---

Hvad finder der pt af frie DNS servere til offentligt brug ?
Prøvede engang noget openDNS men det var nede engang imellem.
Findes der noget ucensureret og 100% stabilt og selvfølgelig uden
logning af opslagene.

---

Komodovaran wrote:
> Hvad finder der pt af frie DNS servere til offentligt brug ?
> Prøvede engang noget openDNS men det var nede engang imellem.
> Findes der noget ucensureret og 100% stabilt og selvfølgelig uden
> logning af opslagene.

gratisdns.dk har jeg har udelukkende gode erfaringer med. jeg kan ikke
svare for logning af opslag, men manden bag det virker seriøs mht. sit
foretagende.

---

>>Claus Albæk<< griflede:

> gratisdns.dk har jeg har udelukkende gode erfaringer med. jeg kan ikke
> svare for logning af opslag, men manden bag det virker seriøs mht. sit
> foretagende.

Det er vist ikke den slags DNS server, han efterlyser.

Claus

---

Claus Tersgov wrote:
>>> Claus Albæk<< griflede:
>
>> gratisdns.dk har jeg har udelukkende gode erfaringer med. jeg kan ikke
>> svare for logning af opslag, men manden bag det virker seriøs mht. sit
>> foretagende.
>
> Det er vist ikke den slags DNS server, han efterlyser.
>
> Claus
>
>

Så kan han jo roligt se bort fra min post.

---

On Wed, 03 Jan 2007 03:05:31 +0100, Komodovaran <.@.> wrote:

> Hvad finder der pt af frie DNS servere til offentligt brug ?

Sæt din egen op, så får du det, som du vil ha' det.

-A
--
Hvis bruger et anti-spam program, der spammer os andre i hvert
eneste indlæg, ser jeg ikke dine indlæg. Jeg filtrerer dem bort.

---

>>Asbjorn Hojmark<< griflede:

>> Hvad finder der pt af frie DNS servere til offentligt brug ?
> Sæt din egen op, så får du det, som du vil ha' det.

Hvis man gør det, hvor får man så grundinformationerne fra, og hvad med
løbendende ændringer?

Claus

---

On Wed, 3 Jan 2007 18:14:19 +0100, "Claus Tersgov"
<nospamnews@tersgov.dk> wrote:

>>> Hvad finder der pt af frie DNS servere til offentligt brug ?

>> Sæt din egen op, så får du det, som du vil ha' det.

> Hvis man gør det, hvor får man så grundinformationerne fra,

Det får man fra root navneserverne, ligesom de DNS-servere, ISP'erne
sætter op. Det er ret simpelt at sætte op.

-A
--
Hvis bruger et anti-spam program, der spammer os andre i hvert
eneste indlæg, ser jeg ikke dine indlæg. Jeg filtrerer dem bort.

---

>>Asbjorn Hojmark<< griflede:

> Det får man fra root navneserverne, ligesom de DNS-servere, ISP'erne
> sætter op. Det er ret simpelt at sætte op.

Ok, men hvad er egentlig meningen med at alle ISP'erne har deres egen DNS
server. Er det udelukkende for at skåne rootserverne for unødig trafik?

Claus

---

Claus Tersgov wrote:

> Ok, men hvad er egentlig meningen med at alle ISP'erne har deres egen DNS
> server. Er det udelukkende for at skåne rootserverne for unødig trafik?

Det er en del af årsagen, men den primære grund er, at så slipper alle
kunderne for at køre egen DNS-server.


--
Jens

---

>>Jens Fallesen<< griflede:

>> Ok, men hvad er egentlig meningen med at alle ISP'erne har deres
>> egen DNS server. Er det udelukkende for at skåne rootserverne for
>> unødig trafik?
> Det er en del af årsagen, men den primære grund er, at så slipper alle
> kunderne for at køre egen DNS-server.

Jeg forstår ikke, hvorfor er en ekstra DNS server nødvendig?

Hvis jeg i min browser vil se tersgov.dk så ved min browser da, at den først
skal kalde dk-hostmaster og der får den at vide, at den skal gå videre til
GratisDns som så sender forespørgslen videre til min egen server.

Hvor i denne proces er en ekstra DNS server nødvendig?

Claus

---

Claus Tersgov wrote:

> Jeg forstår ikke, hvorfor er en ekstra DNS server nødvendig?

DNS er et distribueret system, sådan at belastningen fordeles på mange
servere.

Konceptet er, at en almindelig klient skal spørge én DNS-server og fra
den få det svar, den har brug for. Kender denne DNS-server ikke svaret,
skal den selv gå ud og finde svaret ved at spørge andre DNS-servere.

Dette har en række fordele. Dels er det nemt for klienten, dels kan man
udnytte, at det ikke er usandsynligt, at en masse klienter vil spørge
den samme server om den samme information, hvilket kan udnyttes af
caching på serveren.

For at kunne skalere dette koncept er det helt nødvendigt, at hver
udbyder har sin egen server, som udbyderen egne kunder bruger.

> Hvis jeg i min browser vil se tersgov.dk så ved min browser da, at den først
> skal kalde dk-hostmaster og der får den at vide, at den skal gå videre til
> GratisDns som så sender forespørgslen videre til min egen server.

Din browser ved faktisk ikke noget – din DNS-resolver på din pc ved til
gengæld noget. Når du i din browser forsøger at tilgå www.tersgov.dk,
vil din browser bede pc'ens DNS-resolver (der er en funktion indbygget i
TCP/IP-stakken i dit operativsystem) om at finde IP-adressen.

Hvis vi antager, at der ikke er cachet noget som helst nogle steder i
processen, vil følgende ske:

1. Din DNS-resolver sender en forespørgsel til den DNS-server, der er
konfigureret på din pc. Typisk din udbyders DNS-server.

2. Udbyderens DNS-server starter nu med at spørge en af root-serverne,
der fortæller den, at alt vedrørende .dk skal sendes til en af
TLD-serverne for dk-domænet.

3. Udbyderens DNS-server spørger nu en af .dk TLD-serverne. Her får den
at vide, at spørgsmål vedr. tersgov.dk skal sendes til en af GratisDNS's
servere (under den forudsætning, at det er der, du har domænet hostet).

4. Udbyderens DNS-server spørger nu en af GratisDNS-serverne om adressen
på www.tersgov.dk. Her får den så IP-adressen at vide. Udbyderens
DNS-server afleverer nu dette svar til din DNS-resolver, der så igen
afleverer svaret til din browser.

I alle ovenstående trin sendes en A-forespørgsel (IP-adresse) på
www.tersgov.dk, og der svares fra den adspurgte server med enten en
henvisning til en anden DNS-server eller med det endelige svar.

Din udbyder har formodentlig ikke særlig lang tid forinden fået en anden
forespørgsel på et .dk-domæne, så derfor vil punkt 2 sandsynligvis i
virkeligheden i stedet være, at den i sin cache finder TLD-serverne for
..dk-domænet.

> Hvor i denne proces er en ekstra DNS server nødvendig?

Hvis du er almindelig internetbruger, har du ikke brug for en ekstra
DNS-server og kan blot spørge din udbyder. Hvis du finder det relevant,
kan du dog vælge at køre din egen DNS-server i stedet, men med mindre du
har et behov for dette, vil det faktisk være bedre både for dig og
resten af nettet at trække på din udbyders server, da alle så vil drage
fordel af caching.

Hvad du ikke må gøre, er at sætte dine egne klienter (altså pc'erne på
dit net) op til at spørge root-serverne direkte.


--
Jens

---

>>Jens Fallesen<< griflede:

> DNS er et distribueret system, sådan at belastningen fordeles på mange
> servere.

Ok, så er jeg med. Jeg trode egentlig, at alle browsere som det første gik
direkte til TLD serveren. Men ved eftertanke kan jeg godt se, at det ville
være tåbeligt.

Men nu vi er ved de dumme spørgsmål, så har jeg et mere:

Hvordan finder man rent praktisk vej til en server. Jeg mener, hvordan
findes vejen til en konkret IP, f.eks. min server herhjemme? Det er
pakkernes vej, jeg mener.

Den sidder på 82.180.34.79 men hvordan foregår det rent teknisk. Hvordan
finder pakkerne vejen til f.eks. 82 og så videre derfra?

Claus

---

Claus Tersgov wrote:
....
> Hvordan finder man rent praktisk vej til en server. Jeg mener, hvordan
> findes vejen til en konkret IP, f.eks. min server herhjemme? Det er
> pakkernes vej, jeg mener.

Her er lidt godnatlæsning:

http://en.wikipedia.org/wiki/Routing

og

http://en.wikipedia.org/wiki/BGP

Mogens
--
Mogens Kjaer, Carlsberg A/S, Computer Department
Gamle Carlsberg Vej 10, DK-2500 Valby, Denmark
Phone: +45 33 27 53 25, Fax: +45 33 27 47 08
Email: mk@crc.dk Homepage: http://www.crc.dk

---

On Mon, 8 Jan 2007 10:39:07 +0100, "Claus Tersgov"
<nospamnews@tersgov.dk> wrote:

>Den sidder på 82.180.34.79 men hvordan foregår det rent teknisk. Hvordan
>finder pakkerne vejen til f.eks. 82 og så videre derfra?

Broadcom, som er din udbyder, siger til andre "Vi har 82.180.0.0/16"
(dvs. 82.180.0.0).

Den besked sender Broadcom til alle de andre internetudbydere de har
aftaler med.
Afhængig af aftalen[1] vil disse udbydere fortælle dette videre til
alle andre udbydere. På denne måde ved alle internetudbydere nu at
Broadcom har disse IP-adresser - og da de ved hvilken af deres naboer
de har fået denne besked fra, ved de også hvor de skal sende trafik
hen til dig.
Den protokol der bærer disse beskeder hedder BGP.

Se f.eks. hos TDC: http://noc.tele.dk/
Hvis du vælger "BGP" og indtaster din ip-adresse (vælg f.eks. Aarhus),
kan du se hvad TDCs routere ved om din IP-adresse.

Du vil få et output der ligner dette:
| 82.180.0.0/16 *[BGP/170] 6w5d 00:35:33, MED 0, localpref 100, from 83.88.48.11
| AS path: 1239 29100 I
| > via so-0/0/0.0, Push 157

Det fortæller at din IP-adresse er en del af en større blok, som
hedder 82.180.0.0/16 og for at nå til den skal TDC via AS1239 (Sprint)
og AS29100 (Broadcom).

Dette ved TDC fordi de har fået det at vide af Sprints router. Sprint
har tilsvarende fået det at vide af Broadcom.

Nu kan TDC sende trafikken til Sprint (det er via 83.88.48.11), som
kan sende trafikken til Broadcom.
Vælger du at lave en traceroute fra http://trace.tele.dk/ kan du se at
det er præcis hvad der sker.


Det var en lynhurtig gennemgang af BGP - der er tusindvis af detaljer
der ikke er taget med.


/Jarlskov

[1]: aftalerne kan være både transit-aftaler eller bilaterale
peeringer.

---

>>Lasse Jarlskov<< griflede:

> Broadcom, som er din udbyder, siger til andre "Vi har 82.180.0.0/16"
> (dvs. 82.180.0.0).

Den er jeg med på, men det jeg ville vide, er, hvordan pakker selv finder
vej til de pågældende numre. Der må jo være et system eller nogle vejskilte,
som pakkerne navigerer efter?

Claus

---

Claus Tersgov <nospamnews@tersgov.dk> skrev 2007-01-12:
>>>Lasse Jarlskov<< griflede:
>
>> Broadcom, som er din udbyder, siger til andre "Vi har 82.180.0.0/16"
>> (dvs. 82.180.0.0).
>
> Den er jeg med på, men det jeg ville vide, er, hvordan pakker selv finder
> vej til de pågældende numre. Der må jo være et system eller nogle vejskilte,
> som pakkerne navigerer efter?

Det er det en router gør. Den har et sæt regler der siger at pakker
til net a skal vi den her gateway, til net-b skal via den her gateway,
osv.

Professionelle routere er smarte nok til dynamisk at opdatere deres
routes efter et sæt yderligere regler.

Det er et interessant område, bare ikke at debugge når man skal finde
ud af vejen fra A -> B i en netværkstopologi

Thomas

--

---

>>Thomas S. Iversen<< griflede:

> Det er det en router gør. Den har et sæt regler der siger at pakker
> til net a skal vi den her gateway, til net-b skal via den her gateway,
> osv.

Ja, det er jeg ganske klar over!

Hvordan finder pakkerne vej *til* routeren?

Claus

---

Hej Claus,

> Hvordan finder pakkerne vej *til* routeren?

I første omgang har din computer også en routerfunktion. Hvis den skal
sende en netværkspakke til specifik IP, vil den slå op i en lokal tabel
for at finde ud af, hvor pakken skal sendes hen.

Hvis pakken skal "ud på internet" er det typisk sådan at pakken skal
sendes til en IP-adresse som din lokale computer ikke kender. Den sendes
derfor til det, der kaldes "default gateway".

Din default gateway har en IP-adresse i det samme netværk som din
computer. Det kunne fx være din ADSL-router.

Hvordan pakken kommer fra din computer til default gateway afhænger af,
hvilken type netværk, du benytter på din lokalnetværk.

Hvis vi ser på et normalt ethernet-netværk, som det findes i mange hjem
i DK foregår det på følgende måde:

Hver enhed på netværket har en unik adresse, en såkaldt MAC-adresse.
Enhederne benytter protokollen ARP, således at din computer kan opbygge
en tabel over enheder og deres MAC-adresser.

For at sende en pakke til en maskine "ude på internettet", slår
computeren altså op i sin routingtabel og finder ud af, at den ikke
direkte kender den pågældende IP. Derfor vælger den, at pakken skal
sendes til default gateway. Dette gør den ved at slå op i ARP-tabellen
og finde MAC-adressen på default gateway. Pakken sendes nu afsted til
denne MAC-adresse.

Det du skal være opmærksom på er altså, at hver enkelt pakke kan
indeholde modtager-adresser på forskellige lag i netværksstakken. Fx
både en MAC-adresse på et ethernet-netværk samt en IP-adresse.

--
Jens Kristian Søgaard, Mermaid Consulting ApS,
jens@mermaidconsulting.dk,
http://www.mermaidconsulting.com/

---

On Fri, 12 Jan 2007 08:35:09 +0100, "Claus Tersgov"
<nospamnews@tersgov.dk> wrote:

> Hvordan finder pakkerne vej *til* routeren?

Det gør de (heller) ikke.

Din pc (eller hvad det nu er for noget udstyr) ved hvilket netværk,
den er forbundet til, og hvis pakken skal til en lokal adresse (samme
subnet som pc'en selv), så blever pakken afleveret lokalt. (Læs evt.
på ARP). Hvis pakken skal til et andet netværk, bruger udstyret sin
route-tabel, der på de fleste maskiner ikke er andet end en default
gateway.

-A
--
Hvis bruger et anti-spam program, der spammer os andre i hvert
eneste indlæg, ser jeg ikke dine indlæg. Jeg filtrerer dem bort.

---

On Fri, 12 Jan 2007 08:10:03 +0100, "Claus Tersgov"
<nospamnews@tersgov.dk> wrote:

>> Broadcom, som er din udbyder, siger til andre "Vi har 82.180.0.0/16"
>> (dvs. 82.180.0.0).

> Den er jeg med på, men det jeg ville vide, er, hvordan pakker selv
> finder vej til de pågældende numre. Der må jo være et system eller
> nogle vejskilte, som pakkerne navigerer efter?

Pakkerne finder selvfølgelig ikke selv vej. Routerne finder ud af,
hvilken vej de skal sende pakkerne.

I eksemplet med broadcom vil routeren altså se på pakkens header,
konstatere at destinations-adressen er en del af 82.180.0.0/16, slå op
i sin tabel over routes, finde ud af hvilken router der er næste hop
for adressen, og sende pakken videre.

Hvis routeren ikke kender destinationen, vil den bruge en default
route (A.K.A. gateway of last resort, det der på en host kaldes
default gateway), og hvis den ikke har en default, droppes pakken.

-A
--
Hvis bruger et anti-spam program, der spammer os andre i hvert
eneste indlæg, ser jeg ikke dine indlæg. Jeg filtrerer dem bort.

---

> Hvad du ikke må gøre, er at sætte dine egne klienter (altså pc'erne på dit
> net) op til at spørge root-serverne direkte.

Hvem må spørge disse root servere?

Hvis man selv sætter en dns server op - må den så spørge root serverne -
eller skal den sprøge hos ens udbyder?

Med venlig hilsen

Rune.

---

On Mon, 8 Jan 2007 19:44:12 +0100, <Rune Nicolajsen> wrote:

>Hvem må spørge disse root servere?

Andre DNS-servere.


>Hvis man selv sætter en dns server op - må den så spørge root serverne -
>eller skal den sprøge hos ens udbyder?

Ja, det må den gerne, men hvis du ikke har noget problem med at være
afhængig af din udbyders servere kan du bruge dem og dermed mindske
loadet på de "offentlige" root-servere.

Men du må ikke sætte en enkelt "resolver" op til at spørge
root-serverne. (det vil desuden heller ikke virke).


/Jarlskov

---

"Claus Tersgov" <nospamnews@tersgov.dk> crashed Echelon writing
news:459be472$0$49195$14726298@news.sunsite.dk:

> Hvis man gør det, hvor får man så grundinformationerne fra, og hvad med
> løbendende ændringer?

Det får du fra Rootserverne

--
Bjarke Andersen

---

Claus Tersgov <nospamnews@tersgov.dk> skrev 2007-01-03:
>>>Asbjorn Hojmark<< griflede:
>
>>> Hvad finder der pt af frie DNS servere til offentligt brug ?
>> Sæt din egen op, så får du det, som du vil ha' det.
>
> Hvis man gør det, hvor får man så grundinformationerne fra, og hvad med
> løbendende ændringer?

Læs den her:

http://safari5.bvdep.com/0596001584/dns4-PREF

Thomas
--

---

Asbjorn Hojmark wrote:

> Sæt din egen op, så får du det, som du vil ha' det.

Nogen forslag til software til formålet ?
Har længe ledt efter en DNS på localhost som skal kunne forwarde DNS
gennem SOCKS5 proxies

---

On Wed, 03 Jan 2007 18:31:00 +0100, Komodovaran <.@.> wrote:

>> Sæt din egen op, så får du det, som du vil ha' det.

> Nogen forslag til software til formålet ?

ISCs BIND er jo meget udbredt. Windows Server har også en DNS-server
indbygget, hvis man foretrækker noget med en GUI.

> Har længe ledt efter en DNS på localhost som skal kunne forwarde
> DNS gennem SOCKS5 proxies

Hvis man kører sin egen DNS-server er der jo ingen grund til at bruge
en proxy.

-A
--
Hvis bruger et anti-spam program, der spammer os andre i hvert
eneste indlæg, ser jeg ikke dine indlæg. Jeg filtrerer dem bort.

---

Komodovaran <.@.> wrote:

>> Sæt din egen op, så får du det, som du vil ha' det.
>
>Nogen forslag til software til formålet ?

BIND.

>Har længe ledt efter en DNS på localhost som skal kunne forwarde DNS
>gennem SOCKS5 proxies

Hvorfor hvis du spørger ROOT serverne direkte? (jeg formoder i mit
svar, at du vil benytte en ekstern proxy for at gemme dig, ikke fordi
det netværk du sidder på kræver det, det ved jeg ikke om BIND
understøtter).

--
Gustaf Hyllested Servé

---

Gustaf Hyllested Serve wrote:

>(jeg formoder i mit
> svar, at du vil benytte en ekstern proxy for at gemme dig, ikke fordi

Netop. Normalt er man ikke anonym bag en public proxyserver, bl.a. fordi
DNS opslagene ikke går gennem proxyen. Og hvad nytter det at surfe via
en proxy når ens ISP får alle DNS opslagene.

For at få DNS gennem proxyen i Windows, så skal man selv køre DNS server.

---

On Wed, 03 Jan 2007 03:05:31 +0100, Komodovaran <.@.> wrote:

>Hvad finder der pt af frie DNS servere til offentligt brug ?
>Prøvede engang noget openDNS men det var nede engang imellem.
>Findes der noget ucensureret og 100% stabilt og selvfølgelig uden
>logning af opslagene.

Som andre har skrevet. lav din egen, og må jeg anbefale TreeWalk

http://ntcanuck.com/

---

On Thu, 04 Jan 2007 00:24:15 +0100, P.L. <Not@Valid.invalid> wrote:

>On Wed, 03 Jan 2007 03:05:31 +0100, Komodovaran <.@.> wrote:
>
>>Hvad finder der pt af frie DNS servere til offentligt brug ?
>>Prøvede engang noget openDNS men det var nede engang imellem.
>>Findes der noget ucensureret og 100% stabilt og selvfølgelig uden
>>logning af opslagene.
>
>Som andre har skrevet. lav din egen, og må jeg anbefale TreeWalk
>
>http://ntcanuck.com/

How glemte lige, hvis du beslutter dig for at benytte TreeWalk, så kig
også lige på ConFetch http://confetch.com/