Hej Jens
Det er bare lige i øjet! Men det er jo også noget Mac har kunnet lige
siden system 7.1.2Pro og 7.1.3 med Text-To-Speech (TTS) og
SpeechRecognition (SR) 1.0.1. Faktisk kom den allerførste SR til brug
med System 6.0.5 - 'English Sppech Recognition 0.9'.
Jeg har selv eksperimenteret en hel del med både TTS og SR på de
klassiske systemer til især tekstoplæsning. Selvom der ikke findes en
dansk version af talesyntesen, så virker det faktisk nogenlunde godt ved
oplæsning, hvis man vælger stemmen 'Victoria HQ'. Det er fuldt
forståeligt, men specialtegn, tal m.m. bliver dog udtalt på engelsk.
Det nu Telia-ejede svenske talesyntese system mest kendt fra Windows -
InfoVox har faktisk lavet en dansk talesyntese til Mac Os 7.5.x-9.2.2
samt en betaversion til OS X. Systemet til klassisk hedder 'InfoVox
210W' og er med dansk, svensk, norsk, tysk og engelsk tale. Systemet til
OS X, der kun findes i en beta-1 ver. hedder InfoVox 300W_b1 og er med
de samme stemmer, men med tilføjelse af fransk, spansk og italiensk.
Desværre er Telia/InfoVox noget af de mest sløve og arrogange svenskere,
vi nogensinde har haft med at gøre.
! De er så komplet ligeglade med,
hvornår systemet kommer ud. Ringer man til dem og spørger på 210W eller
300W_b1, får man at vide, - at enten er de ikke tilstede, eller også
sidder de i møde. Men ringer man så igen og spørger til InfoVox 700 til
Windows, bliver man straks stillet igennem til udviklingsgruppen, - og
alt går udmærket i samtalen, liiiige indtil man så nævner, at man skal
bruge både til Windows og Mac, - så 'eksploderer' de ganske enkelt i en
hel masse svenske eder og forbandelser, og man bliver spurgt om, hvem
der har været så 'tåkit att stilla om...', - og røret bliver ganske
enkelt smækket på.
Jeg har derfor kontaktet Apples udviklergruppe i Cupertino på vegne af
dels mig selv, dels synscentralen her i Århus for at høre, om og i givet
fald hvornår der vil komme en dansksproget talesyntese til brug på Mac
OS. Jeg fik et meget pænt svar, at som det står lige nu, er der ikke
planer om at lave en dansk / norsk / svensk version, da - frit oversat -
"...dansk er jo et meget lille sprogområde, der kun tales eller forstås
af ca. 21 mill. personer på verdensplan, og svensk og norsk kun ca. 17
mill. til hver sprog...". - Så desværre ser det ud til, at der er lange
udsigter til, at der vil komme en dansksproget talesyntese til brug på
Mac...
mvh. Erik Richard
Lyrik wrote:
> Jeg ved ikke om der er nogle af de herrer der har prøvet det, men her er
> mit bud med brugsvejledning
(fra en noob! Hvilket er godt nyt for
> konvertitter.
:
>
>
http://www.luen.dk/OS_X_superior.swf
--
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Rgds. Grüße, Mvh. Erik Richard Sørensen, Member of ADC
<erikrichard_NOSP@M_stofanet.dk> <
http://www.nisus.com>
NisusWriter Express - The Future In Multilingual Textprocessing
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~