---

Jeg vil henlede opmærksomheden på:

<http://ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=2006111170027&NL=1&Category=NAT
UR>

Jeg citerer fra artiklen, der er skrevet af Jens Ramskov, og som
indledes med at fortælle at der på torsdag offentliggøres en artikel i
Nature, og på fredag en artikel i Science {de er koordinerede}:

=
...

Et 38.000 år gammelt neandertal-fossil fra Vindija i Kroatien har gjort
det muligt at gennemføre en detaljeret analyse af neandertalernes
arvemateriale og derved blandt andet påvise, hvornår linjerne, der førte
til neandertalerne og homo sapiens, delte sig.

Metoden, der er anvendt, vil gøre det muligt inden for to år at kende
det fulde genom for neandertalerne.

....

Det er uhyre vanskeligt at gennemføre en detaljeret analyse af
ældgammelt arvemateriale, da gammelt DNA er nedbrudt i små stykker af
højst 100-200 basepar. Tidligere mente man rent faktisk, at opgaven var
umulig.

Svante Pääbo og de øvrige forskere fra Max-Planck Instituttet for
evolutionær antropologi i Leipzig har benyttet en teknik kaldet
pyrosekvensering, som er 100 gange mere effektiv end traditionelle
metoder.

Da pyrosekvensning begynder med at opdele materialet i mindre stykker,
er det ikke noget problem, at udgangsmaterialet består af korte
sekvenser. Til gengæld kræver metoden kendskab til det fulde genom for
en nært beslægtet organisme for at sætte genomet sammen. Svante Pääbo
brugte det menneskelige genom, på samme måde som elefantgenomet
tidligere er brugt ved bestemmelse af genomet for uddøde mammutter.

På denne måde har forskerne fundet frem til en million basepar i
neandertalernes DNA. Baseret herpå vurderer de, at vores og
neandertalernes DNA blev skilt for mellem 465.000 og 569.000 år siden -
med et bedste skøn på 516.000 år.

En gruppe ledet af Edward Rubin fra Lawrence Berkeley National
Laboratory, hvis artikel kommer i Science, brugte en anden metode til
analysere DNA med 65.350 basepar og kom frem til, at neandertalerne og
vi havde en fælles forfader for ca. 700.000 år siden, og at linjerne
delte sig for ca. 370.000 år siden.

Denne gruppe af forskere benyttede en såkaldt metagenomisk metode.
Forskellen mellem de to metoder kan kort forklares, at pyrosekvensering
finder frem til store dele af arvematerialet (genomet), mens
metagenomiske metoder er mere fokuserede. Begge metoder har derfor deres
berettelse, alt efter hvilke spørgsmål man ønsker at besvare.

Svante Pääbo og hans kolleger har taget hul på et omfattende toårigt
projekt, der skal finde det fulde neandertal-genom med ca. tre
milliarder basepar.
=

Ja, det lyder jo interessant.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk