" på et par mS, jeg er længere tid om at komme ud
> > af røret :). Desuden er der akkuen, batt., til at tage spidser. Men
> > af den grund skal man IKKE prøve at koble akku fra :(.
>
> Prøv selv at måle, hvor meget strøm en malket akkumolator kan trække.
>
> Mvh. Uffe Ravn

Du har stadigvæk "donorbiilens" akkumulator som belastning. Den kobler du jo
ikke fra "donorbilen".
--
Med venlig hilsen
Karsten H. Jensen
Vil du med rette have ry som lærd,
så søg det lette - og gør det svært. (Piet Hein)


Karsten7870 (28-12-2006)
Kommentar
Fra : Karsten7870


Dato : 28-12-06 12:56



Uffe Ravn wrote:
> Jørgen M. Rasmussen wrote:

> Magnetfeltet i generatoren er et stykke tid
> om at forsvinde.

Generatoren er faktisk en #"omvendt" generator, hvor statoren faktisk er
rotor og omvendt. Det genilale er, at ladekapaciten ahænger af til tilførte
strøm til rotoren. Denne strøm styres af "laderelæet" nu om dage en
thyristor og er væsentlig svagere end selve ladestrømmen. Der kan følgelig
ikke være tale om noget magnetfelt med store spidsspændinger til følge.
Desuden - du har stadig akkumulatoren som belastning over generatoren -
faktisk specielt når motoren kører.
>
> En generator der er i færd med at producere stor strøm, og som pludselig
> får afbrudt belastningen, vil altid levere store spidsspændinger i
> afbrydningsøjebilkket.


> Mvjh. Uffe Ravn
--
Med venlig hilsen
Karsten H. Jensen
Vil du med rette have ry som lærd,
så søg det lette - og gør det svært. (Piet Hein)


Uffe Ravn (28-12-2006)
Kommentar
Fra : Uffe Ravn


Dato : 28-12-06 13:38

Karsten7870 wrote:

> Denne strøm styres af "laderelæet" nu om
> dage en thyristor og er væsentlig svagere end selve ladestrømmen.

Så må vi da håbe at det er en tyristor af gate-turn-off typen, da det ikke
er muligt at anvende sædvanlig tyristorstyring på 3faseensrettet
vekselspænding.

Mvh. Uffe Ravn



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408868
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste