---

Regerer pupillens sammentrækning på samlet lydmængde, som øjet modtager,
eller maksimum af lysindfald på de enkelte celler?
Et andet spørgsmål er om det kan passe af synscentret styrer
sammentrlkningen (det tyder manglende pupilreaktiojn ved hjerneskade jo på)
og at dette center ser på summen af lys i begge øjne, og vurderer
sammentrækning derefter. Jeg mener bestemt at kunne gøre "smerten" i øjnene,
ved stærkt lys, mindre ved at lukke det ene. Det andet øje får dog samme
lysmængde som før, men det generer ikke så meget. Det gælder uanset hvilket
øje jeg lukker.

Endelig.. for digitalkameraer kan man opleve såkald blooming ved stærkt lys.
Det betyder for et kamera at den opbyggede spænding i en enkelt sensor
lækker til nabosensorene, hvorved eksempelvis meget stærkt punktformigt blås
lys vil lække til rød og grøn-sensorene og videre til banoerne, hvorved man
får en hvid plamage. Er det noget der sker i øjet også, eller er det kun
indenfor elektronisk billedtagning? Hvad sker egentlig ved "gammeldags"
fortografering med en lysfølsom film? Hvis lyspunktet er godt fokuseret vil
det så stadig sprede sig til området udenfor hvor lyset direkte falder ind?

---

Jakob Nielsen skrev:

> og at dette center ser på summen af lys i begge øjne, og vurderer
> sammentrækning derefter.

Det gør det ikke. Hvis du stiller dig foran et spejl og lyser med
en lommelampe lige ind i det ene øje, vil kun det trække sig
sammen.

> Jeg mener bestemt at kunne gøre "smerten" i øjnene,
> ved stærkt lys, mindre ved at lukke det ene.

Hvis jeg har begge arme inde i et bål, kan jeg også reducere
smerten ved at trække den ene ud.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

---

>> Jeg mener bestemt at kunne gøre "smerten" i øjnene,
>> ved stærkt lys, mindre ved at lukke det ene.
>
> Hvis jeg har begge arme inde i et bål, kan jeg også reducere
> smerten ved at trække den ene ud.

Det må da komme an på en prøve. Sådan tror jeg ikke dine arme fungerer
Min pointe var, og er, at der er kraftigt solskin og jeg kan dårligt se
noget fordi begge øjne er knebet kraftigt sammen. Hvis jeg så lukker det
ene, så ser jeg faktisk fint nok med det andet. Det svarer til at det gør
ondt i dine hænder, som er i bålet, men hvis du så trækker den ene ud, så
gør det egentlig ikke ondt længere, og du kan fint holde den anden der inde.

---

Bertel Lund Hansen wrote:

>> og at dette center ser på summen af lys i begge øjne, og vurderer
>> sammentrækning derefter.
>
> Det gør det ikke. Hvis du stiller dig foran et spejl og lyser med en
> lommelampe lige ind i det ene øje, vil kun det trække sig sammen.

Det er nu ikke resultatet jeg fik da jeg lige prøvede efter. Når jeg
lyser ind i ét øje, så trækker pupillen sig sammen i begge øjne.

--
PeKaJe

VISTA: Viruses, Instability, Spyware, Trojans, and Adware.

---

Hej Peter

> Det er nu ikke resultatet jeg fik da jeg lige prøvede efter. Når jeg
> lyser ind i ét øje, så trækker pupillen sig sammen i begge øjne.

Det er nu ellers ikke unormalt at soldater, søfolk, astronomer og
andet godfolk snyder sig til et hurtigt nattesyn ved at gå med
klap for det ene øje.

--
Mvh Max

---

Max wrote:

>> Det er nu ikke resultatet jeg fik da jeg lige prøvede efter. Når jeg
>> lyser ind i ét øje, så trækker pupillen sig sammen i begge øjne.
>
> Det er nu ellers ikke unormalt at soldater, søfolk, astronomer og
> andet godfolk snyder sig til et hurtigt nattesyn ved at gå med klap
> for det ene øje.

Nattesyn er jo også et helt andet fænomen end pupil-sammentrækning.

--
PeKaJe

My other computer is your XP box.

---

Hej Peter

> Nattesyn er jo også et helt andet fænomen end pupil-sammentrækning.

Ja, men den består af to dele, den kemiske og den mekaniske, så en stor
pupil åbning er gavnlig for nattesynet.

--
Mvh Max

---

Max wrote:

>> Nattesyn er jo også et helt andet fænomen end pupil-sammentrækning.
>
> Ja, men den består af to dele, den kemiske og den mekaniske, så en
> stor pupil åbning er gavnlig for nattesynet.

Ja, men den mekaniske del er en muskelbevægelse der sker næsten
øjeblikkeligt, hvorimod den kemiske del er en proces der tager timer at
opbygge, men kun minimale mængder lys at ødelægge. Øjeklappen er til
for at den kemiske del af nattesynet er velopbygget når den skal bruges.
Var det ikke en idé rent faktisk at prøve om belysning at et øje
medfører pupil-bevægelse i det andet, i stedet for at teoretisere over
problemet?

Se evt. også: http://en.wikipedia.org/wiki/Pupillary_reflex

--
PeKaJe
Sit back and watch the messages. This is actually more important than one
might think as there is a bug in GNU Mach whereby hitting a key during the
boot process causes the kernel to panic -- GNU Hurd Installation Guide

---

Hej Peter

> bruges. Var det ikke en idé rent faktisk at prøve om belysning at et
> øje medfører pupil-bevægelse i det andet, i stedet for at teoretisere
> over problemet?

Hvorfor teste når man tror man ved hvordan tingene hænger sammen,
det er så nu gået op for mig at jeg i mange år åbenbart har været
fejlinformeret, så jeg takker for din indsats med belæring.

--
Mvh Max

---

Max wrote:

>> bruges. Var det ikke en idé rent faktisk at prøve om belysning at et
>> øje medfører pupil-bevægelse i det andet, i stedet for at teoretisere
>> over problemet?
>
> Hvorfor teste når man tror man ved hvordan tingene hænger sammen,

Hmm, godt spørgsmål, det kommer nok an på ens indgangsvinkel. Jeg
mindes at have udført eksperimentet for en del år siden, men da jeg
læste denne tråd gik jeg alligevel hen til spejlet med min cykellygte,
for lige at sikre mig at jeg ikke huskede forkert.

> det er så nu gået op for mig at jeg i mange år åbenbart har været
> fejlinformeret, så jeg takker for din indsats med belæring.

Fair nok.

--
PeKaJe

"No OS is immune to stupidity, but at least in Linux you have to
actually make an effort to be stupid." -- Philip Callan in COLA

---

>Jakob Nielsen skrev:
>
>> og at dette center ser på summen af lys i begge øjne, og vurderer
>> sammentrækning derefter.

Bertel Lund Hansen:

>Det gør det ikke. Hvis du stiller dig foran et spejl og lyser med
>en lommelampe lige ind i det ene øje, vil kun det trække sig
>sammen.

Det må være noget, du har gættet dig til i stedet for at udføre
forsøget. Pupillerne er (hos de fleste) lige store og begge trækker
sig sammen, når man lyser i det ene øje - hos en normal person.

Mvh

Niels Foldager

---

Jakob Nielsen:

>Regerer pupillens sammentrækning på samlet lydmængde, som øjet modtager,
>eller maksimum af lysindfald på de enkelte celler?

( lySmængde

Pupillerne reagerer i princippet på den samlede lysmængde i
synsfeltet, omend lysfølsomheden ikke er den samme på hele nethinden.

>Et andet spørgsmål er om det kan passe af synscentret styrer
>sammentrlkningen (det tyder manglende pupilreaktiojn ved hjerneskade jo på)
>og at dette center ser på summen af lys i begge øjne, og vurderer
>sammentrækning derefter. Jeg mener bestemt at kunne gøre "smerten" i øjnene,
>ved stærkt lys, mindre ved at lukke det ene. Det andet øje får dog samme
>lysmængde som før, men det generer ikke så meget. Det gælder uanset hvilket
>øje jeg lukker.

Det er ikke klart for mig, hvad du egentlig spørger om her.

Synscenteret, hvor synsindtrykkene samles, sidder på storhjernens
bagre pol ("omme i baghovedet"). På vejen fra nethinden til
synscenteret er der flere relæstationer. Faktisk allerede i selve
nethinden. Pupillernes lysrefleks styres ikke fra synscenteret, men
fra kerner beliggende i hjernestammen.

Her er der også overkrydsninger, så begge pupiller reagerer. Hvis der
ikke var det, ville man se, at en lokal lysplet i højre øjes højre
synsfelt gav sammentrækning af venstres øjes pupil, mens en lokal
lysplet i højre øjes venstre synsfelt ville give sammentrækning af
højre øjes pupil. Og omvendt for venstre øje.

Hjerneskader kan give mange forskellige udfald eller manglende udfald
af pupilreaktionen alt efter skadens nøjagtige lokalisation.

Det med "smerten" i øjnene er for uklart til at svare på.
Pupil-reaktionen bliver mindre, hvis det ene øje lukkes. Indtrykket af
ubehagelig blænding ligeså.

>Endelig.. for digitalkameraer kan man opleve såkald blooming ved stærkt lys.
>Det betyder for et kamera at den opbyggede spænding i en enkelt sensor
>lækker til nabosensorene, hvorved eksempelvis meget stærkt punktformigt blås
>lys vil lække til rød og grøn-sensorene og videre til banoerne, hvorved man
>får en hvid plamage. Er det noget der sker i øjet også, eller er det kun
>indenfor elektronisk billedtagning?

Det er kun indenfor CCD-teknologien. Men lokale dele af nethinden kan
naturligvis mættes med lys.

> Hvad sker egentlig ved "gammeldags"
> fortografering med en lysfølsom film? Hvis lyspunktet er godt fokuseret vil
> det så stadig sprede sig til området udenfor hvor lyset direkte falder ind?

Nej. Sølvnitratkornene skal rammes af fotoner for at reagere. Der er
ikke som på CCD-chippen en brønd af elektroner, der kan flyde over.
Når en punktformig lyskilde alligevel bliver større og evt. får
stråler ved overeksponering, skyldes det vildfarne fotoner ("spredt
lys") i det optiske system, som ikke kunne ses ved mindre eksponering.
Strålerne ud fra en punktformig lyskilde er reflekser fra
blænde-lamellerne eller diffraktionsmønstre fra genstande i lysvejen
(f.eks. i et Newton-teleskop fra de stivere, der holder
sekundærspejlet).


Venlig hilsen

Niels Foldager