/ Forside / Teknologi / Hardware / Mac / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Mac
#NavnPoint
UlrikB 4810
kipros 1675
Klaudi 1010
myg 920
pifo 907
Stouenberg 838
molokyle 830
Bille1948 815
rotw 760
10  EXTERMINA.. 750
iKonsol?
Fra : isteen


Dato : 12-12-06 18:56

Det er stadig kun rygter. Men eftersom Apple nu er begyndt at ansætte
spil-designere, så er der kommet mere hold i rygterne.

Apple er muligvis på vej ind på markedet for spillekonsoller.


http://www.recordere.dk/indhold/templates/design.aspx?articleid=942&zone
id=19

 
 
Thomas von Hassel (12-12-2006)
Kommentar
Fra : Thomas von Hassel


Dato : 12-12-06 21:39

isteen <isteen@gmail.com> wrote:

> Det er stadig kun rygter. Men eftersom Apple nu er begyndt at ansætte
> spil-designere, så er der kommet mere hold i rygterne.
>
> Apple er muligvis på vej ind på markedet for spillekonsoller.
>
>
> http://www.recordere.dk/indhold/templates/design.aspx?articleid=942&zone
> id=19

og det er noget pjat. Hvorfor ville apple ønske at konkurrere imod
giganter som Sony, M$ og Nintendo. Det marked er _fyldt_ til randen. 3
high end konsoller er 2 for mange i forvejen. Apple har ikke ressourcer,
hverken økonomisk eller r&d til at slå igennem, slet ikke hurtigt. Hvis
så er det er langt sejt træk.

/thomas
--
Jeg beskyttes IKKE af den gratis SPAMFighter til privatbrugere...

Henrik Münster (13-12-2006)
Kommentar
Fra : Henrik Münster


Dato : 13-12-06 00:28

On 2006-12-12 21:39:09 +0100, thomas_lists@elements.dk (Thomas von
Hassel) said:

> isteen <isteen@gmail.com> wrote:
>
>> Det er stadig kun rygter. Men eftersom Apple nu er begyndt at ansætte
>> spil-designere, så er der kommet mere hold i rygterne.
>>
>> Apple er muligvis på vej ind på markedet for spillekonsoller.
>>
>> http://www.recordere.dk/indhold/templates/design.aspx?articleid=942&zone
>> id=19
>
> og det er noget pjat. Hvorfor ville apple ønske at konkurrere imod
> giganter som Sony, M$ og Nintendo. Det marked er _fyldt_ til randen. 3
> high end konsoller er 2 for mange i forvejen. Apple har ikke ressourcer,
> hverken økonomisk eller r&d til at slå igennem, slet ikke hurtigt. Hvis
> så er det er langt sejt træk.

Jeg har også lidt svært ved at tro på det. Markedet virker overfyldt,
og hvad skal vi med endnu en spilstandard, som spilfabrikanterne også
skal lave spil til? Det er jo ikke nok, at børnene hvert år får det nye
FIFA og FIFA Street + VM- og EM-udgaver i de relevante år. Nu skal de
også have dem til både Playstation og Nintendo DS. Vi hårdt prøvede
forældre har ikke brug for flere spillekonsoller.
   Jeg ville i hvert fald ikke turde gå ind på markedet for spille
konsoller. Der er selvfølgelig også derfor, jeg ikke har et trecifret
millionbeløb i dollars på bankbogen. Det er jo netop det at turde satse
og at satse på de rigtige steder, der kendetegner de store
forretningsfolk. Hvis man altid er forsigtig, så vinder man ikke noget.
Apple har jo stor succes med iPod og musik. Nu har Microsoft tilladt
sig at gå ind i det samme marked. Om det er ærligt ment eller en slags
misundelse over, at Apple har succes, er ikke til at sige. Der er
sikkert mange motiver.
   Omvendt har Microsoft stor succes på spilmarkedet med sin Xbox. Det
kan være, Apple tænker, at hvis Microsoft kan, så kan vi også. Og
hvorfor ikke? Apple har masser af medvind for tiden med salget af iPod
og har dermed opnået et godt navn blandt de unge, der også køber spil.
Apple kan selvfølgelig også have mindre pæne motiver som misundelse og
jalousi over, at det går godt for Microsoft. Endelig kan Apple føle sig
trådt lidt for nær. Apple har jo musikken og masser af
multimedia-funktioner. Til næste år kommer en smart boks til tv. Apple
bevæger sig således hen mod at kunne levere et komplet
multimediesystem. Apple er måske bange for at blive overhalet indenom
af Microsoft, der startede med en uskyldigt udseende spillekonsol ved
navn Xbox, der ikke konkurrerede med Apple. Nu er Xbox pludselig
begyndt at afsløre sig som et slags mediecenter. Helt tilfældigt har
Microsoft lige fået en musikbutik på nettet og en MP3-afspiller i Zune,
der hurtigt kan udvikles til nye og smartere modeller. Mon ikke Apple
kan mærke den varme ånde i nakken?
   Endelig kan det hele være en storm i et glas vand. Måske er Apple bare
ved at lave spil til iPod, som nogle foreslår. Under alle
omstændigheder er det nok for sent for mig at vente at se, hvad det
bliver til. Jeg slipper nok ikke for at købe en Nintendo Wii.
--
Venlig hilsen
Henrik Münster
Esbjerg


isteen (13-12-2006)
Kommentar
Fra : isteen


Dato : 13-12-06 09:30

Henrik Münster <henrik@muenster.dk> wrote:

> Jeg slipper nok ikke for at købe en Nintendo Wii.

Så pas på lamper, lysestager og andet tingel tangel i stuen. De der
kontroller ryger jo nærmest ud af hænderne på ungerne...har jeg læst

Thomas Bjorn Anderse~ (13-12-2006)
Kommentar
Fra : Thomas Bjorn Anderse~


Dato : 13-12-06 16:22

Henrik Münster <henrik@muenster.dk> writes:

> Apple har jo stor succes med iPod og musik. Nu har Microsoft
> tilladt sig at gå ind i det samme marked. Om det er ærligt ment eller
> en slags misundelse over, at Apple har succes, er ikke til at
> sige. Der er sikkert mange motiver.

Nokia har stor success med at lave mobiltelefoner til de
teknikglade. Samme målgruppe som køber spilkonsoller. Nokia floppede
til gengæld totalt, da de gik ind på spilkonsol markedet med
NGage. Jeg ville ikke satse på, at Apple forstår markedet for
spilkonsoller, selvom de har success med mp3 afspillere.

--
Thomas Bjorn Andersen
+++ATH

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408938
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste