---

RPL:

§ 118 a. De i §§ 111-115 og 118 omhandlede forbrydelser er i alle
tilfælde genstand for offentlig påtale, der sker efter
justitsministerens påbud.

GRL:

§ 62. Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen. Regler
herom fastsættes ved lov.

Der er gerådet en vis opstandelse i dk.politik om ovennævnte
paragraffer. Et debatindlæg går så vidt som at omtale det som
"bananstatsmetoder". Er der nogen her der kan fortælle om der er hold
i den påstand?

--
// Wegge
Min begrundelse for at betragte Arne Wilstrup som en paphat:
<http://wiki.wegge.dk/Usenet_personligheder>
Bruger du den gratis spamfighther ser jeg kun dine indlæg *EN* gang.

---

Anders Wegge Jakobsen skrev:

> "bananstatsmetoder". Er der nogen her der kan fortælle om der er hold
> i den påstand?

Ikke inden for gruppens emne. "Bananstatsmetoder" er ikke et
begreb i dansk ret.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

---

Anders Wegge Jakobsen skrev:
> RPL:
>
> § 118 a. De i §§ 111-115 og 118 omhandlede forbrydelser er i alle
> tilfælde genstand for offentlig påtale, der sker efter
> justitsministerens påbud.

Den omtalte paragraf står i Straffeloven, ikke Retsplejeloven.

> GRL:
>
> § 62. Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen. Regler
> herom fastsættes ved lov.
>
> Der er gerådet en vis opstandelse i dk.politik om ovennævnte
> paragraffer. Et debatindlæg går så vidt som at omtale det som
> "bananstatsmetoder". Er der nogen her der kan fortælle om der er hold
> i den påstand?

Husk på at anklagemyndighden og retsplejen (domstolene!) ikke er det
samme !
Anklagemyndighedens øverste chef er Justitsministeren og er en del af
den udøvende magt:

http://www.politi.dk/da/ompolitiet/organisationen/

Bestemmelsen i § 118 a flytter altså blot kompetencen til at rejse
tiltale højere op i systemet. Der er ikke tale om at domstolenes
kompetence bliver berørt på nogen måde.
Begrundelsen herfor skal nok findes historisk, idet der er særlige
internationale hensyn at tage ved benyttelsen.

Kritisk om 118a:

http://www.jur.ku.dk/medarbejdere/jornvestergaard/terror-LR_05.pdf

"En række af de i straffelovens kapitel 12 omhandlede
statsforbrydelser påtales (kun) efter
justitsministerens påbud, jf. strl. § 118 a. Denne regel vil også
gælde for de nye bestemmelser i §§ 114-114 d. Ordningen indebærer
på den ene side en vis udsigt til, at der i praksis kun vil blive
rejst tiltale for de mest oplagte forhold. På den anden side bidrager
en sådan ordning ikke til at klargøre den materielle retstilstand for
borgerne, og den indebærer risiko for politisering, vilkårlighed og
magtmisbrug."

/Bacher

---

"Codexx" <jensbacher@hotmail.com> writes:

> Anders Wegge Jakobsen skrev:
> > RPL:
> >
> > § 118 a. De i §§ 111-115 og 118 omhandlede forbrydelser er i alle
> > tilfælde genstand for offentlig påtale, der sker efter
> > justitsministerens påbud.
>
> Den omtalte paragraf står i Straffeloven, ikke Retsplejeloven.

Ja, det var en kikser fra min side.
> > GRL:
> >
> > § 62. Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen. Regler
> > herom fastsættes ved lov.
> >
> > Der er gerådet en vis opstandelse i dk.politik om ovennævnte
> > paragraffer. Et debatindlæg går så vidt som at omtale det som
> > "bananstatsmetoder". Er der nogen her der kan fortælle om der er hold
> > i den påstand?

> Husk på at anklagemyndighden og retsplejen (domstolene!) ikke er det
> samme ! Anklagemyndighedens øverste chef er Justitsministeren og er
> en del af den udøvende magt:

En af påstandene der er fremsat er"Justitsministeren er en del af
forvaltningen, og dermed er der konflikt med GRL".

> http://www.politi.dk/da/ompolitiet/organisationen/
>
> Bestemmelsen i § 118 a flytter altså blot kompetencen til at rejse
> tiltale højere op i systemet. Der er ikke tale om at domstolenes
> kompetence bliver berørt på nogen måde.
> Begrundelsen herfor skal nok findes historisk, idet der er særlige
> internationale hensyn at tage ved benyttelsen.

Det er også det synspunkt jeg hølder til.

> Kritisk om 118a:
>
> http://www.jur.ku.dk/medarbejdere/jornvestergaard/terror-LR_05.pdf

...

Jeg takker for linket. Ved du om der er noget tilgængeligt
baggrundsmateriale omkring STRL §118a? Jeg går ud fra at der på et
tidspunkt i lovgivningsarbejdet er nogen der har holdt den § op mod
GRL.

--
// Wegge
Min begrundelse for at betragte Arne Wilstrup som en paphat:
<http://wiki.wegge.dk/Usenet_personligheder>
Bruger du den gratis spamfighther ser jeg kun dine indlæg *EN* gang.

---

Anders Wegge Jakobsen skrev:
> "Codexx" <jensbacher@hotmail.com> writes:
>
> > Anders Wegge Jakobsen skrev:
> > > GRL:
> > >
> > > § 62. Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen. Regler
> > > herom fastsættes ved lov.
> > >
> > > Der er gerådet en vis opstandelse i dk.politik om ovennævnte
> > > paragraffer. Et debatindlæg går så vidt som at omtale det som
> > > "bananstatsmetoder". Er der nogen her der kan fortælle om der er hold
> > > i den påstand?
>
> > Husk på at anklagemyndighden og retsplejen (domstolene!) ikke er det
> > samme ! Anklagemyndighedens øverste chef er Justitsministeren og er
> > en del af den udøvende magt:
>
> En af påstandene der er fremsat er"Justitsministeren er en del af
> forvaltningen, og dermed er der konflikt med GRL".

Det lyder som et Wilstrup argument. §118 a ændrer intet på af hvem
eller hvordan en sag skal DØMMES ved domstolene. Justitsministeren har
altid været øverste chef for anklagemyndigheden.

> > http://www.politi.dk/da/ompolitiet/organisationen/
> >
> > Bestemmelsen i § 118 a flytter altså blot kompetencen til at rejse
> > tiltale højere op i systemet. Der er ikke tale om at domstolenes
> > kompetence bliver berørt på nogen måde.
> > Begrundelsen herfor skal nok findes historisk, idet der er særlige
> > internationale hensyn at tage ved benyttelsen.
>
> Det er også det synspunkt jeg hølder til.
>
> > Kritisk om 118a:
> >
> > http://www.jur.ku.dk/medarbejdere/jornvestergaard/terror-LR_05.pdf
>
> ...
>
> Jeg takker for linket. Ved du om der er noget tilgængeligt
> baggrundsmateriale omkring STRL §118a? Jeg går ud fra at der på et
> tidspunkt i lovgivningsarbejdet er nogen der har holdt den § op mod
> GRL.

STRFL § 110 f og 118 a stammer vist helt tilbage til borgerlig
straffelov fra 1930.

Jeg kan finde en henvisning til "Jf. Betænkning afgiven af
Kommissionen nedsat til at foretage et Gennemsyn af den almindelige
borgerlige Straffelov, 1912, s. 223." men den er næppe online

Professor, Dr. jur, Ole Espersen, KU har også givet sin mening til
kende i forbindelse med vedtagelsen af terror-paragraffen:
http://www.ft.dk/img20012/udvbilag/lib8/20012_9688.pdf

Svaret kan findes her:
http://www.ft.dk/Samling/20012/udvbilag/REU/L35_bilag115.htm

Bemærk at GRL som sådan ikke nævnes, hvilket vel betyder at der er
almindelig enighed om at § 118 a ikke er grundlovsstridig.

/Bacher

---

"Codexx" <jensbacher@hotmail.com> writes:

> Anders Wegge Jakobsen skrev:

>> En af påstandene der er fremsat er"Justitsministeren er en del af
>> forvaltningen, og dermed er der konflikt med GRL".

> Det lyder som et Wilstrup argument. §118 a ændrer intet på af hvem
> eller hvordan en sag skal DØMMES ved domstolene. Justitsministeren
> har altid været øverste chef for anklagemyndigheden.

Det er det nu ikke i dette tilfælde. Jeg kan ikke lige i skrivende
stund huske om det er "@" eller Kim Larsen, men det er også ret
ligegyldigt.

....

>> Jeg takker for linket. Ved du om der er noget tilgængeligt
>> baggrundsmateriale omkring STRL §118a? Jeg går ud fra at der på et
>> tidspunkt i lovgivningsarbejdet er nogen der har holdt den § op mod
>> GRL.

> STRFL § 110 f og 118 a stammer vist helt tilbage til borgerlig
> straffelov fra 1930.

> Jeg kan finde en henvisning til "Jf. Betænkning afgiven af
> Kommissionen nedsat til at foretage et Gennemsyn af den almindelige
> borgerlige Straffelov, 1912, s. 223." men den er næppe online

Pokker stå i fortidens synder! Så må jeg jo på bibliotektet.

> Professor, Dr. jur, Ole Espersen, KU har også givet sin mening til
> kende i forbindelse med vedtagelsen af terror-paragraffen:
> http://www.ft.dk/img20012/udvbilag/lib8/20012_9688.pdf
>
> Svaret kan findes her:
> http://www.ft.dk/Samling/20012/udvbilag/REU/L35_bilag115.htm
>
> Bemærk at GRL som sådan ikke nævnes, hvilket vel betyder at der er
> almindelig enighed om at § 118 a ikke er grundlovsstridig.

Ja, den hæftede jeg mig også ved, allerede ved dit første link.

Du skal have mange tak for hjælpen.

--
// Wegge
Min begrundelse for at betragte Arne Wilstrup som en paphat:
<http://wiki.wegge.dk/Usenet_personligheder>
Bruger du den gratis spamfighther ser jeg kun dine indlæg *EN* gang.

---

Anders Wegge Jakobsen wrote:

> RPL [Straffeloven, red.]:
>
> § 118 a. De i §§ 111-115 og 118 omhandlede forbrydelser er i alle
> tilfælde genstand for offentlig påtale, der sker efter
> justitsministerens påbud.
>
> GRL:
>
> § 62. Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen. Regler
> herom fastsættes ved lov.

Codexx har allerede svaret så glimrende. Men yderligere må det også
anføres, at der ville være rigtig, rigtig mange paragraffer i dansk ret,
der stred mod Grundlovens § 62, såfremt alt, hvad der havde med rettens
pleje at gøre ikke måtte røre ved forvaltningen.

Det er indlysende for enhver, der tænker sig om, at der tales om
domfældelsesprocessen.

Mvh
Kevin Borbye Edelvang

---

"Kevin Borbye Edelvang" <virker@ikke.invalid> skrev i en meddelelse
news:452dfb11$0$49204$14726298@news.sunsite.dk...
> Anders Wegge Jakobsen wrote:
>
>> RPL [Straffeloven, red.]:
>>
>> § 118 a. De i §§ 111-115 og 118 omhandlede forbrydelser er i alle
>> tilfælde genstand for offentlig påtale, der sker efter
>> justitsministerens påbud.
>>
>> GRL:
>>
>> § 62. Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen. Regler
>> herom fastsættes ved lov.
>
> Codexx har allerede svaret så glimrende. Men yderligere må det også
> anføres, at der ville være rigtig, rigtig mange paragraffer i dansk ret,
> der stred mod Grundlovens § 62, såfremt alt, hvad der havde med rettens
> pleje at gøre ikke måtte røre ved forvaltningen.
>
> Det er indlysende for enhver, der tænker sig om, at der tales om
> domfældelsesprocessen.

Og du kan slet ikke forestille dig at det påvirker domfældelsesprocessen det
mindste at selve justitsministeren har anlagt den sag man skal tage stilling
til ? - slet ikke det mindste ? I så fald finder jeg dig overordentlig
naiv.

Det er i øvrigt mig som har startet denne diskussion i dk.politik. Jeg
finder den praksis at selve justitsministeren anlægger en sag for en domstol
som særdeles problematisk og i strid med grundlovens krav om klar
adskillelse i forhold til magtens tre-deling, noget som man indførte i
grundloven for at beskytte borgeren i en vis grad mod statsmagten og som man
efterfølgende har gjort alt fra statsmagtens side for at tilsidesætte IMHO.

--
Med venlig hilsen
Kim Larsen

Direkte e-mail: kla2(a)get2net.dk

---

Kim Larsen skrev:

> Og du kan slet ikke forestille dig at det påvirker domfældelsesprocessen det
> mindste at selve justitsministeren har anlagt den sag man skal tage stilling
> til ? - slet ikke det mindste ? I så fald finder jeg dig overordentlig
> naiv.

Det er ... [*GYS*] ... selve ministeren der har lavet mange af de
love som dommeren skal dømme efter, og det ... [*SKÆLVE*] ...
påvirker domfældelsen.

Hvis en dommer lader sig influere af pedeller, aviser, koner,
børn, hunde eller ministre, har han et problem han må tage hånd
om.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

---

Kim Larsen wrote:

> Og du kan slet ikke forestille dig at det påvirker domfældelsesprocessen det
> mindste at selve justitsministeren har anlagt den sag man skal tage stilling
> til ? - slet ikke det mindste ? I så fald finder jeg dig overordentlig
> naiv.

Det er vist dig, der er temmelig naiv og ikke har forstået, hvordan den
stat, du lever i, hænger sammen. Den udøvende magt har monopol på at
anlægge og føre de fleste straffesager i Danmark.

Dommeren er derimod både formelt og personelt uafhængig og kan således
ikke afskediges af den udøvende magt. Derfor kan han dømme efter sin
samvittighed og helt uafhængigt af, hvad justitsministeren måtte mene.
Justitsministeren kan på den anden side udarbejde (og som regel uden
problemer få vedtaget) love, som dommeren nødvendigvis må rette sig
efter (hvis de ikke strider mod Grundloven eller menneskerettighederne).

> Det er i øvrigt mig som har startet denne diskussion i dk.politik.

Til lykke med det.

> Jeg
> finder den praksis at selve justitsministeren anlægger en sag for en domstol
> som særdeles problematisk og i strid med grundlovens krav om klar
> adskillelse i forhold til magtens tre-deling, noget som man indførte i
> grundloven for at beskytte borgeren i en vis grad mod statsmagten og som man
> efterfølgende har gjort alt fra statsmagtens side for at tilsidesætte IMHO.

Velkommen til den vestlige civilisation! Princippet er uden mig bekendte
undtagelser det samme i alle retsstater.

Vi har vist afklaring for, der ikke er noget i vejen rent juridisk. Så
må I tage jeres /de lege ferenda-betragtninger/ ovre i dk.politik.

Mvh
Kevin Borbye Edelvang

---

Kevin Borbye Edelvang <virker@ikke.invalid> writes:

> Vi har vist afklaring for, der ikke er noget i vejen rent juridisk. SÃ¥
> må I tage jeres /de lege ferenda-betragtninger/ ovre i dk.politik.

Jeg skal nok forføje mig, men det bliver til dks, for jeg vil gerne
lige høre hvad det udtryk dækker over?

X-Fut: dk.kultur.sprog

--
// Wegge
Min begrundelse for at betragte Arne Wilstrup som en paphat:
<http://wiki.wegge.dk/Usenet_personligheder>
Bruger du den gratis spamfighther ser jeg kun dine indlæg *EN* gang.

---

Kim Larsen (a) skrev:
> "Kevin Borbye Edelvang" <virker@ikke.invalid> skrev i en meddelelse
> news:452dfb11$0$49204$14726298@news.sunsite.dk...
> > Anders Wegge Jakobsen wrote:
> >
> >> RPL [Straffeloven, red.]:
> >>
> >> § 118 a. De i §§ 111-115 og 118 omhandlede forbrydelser er i alle
> >> tilfælde genstand for offentlig påtale, der sker efter
> >> justitsministerens påbud.
> >>
> >> GRL:
> >>
> >> § 62. Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen. Regler
> >> herom fastsættes ved lov.
> >
> > Codexx har allerede svaret så glimrende. Men yderligere må det også
> > anføres, at der ville være rigtig, rigtig mange paragraffer i dansk ret,
> > der stred mod Grundlovens § 62, såfremt alt, hvad der havde med rettens
> > pleje at gøre ikke måtte røre ved forvaltningen.
> >
> > Det er indlysende for enhver, der tænker sig om, at der tales om
> > domfældelsesprocessen.
>
> Og du kan slet ikke forestille dig at det påvirker domfældelsesprocessen det
> mindste at selve justitsministeren har anlagt den sag man skal tage stilling
> til ? - slet ikke det mindste ? I så fald finder jeg dig overordentlig
> naiv.

Prøv nu at forstå at det i princippet ALTID er Justitsministeren der
fungerer som offentlig anklager, hun har blot valgt at ansætte
personer til at tage sig af det praktiske, men hun er stadig chef for
hele anklagemyndigheden.

> Det er i øvrigt mig som har startet denne diskussion i dk.politik. Jeg
> finder den praksis at selve justitsministeren anlægger en sag for en domstol
> som særdeles problematisk og i strid med grundlovens krav om klar
> adskillelse i forhold til magtens tre-deling, noget som man indførte i
> grundloven for at beskytte borgeren i en vis grad mod statsmagten og som man
> efterfølgende har gjort alt fra statsmagtens side for at tilsidesætte IMHO.

Det burde være klart for enhver, at det ikke er i strid med GRL § 3
at Justitsministeren anlægger sag ved domstolene. Justitsministeren er
en del af den udøvende magt. Der kan være personsammenfald, så hun
også er en del af den lovgivende magt, på samme måde som en dommer
også kan være medlem af Folketinget, eller arbejder for den udøvende
magt, eller et medlem af Folketinget godt kan være ansat i den
udøvende magt. (GRL § 30: Valgbar til Folketinger er enhver...)

Justitsministeren bliver ikke en del af den dømmende magt, blot fordi
hun anlægger sag ved domstolene, lige så lidt som du eller jeg bliver
en del af den dømmende magt, hvis vi sagsøger hinanden! Husk på §
64 "Dommerne har i deres kald alene at rette sig efter loven."
Dommerne må og skal altså ikke skele til hvem der anklager hvem. Du
kan for min skyld godt påstå at dommerne er uretfærdige og iøvrigt
dømmer efter deres personlige politiske overbevisning, men det har
INTET med STRFL §118 a og magtens tredeling at gøre.

Jeg savner stadig argumenter for at GRL § 3 er overtrådt i § 118 a ,
herunder hvorfor du mener Justitsministeren bliver en del af den
dømmende magt, blot hun lægger sag an.

Citat, Dansk forfatningsret, Henrik Zahle, bind 2, side 73-74:

"I almindelighed er forbrydelser underlagt offentlig påtale - de
efterforskes af politiet og påtales ved domstolene af den offentlige
anklgaemyndighed (politimestre, statsadvokater, rigsadvokat).
Straffesager er derfor som regel sager mellem en offentlig myndighed,
nemlig ankagemyndigheden, og den private, som er tiltalt."

/Bacher

---

Codexx wrote:

> Der kan være personsammenfald, så hun
> også er en del af den lovgivende magt, på samme måde som en dommer
> også kan være medlem af Folketinget,

Nej, den går nu ikke. Men det er ikke p.g.a. Grundloven.

I hvert fald må dommerjobbet forlades fuldstændig i den tid, vedkommende
sidder i Folketinget.

En dommer må faktisk ikke engang beklæde en professorstol på Universitetet.

Mvh
Kevin Borbye Edelvang

---

Kevin Borbye Edelvang skrev:
> Codexx wrote:
>
> > Der kan være personsammenfald, så hun
> > også er en del af den lovgivende magt, på samme måde som en dommer
> > også kan være medlem af Folketinget,
>
> Nej, den går nu ikke. Men det er ikke p.g.a. Grundloven.
>
> I hvert fald må dommerjobbet forlades fuldstændig i den tid, vedkommende
> sidder i Folketinget.

Jeg skal ikke kunne sige om der har udviklet sig en sædvane som siger
dette, men ifølge Grundloven er det faktisk tilladt!

Iøvrigt kan "Kim larsen a" glæde sig over han ikke lever i
begyndelsen af det 20. århundrede, for før Retsplejeloven i 1916 var
byfogeden udenfor kbh. både underdommer og politimester.

/Bacher