Tom skrev:
> "Søren Hansen" <kiaklubslet@kiaklub.dk> skrev i en meddelelse
> news:457f53e6$0$4152$d40e179e@nntp02.dk.telia.net...
>
>> Nu har jeg siddet og støvet direktivet igennem, og som JEG forstår det,
>> vil en bil monteret med frontbeskyttelsessystemet faktisk være sikrere for
>> fodgængere end bilen uden frontbeskyttelsessystemet monteret.
>
> Jeg mener at du tager ganske meget fejl i denne tolkning
>
>
>> Er der nogen, der har erfaring med frontbeskyttelsessystemer, efter de nye
>> regler, som vil dele ud af erfaringer og viden?
>
> Ja, afskillige bil-organisationer har i årevis lobby'et politikerne til at
> tage skridt til at forbyde de gammelkendte forcromede kængurugitre. Grunden
> har været den simple at en fodgænger "hænger fast" i gitteret i stedet for
> at ryge "hen over" bilen (voksne).
> For børns vedkommende vil det hårde gitter være en ren dræber når hovedet
> rammer gitteret. Lobby-arbejdet har også virket og fået indført forbud mod
> gitre (af den gamle type), på nye køretøjer.
> At nogle vælger at montere gitrene alligevel, er nok op til den enkelte at
> afgøre om man vil stå til regnskab for. Jeg personlig tror at man kommer
> gennem vridemaskinen hvis man nogensinde rammer en fodgænger med et sådan
> "eftermonteret" gitter......og ville da heller ikke selv give en billist ro,
> hvis det var sådan at det var en af mine børn der blev ramt.
> Jeg må så medgive at bilen unægtelig ser godt ud med et sådan gitter.
>
> Mener dog at have set at man kan få forcromede gitre i kunststof som skulle
> være godkendte til eftermontering
>
> --
> Tom
>
>
I direktivet står beskrevet en række krav til udformningen og hvilke
tests, der skal gennemføres for at få en godkendelse.
Kravene til udformningen skal netop tilgodese, at man (børn eller
voksne) ikke hænger fast i gitteret ved at stille krav til diverse
afstande mellem karosseri og enkeltdele og tykkelser af delene, lidt på
samme måde som kravene til legestativer på legepladser.
Mht de skader, som gitteret påfører fodgængeren, så måles der vha en
række knogle-attrapper slagets effekt og deformationer. Med gitteret
monteret må slagets effekt og deformationer kun udgøre 90% af skaderne
uden gitteret monteret.
Jeg tror derfor ikke, at de forfærdelige uheld, der skete med de gamle
gitre, kan tages som udtryk for effekten af de nye gitre.
Hvis du har oplysninger om de nye godkendte gitre, som peger i retning
af, at man ikke har taget ved lære af disse uheld, er jeg MEGET
interesseret i at læse herom.
--
Søren
http://kiaklub.dk/