/ Forside / Interesser / Fritid / Biler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
Serviceeftersyn af BMW -> foretages fremov~
Fra : Thomas


Dato : 18-10-06 18:27

Hej gruppe,

slut september havde jeg min bil - 1999 BMW E46 328i - til service hos BMW
Jan Nygaard på Amager. Der var tale om et alm. olieeftersyn, mikrofilter
skifte samt såkaldt sikkerhedskontrol. Pris ialt 4.500 kr., heraf udgjorde
olien alene 1.300 kr. (6,5L)! Fuldstændig vanvittig høj pris, men så var
bilen også støvsuget, nyvasket og ikke mindst tanket da jeg afhentede den.

Værkføren havde forinden fortalt mig at jeg skulle være glad for at det kun
var det alm. olieeftersyn der var tale om, eftersom inspektion 1 og 2 var
_væsentlig_ dyre (den kører skift mellem olieeftersyn - indspektion 1 -
olieeftersyn - inspektion 2 osv.).

Da jeg hentede bilen havde man udarbejdet et tilbud over hvad der yderligere
skulle laves ved bilen. Tilbudet udgjorde ialt 15.500 kr. inkl. moms og
bestod af følgende (ca. priser):
1 - bremseklodser for, 1.700 kr.
2 - bærearm højre/venstre for, 6.500 kr.
3 - to nye fordæk Continental 225/18, 5.000 kr. (endda inkl. 20% rabat!!)
4 - nr.pladelys skiftes, 1.500 kr. (ny liste og omlakering af samme!!)
5 - motorvask, 800 kr.

En kort kommentar kan knyttes til enkelte af punkterne:
- pkt. 3 de dæk der sidder på bilen har rigeligt mønster og behøver ingen
udskiftning de næste mange tusinde km
- pkt. 4 hvem forlanger 1.500 kr. for at skifte et nr.pladelys (?). Der er
tale om en dum konstruktion som bevirker at listen over nr.pladen skal
skiftes og idet den er lakeret skal den nye liste også lakeres
- pkt. 5 motorrummet har bundplade og motorrummet ser ud som nyt

På baggrund af ovenstående tog jeg kontakt til BMW/Alpina forhandler Jarls
Bilservice (http://www.jarlsbilservice.com/) i Helsinborg og indhentede
tilbud på pkt. 1 og 2. Pris alt inkl. 5.000 kr., svarende til en besparelse
på ca. 3.200 kr. BMW Jan Nygaard ville ikke matche denne pris efter
tlf.samtale hermed.

Idag var jeg så i Sverige hos Jarls Bilservice - hvilken oplevelse.

Udover deres voldsom fede bilpark bestående af de vilde BMW'ere og ikke
mindst mange Alpina'er, så fik jeg en rigtig god behandling og kunne arbejde
i fred og ro samt komme på internettet m. min laptop mv.

Derudover så viste det sig at bærearmene slet ikke skulle skiftes! Jeg var
selv ude under bilen og kunne konstatere at alle bøsningerne i både for- og
bagvogn på ingen måde trængte til udskiftning, samt at bærearmene for nyelig
var blevet udskiftet! For en "sikkerhedsskyld" skiftede vi de to store
bøsninger i hver side i forvognen, men kunne konstatere at dette ikke havde
været nødvendig da de kom ud.

Da det kom til udskiftning af bremseklodser for viste det sig at
bremseklodserne i bag var nedkørte. De blev derfor også skiftes.

Buttomline er at jeg kom af med ialt 3.300 kr. og fik skiftet bremseklodser
for/bag og bøsninger i forvognen, i stedet for at komme af med 8.200 kr. og
få skiftet bremseklodser for samt bærearme (som ikke skulle skiftes),
herunder manglede bremseklodser i bag så også forsat.

=> hvad kan man så lære af det.

Ja, selvom bilen bliver pudset og støvsuget hos BMW Jan Nygaard, så ved jeg
at jeg fremover ikke vil benytte dette værksted. Priserne er for høje og
min oplevelse er at man forsøger at snyde kunderne ved at liste unødvendige
reperationer op. Skuffende at kunne konstatere, men jeg er måske den eneste
og blot uheldig - dette skal jeg ikke kunne sige.

Afslutningsvis kan det kort nævnes at prisen på olieeftersyn og mikrofilter
i Sverige er 1.400 kr. mod 4.500 kr. i Danmark. Ligeledes er
inspektionseftersynene væsentlig billigere - priserne ligger på inspektion
1: 1.900 kr. og inspektion 2: 2.500 kr. - det var her jeg i Danmark skulle
være glad for at jeg kun skulle have olieeftersyn, eftersom
inspektionseftersynene var _væsentlig_ dyre.... hehe.

:)

--
Mvh/TK
1999 BMW E46 328i mit Vollausstatung ;)
http://bilimport.tkrath.dk/



 
 
Lars Knudsen (18-10-2006)
Kommentar
Fra : Lars Knudsen


Dato : 18-10-06 19:24

On Wed, 18 Oct 2006 19:27:29 +0200, "Thomas" <tkrath@SLEThotmail.com>
wrote:

>Afslutningsvis kan det kort nævnes at prisen på olieeftersyn og mikrofilter
>i Sverige er 1.400 kr. mod 4.500 kr. i Danmark. Ligeledes er
>inspektionseftersynene væsentlig billigere - priserne ligger på inspektion
>1: 1.900 kr. og inspektion 2: 2.500 kr. - det var her jeg i Danmark skulle
>være glad for at jeg kun skulle have olieeftersyn, eftersom
>inspektionseftersynene var _væsentlig_ dyre.... hehe.

De er rigtig gode oppe hos Jarls. Dog er de jo ikke autoriseret BMW
værksted hvilket Jan Nygaard vel er. Aut. BMW i Sverige er en pæn sjat
dyrere end Jarls er - jeg har prøvet begge dele. Ærlig talt så syntes
jeg både betjening, service og priser var bedst hos Jarl & Co.


** Lars



Mogens... (18-10-2006)
Kommentar
Fra : Mogens...


Dato : 18-10-06 20:01

"Lars Knudsen" <larsremove@landligtremove.dkaway> skrev i en meddelelse
news:g5scj2l3r6ghck1kb6dl0d595ij1hhnvtp@4ax.com...

> De er rigtig gode oppe hos Jarls. Dog er de jo ikke autoriseret BMW
> værksted hvilket Jan Nygaard vel er. Aut. BMW i Sverige er en pæn sjat
> dyrere end Jarls er - jeg har prøvet begge dele. Ærlig talt så syntes
> jeg både betjening, service og priser var bedst hos Jarl & Co.

2 ting taler for Jarl:
1) Alpina-dealer
2) Racerkører

Sidstnævnte tæller meget hos mig - den slags er ofte af en helt anden
kaliber end andre og ved ofte, hvordan man gør tingene. Jeg gav
4.694 SEK (!) for inspektion I inkl. nye skiver i bag - hos Jarl



Andreas M. Hansen (18-10-2006)
Kommentar
Fra : Andreas M. Hansen


Dato : 18-10-06 20:14

> - pkt. 4 hvem forlanger 1.500 kr. for at skifte et nr.pladelys (?). Der
> er tale om en dum konstruktion som bevirker at listen over nr.pladen skal
> skiftes og idet den er lakeret skal den nye liste også lakeres

Hvis nummerpladelyset vitterligt ikke kan skiftes uden at listen skal
skiftes og lakeres, så er 1500 vel billigt ? - jeg kan ikke forestille mig
at man kan få lavet noget hos en automaler for 1500 på sjælland, hvis det
skal være med regning.
Hvor meget tog svenskerne for at skifte det nummerpladelys ? - for skiftes
skal det jo, hvis bilen skal kunne synes.
--
mvh

Andreas M. Hansen


Thomas (24-10-2006)
Kommentar
Fra : Thomas


Dato : 24-10-06 16:51

> Hvor meget tog svenskerne for at skifte det nummerpladelys ? - for skiftes
> skal det jo, hvis bilen skal kunne synes.

Den er netop synet med kun et nr.pladelys.

Tror selv jeg ser på det og slipper det metal ned som er irret. Det er en
lidt billigere løsning ;)

--
Mvh/TK
1999 BMW E46 328i mit Vollausstatung ;)
http://bilimport.tkrath.dk/



Mr. Haug (19-10-2006)
Kommentar
Fra : Mr. Haug


Dato : 19-10-06 10:46

Lige min ord, som jeg skrev i sidste uge var jeg hos Jarl for anden gang og
ja super service, for mit vedkommende får jeg virkelig følelsen af at man
bliver ordentligt behandlet og at de ved hvad det drejer sig om.

***** til Jarls.

vh
Bjarne



Lars Knudsen (24-10-2006)
Kommentar
Fra : Lars Knudsen


Dato : 24-10-06 16:03

"Thomas" <tkrath@SLEThotmail.com> wrote in
news:453663f9$0$141$157c6196@dreader2.cybercity.dk:

> mikrofilter skifte samt såkaldt sikkerhedskontrol. Pris ialt 4.500
> kr., heraf udgjorde olien alene 1.300 kr. (6,5L)! Fuldstændig
> vanvittig høj pris, men så var bilen også støvsuget, nyvasket og ikke

Olieservice alene på en 328i E36 koster 2400,- hos Terminalen.

Det synes jeg er i overkanten for 30 minutters arbejde.

mvh/lars

Thomas (24-10-2006)
Kommentar
Fra : Thomas


Dato : 24-10-06 16:50

> Olieservice alene på en 328i E36 koster 2400,- hos Terminalen.
>
> Det synes jeg er i overkanten for 30 minutters arbejde.

Ja - det er fuldstændig vanvittigt!

--
Mvh/TK
1999 BMW E46 328i mit Vollausstatung ;)
http://bilimport.tkrath.dk/



Torben Scheel (25-10-2006)
Kommentar
Fra : Torben Scheel


Dato : 25-10-06 10:12

Lars Knudsen wrote:

> Olieservice alene på en 328i E36 koster 2400,- hos Terminalen.
>
> Det synes jeg er i overkanten for 30 minutters arbejde.
>
Terminalen behøver ikke at arbejde for at skrive en faktura. Jeg har
kørt Rover, så jeg ved det. Var det ikke for terminalen og
reservedelspriserne havde jeg sikkert købt en anden 600 turbo.

--
vh
Torben


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408873
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste