---

Jeg har haft flere diskussioner med et lokalhistorisk arkiv vedrørende
deres påståede ophavsret til afleverede materialer, især fotografier. De
insisterer på, at besøgende ikke må affotografere billeder med
digitalkamera, hvilket er tilladt på Rigsarkivet og andre statslige
arkiver, og man kan i det hele taget kun få kopier ved at købe en dyr
affotografering, som arkivet lader foretage. Disse kopier må ikke gengives,
hverken på en hjemmeside eller i trykte publikationer uden samtykke fra den
der har afleveret materialet.

Enkelte afleveringer ar klausulerede, men langt den overvejende del er
givet uden videre og der skrives blot en kvittering til vekommende på det
han har afleveret. Donor bliver således overhovedet ikke bekendtgjort med
eventuelle rettigheder og skal heller ikke tage stilling til andet, end om
materialet skal klausuleres eller ikke.

Jeg vælger at tolke hovedparten af donorernes hensigt som et ønske om at
tingene bliver bevaret og at det gerne må bruges af interesserede.

Findes der lovgivning på området, eller hvad kan arkivet ellers henholde
deres restriktive politik til?
--
Venlig hilsen
Kurt Hansen

---

Kurt Hansen <kurt-snabela-towle-dk> writes:

> Jeg har haft flere diskussioner med et lokalhistorisk arkiv vedrørende
> deres påståede ophavsret til afleverede materialer, især fotografier. De
> insisterer på, at besøgende ikke må affotografere billeder med
> digitalkamera, hvilket er tilladt på Rigsarkivet og andre statslige
> arkiver, og man kan i det hele taget kun få kopier ved at købe en dyr
> affotografering, som arkivet lader foretage. Disse kopier må ikke gengives,
> hverken på en hjemmeside eller i trykte publikationer uden samtykke fra den
> der har afleveret materialet.

Arkivet har en OHL § 70-naborettighed til affotograferingerne. Ellers
er det noget pjat at tale om ophavsret (beskyttelsestiden er vel
oftest udløbet og ellers indebærer udlevering af et værkseksemplar (i
hvert fald af et tidligere udgivet værk) i sig selv ingen yderligere
overdragelse af ophavsrettigheder), derimod har arkiver jo ret til at
begrænse adgangen til arkivalierne på den måde som arkivet finder mest
hensigtsmæssigt (med mindre andet følger af arkivloven, under
forudsætning at arkivet er omfattet af loven) vel omtrent på samme måde
som du kan begrænse publikums adgang til din bogreol.

---

On 02 Oct 2006 15:39:28 +0300, O-V R:nen wrote:

> Kurt Hansen <kurt-snabela-towle-dk> writes:
>
>> Jeg har haft flere diskussioner med et lokalhistorisk arkiv vedrørende
>> deres påståede ophavsret til afleverede materialer, især fotografier. De
>> insisterer på, at besøgende ikke må affotografere billeder med
>> digitalkamera, hvilket er tilladt på Rigsarkivet og andre statslige
>> arkiver, og man kan i det hele taget kun få kopier ved at købe en dyr
>> affotografering, som arkivet lader foretage. Disse kopier må ikke gengives,
>> hverken på en hjemmeside eller i trykte publikationer uden samtykke fra den
>> der har afleveret materialet.
>
> Arkivet har en OHL § 70-naborettighed til affotograferingerne.

Hmmm, jeg kan ikke se at §70 indeholder begrebet "naborettighed". Når jeg,
som lægmand, læser teksten, snubler jeg straks over "Den, som fremstiller
et fotografisk billede (fotografen)". Det synes jeg er uklart, på trods af
parantesen. At fremstille er for mig det der sker i mørkekammeret eller på
fotolaboratoriet; fotografen tager eller skaber et billede og det er vel
dybest set det ophavsret er beregnet til at beskytte. Mekanisk
affotografering og kopiereng er vel et stykke arbejde på lige fod med at
køre ind på QuickPot og få skiftet lydpotten.

> Ellers
> er det noget pjat at tale om ophavsret (beskyttelsestiden er vel
> oftest udløbet og ellers indebærer udlevering af et værkseksemplar (i
> hvert fald af et tidligere udgivet værk) i sig selv ingen yderligere
> overdragelse af ophavsrettigheder), derimod har arkiver jo ret til at
> begrænse adgangen til arkivalierne på den måde som arkivet finder mest
> hensigtsmæssigt (med mindre andet følger af arkivloven, under
> forudsætning at arkivet er omfattet af loven) vel omtrent på samme måde
> som du kan begrænse publikums adgang til din bogreol.

Problemet er, at fleste ledere af lokalhistoriske arkiver er cand. mag.'er.
Sådanne har ofte et verdensfjernt syn på helt dagligdags praktiske ting.
For dem er det abstrakt at sætte sig ind i "sjælen" af "folkets" opfattelse
af hvad et arkivs eksistensberettigelse er. De tyr som regel til regler og
paragraffer i stedet for at stikke en finger i jorden. Bortset fra helt
fornuftige forholdsregler af preserveringshensyn, samt administrering af
klausuleret materiale og beskyttelse i henhold til persondataloven, mener
jeg at arkivets samlinger bør være åbne for alle (det er de jo også), samt
at spredning af kopier kun kan medvirke positivt til interessen og bidrage
til at øge opmærksomheden på, at "ting og sager" bør afleveres - ikke køres
på lossepladsen.

Nå, nu hidser jeg mig op igen. Den "politiske" side af sagen er vel strengt
taget off-topic her og mit ærinde var jo også at få klarlagt hvilke love og
bestemmelser arkivet kan henholde sig til i dets bestræbelser på at holde
samlingerne så lukkede som muligt.

Det lokalhistoriske arkiver blev oprettet i forbindelse med den store
kommunalreform i 1970. Mon ikke det hviler på en lov? Den kunne være
interessant at læse, for der må jo være en hensigts- eller formålsparagraf?
--
Venlig hilsen
Kurt Hansen

---

"Kurt Hansen" <kurt-snabela-towle-dk> skrev i en meddelelse
news:slzgydewvcik$.1kgr4oi01u5k7.dlg@40tude.net...
>
> Hmmm, jeg kan ikke se at §70 indeholder begrebet "naborettighed". Når jeg,
> som lægmand, læser teksten, snubler jeg straks over "Den, som fremstiller
> et fotografisk billede (fotografen)". Det synes jeg er uklart, på trods af
> parantesen. At fremstille er for mig det der sker i mørkekammeret eller på
> fotolaboratoriet; fotografen tager eller skaber et billede og det er vel
> dybest set det ophavsret er beregnet til at beskytte. Mekanisk
> affotografering og kopiereng er vel et stykke arbejde på lige fod med at
> køre ind på QuickPot og få skiftet lydpotten.

Fotografen må være den, som trykker på aparatets udløser, og dermed også har
komponeret billedet. Dermed er fotografiet fremstillet, selvom det endnu
ikke er fremkaldt. Fotolaboratoriet får ikke nogen del af ophavsretten,
selvom de leverer mørkekammerarbejdet. - Sådan forestiller jeg mig, at det
er.

/Steen

---

On Tue, 3 Oct 2006 07:30:48 +0200, Steen wrote:

> "Kurt Hansen" <kurt-snabela-towle-dk> skrev i en meddelelse
> news:slzgydewvcik$.1kgr4oi01u5k7.dlg@40tude.net...
>>
>> Hmmm, jeg kan ikke se at §70 indeholder begrebet "naborettighed". Når jeg,
>> som lægmand, læser teksten, snubler jeg straks over "Den, som fremstiller
>> et fotografisk billede (fotografen)". Det synes jeg er uklart, på trods af
>> parantesen. At fremstille er for mig det der sker i mørkekammeret eller på
>> fotolaboratoriet; fotografen tager eller skaber et billede og det er vel
>> dybest set det ophavsret er beregnet til at beskytte. Mekanisk
>> affotografering og kopiereng er vel et stykke arbejde på lige fod med at
>> køre ind på QuickPot og få skiftet lydpotten.
>
> Fotografen må være den, som trykker på aparatets udløser, og dermed også har
> komponeret billedet. Dermed er fotografiet fremstillet, selvom det endnu
> ikke er fremkaldt. Fotolaboratoriet får ikke nogen del af ophavsretten,
> selvom de leverer mørkekammerarbejdet. - Sådan forestiller jeg mig, at det
> er.

Præcist min pointe. Derfor mener jeg også arkivet er på vildspor, når de -
for at tillade kopiering og brug af billeder - hævder, at det ikke kan lade
sig gøre, før man har fået *donors* tilladelse. Donor er vel i en del
tilfælde i familie med den afdøde, hvor materialet typisk satmmer fra og af
disse tilfælde kan det jo tænkes, at afdøde selv er fotofraf, så eet eller
andet sted - langt ud - *kan* der, i lovens forstand, være en ophavsret at
vare tage, men jeg finder det utilstedeligt at arkivet (måske af den
grund?) lægger så stramme bånd på forvaltningen.

Jeg skal igang med at opbygge en hjemmeside om et landsbysamfund og vil
naturligvis gerne krydre den med så mange billeder som muligt. Jeg kan bare
ikke få lov til at kopiere "frit" og hvis jeg skal betale 75 kr. pr. stk.
og hver gang have tilladelse af donor, kommer jeg jo ingen vegne.

Hvordan løse denne gordiske/juridiske knude? Hvad skal min indgangsvinkel
være, hvis jeg skal argumentere imode arkivets politik?

Jeg er stadig af den opfattelse, at donorerne aldrig har tænkt den tanke,
at arkivet skulle våge over materialerne på den måde. Bortset fra de
tilfælde, hvor donor har ønsket at pålægge klausuler, er jeg *helt* sikker
på, at ingen kan have noget imod at billederne bliver kopieret af andre til
brug for f.eks. slægtsforskning oh lokalhistorie.
--
Venlig hilsen
Kurt Hansen

---

Kurt Hansen wrote:

---snip---

> Jeg skal igang med at opbygge en hjemmeside om et landsbysamfund og vil
> naturligvis gerne krydre den med så mange billeder som muligt. Jeg kan bare
> ikke få lov til at kopiere "frit" og hvis jeg skal betale 75 kr. pr. stk.
> og hver gang have tilladelse af donor, kommer jeg jo ingen vegne.

Livet som redaktør er hårdt og beskidt. Kom over det!

Alle andre publikationer, der bruger materiale, de ikke selv har
ophavsretten til, er i den samme situation. Det er sk... besværligt - og
det er den eneste vej frem hvis man vil undgå at blive trukket i retten
ustandseligt.
--

Jens F

---

On Tue, 03 Oct 2006 09:23:09 +0200, Jens F wrote:

> Kurt Hansen wrote:
>
> ---snip---
>
>> Jeg skal igang med at opbygge en hjemmeside om et landsbysamfund og vil
>> naturligvis gerne krydre den med så mange billeder som muligt. Jeg kan bare
>> ikke få lov til at kopiere "frit" og hvis jeg skal betale 75 kr. pr. stk.
>> og hver gang have tilladelse af donor, kommer jeg jo ingen vegne.
>
> Livet som redaktør er hårdt og beskidt. Kom over det!
>
> Alle andre publikationer, der bruger materiale, de ikke selv har
> ophavsretten til, er i den samme situation. Det er sk... besværligt - og
> det er den eneste vej frem hvis man vil undgå at blive trukket i retten
> ustandseligt.

Du har naturligvis ret i dine principielle betragtninger, men du missede -
bevidst eller ubevidst - pointen. Der er overhovedet ingen kommercielle
interesser i dette. Arkivet er en offentlig institution og brugerne,
herunder jeg, er privatpersoner.

Hvis man ønsker at købe en affotografering af et fotografi, er det jo klart
at arkivet skal have sine omkostninger til dette dækket ind. Problemet er,
at de insisterer på, at denne kopieringsform er den eneste de vil acceptere
og at de endda knytter betingelser til brugen af kopien.

Jeg kan ikke, med min bedste vilje, se hvad der skulle være galt i, at jeg
affotograferer billederne med mit digitalkamera. Brug af digitalkamera er
tilladt inden for Statens Arkiver og mange andre steder (uden brug af
flash), så hvorfor ikke på dette egnsarkiv? På grund af ophavsret, hævder
lederen.
--
Venlig hilsen
Kurt Hansen

---

Kurt Hansen wrote:
> On Tue, 03 Oct 2006 09:23:09 +0200, Jens F wrote:
>
>
>>Kurt Hansen wrote:
>>
>>---snip---
>>
>>
>>>Jeg skal igang med at opbygge en hjemmeside om et landsbysamfund og vil
>>>naturligvis gerne krydre den med så mange billeder som muligt. Jeg kan bare
>>>ikke få lov til at kopiere "frit" og hvis jeg skal betale 75 kr. pr. stk.
>>>og hver gang have tilladelse af donor, kommer jeg jo ingen vegne.
>>
>>Livet som redaktør er hårdt og beskidt. Kom over det!
>>
>>Alle andre publikationer, der bruger materiale, de ikke selv har
>>ophavsretten til, er i den samme situation. Det er sk... besværligt - og
>>det er den eneste vej frem hvis man vil undgå at blive trukket i retten
>>ustandseligt.
>
>
> Du har naturligvis ret i dine principielle betragtninger, men du missede -
> bevidst eller ubevidst - pointen. Der er overhovedet ingen kommercielle
> interesser i dette. Arkivet er en offentlig institution og brugerne,
> herunder jeg, er privatpersoner.

Om din hjemmeside er kommerciel eller ej har ingen ophavsretsmæssig
betydning. Vil du offentliggøre et billede skal du have styr på, hvem
der har rettighederne og evt. have tilladelse.

> Hvis man ønsker at købe en affotografering af et fotografi, er det jo klart
> at arkivet skal have sine omkostninger til dette dækket ind. Problemet er,
> at de insisterer på, at denne kopieringsform er den eneste de vil acceptere
> og at de endda knytter betingelser til brugen af kopien.
>
> Jeg kan ikke, med min bedste vilje, se hvad der skulle være galt i, at jeg
> affotograferer billederne med mit digitalkamera. Brug af digitalkamera er
> tilladt inden for Statens Arkiver og mange andre steder (uden brug af
> flash), så hvorfor ikke på dette egnsarkiv? På grund af ophavsret, hævder
> lederen.

På et lokalhistorisk arkiv befinder du dig på "et ikke frit tilgængeligt
område", hvor du ikke uden videre har ret til at fotografere. Man kan
synes at det er strengt, uretfærdigt og udemokratisk. Men det er dem,
der driver arkivet, der bestemmer.

Hvis du skal opnå at overbevise lederen om berettigelsen i din
anmodning, skal du løfte byrden at vise, at der ikke er nogen
ophavsretlige problemer. Det kræver, at du sporer hvert enkelt billede
tilbage til ophavsmanden og afgør om ophavsretten består.

Jeg kan ikke se nogen genveje her
--

Jens F

---

> Jeg skal igang med at opbygge en hjemmeside om et landsbysamfund og vil
> naturligvis gerne krydre den med så mange billeder som muligt. Jeg kan
> bare
> ikke få lov til at kopiere "frit" og hvis jeg skal betale 75 kr. pr. stk.
> og hver gang have tilladelse af donor, kommer jeg jo ingen vegne.
>
> Hvordan løse denne gordiske/juridiske knude? Hvad skal min indgangsvinkel
> være, hvis jeg skal argumentere imode arkivets politik?
>
> Venlig hilsen
> Kurt Hansen


Har du prøvet at overbevise arkicvets leder om at det det vil være et aktiv
for foreningen, at have mulighed for at linke til en god og gennemarbejdet
beskrivelse af et lokalsamfund inden for arkivets område?

Jeg har ofte fået lov til at scanne billeder og tekster på lokalarkiver,
selvfølgelig mod at referere til kilden og på betingelse af at arkivaren
godkendte mit brug af materialet.

Du må naturligvis ikke bruge klausuleret materiale eller materiale der er
beskyttet af de forskellige tidsgrænser.

Hilsen Aksel

---

"Aksel" <akseljDELETETHIS@pcwelt-premium.de> skrev i en meddelelse
news:4522a429$0$826$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Har du prøvet at overbevise arkicvets leder om at det det vil være et
> aktiv for foreningen, at have mulighed for at linke til en god og
> gennemarbejdet beskrivelse af et lokalsamfund inden for arkivets område?

Sådan ville jeg også gribe sagen an.

I de år hvor jeg sad som journalist i Fredericia, hvade vi da et fremragende
samarbejde med lokalhistorisk arkiv - de var altid glade og YDERST
hjælpsomme, når vi kontaktede dem med forespørgsler på billeder fra
forskellige begivenheder. Jeg husker især da jeg skulle lave en miniserie om
60-året for befrielsen... da skulle jeg jo bruge en række billeder fra
befrielsesdagene. Jeg blev inviteret på arkivet, hvor en af de frivillige
tog imod mig, og vi fik et par timer til at gå med at rode i alt fra kasser
med fotos, der endnu ikke var indscannet til mikrofilm, avisklip osv.... det
var faktisk meget fascinerende.

Det eneste, vi (dvs. avisen) skulle yde til gengæld var TYDELIG
kildeangivelse på de fotos, vi benyttede, for som af arkivets ansatte netop
sagde "jo mere reklame vi får for arkivets arbejde, jo mere bevidste bliver
folk om at huske at gemme gamle billeder mv til os fremfor at smide dem
væk".

Jeg ville nok også prøve den diplomatiske løsning fremfor at forsøge at
dunke dem i hovedet med diverse love.


--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk

---

Kurt Hansen <kurt-snabela-towle-dk> writes:
> On 02 Oct 2006 15:39:28 +0300, O-V R:nen wrote:
> > Kurt Hansen <kurt-snabela-towle-dk> writes:

> >> Jeg har haft flere diskussioner med et lokalhistorisk arkiv vedrørende
> >> deres påståede ophavsret til afleverede materialer, især fotografier. De
> >> insisterer på, at besøgende ikke må affotografere billeder med
> >> digitalkamera, hvilket er tilladt på Rigsarkivet og andre statslige
> >> arkiver, og man kan i det hele taget kun få kopier ved at købe en dyr
> >> affotografering, som arkivet lader foretage. Disse kopier må ikke gengives,
> >> hverken på en hjemmeside eller i trykte publikationer uden samtykke fra den
> >> der har afleveret materialet.

> > Arkivet har en OHL § 70-naborettighed til affotograferingerne.

> Hmmm, jeg kan ikke se at §70 indeholder begrebet "naborettighed".

Det står som overskriften til kapitel 5 som "Andre rettigheder", men
ophavsretlige naborettigheder er et etableret begreb.

> Når jeg,
> som lægmand, læser teksten, snubler jeg straks over "Den, som fremstiller
> et fotografisk billede (fotografen)". Det synes jeg er uklart, på trods af
> parantesen. At fremstille er for mig det der sker i mørkekammeret eller på
> fotolaboratoriet; fotografen tager eller skaber et billede og det er vel
> dybest set det ophavsret er beregnet til at beskytte. Mekanisk
> affotografering og kopiereng er vel et stykke arbejde på lige fod med at
> køre ind på QuickPot og få skiftet lydpotten.

Desuagtet gælder OHL 70 § for såvel rent mekanisk som kunstnerisk
fotografering, det senere kan derudover også være omfattet af den
egentlige ophavsret.