/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Ophavsret: filming af MTV-show
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 31-10-06 23:52

Hvordan ligger det med ophavsretten i forbindelse med filming af
offentligt tilgængelige arrangementer?

Hvis arrangementet foregår på privat grund, kan man forbyde filming, men
hvad med MTVs arrangement på Rådhuspladsen, hvis man tilfældigvis har et
vindue med fin udsigt over pladsen?

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Kovending: Populær sport på landet...
http://ordforklaring.dk/ordforklaring.php?forklaring=kovending

 
 
Holst (01-11-2006)
Kommentar
Fra : Holst


Dato : 01-11-06 09:44


Kim Ludvigsen wrote:

> Hvordan ligger det med ophavsretten i forbindelse med filming af
> offentligt tilgængelige arrangementer?
>
> Hvis arrangementet foregår på privat grund, kan man forbyde filming, men
> hvad med MTVs arrangement på Rådhuspladsen, hvis man tilfældigvis har et
> vindue med fin udsigt over pladsen?

Hvorfor filme det? Du kan se det i tv!

vmx (01-11-2006)
Kommentar
Fra : vmx


Dato : 01-11-06 11:06

"Holst" <newsnov06@shelter.dk> skrev i en meddelelse
news:45485e6e$0$186$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
>
> Hvorfor filme det? Du kan se det i tv!
>
>

Hvorfor svare så ukyndigt? Hvad har dit svar med jura at gøre?
Når du selv er fremfarende overfor andre skribenter der
"fejlposter" eller på andre måder ikke opfører sig sådan som
DU helst så det, hvad så med din egen opførsel ?

Jeg kunne faktisk godt tænke mig et svar på KL´s spørgsmål.
Da der var Madonna koncert i Horsens var der flere beboere
i området der havde bedre udsigt til koncerten, end dem der
havde betalt for at komme ind. Men kravet ved indgangen var
blandt andet; Nul kamera ! Nuvel, hvad så med dem
udenfor indgangen der vitterligt kunne se og filme koncerten ?

R



Holst (01-11-2006)
Kommentar
Fra : Holst


Dato : 01-11-06 11:16


vmx wrote:

> Hvorfor svare så ukyndigt? Hvad har dit svar med jura at gøre?

Jeg ville blot klarlægge hensigterne med optagelsen. Efter min mening
vil svaret kunne være forskelligt afhængig af, om han har til hensigt at
offentliggøre optagelserne, måske endog streame dem live.

Så hvorfor filme det?

Bertel Lund Hansen (01-11-2006)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 01-11-06 13:31

Holst skrev:

> Så hvorfor filme det?

Hvorfor spørge irrelevant?

Krydspostet til: <news:dk.videnskab.jura>,<news:dk.admin.netikette>
Fut til: <news:dk.admin.netikette>
Svar herpå sendes dertil hvis man ikke ændrer det.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Jesper Lund (01-11-2006)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 01-11-06 12:09

vmx wrote:

> Jeg kunne faktisk godt tænke mig et svar på KL´s spørgsmål.
> Da der var Madonna koncert i Horsens var der flere beboere
> i området der havde bedre udsigt til koncerten, end dem der
> havde betalt for at komme ind. Men kravet ved indgangen var
> blandt andet; Nul kamera ! Nuvel, hvad så med dem
> udenfor indgangen der vitterligt kunne se og filme koncerten ?

Billetkøberne har indgået en aftale med arrangøren, og et af
aftalevilkårene var givetvis at man ikke måtte medbringe et kamera, og
at arrangøren havde ret til at undersøge eventuelle medbragte tasker. De
personer, som er så (u)heldige at de kan overvære koncerten fra deres
vindue, har ikke nogen aftale med arrangøren. De er således ikke bundet
af arrangørens kameraforbud.

--
Jesper Lund



Benny Amorsen (01-11-2006)
Kommentar
Fra : Benny Amorsen


Dato : 01-11-06 11:51

>>>>> "H" == Holst <newsnov06@shelter.dk> writes:

H> Hvorfor filme det? Du kan se det i tv!

Det gør da ikke spørgsmålet mindre juridisk interessant. I al fald
ikke for mig. Jeg synes, det er et spændende spørgsmål, så jeg håber,
der kommer nogle svar.


/Benny


Dino (01-11-2006)
Kommentar
Fra : Dino


Dato : 01-11-06 12:42

Den 1-11 2006 skrev Holst i dk.videnskab.jura:

> Hvorfor filme det? Du kan se det i tv!

Nej, MTV findes ikke i vores kabel...

--
Dino

<http://starcruiser.dk/conny>

Kim Ludvigsen (01-11-2006)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 01-11-06 13:58

Den 01-11-06 09.44 skrev Holst følgende:
> Kim Ludvigsen wrote:
>
>> Hvordan ligger det med ophavsretten i forbindelse med filming af
>> offentligt tilgængelige arrangementer?
>
> Hvorfor filme det? Du kan se det i tv!

Offentliggørelse af hele eller dele af begivenheden på internettet. Man
må ikke offentliggøre tv-udsendelsen på nettet - desuden vil der her
være tale om en anden vinkel og klipning af optagelsen end den som vises
i tv.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
En fjer bliver til fem høns: Mendels vision om genteknologi...
http://ordforklaring.dk/ordforklaring.php?forklaring=en_fjer_bliver_til_fem_høns

Jesper Lund (01-11-2006)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 01-11-06 14:14

Kim Ludvigsen wrote:

> Offentliggørelse af hele eller dele af begivenheden på
> internettet. Man må ikke offentliggøre tv-udsendelsen på nettet -
> desuden vil der her være tale om en anden vinkel og klipning af
> optagelsen end den som vises i tv.

OT: har du spurgt Kulturministeriet om dette? De skriver på
www.infokiosk.dk at de svarer på spørgsmål om ophavsret. Det er bestemt
et interessant spørgsmål...

--
Jesper Lund



Kim Ludvigsen (01-11-2006)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 01-11-06 14:50

Den 01-11-06 14.13 skrev Jesper Lund følgende:

> OT: har du spurgt Kulturministeriet om dette? De skriver på
> www.infokiosk.dk at de svarer på spørgsmål om ophavsret. Det er bestemt
> et interessant spørgsmål...

Det er skam ikke OT. Og ja, det har jeg nu.

Jeg fik at vide, at der er en arrangementsbeskyttelse, så man skal have
tilladelse af arrangøren. Jeg har ikke kunnet finde noget herom i selve
loven, men det står måske i forarbejderne, eller det er retspraksis.

Men ellers beskytter § 65 kunstnernes rettigheder, mens § 22 på den
anden side giver tilladelse til at bringe et klip fra begivenheden.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
En fjer bliver til fem høns: Mendels vision om genteknologi...
http://ordforklaring.dk/ordforklaring.php?forklaring=en_fjer_bliver_til_fem_høns

Jesper Lund (01-11-2006)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 01-11-06 14:59

Kim Ludvigsen wrote:

> Jeg fik at vide, at der er en arrangementsbeskyttelse, så man
> skal have tilladelse af arrangøren.

Også til en kopi (optagelse) til privat brug?

--
Jesper Lund



Kim Ludvigsen (01-11-2006)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 01-11-06 15:08

Den 01-11-06 14.59 skrev Jesper Lund følgende:
> Kim Ludvigsen wrote:
>
>> Jeg fik at vide, at der er en arrangementsbeskyttelse, så man
>> skal have tilladelse af arrangøren.
>
> Også til en kopi (optagelse) til privat brug?

Det fik jeg desværre ikke spurgt om.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Dos: Lynhurtigt og brugervenligt styresystem...
http://ordforklaring.dk/ordforklaring.php?forklaring=dos

erectus (01-11-2006)
Kommentar
Fra : erectus


Dato : 01-11-06 16:26

Kim Ludvigsen wrote:

>>> Jeg fik at vide, at der er en arrangementsbeskyttelse, så man
>>> skal have tilladelse af arrangøren.

>> Også til en kopi (optagelse) til privat brug?

> Det fik jeg desværre ikke spurgt om.

Så er det et spørgsmål om, hvorvidt de to arrangementer kan sammenlignes?
Kan de det, er arrangementsbeskyttelsen i følge min læsning kun gældende i
arrangementstiden (2-3 timer). En anden vigtig pointe er, at HR ikke havde
modtaget økonomiske krav og dokumentation for tab fra
DBU/Divisionsforeningen pga. af viderebringelse af informationer fra kampene
i diverse medier. Hvilket også må antages at ville være tilfældet, hvis en
sekvens blev lagt ud på en hjemmeside. Og endelig er det komplet i strid med
min retsfølelse, at man ikke kan optage et offentligt arrangement, uanset
aktørerne, på video til hjemmebrug og til at lægge på en hjemmeside i fx en
5-minutters sekvens. Det er den ytringsfrihed der afgørende argumenteres med
flere gange i teksten.

Mvh Jarl



Jesper Lund (01-11-2006)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 01-11-06 15:50

Kim Ludvigsen wrote:

> Jeg fik at vide, at der er en arrangementsbeskyttelse, så man
> skal have tilladelse af arrangøren. Jeg har ikke kunnet finde
> noget herom i selve loven, men det står måske i forarbejderne,
> eller det er retspraksis.

Hvis du Googler på ordet, kommer der et par interessante links frem,
primært om sportbegivenheder. For eksempel denne dom fra Højesteret
http://www.cfje.dk/cfje/Lovbasen.nsf/ID/LB04571201

Et ting som fremhæves er "...arrangementet afholdes på privat område".
MTV har *valgt* at holde arrangementet på offentligt område, så man kan
filme fra eksempelvis omkringliggende bygninger uden at deltage i
arrangementet. Spørgsmålet er om det gør nogen forskel her?

--
Jesper Lund



Kim Ludvigsen (01-11-2006)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 01-11-06 17:04

Den 01-11-06 15.49 skrev Jesper Lund følgende:
> Kim Ludvigsen wrote:
>
>> Jeg fik at vide, at der er en arrangementsbeskyttelse, så man
>
> Hvis du Googler på ordet, kommer der et par interessante links frem,
> primært om sportbegivenheder. For eksempel denne dom fra Højesteret

> Et ting som fremhæves er "...arrangementet afholdes på privat område".

Der står desværre ikke ret meget om dommen fra 1982. Umiddelbart virker
den ikke aktuel her, dels fordi det ikke er privat område, og dels fordi
der her ikke er tale om at videregive oplysninger under selve arrangementet.

> MTV har *valgt* at holde arrangementet på offentligt område, så man kan
> filme fra eksempelvis omkringliggende bygninger uden at deltage i
> arrangementet. Spørgsmålet er om det gør nogen forskel her?

Jeg spurgte netop om forskellen mellem privat og offentligt område, og
her mente hun, at det ikke gjorde nogen forskel.

Det havde nok været bedst at få formuleret nogle meget klare spørgsmål
ned og så få et skriftligt svar, evt. med paragrafhenvisning. Men det
var der ikke lige tid til her.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Man skal ikke købe katten i sækken: Gammelt skotsk udtryk...
http://ordforklaring.dk/ordforklaring.php?forklaring=man_skal_ikke_købe_katten_i_sækken

erectus (01-11-2006)
Kommentar
Fra : erectus


Dato : 01-11-06 14:59

Kim Ludvigsen wrote:

>>> Hvordan ligger det med ophavsretten i forbindelse med filming af
>>> offentligt tilgængelige arrangementer?

>> Hvorfor filme det? Du kan se det i tv!

> Offentliggørelse af hele eller dele af begivenheden på internettet.
> Man må ikke offentliggøre tv-udsendelsen på nettet - desuden vil der
> her være tale om en anden vinkel og klipning af optagelsen end den
> som vises i tv.

Stones spillede som sikkert bekendt en koncert på Copacabana i Rio this
summer. Søger man på rolling+stones+rio+video fx, vil man se, at der ligger
mange klip rundt omkring, blandt andet på YouTube i et næsten 5 minutter
klip.

Laver man søgningen stones+rio+video+news, vil man se, at der ligger
videoklip af cirka en minuts længde på fx BBC.

Pointen er, at det ikke legaliserer det, men at det i andre lande ikke er i
strid med ophavsretten, ellers var de fjernes for længst. Så det må være
formålet og længden, der er to af parametrene.

Mvh Jarl



"Morten Bjergstrøm" (01-11-2006)
Kommentar
Fra : "Morten Bjergstrøm"


Dato : 01-11-06 17:36

Kim Ludvigsen <usenet@kimludvigsen.dk> skrev:

> Der står desværre ikke ret meget om dommen fra 1982. Umiddelbart
> virker den ikke aktuel her, dels fordi det ikke er privat område,
> og dels fordi der her ikke er tale om at videregive oplysninger
> under selve arrangementet.

Spørgsmålet er om området ikke skal opfattes som privat mens
arrangementet står på? Hvis ikke vil det vist være ret så svært at
argumentere for billetkravet (der i forvejen formentligt er tvivlsomt).

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

Martin Højriis Krist~ (01-11-2006)
Kommentar
Fra : Martin Højriis Krist~


Dato : 01-11-06 20:33

"Morten Bjergstrøm " <nospam01@miljokemi.dk> wrote in message
news:Xns986EB32C09BC6.miljokemi.dk@miljokemi.dk...
> billetkravet [...] der i forvejen formentligt er tvivlsomt

Hvorfor?

--
Martin Højriis Kristensen
http://www.makr.dk/ - intet at komme efter



"Morten Bjergstrøm" (01-11-2006)
Kommentar
Fra : "Morten Bjergstrøm"


Dato : 01-11-06 21:14

"Martin Højriis Kristensen" <usenet@makr.dk> skrev:

>> billetkravet [...] der i forvejen formentligt er tvivlsomt
>
> Hvorfor?

Fordi det ikke var en del af aftalen for at få lov til at holde
arrangementet og fordi det ikke var en del af aftalen i forbindelse med
den underskudsgaranti der er blevet givet af Københavns Kommune - penge
alle skatteborgerne i kommunen vil risikere at skulle bidrage til.

Derudover kan man begynde at overveje hvorvidt der er rimelighed i at
afspærre offentlige pladser til private formål.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

Martin Højriis Krist~ (01-11-2006)
Kommentar
Fra : Martin Højriis Krist~


Dato : 01-11-06 21:25

"Morten Bjergstrøm " <nospam01@miljokemi.dk> wrote in message
news:Xns986ED8022A78.miljokemi.dk@miljokemi.dk...
>>> billetkravet [...] der i forvejen formentligt er tvivlsomt
>> Hvorfor?
> Fordi det ikke var en del af aftalen for at få lov til at holde
> arrangementet og fordi det ikke var en del af aftalen i forbindelse med
> den underskudsgaranti der er blevet givet af Københavns Kommune - penge
> alle skatteborgerne i kommunen vil risikere at skulle bidrage til.

Var det en forudsætning at der skulle være gratis adgang?

> Derudover kan man begynde at overveje hvorvidt der er rimelighed i at
> afspærre offentlige pladser til private formål.

Tja, men det sker jo igen og igen over hele landet.

--
Martin Højriis Kristensen
http://www.makr.dk/ - intet at komme efter



"Morten Bjergstrøm" (01-11-2006)
Kommentar
Fra : "Morten Bjergstrøm"


Dato : 01-11-06 21:54

"Martin Højriis Kristensen" <usenet@makr.dk> skrev:

>> Fordi det ikke var en del af aftalen for at få lov til at holde
>> arrangementet og fordi det ikke var en del af aftalen i
>> forbindelse med den underskudsgaranti der er blevet givet af
>> Københavns Kommune - penge alle skatteborgerne i kommunen vil
>> risikere at skulle bidrage til.
>
> Var det en forudsætning at der skulle være gratis adgang?

Ja - det har hele tiden været meningen. Det er så endt ud med, at der
har været i omegnen af 1000 billetter der blev uddelt på Rådhuspladsen.

B.la.
http://www.bt.dk/underholdning/artikel:aid=466008/

Et lukket arrangement kan slet ikke få en underskudsgaranti fra det
offentlige af oplagte grunde.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

Martin Højriis Krist~ (01-11-2006)
Kommentar
Fra : Martin Højriis Krist~


Dato : 01-11-06 22:01

"Morten Bjergstrøm " <nospam01@miljokemi.dk> wrote in message
news:Xns986EDED087227.miljokemi.dk@miljokemi.dk...
>>> Fordi det ikke var en del af aftalen for at få lov til at holde
>>> arrangementet
>> Var det en forudsætning at der skulle være gratis adgang?
> Ja - det har hele tiden været meningen. Det er så endt ud med, at der
> har været i omegnen af 1000 billetter der blev uddelt på Rådhuspladsen.

Well, kommunen er vel i så fald påtaleberettiget..

--
Martin Højriis Kristensen
http://www.makr.dk/ - intet at komme efter



"Morten Bjergstrøm" (01-11-2006)
Kommentar
Fra : "Morten Bjergstrøm"


Dato : 01-11-06 22:22

"Martin Højriis Kristensen" <usenet@makr.dk> skrev:

>>>> Fordi det ikke var en del af aftalen for at få lov til at holde
>>>> arrangementet Var det en forudsætning at der skulle være gratis
>>>> adgang?
>> Ja - det har hele tiden været meningen. Det er så endt ud med, at
>> der har været i omegnen af 1000 billetter der blev uddelt på
>> Rådhuspladsen.
>
> Well, kommunen er vel i så fald påtaleberettiget..

Jeg tror ikke de har nogen reel interesse i det. Klaus Bondam mener
eksempelvis at København med showet kommer til at spise kirsebær med
de helt store byer som Berlin og Stockholm, hvor man så kan more sig
lidt over, at han mener at Stockholm er større end København, da
byerne er meget tæt på at være lige store:

København (inkl. forstæder2) 1.831.751
http://www.norden.org/web/1-1-fakta/sk/1-1-2-1-danmark.asp?lang=&p_id=182

Stockholm (inkl. forstæder2) 1.889.945
http://www.norden.org/web/1-1-fakta/sk/1-1-2-5-sverige.asp?lang=&p_id=182

Men det er så hvad det er. Der er to hovedproblemer med showet for mig
at se: 1) Den garanti der er stillet
2) Chauffør-problematikken hvor noget tyder på, at det er på
Kulturministerens foranledning, at der er givet dispensation for
manglende erhvervskort

Og her kan jeg ikke se, at det kan være rigtigt, at man fra
myndighedernes side går så langt som at vige bort fra gældende
regler for at tækkes et privat arrangement, hvis værdi for København
og Danmark i den sidste ende formentligt må antages at være
begrænset.

Men nok med det sure opstød - showet skal nok blive fint alligevel.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

Jesper Lund (01-11-2006)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 01-11-06 22:36

Morten Bjergstrøm wrote:

> Men nok med det sure opstød - showet skal nok blive fint
> alligevel.

OT: nej, nu må du holde op. Pladeindustrien har jo ikke råd til at
betale for et reklameshow for deres egne produkter (alle pengene går jo
til advokater). Her er skatteyderne virkelig nødt til at træde til...

--
Jesper Lund



Peter Lykkegaard (01-11-2006)
Kommentar
Fra : Peter Lykkegaard


Dato : 01-11-06 23:04

Morten Bjergstrøm wrote:

> Jeg tror ikke de har nogen reel interesse i det. Klaus Bondam mener
> eksempelvis at København med showet kommer til at spise kirsebær med
> de helt store byer som Berlin og Stockholm, hvor man så kan more sig
> lidt over, at han mener at Stockholm er større end København, da
> byerne er meget tæt på at være lige store:
>
Man kan være stor på mange måder
Kulturelt halter København en del efter Stockholm :)

- Peter

--
Hi! I'm a .signature *virus*!
Copy me into your ~/.signature to help me spread!



Jesper Lund (01-11-2006)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 01-11-06 23:21

Peter Lykkegaard wrote:

> Man kan være stor på mange måder
> Kulturelt halter København en del efter Stockholm :)

Er der da MTV-1 og MTV-2 på svensk?
[sorry, OT igen ].

--
Jesper Lund



Peter Lykkegaard (02-11-2006)
Kommentar
Fra : Peter Lykkegaard


Dato : 02-11-06 00:15

Jesper Lund wrote:
>
> Er der da MTV-1 og MTV-2 på svensk?

MTV = kulturelt?

Njahhh

- Peter

--
Hi! I'm a .signature *virus*!
Copy me into your ~/.signature to help me spread!



Jesper Lund (01-11-2006)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 01-11-06 12:03

Kim Ludvigsen wrote:

> Hvordan ligger det med ophavsretten i forbindelse med filming af
> offentligt tilgængelige arrangementer?
>
> Hvis arrangementet foregår på privat grund, kan man forbyde
> filming, men hvad med MTVs arrangement på Rådhuspladsen, hvis man
> tilfældigvis har et vindue med fin udsigt over pladsen?

Vi må antage at arrangementet er et værk, og at der sker en
offentliggørelse af værket ved afvikling af arrangementet.

I så fald må du have ret til at fremstille en kopi til privat
(ikke-erhvervsmæssigt) brug efter Ophavsretslovens §12, dog kun til brug
inden for husstanden, hvis der er tale om en digital kopi.

En yderligere anvendelse af optagelsen vil formentlig krænke MTVs
ophavsret til værket. Det falder (langt) uden for citatretten, og selv
hvis du skulle have ophavsret til din egen optagelse, må du ikke råde
over den på en sådan måde, at det krænker det oprindelige værk (§4, stk.
1).

--
Jesper Lund
IANAL



Bertel Lund Hansen (01-11-2006)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 01-11-06 13:33

Jesper Lund skrev:

> I så fald må du have ret til at fremstille en kopi til privat
> (ikke-erhvervsmæssigt) brug efter Ophavsretslovens §12, dog kun til brug
> inden for husstanden, hvis der er tale om en digital kopi.

Hvad med ophavsretshaverens eneret til at fremstille eksemplarer
(også i anden teknik)?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Jesper Lund (01-11-2006)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 01-11-06 13:39

Bertel Lund Hansen wrote:

> Hvad med ophavsretshaverens eneret til at fremstille eksemplarer
> (også i anden teknik)?

Hvorfor skulle det fjerne min ret efter §12? (vi taler om en kopi til
privat brug). Jeg har lov til at optage fra TV, medmindre jeg bryder en
teknisk foranstaltning for at gøre det.

--
Jesper Lund



erectus (01-11-2006)
Kommentar
Fra : erectus


Dato : 01-11-06 13:51

Jesper Lund wrote:

>> Hvad med ophavsretshaverens eneret til at fremstille eksemplarer
>> (også i anden teknik)?

> Hvorfor skulle det fjerne min ret efter §12? (vi taler om en kopi til
> privat brug). Jeg har lov til at optage fra TV, medmindre jeg bryder
> en teknisk foranstaltning for at gøre det.

Hvilket der også er dækning for i denne udlægning:

http://www.retssal.dk/emneindex.php3?vis=n&side=786

11. Eneretsprincippets betydning
Efter Ophavsretsloven gælder det såkaldte eneretsprincip - også normalt
kaldt for den eksklusive ret. Formålet med eneretten er at beskytte mod
andres uretmæssige anvendelse, hvilket traditionelt vil foreligge hvor
anvendelsen sker uden forudgående (skriftlig) tilladelse.
Ophavsretslovens §23 kan ses som et brud på eneretsprincippet, da der ved
opfyldelse af en række forudsætninger kan ske ”krænkelse” af skaberens
rettigheder. Hvorfor bestemmelsens anvendelsesmuligheder skal i sammenhængen
med, at der alene er tale om en undtagelse som kun kan anvendes med stor
tilbageholdenhed. Anvendelse af undtagelsen skal derfor ske med størst mulig
respekt for skaberens ophavsrettigheder.
Tankegangen om størst mulig respekt for ophavsrettighedsindehaveren går også
igen i det såkaldte Infosoc-direktiv, som i art. 5, stk. 5 fastslår følgende
grundprincip i EU-retten:
Undtagelser og indskrænkninger efter stk. 1, 2, 3 og 4 (generelle og
ubetydelige ophavsretlige indskrænkninger, red) må kun anvendes i visse
specielle tilfælde, der ikke strider mod den normale udnyttelse af værket
eller andre frembringelser og ikke indebærer urimelig skade for
rettighedshaverens legitime interesser.

I relation til Ophavsretslovens §23 medfører dette fx, at muligheden for
gengivelse af kunstværker ikke misbruges til ulegitime formål. Eksempelvis
hvor en kunsthistoriker udgiver en samlet opgørelse over en kunstners
samlede værker alene for at sælge det som sit eget ”værk”.

Mvh Jarl



Kim Ludvigsen (01-11-2006)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 01-11-06 13:56

Den 01-11-06 12.03 skrev Jesper Lund følgende:
> Kim Ludvigsen wrote:
>
>> Hvordan ligger det med ophavsretten i forbindelse med filming af
>> offentligt tilgængelige arrangementer?
>
> Vi må antage at arrangementet er et værk, og at der sker en
> offentliggørelse af værket ved afvikling af arrangementet.

Kan arrangementet i sig selv være et værk?

Under alle omstændigheder må man vel i så fald kunne vise klip fra
begivenheden på en hjemmeside under henvisning til citatretten.

> En yderligere anvendelse af optagelsen vil formentlig krænke MTVs
> ophavsret til værket. Det falder (langt) uden for citatretten, og selv
> hvis du skulle have ophavsret til din egen optagelse, må du ikke råde
> over den på en sådan måde, at det krænker det oprindelige værk (§4, stk.
> 1).

Hvad med stk. 2?

Det største problem, så vidt jeg kan se, må være optagelse af fx
musiknumre, jf. § 65, men her kunne være interessant at vide, om § 25 i
Ophavsretsloven kan bruges - den nævner kun film, radio og tv og altså
ikke internettet.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Man skal ikke købe katten i sækken: Gammelt skotsk udtryk...
http://ordforklaring.dk/ordforklaring.php?forklaring=man_skal_ikke_købe_katten_i_sækken

erectus (02-11-2006)
Kommentar
Fra : erectus


Dato : 02-11-06 15:34

Kim Ludvigsen wrote:

> Hvordan ligger det med ophavsretten i forbindelse med filming af
> offentligt tilgængelige arrangementer?

> Hvis arrangementet foregår på privat grund, kan man forbyde filming,
> men hvad med MTVs arrangement på Rådhuspladsen, hvis man tilfældigvis
> har et vindue med fin udsigt over pladsen?

Da emnet har også min interesse, har jeg spurgt i dag hos en ansvarlig hos
MTV i DK og hos KODA.

Det er fuldstændig tilladt at optage hele showet på Rådhuspladsen, hvis man
gør det med video mod scenen fra en position uden for indhegningen. Det er
fra offentligt område og fuldt tilladt, så længe det er til privat brug.

Indenfor hegnet hvortil man har købt adgang i form af billetter, er det
forbudt at medbringe video eller andre billedoptagere. Det vil efter al
sansynlighed stå bag på billetterne, sagde man i KODA.

Hvis man lægger fx en video eller et videoklip ud på sin hjemmeside af
showet, så genudgiver (genfremfører) man materiale, der er beskyttet af
ophavsretshavsloven. Så er det lige meget om det er på DVD eller på nettet
eller et helt tredje medie. Princippet og betalingen er efter solgte
eksemplarer og antal besøgende på hjemmesiden. Der betales til
komponistrettigheder til KODA efter lydlænge. Billedelen af videoen kan man
kun bringe, hvis der foreligger skriftlig tilladelse fra den enkelte
kunstner.

Afregningen med KODA foregår efter, hvor mange besøgende der er på sitet.
Eller hvor mange DVD'er der sælges. Man skelner også der mellem lyd og
streaming, mellem komponistrettigheder og fremførelsesrettigheder. Bringer
man noget på sit site igennem fx et år og KODA får nys om det, så er det
betaling med tilbagevirkende kraft fra første dag, dernæst en ny aftale om
det kommende år. Der skal være tæller på, som de accepterer. Det gælder også
klip på sekunder. KODA har pligt til at tage for det hele. Priserne er faste
og kan fås ved henvendelse. Det var komponistrettighederne.

Hvad angår MTV, så ser de ikke særligt nøje på, om man optager deres show på
video. Så det er ikke fra dem, der umiddelbart kommer krav om betaling, hvis
et videoklip ligger på nettet. Det bevæger de sig ikke efter. Så selve
showet er ikke i sig genstand for et strengt blik fra deres side. Med mindre
selvfølgelig, at man tjener penge på det. Så vil de jo nok deres del af dem.

Mvh Jarl




Kim Ludvigsen (02-11-2006)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 02-11-06 16:06

Den 02-11-06 15.33 skrev erectus følgende:

> Det gælder også klip på sekunder.

Den holder til gengæld vist ikke. KODA kan ikke afskaffe citatretten.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Liden Tue kan vælte stort læs: Dansk verdensmester i brydning...
http://ordforklaring.dk/ordforklaring.php?forklaring=liden_tue_kan_vælte_stort_læs

erectus (02-11-2006)
Kommentar
Fra : erectus


Dato : 02-11-06 16:31

Kim Ludvigsen wrote:

>> Det gælder også klip på sekunder.

> Den holder til gengæld vist ikke. KODA kan ikke afskaffe citatretten.

Spørg KODA og smid en melding om citatretten.

Mvh Jarl



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408934
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste