Mens jeg læste tråden om hvor man gør af sig selv, når
udrykningskøretøjet kommer, kom jeg til at tænke på en oplevelse jeg
havde for en del år siden.
Jeg kørte hyrevogn på det tidspunkt, og holdt udenfor Dan-Hotel i
Kastrup, i venten på at der skulle smutte en kunde i fælden. Klokken
var midt om natten.
Pludseligt liner der en politibil op på siden af mig, og en jysk
tjenestemand (ham der ikke arvede gården), gjorde tegn til at jeg
skulle rulle sideruden ned.
Do skull væl et vær klar over hvår XXXX-Allé nr. fjårten ligger?
Det kunne jeg bekræfte.
Så fiser du liiiige deruj, så hurtigt som Skrammelcedes'en ka' rend'!
Det var sateme et syn for guder.
Vogn 88 fra Amager-Taxa forfulgt af en patruljevogn med horn og
lygter.
Der gik godt nok lang tid med senere at forklare kolleger og andet
godtfolk, hvad det stunt gik ud på.
Sladderen havde faktisk nået vognmanden før jeg selv traf ham, og han
var allerede begyndt at kigge efter en anden fast chauffør til
88'eren.
Det drejede sig vist nok om husspektakler.
Der blev iøvrigt ikke betalt for turen, men der gik godt nok lang tid
før jeg fik kontrolleret kørebog i eget sogn.
--
Venlig hilsen
Folmer