/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Gemme fløde
Fra : Martin Seebach


Dato : 08-01-07 21:31

Hej,

Jeg fik købt en helt del for meget fløde ind til nytårs aften menuen, og
nu står det og er ved at være ret tæt på at blive for gammelt.

Nogen ideer til at komme af med 2 liter piskefløde der ikke indvolverer
at indtage det?

vh Martin

 
 
Davidsen (08-01-2007)
Kommentar
Fra : Davidsen


Dato : 08-01-07 21:41

"Martin Seebach" <martin@biplane.dk> skrev i en meddelelse
news:45a2a9f3$0$49200$14726298@news.sunsite.dk...
> Hej,
>
> Jeg fik købt en helt del for meget fløde ind til nytårs aften menuen, og
> nu står det og er ved at være ret tæt på at blive for gammelt.
>
> Nogen ideer til at komme af med 2 liter piskefløde der ikke indvolverer at
> indtage det?
>
> vh Martin

En helvedes masse irsk kaffe

Mvh
Davidsen



Linde (08-01-2007)
Kommentar
Fra : Linde


Dato : 08-01-07 21:55


"Martin Seebach" <martin@biplane.dk> skrev i en meddelelse
news:45a2a9f3$0$49200$14726298@news.sunsite.dk...
> Nogen ideer til at komme af med 2 liter piskefløde der ikke indvolverer at
> indtage det?

Lav smør af det. Syrn det med 3-4 dl kærnemælk et døgns tid ved
stuetemperatur, pisk det ved mellemlav hastighed til smørkornene er som ris
eller ærter...si kærnemælk fra, skyl kornene kort med koldt vand, ælt
smørret sammen med ca. 10 gram køkkensalt, eller 15-20 gram sydesalt for
superlækkert smør til lunt brød.

Mvh
Linde



Linde (08-01-2007)
Kommentar
Fra : Linde


Dato : 08-01-07 22:00


"Linde" <delinde@gmailfjern.com> skrev i en meddelelse
news:45a2af8f$0$49199$14726298@news.sunsite.dk...
ælt
> smørret sammen med ca. 10 gram køkkensalt, eller 15-20 gram sydesalt for
> superlækkert smør til lunt brød.

Men lige en ting, det kunne være en god ide at forære noget af det væk eller
fryse det ned, for holdbarheden på dit hjemmelavede smør vil nok ikke være
mere end en uges tid...og du ender alligevel med godt og vel 850 gram smør
ud af dine 2 liter piske.

Mvh
Linde



Max (08-01-2007)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 08-01-07 22:12

Hej Linde

> Lav smør af det. Syrn det med 3-4 dl kærnemælk et døgns tid ved
> stuetemperatur, pisk det ved mellemlav hastighed til smørkornene er
> som ris eller ærter...si kærnemælk fra, skyl kornene kort med koldt
> vand, ælt smørret sammen med ca. 10 gram køkkensalt, eller 15-20 gram
> sydesalt for superlækkert smør til lunt brød.

Det lyder godt nok spænnende, er det virkelig så simpel ?

Og giver en liter piskefløde 400 g smør ?

--
Mvh Max



Linde (08-01-2007)
Kommentar
Fra : Linde


Dato : 08-01-07 22:52


"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:45a2b39c$0$15873$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Hej Linde
>
> Det lyder godt nok spænnende, er det virkelig så simpel ?
>
> Og giver en liter piskefløde 400 g smør ?

Ja, det er faktisk så simpelt. Når man laver smør på mejeriet er det lidt
mere kompliceret end som så, for der tager man højde for mange andre ting
for at ensarte produktionen mest muligt, plus det er mere kritisk at alt
klapper, når man står med 10000 liter fløde ad gangen. Du får en lidt anden
konsistens smør, idet vandindholdet vil være højere end mejerismør, og
æltningen er foregået i hånden fremfor i vacuum. Men den behandling du
udsætter fløden for, minder meget om den der foregår i en smørkanon.

Mht smørudbyttet, så har en liter piske 380 ml fedt...gange med 0,93 for
fedts vægtfylde, ca 350 gram fedt. Dette udgør ca 85 % af smørrets
sammensætning, resten er vand: (350/84)*100 = 412 gram, og så lidt til, idet
vandindholdet nok er lidt højere.

Mvh
Linde



Klaus Alexander Seis~ (09-01-2007)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 09-01-07 07:14

Linde skrev:

> Ja, det er faktisk så simpelt.

Det skal måske tilføjes at man ikke nødvendigvis behøver at bruge
kærnemælk til at syrne fløden - man kan osse bruge fløde der er
blevet sur til at lave smør (og så skal man bare være omhyggelig
med at få vasket smørret).

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup
http://klaus.seistrup.dk/


Linde (09-01-2007)
Kommentar
Fra : Linde


Dato : 09-01-07 14:11


"Klaus Alexander Seistrup" <klaus@seistrup.dk> skrev i en meddelelse
news:envbqo$so5$1@minji.szn.dk...
> Det skal måske tilføjes at man ikke nødvendigvis behøver at bruge
> kærnemælk til at syrne fløden - man kan osse bruge fløde der er
> blevet sur til at lave smør (og så skal man bare være omhyggelig
> med at få vasket smørret).

Jeg ville nu ikke bruge selvsyrnet fløde. Når højpasteuriseret fløde bliver
sur, er det sandsynligvis ikke de rigtige mælkesyrebakterier der har syrnet
den, men uønskede bakterier der har udviklet sig fra sporer, der har
overlevet pasteuriseringen. Smagen vil ikke være den ønskede, omend det nok
ikke vil være farligt at spise. Desuden vil der være risiko for, at disse
uønskede bakterier fremmer fedtspaltning og derved harskning af smørret =
endnu kortere holdbarhed.

Bevares, det kan da lade sig gøre. Men når man tænker på, at det netop var
denne overgang fra selvsyrnet "bøndersmør" til kultursyrnet smør der gjorde
dansk smør kendt i hele verden er der vel næppe grund til at spare den slat
kærnemælk

Mvh
Linde



Klaus Alexander Seis~ (09-01-2007)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 09-01-07 16:55

Linde skrev:

> Jeg ville nu ikke bruge selvsyrnet fløde.

Som udgangspunkt vil jeg osse altid vælge at syrne med kærnemælk,
idet man slipper for de risici du nævner. I praxis har jeg dog
adskillige gange fremstillet smør af selvsur fløde (jeg taler her
ikke om fløde som er decideret rådden - man må gerne tage næsen
med på arbejde - med fløde som blot er begyndt at blive sur), og
har oven i købet brugt det til videresalg (det var ikke herhjemme,
bare rolig), og jeg vil hellere bruge fløden til at lave smør af
end at smide den ud (men den skal selvfølgelig ikke bruges helt
ukritisk). Man kan osse sagtens benytte en kombination af de to
metoder, og derved undgå at smide helt så megen fløde ud som hvis
man vælger kun at lave smør af frisk fløde syrnet med kærnemælk.

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup
http://klaus.seistrup.dk/


Linde (09-01-2007)
Kommentar
Fra : Linde


Dato : 09-01-07 17:32


"Klaus Alexander Seistrup" <klaus@seistrup.dk> skrev i en meddelelse
news:eo0dsc$6mj$1@minji.szn.dk...
> Som udgangspunkt vil jeg osse altid vælge at syrne med kærnemælk,
> idet man slipper for de risici du nævner. I praxis har jeg dog
> adskillige gange fremstillet smør af selvsur fløde

Meget interessant. Må jeg spørge, om du har brugt råfløde(stalddørsfløde),
eller købefløde? Råfløden indeholder nemlig også de "rigtige" bakterier
naturligt, mens købefløde ifølge lov burde være 99 p kimfri...så at en
købefløde, der er selvsyrnet, i praksis vil være enten efterinficeret eller
være syrnet af de førnævnte forkerte bakterier. Disse vil med ret stor
sandsynlighed ikke kunne danne de ønskede aromastofferog co2, men måske
fremkalde en sur eller blåsur smag i smørret.

> ikke om fløde som er decideret rådden - man må gerne tage næsen
> med på arbejde - med fløde som blot er begyndt at blive sur)

Det giver sig selv...

> har oven i købet brugt det til videresalg (det var ikke herhjemme,
> bare rolig)

Hehe, rolig, jeg siger ikke noget...det er jo ikke lurpak eller noget.

og jeg vil hellere bruge fløden til at lave smør af
> end at smide den ud (men den skal selvfølgelig ikke bruges helt
> ukritisk). Man kan osse sagtens benytte en kombination af de to
> metoder, og derved undgå at smide helt så megen fløde ud som hvis
> man vælger kun at lave smør af frisk fløde syrnet med kærnemælk.

Igen, meget interessant anskuelse. Og bortset fra det at bruge fløde med
åbenlyse organoleptiske afvigelser(syn-lugt-smag), lyder det på mig også
opnåeligt...så har det bare noget med syrningstid at gøre, mindre kærnemælk
giver højere syrningstid. Men jeg må igen understrege, at jeg ville fraråde
andre at gøre det uden kærnemælk...men du har tydeligvis prøvet dig frem.
Naturligvis ville man aldrig overveje at supplere den friske fløde med noget
halvsurt i smørproduktion, det ville være at grave sin egen grav, men jeg
vil da tillade mig at afprøve din metode ved lejlighed, herhjemme.

Men i bund og grund handler det, at syrne fløden, om to ting: Smag og
holdbarhed. Den sænkede pH gør det sværere for organismer at udvikle sig i
smørret. Smagen er især den frisk, syrlige smag samt den lidt "brusende"
mundfølelse, co2 giver. Disse egenskaber skabes af en DL-kultur, som er en
symbiose af 4 forskellige mælkesyrebakterier i et bestemt forhold af
syredannere og aromadannere. Så du kan nok forstå, at jeg finder det
interessant at det kan gøres på din måde. Men hvis du har lyst, må du da
meget gerne smide mig en mail med nærmere info om det, for min svendeprøve
skal faktisk handle om smør...og det kunne være overmåde interessant med
nogle nye, spændende vinkler at indarbejde!

Mvh
Linde(husk, fjern fjern i adressen)



Klaus Alexander Seis~ (09-01-2007)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 09-01-07 19:18

Linde skrev:

> Må jeg spørge, om du har brugt råfløde (stalddørsfløde), eller
> købefløde?

Det må siges at være stalddørsfløde. Vi hev mælk af egne køer og
solgte mælken som mælk, fløde og en slags ost. Hvis vi ikke kunne
sælge al fløden, eller hvis den blev sur i varmen, lavede vi den
bare til smør, som vi så solgte.

(Både mælk og fløde var upasteuriseret.)

> Råfløden indeholder nemlig også de "rigtige" bakterier naturligt,
> mens købefløde ifølge lov burde være 99 p kimfri...så at en købe-
> fløde, der er selvsyrnet, i praksis vil være enten efterinficeret
> eller være syrnet af de førnævnte forkerte bakterier.

Interessant, det vidste jeg ikke.

> Men jeg må igen understrege, at jeg ville fraråde andre at gøre
> det uden kærnemælk...

Efter at have læst det med bakterierne er jeg tilbøjelig til at give
dig ret.

> men du har tydeligvis prøvet dig frem.

Masser af gange (men altså ikke herhjemme med købefløde)! :)

> Naturligvis ville man aldrig overveje at supplere den friske
> fløde med noget halvsurt i smørproduktion, det ville være at
> grave sin egen grav,

Ja, det ville nok være en dum ting!

Tak for en interessant vinkel (jeg har tidligere beskæftiget mig
en del med mikrofloraen i surdej, så jeg tænder lidt på mælkesyre-
bakterier.)

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup
http://klaus.seistrup.dk/


Linde (08-01-2007)
Kommentar
Fra : Linde


Dato : 08-01-07 22:31


"Linde" <delinde@gmailfjern.com> skrev i en meddelelse
news:45a2af8f$0$49199$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Martin Seebach" <martin@biplane.dk> skrev i en meddelelse
> news:45a2a9f3$0$49200$14726298@news.sunsite.dk...
>> Nogen ideer til at komme af med 2 liter piskefløde der ikke indvolverer
>> at indtage det?

Nåja, hvis du er rigtig foretagsom kan du da også lave en balje flødeost
sammen med dit smør...tag f.eks en halv liter fløde, bland med en deciliter
kærnemælk, lad stå med et klæde over på en radiator ved ca. 30-35 grader en
12 timers tid...herefter kan du komme alskens smag i, sydesalt og peber,
chili, små baconstykker, krydderurter osv.

Uanset hvad, så find så frisk kærnemælk som muligt...der er mere gang i
bakterierne.

Mvh
Linde



Max (08-01-2007)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 08-01-07 22:01

Hej Martin

> Nogen ideer til at komme af med 2 liter piskefløde der ikke
> indvolverer at indtage det?

Gem det i fryseren, det kan ikke piskes til skum når det har været
frosset, men kan bruges til alle andre ting.

Lav en ordentlig portion is, her er en opskrift du
kan udvide efter behov. Isen laves som grundlag
af 1 dl fløde, 1 spsk sukker og 1 æggeblomme,
så kan man tilsætte den smag man vil have.


Man starter med at tage 6 pasteuriserede æggeblommer
og piske dem sammen med 6 spiseskefulde sukker til de
er luftige, tager en halv times tid på røremaskinen.

Så piskes 6 dl piskefløde til flødeskum der er så stiv at
det er lige før det bliver grynet.

De to masser vendes stille sammen og der tilsættes ca.
100 g knuste lakridsbolcher og 5-6 dråber anisolie.

Det puttes i en passende form og fryses til is. Den egner
sig bedst til at komme direkte fra fryseren til bordet.

De knuste bolcher er Hot Shot Mix fra Støvring Bolcher,
købt i Netto og Anisolien er fra Matas.

--
Mvh Max



Tove Krieger (09-01-2007)
Kommentar
Fra : Tove Krieger


Dato : 09-01-07 01:08

Max wrote:
>
> Lav en ordentlig portion is, her er en opskrift du
> kan udvide efter behov. Isen laves som grundlag
> af 1 dl fløde, 1 spsk sukker og 1 æggeblomme,
> så kan man tilsætte den smag man vil have.
>
>
> Man starter med at tage 6 pasteuriserede æggeblommer
> og piske dem sammen med 6 spiseskefulde sukker til de
> er luftige, tager en halv times tid på røremaskinen.
>
> Så piskes 6 dl piskefløde til flødeskum der er så stiv at
> det er lige før det bliver grynet.
>
> De to masser vendes stille sammen og der tilsættes ca.
> 100 g knuste lakridsbolcher og 5-6 dråber anisolie.
>
> Det puttes i en passende form og fryses til is. Den egner
> sig bedst til at komme direkte fra fryseren til bordet.
>
> De knuste bolcher er Hot Shot Mix fra Støvring Bolcher,
> købt i Netto og Anisolien er fra Matas.

Hej Max.

Hold da helt op, hvor lyder den is lækker. Det er lige mig

Opskriften er fluks gemt i min opskriftsamling.

--
Venlig hilsen Tove
Beware of people who dislike cats


Max (09-01-2007)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 09-01-07 08:34

Hej Tove

> Hold da helt op, hvor lyder den is lækker. Det er lige mig

Min kone elsker lakridsis og hun pålagde mig at udvikle
verdens bedste lakridsis, og det gjorde jeg så, hun er
tilfreds med den :)

Forøvrigt kan man i sverige købe flydene lakrids, det
egner sig også fortræffeligt til is, jeg har aldrig det det
herhjemme. Der bliver jo lavet meget shots nu om dage
af vodka og tilsætninger, disse tilsætninger egner sig
også til is.

Jeg skal igang med at prøve at lave Daim is, Baily is
og Dumle is.

Mvh Max



Padre (08-01-2007)
Kommentar
Fra : Padre


Dato : 08-01-07 22:44

> Nogen ideer til at komme af med 2 liter piskefløde der ikke indvolverer
> at indtage det?

Lave is

--

Padre
Inventor of the Plonkificator 3600 wih twin, strontium-enforced,
dweeb-capacitators.



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408527
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste