Lise Gerd Pedersen skrev:
> "Christian Madsen" <svar@venligst.her> skrev i en meddelelse
> news:mn.0c1c7d68417e5b00.54799@venligst.her...
>> xxxfoo@gmail.com skrev:
>>> Christian Madsen wrote:
>>>
>>> [klip]
>>>
>>> Spørgsmål:
>>> Martin dør d. 30-7-2006 efter 30 års ægteskab med Hanne.
>>> Martin har et særbarn, Søren, og et fællesbarn med Hanne, Peter.
>>> Martin og Hanne ejer intet udover deres villa som har en friværdi på
>>> 250.000 kr.
>>>
>>> Det svar der angives som det korrekte:
>>> b) Hanne arver 75.000 kr. S og P arver hver 25.000 kr.
>>>
>>> Martins boslod efter skifte: 125.000
>>>
>>> Hustru arver 1/3 af 125.000
>>> Livsarvingerne Søren og Peter dele den sidste 2/3 dvs. 1/3 af 125.000
>>> til hver. Jeg kan ikke umiddelbart får disse brøker til passe med de
>>> foreslåede arvebeløb.
>>
>> Hej,
>>
>> Det er fordi, at du har glemt AL § 7b, stk. 2.
>> Dette er den såkaldte 150.000 kr's regel (i år 200.000 kr.).
>>
>> M og H har i alt 250.000 kr., lodderne i boet bliver derfor 125.000 til
>> hver.
>>
>> Der falder altså 125.000 kr. i arv efter M, som så skal deles med 1 / 3
>> til hver (41.666 kr.). H har dog altid ret til, at få minimum 200.000 kr.
>> (inkl. hendes boslod, arv, særeje osv.).
>>
>> H får altså sit boslod på 125.000 kr., + hendes legale arv +
>> suppleringsarv, således at hun i alt har 200.000 kr.
>> Hun arver altså 75.000 kr. i alt, således at hun samlet har 200.000 kr.
>>
>> Der er 50.000 kr. til deling mellem S og P, som hver arver 25.000 kr.
>>
>> -- Mvh. Stud.Jur Christian Madsen
>> PS: Da jeg kun er stud.jur, kan jeg ikke garantere rigtigheden af dette
>> indlæg.
>>
>>
>
> Hej
>
> Selv om tråden efterhånden er lidt gammel, har jeg et par spørgsmål til
> denne regel om ægtefælleudlæg:
> -----------------------------------------------------------------
> § 7 b. Er boet af ringe værdi, kan den efterlevende ægtefælle udtage bohave,
> arbejdsredskaber og andet løsøre, i det omfang det skønnes nødvendigt, for
> at den efterlevende kan opretholde hjemmet eller sit erhverv, selv om der
> derved vil tilfalde den efterlevende mere end dennes bos- og arvelod.
> Stk. 2. Den efterlevende ægtefælle har altid ret til af boet at udtage
> så meget, at værdien heraf sammenlagt med den efterlevendes bos- og arvelod
> samt fuldstændige særeje udgør indtil 150.000 kr. Reglerne i § 7, stk. 2 og
> 3, finder tilsvarende anvendelse.
>
> (beløbet er i mellemtiden reguleret til 200.000)
> -----------------------------------------------------------------
>
> 1) Ifølge visse populære beskrivelser kunne man få det indtryk, at reglen
> kun er relevant, hvis boet har en samlet værdi under 200.000 kr. Paragraf 7b
> starter da også med ordene "Er boet af ringe værdi ...". Kan I bekræfte, at
> det ikke er boets værdi, men den efterlevendes økonomiske situation,
> der afgører, om reglen kan anvendes? (I quizzen er boets værdi jo større end
> 250.000 kr ... men det er måske kun Hannes boslod, der skal ligge inden for
> de 200.000?)
>
> 2) Såfremt der gælder fuldstændigt særeje, og den efterlevende har gæld, er
> efterlevende da berettiget til at gå ud af skiftet med 200.000 eller et
> beløb, der svarer til dennes gæld + 200.000?
>
> Mvh.
> Lise
Hej Lise,
Nu er det jo mig der har lavet quizzen, så jeg må hellere forsøge at
besvare dit spørgsmål.
AL § 7b, stk. 1., som starter med "Er boet af ringe værdi", har et
meget begrænset anvendelsesområde efter indsættelsen af AL § 7 b, stk.
2. Grunden til at stk. 1 stadig er der, er fordi at længstlevendes (LL)
særeje altid skal fradrages beløbet efter stk. 2 (mere om dette
senere), mens dette ikke er tilfældet med stk. 1. Dvs. at en mindre
båndlagt arv, ikke vil få indflydelse på retten til at udtage bohave.
Bestemmelsen kan også bruges til at udtage mere end hvad der er hjemlet
i AL § 7 b, stk. 2.
AL § 7b, stk. 2. giver en ægtefælle mulighed for (hvis dette er
muligt), altid samlet at have 200.000 kr. i særeje, boslod, og arv. Så
ja, det er helt klart den efterlevendes økonomiske situation der er det
afgørende. Efter du har delt boet, går du ind og kigger på hvad har, i
dette tilfælde H, i alt. (dvs. inkl. hendes eget særeje, boslod, og
arv). Hvis dette er under 200.000 kr., har hun ret til at angribe,
først friarven, og derefter andre arvingers tvangsarv, således at hun
samlet får 200.000 kr. Dette kaldes også suppleringsarven.
Det er dog værd at bemærke, at livsforsikringer og
forsøgertabserstatning ikke tæller med i dette beløb. (H kunne altså
have fået en livsforsikring på 500.000 kr., uden dette ville betyde
noget for hendes ret til suppleringsarv). Samtidig er det vigtigt at
huske, at hvis man har en gæld på 200.000 kr., og hvis arv, boslod osv.
udgør 300.000 kr., har man ikke ret til suppleringsarv, selvom man kun
"ender med" 100.000 kr. m.a.o. hvis boet er insolvent, sættes det
beregningsmæssigt til 0 kr., før man beregner mulighed for
suppleringsarv. Dette gælder også hvis H havde haft en fællesejegæld på
200.000 kr. og et særeje på 300.000 kr. I dette tilfælde ville H ikke
få suppleringsarv.
Jeg håber at dette besvarede dine spørgsmål?
--
Mvh. Stud.Jur Christian Madsen
PS: Da jeg kun er stud.jur, kan jeg ikke garantere rigtigheden af dette
indlæg.