/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Spammail eller ej?
Fra : Klaus Linnert


Dato : 15-11-06 12:20

Hej

Jeg har i sidste uge været inde her for at få en afklaring omkring
spammail, og jeg fik fin hjælp, tak skal i have.

Nu har jeg en anden situation. Dette firma er et etableret firma med
temmelig mange kunder i databasen.

I blandt disse vil jeg gerne udsende tilbudsmail, men da jeg ikke har
deres tilladelse til at gøre det, skal jeg opnå denne, eller behøver
jeg det ikke, da de alle er kunder hos os i forvejen?

Hvis svaret er, at jeg skal have deres tilladelse, kan man så tilføje
en linie på deres næste faktura hvori jeg beder om deres tilladelse til
at fremsende tilbuds e-mail, og i så fald hvordan skal de give
tiladelsen.

Er det nok at man skriver "såfremt vi ikke hører fra dem inden 8 dage
har de gives os tilladelse til fremsendelse........" eller skal de
krydse af, sende tilbage eller skal der underskrift på?



Mvh
Klaus

--
Lev livet i dag - du ved ikke om du har det i morgen!



 
 
Peter Lykkegaard (15-11-2006)
Kommentar
Fra : Peter Lykkegaard


Dato : 15-11-06 12:40


Klaus Linnert skrev:
>

> Nu har jeg en anden situation. Dette firma er et etableret firma med
> temmelig mange kunder i databasen.
>
B2B eller forbruger?

> I blandt disse vil jeg gerne udsende tilbudsmail, men da jeg ikke har
> deres tilladelse til at gøre det, skal jeg opnå denne, eller behøver
> jeg det ikke, da de alle er kunder hos os i forvejen?
>
Skal - hvis der er tale om forbrugere

> Er det nok at man skriver "såfremt vi ikke hører fra dem inden 8 dage
> har de gives os tilladelse til fremsendelse........"

forbrug.dk ved negativ aftalebinding
http://www.forbrug.dk/klage/love/forbrugerlove/mfl/sager/negativ-aftalebinding/

- Peter


per christoffersen (15-11-2006)
Kommentar
Fra : per christoffersen


Dato : 15-11-06 13:05


"Peter Lykkegaard" <peter.aghl@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:1163590772.453304.221090@m7g2000cwm.googlegroups.com...

Klaus Linnert skrev:
>

>> Nu har jeg en anden situation. Dette firma er et etableret firma med
>> temmelig mange kunder i databasen.

> B2B eller forbruger?

Der er ingen forskel når vi taler om elektronisk markedsføring

>> I blandt disse vil jeg gerne udsende tilbudsmail, men da jeg ikke har
>> deres tilladelse til at gøre det, skal jeg opnå denne, eller behøver
>> jeg det ikke, da de alle er kunder hos os i forvejen?

> Skal - hvis der er tale om forbrugere

Se ovenfor.

>> Er det nok at man skriver "såfremt vi ikke hører fra dem inden 8 dage
>> har de gives os tilladelse til fremsendelse........"

Nej. Modtageren skal have mulighed for at sige nej tak ved afgivelse af
adressen.
Da de ikke har haft det, må du bede om et positivt tilsagn (anmodning) efter
§6, stk. 1.
Her er lovteksten:
§ 6. En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til nogen ved brug af
elektronisk post, et automatisk opkaldssystem eller telefax med henblik på
afsætning af varer, fast ejendom og andre formuegoder samt arbejds- og
tjenesteydelser, medmindre den pågældende forudgående har anmodet om det.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan en erhvervsdrivende, der fra en kunde har modtaget
dennes elektroniske adresse i forbindelse med salg af en vare eller en
tjenesteydelse, markedsføre egne tilsvarende produkter eller tjenesteydelser
til kunden via elektronisk post. Dette forudsætter dog, at kunden har
mulighed for let og gebyrfrit at frabede sig dette både i forbindelse med
afgivelsen af adressen til den erhvervsdrivende og ved efterfølgende
henvendelser.



Eksisterende kundebaser kan faktisk ikke benyttes til elektronisk
udsendelse. Der skal en fornyet anmodning til fra forbrugeren. Ved
indsamling af mailadresser er det fornuftigt at tage højde for forholdene i
stk. 2, - altså klargøre at man vil bruge adressen til mail-udsendelser, og
give mulighed for kunden at takke nej.

/Per



erectus (15-11-2006)
Kommentar
Fra : erectus


Dato : 15-11-06 13:20

Klaus Linnert wrote:

> Er det nok at man skriver "såfremt vi ikke hører fra dem inden 8 dage
> har de gives os tilladelse til fremsendelse........" eller skal de
> krydse af, sende tilbage eller skal der underskrift på?

Hvis det skal være et tilbud og ikke et tilbud kunderne "ikke kan afslå", så
skal de frit kan tilmelde sig, jura eller ej. Ellers giver du kunderne en
negativ oplevelse af modtage tilbuddet, hvilket måske jager dem væk fra
databasen.

Der kan udsendes et separat papir sammen med faktura, hvor de to ting holdes
adskilt. De kunder, der melder sig til din tilbudsmail, er kunder der synes
dit tilbud er godt. Derfor skal man ikke fedte med juraen på dette punkt,
men udvise god handelsskik.

Mvh Jarl



per christoffersen (15-11-2006)
Kommentar
Fra : per christoffersen


Dato : 15-11-06 13:51


"erectus" <freshair@vip(.)cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:455b0601$0$141$157c6196@dreader2.cybercity.dk...

> Der kan udsendes et separat papir sammen med faktura, hvor de to ting
> holdes adskilt. De kunder, der melder sig til din tilbudsmail, er kunder
> der synes dit tilbud er godt. Derfor skal man ikke fedte med juraen på
> dette punkt, men udvise god handelsskik.

Det er også en god måde at se på det på.
Men lige i denne gruppe er det altså ret væsentligt at diskutere juraen i
det

/Per



erectus (16-11-2006)
Kommentar
Fra : erectus


Dato : 16-11-06 13:01

per christoffersen wrote:

>> Der kan udsendes et separat papir sammen med faktura, hvor de to ting
>> holdes adskilt. De kunder, der melder sig til din tilbudsmail, er
>> kunder der synes dit tilbud er godt. Derfor skal man ikke fedte med
>> juraen på dette punkt, men udvise god handelsskik.

> Det er også en god måde at se på det på.
> Men lige i denne gruppe er det altså ret væsentligt at diskutere
> juraen i det

Det er det da Men hvis man kan undgå at komme ud for at skulle bruge
jura ved at tænke sig ordentligt om på forhånd ud fra de allerede
gennemgåede lovregler, så anser jeg det for den bedste og billigste løsning


Ellers ender det jo let i ejura.dk Det må være god advokatskik, og
handelsskik, som jo ikke kun er jura, men også god håndfast moral i den gode
tradition, når man som virksomhed omgås mennesker. Det er jo ikke forbudt
at opføre sig ordentlig

Mvh Jarl



per christoffersen (16-11-2006)
Kommentar
Fra : per christoffersen


Dato : 16-11-06 13:12


"erectus" <freshair@vip(.)cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:455c52ea$0$180$157c6196@dreader1.cybercity.dk...

>> Det er også en god måde at se på det på.
>> Men lige i denne gruppe er det altså ret væsentligt at diskutere
>> juraen i det
>
> Det er det da Men hvis man kan undgå at komme ud for at skulle bruge
> jura ved at tænke sig ordentligt om på forhånd ud fra de allerede
> gennemgåede lovregler, så anser jeg det for den bedste og billigste
> løsning

Jeg har hørt det udlagt på denne måde:
'juraen træder til, når fornuften hører op...'

/Per



erectus (16-11-2006)
Kommentar
Fra : erectus


Dato : 16-11-06 21:56

per christoffersen wrote:

> Jeg har hørt det udlagt på denne måde:
> 'juraen træder til, når fornuften hører op...'

Fornuften længe leve ...

Mvh Jarl



Peter Lykkegaard (15-11-2006)
Kommentar
Fra : Peter Lykkegaard


Dato : 15-11-06 13:29


per christoffersen skrev:
>
> Der er ingen forskel når vi taler om elektronisk markedsføring

Tænkte eksempler!

En forbruger køber en bil i min butik og jeg registrerer i den
forbindelse nogle stamdata
Må jeg efterfølgende sende en mail til forbrugeren eller kontakte
denne på anden måde for at spørge om forbrugeren er tilfreds med den
nye bil

En virksomhed køber en webløsning af mit firma og jeg registrerer i
den forbindelse nogle stamdata
Må jeg efterfølgende sende en mail til virksomhedens kontaktperson
eller kontakte denne på anden måde for at spørge om man er tilfreds
med løsningen

I begge er tilfælde gælder det at der ikke er givet særlige tilsagn
mht markedsføring etc

Jeg er med på problematikken mht fx nyhedsbreve/anden markedsføring

- Peter


per christoffersen (15-11-2006)
Kommentar
Fra : per christoffersen


Dato : 15-11-06 13:42


"Peter Lykkegaard" <peter.aghl@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:1163593760.006571.46860@m7g2000cwm.googlegroups.com...

per christoffersen skrev:
>
>> Der er ingen forskel når vi taler om elektronisk markedsføring

> Tænkte eksempler!

> En forbruger køber en bil i min butik og jeg registrerer i den
> forbindelse nogle stamdata
> Må jeg efterfølgende sende en mail til forbrugeren eller kontakte
> denne på anden måde for at spørge om forbrugeren er tilfreds med den
> nye bil

> En virksomhed køber en webløsning af mit firma og jeg registrerer i
> den forbindelse nogle stamdata
> Må jeg efterfølgende sende en mail til virksomhedens kontaktperson
> eller kontakte denne på anden måde for at spørge om man er tilfreds
> med løsningen

> I begge er tilfælde gælder det at der ikke er givet særlige tilsagn
> mht markedsføring etc

Tilfældende er ens på den måde, at det er samme lovgrundlag, der regulerer
lovligheden.
Hvis henvendelserne kan regne for at være markedsføring, - altså med henblik
på afsætning, så er de i ingen af tilfældene lovlige.
Hvis de derimod udelukkende er som opfølgning på et eksisterende salg
(service), så vil det formodentlig være lovligt.
Særligt hvis der også undervejs i salgsforløbet har været anvendt mail som
kommunikation, tror jeg man vil kunne hævde, at der er tale om en
forlængelse af en eksisterende underforstået aftale om at mailen kan
anvendes som en del af den almindelige kommunikation mellem kunde og sælger.
Der er jo ihvertfald det udgangspunkt, man har i hverdagen

/Per



Andreas Plesner Jaco~ (15-11-2006)
Kommentar
Fra : Andreas Plesner Jaco~


Dato : 15-11-06 13:45

On 2006-11-15, per christoffersen <pc@NIXcomonto.dk> wrote:
>
> Tilfældende er ens på den måde, at det er samme lovgrundlag, der regulerer
> lovligheden.
> Hvis henvendelserne kan regne for at være markedsføring, - altså med henblik
> på afsætning, så er de i ingen af tilfældene lovlige.

Hvorfor ikke? Det er da netop de tilfælde markedsføringslovens §6 stk 2
dækker. Forudsat at man kan framelde sig selvfølgelig.

--
Andreas

per christoffersen (15-11-2006)
Kommentar
Fra : per christoffersen


Dato : 15-11-06 13:50


"Andreas Plesner Jacobsen" <apj@daarligstil.dk> skrev i en meddelelse
news:slrnelm2tm.76b.apj@irq.hestdesign.com...
> On 2006-11-15, per christoffersen <pc@NIXcomonto.dk> wrote:
>>
>> Tilfældende er ens på den måde, at det er samme lovgrundlag, der
>> regulerer
>> lovligheden.
>> Hvis henvendelserne kan regne for at være markedsføring, - altså med
>> henblik
>> på afsætning, så er de i ingen af tilfældene lovlige.
>
> Hvorfor ikke? Det er da netop de tilfælde markedsføringslovens §6 stk 2
> dækker. Forudsat at man kan framelde sig selvfølgelig.

Prøv lige at læse hele Peters indlæg igen.
Det er sat som en forudsætning, at der ikke er etableret noget forhold om
markedsføringsmails.

/Per



Andreas Plesner Jaco~ (15-11-2006)
Kommentar
Fra : Andreas Plesner Jaco~


Dato : 15-11-06 13:53

On 2006-11-15, per christoffersen <pc@NIXcomonto.dk> wrote:
>
>>> Tilfældende er ens på den måde, at det er samme lovgrundlag, der
>>> regulerer
>>> lovligheden.
>>> Hvis henvendelserne kan regne for at være markedsføring, - altså med
>>> henblik
>>> på afsætning, så er de i ingen af tilfældene lovlige.
>>
>> Hvorfor ikke? Det er da netop de tilfælde markedsføringslovens §6 stk 2
>> dækker. Forudsat at man kan framelde sig selvfølgelig.
>
> Prøv lige at læse hele Peters indlæg igen.
> Det er sat som en forudsætning, at der ikke er etableret noget forhold om
> markedsføringsmails.

Mener du ikke at "køber en bil" opfylder "Uanset stk. 1 kan en
erhvervsdrivende, der fra en kunde har modtaget dennes elektroniske
adresse i forbindelse med salg af en vare eller en tjenesteydelse,
markedsføre egne tilsvarende produkter eller tjenesteydelser til kunden
via elektronisk post."?

Jeg er dog lidt i tvivl om hvad "Dette forudsætter dog, at kunden har
mulighed for let og gebyrfrit at frabede sig dette både i forbindelse
med afgivelsen af adressen til den erhvervsdrivende og ved efterfølgende
henvendelser." indebærer; altså om sælger skal gøre opmærksom på at han
kan finde på at kontakte køber efterfølgende.

--
Andreas

per christoffersen (15-11-2006)
Kommentar
Fra : per christoffersen


Dato : 15-11-06 14:02


"Andreas Plesner Jacobsen" <apj@daarligstil.dk> skrev i en meddelelse
news:slrnelm3dd.76b.apj@irq.hestdesign.com...
> Jeg er dog lidt i tvivl om hvad "Dette forudsætter dog, at kunden har
> mulighed for let og gebyrfrit at frabede sig dette både i forbindelse
> med afgivelsen af adressen til den erhvervsdrivende og ved efterfølgende
> henvendelser." indebærer; altså om sælger skal gøre opmærksom på at han
> kan finde på at kontakte køber efterfølgende.

Hvis man skal have mulighed for at frabede sig udsendelser, kræver det jo i
sagens natur, at sælger skal oplyse om, at udsendelserne vil forekomme.
Det er i øvrigt op til sælger senere at kunne godtgøre, at muligheden har
været der. Det peger på, at der skal en for struktureret opsamling til, for
at sælger senere kan godtgøre, at køber har fået muligheden for at takke
nej.

Bemærk, at muligheden skal være 'let'. Det indebærer i mine øjne at den skal
serveres for køber, og at det ikke er nok, at køber af egen drift kan spørge
ind til muligheden.

/Per



per christoffersen (15-11-2006)
Kommentar
Fra : per christoffersen


Dato : 15-11-06 14:07


"per christoffersen" <pc@NIXcomonto.dk> skrev i en meddelelse
news:455b0ff1$0$20310$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "Andreas Plesner Jacobsen" <apj@daarligstil.dk> skrev i en meddelelse
> news:slrnelm3dd.76b.apj@irq.hestdesign.com...
>> Jeg er dog lidt i tvivl om hvad "Dette forudsætter dog, at kunden har
>> mulighed for let og gebyrfrit at frabede sig dette både i forbindelse
>> med afgivelsen af adressen til den erhvervsdrivende og ved efterfølgende
>> henvendelser." indebærer; altså om sælger skal gøre opmærksom på at han
>> kan finde på at kontakte køber efterfølgende.

Se i øvrigt:
http://www.forbrug.dk/klage/love/forbrugerlove/mfl/retningslinjer/spamvejledning/
og
http://www.forbrug.dk/klage/love/forbrugerlove/mfl/retningslinjer/spamvejledning/3-6-stk-2-undtagelsen/32-naermere-om-betingelserne-i-stk-2/

/Per



David T. Metz (15-11-2006)
Kommentar
Fra : David T. Metz


Dato : 15-11-06 14:15

per christoffersen skrev:
> "Peter Lykkegaard" <peter.aghl@gmail.com> skrev i en meddelelse

>> Må jeg efterfølgende sende en mail til virksomhedens kontaktperson
>> eller kontakte denne på anden måde for at spørge om man er tilfreds
>> med løsningen

> Hvis henvendelserne kan regne for at være markedsføring, - altså med henblik
> på afsætning, så er de i ingen af tilfældene lovlige.

Man må altid [forbehold] skrive almindelige breve til folk. Til
virksomheder må man også ringe. Jeg kan ikke huske hvordan med telefax,
men det er vist samme kategori som e-mail? Personlig henvendelse kan
vist også gå ved virksomheder (vi har i hvert fald indimellem besøg).

David
Forbeholdet går på at private og virksomheder kan være reklamebeskyttede
i hhv. cpr-registret og cvr-registret.

per christoffersen (15-11-2006)
Kommentar
Fra : per christoffersen


Dato : 15-11-06 14:27


"David T. Metz" <dtm@tdcadsl.invalid> skrev i en meddelelse
news:455b12a7$0$2104$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> per christoffersen skrev:
>> "Peter Lykkegaard" <peter.aghl@gmail.com> skrev i en meddelelse
>
>>> Må jeg efterfølgende sende en mail til virksomhedens kontaktperson
>>> eller kontakte denne på anden måde for at spørge om man er tilfreds
>>> med løsningen
>
>> Hvis henvendelserne kan regne for at være markedsføring, - altså med
>> henblik på afsætning, så er de i ingen af tilfældene lovlige.
>
> Man må altid [forbehold] skrive almindelige breve til folk. Til
> virksomheder må man også ringe. Jeg kan ikke huske hvordan med telefax,
> men det er vist samme kategori som e-mail? Personlig henvendelse kan vist
> også gå ved virksomheder (vi har i hvert fald indimellem besøg).

Telefax er jo direkte nævnt i MFL §6, så det er ubetinget samme kategori.

/Per



Peter Lykkegaard (15-11-2006)
Kommentar
Fra : Peter Lykkegaard


Dato : 15-11-06 14:28


per christoffersen skrev:

> Hvis de derimod udelukkende er som opfølgning på et eksisterende salg
> (service), så vil det formodentlig være lovligt.

Ala SHG der sender en mail en måned inden 2 års reklamationsretten
udløber

> Særligt hvis der også undervejs i salgsforløbet har været anvendt mail som
> kommunikation, tror jeg man vil kunne hævde, at der er tale om en
> forlængelse af en eksisterende underforstået aftale

Men man skal vel stadig have mulighed for at sige nej tak til flere
henvendelser på en enkel måde

- Peter


per christoffersen (15-11-2006)
Kommentar
Fra : per christoffersen


Dato : 15-11-06 14:34


"Peter Lykkegaard" <peter.aghl@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:1163597254.524565.251620@h48g2000cwc.googlegroups.com...

>> Særligt hvis der også undervejs i salgsforløbet har været anvendt mail
>> som
>> kommunikation, tror jeg man vil kunne hævde, at der er tale om en
>> forlængelse af en eksisterende underforstået aftale

> Men man skal vel stadig have mulighed for at sige nej tak til flere
> henvendelser på en enkel måde

Hvis henvendelsen ikke er omfattet af §6, så er der heller ikke noget krav
om frameldingsmulighed.
Se her:
http://www.forbrug.dk/klage/love/forbrugerlove/mfl/retningslinjer/spamvejledning/2-6-stk-1-elektronisk-post-mv/afsaetning/
(Afsnit 2.2.4 om løbende kundeforhold.)

/Per



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408945
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste