---

I mængdelæren opererer man med begrebet nulmægden symboliseret med tegnet Ø.
Jeg har lidt problemer med dette begreb. Der er maaske en venlig sjæl, der
kan klare dem?

Man viser at der kun findes een nulmængde. Det er klart mængden af røde
køer ikke er lig med mængden af hele tal, saa længe mængderne ikke er tomme.
Derfor har jeg svært ved at forstaa at nulmængden af røde køer ikke er
forskellig fra nulmængden af hele tal. Det er ulogisk for mig at de to
nulmængder er identiske. Er der tale om en (daarlig) konvention?

Aage

---

> Man viser at der kun findes een nulmængde. Det er klart mængden af røde
> køer ikke er lig med mængden af hele tal, saa længe mængderne ikke er
> tomme.
> Derfor har jeg svært ved at forstaa at nulmængden af røde køer ikke er
> forskellig fra nulmængden af hele tal. Det er ulogisk for mig at de to
> nulmængder er identiske. Er der tale om en (daarlig) konvention?

Et tomt rum som ikke har nogle røde køer i sig kan være identisk med et tomt
rum uden nogle hele tal i sig. Hvordan skulle du kunne skelne mellem de to?
Et rum med en rød ko kan derimod sagtens skelnes fra et rum med et helt tal.
Nu er rum-analogien måske ikke det bedste, men det burde virke til dette
eksempel.

---

"Jakob Nielsen"
..
> Et tomt rum som ikke har nogle røde køer i sig kan være identisk med et
> tomt rum uden nogle hele tal i sig. Hvordan skulle du kunne skelne mellem
> de to? Et rum med en rød ko kan derimod sagtens skelnes fra et rum med et
> helt tal.
> Nu er rum-analogien måske ikke det bedste, men det burde virke til dette
> eksempel.

Jeg kan sagtens skelne mellem en tom kostald og en tom pengekasse og mener
at det er praktisk. Hvis man ikke skelner, kunne det give anledning til
misforstaaelser. Hvis man siger at kostalden er tom, mener man ikke
automatisk at pengekassen er tom.

Aage

---

> Jeg kan sagtens skelne mellem en tom kostald og en tom pengekasse

Ved at omtale en mængde som kostal eller pengekasse, så binder du selv
mængden til et specifikt indehold. Se mængden som en generel container. Så
kan du se at en container der ikke indeholder køer og en container der ikke
indeholder penge er identiske.

> og mener at det er praktisk. Hvis man ikke skelner, kunne det give
> anledning til misforstaaelser. Hvis man siger at kostalden er tom, mener
> man ikke automatisk at pengekassen er tom.

Hvad er forskellen på et hul i jorden som ikke indeholder beton og et hul i
jorden som ikke indeholder vand?

---

"Aage Andersen" <aaa(REMOVE)@email.dk> writes:

> Jeg kan sagtens skelne mellem en tom kostald og en tom pengekasse og mener
> at det er praktisk. Hvis man ikke skelner, kunne det give anledning til
> misforstaaelser. Hvis man siger at kostalden er tom, mener man ikke
> automatisk at pengekassen er tom.

Hvis jeg forstår det rigtigt, er problematikken at du ikke mener at
man kan se bort fra mængdens "enhed" når man sammenligner tomme
mængder.

<tågesnak>
Spørgsmålet er så om enheden sidder på elementerne eller på mængden.
Sidder den på elementerne, er den tomme mængde jo typeløs
</tågesnak>

--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

Aage Andersen <aaa(REMOVE)@email.dk> wrote:

> Jeg kan sagtens skelne mellem en tom kostald og en tom pengekasse og mener
> at det er praktisk. Hvis man ikke skelner, kunne det give anledning til
> misforstaaelser. Hvis man siger at kostalden er tom, mener man ikke
> automatisk at pengekassen er tom.

Næh, men så er du gået en tand videre. Du taler om mængdevariable der er
knyttet til en mængdetype, som i pascal kunne være:

kostalde = {...opremsning...}
pengekasser = {...opremsning...}

Du ville her kunne sige at der er forskel på disse variable:

var k: kostalde; p: pengekasser;

begin
k:= {}; p:= {};
end.

Og så hævde at k og p alligevel er forskellige.

Og jeg ved godt at braces i pascal bruges til kommentarer - men i
mængdelæren bruges de bare som angivet ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

Aage Andersen skrev:
> I mængdelæren opererer man med begrebet nulmægden symboliseret med tegnet Ø.

Pas på. Symbolet Ø står for den tomme mængde. Begrebet nulmængde er i
analyse en mængde med mål 0 - og dem findes der mange af.

> Jeg har lidt problemer med dette begreb. Der er maaske en venlig sjæl, der
> kan klare dem?

> Man viser at der kun findes een nulmængde.

Hvilke aksiomer arbejder du med?


--
Jens Axel Søgaard

---

Jens Axel Søgaard wrote:
> Aage Andersen skrev:
>> I mængdelæren opererer man med begrebet nulmægden symboliseret med
>> tegnet Ø.
>
> Pas på. Symbolet Ø står for den tomme mængde. Begrebet nulmængde er i
> analyse en mængde med mål 0 - og dem findes der mange af.

Og de (nulmængderne i analyse) er ikke nødvendigvis tomme. Faktisk kan de
være overordentlig store.

--
Regards,
Kristian Damm Jensen
"This isn't Jeopardy. Answer below the question."

---

"Jens Axel Søgaard" <usenet@soegaard.net> skrev i en meddelelse
news:4534c53a$0$849$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Aage Andersen skrev:
>> I mængdelæren opererer man med begrebet nulmægden symboliseret med tegnet
>> Ø.
>
> Pas på. Symbolet Ø står for den tomme mængde. Begrebet nulmængde er i
> analyse en mængde med mål 0 - og dem findes der mange af.

Tak for advarslen. Heldigvis ser det ud til at alle har forstaaet at det jeg
ønsker at diskutere er den tomme mængde. Saa overskriften skulle være "den
tomme mængde". Det viser saa hvor vaklende mine begreber er. De indlæg jeg
ser, har helt sikkert bidraget til at rette op paa det.

Aage

---

---

"Spamloes" <paa@usenet.dk> skrev i en meddelelse
news:Pine.LNX.4.61.0610171412590.20401@tyr.diku.dk...
> On Tue, 17 Oct 2006, Aage Andersen wrote:
>
>> I mængdelæren opererer man med begrebet nulmægden symboliseret med tegnet
>> Ø.
>> Jeg har lidt problemer med dette begreb. Der er maaske en venlig sjæl,
>> der
>> kan klare dem?
>>
>> Man viser at der kun findes een nulmængde. Det er klart mængden af røde
>> køer ikke er lig med mængden af hele tal, saa længe mængderne ikke er
>> tomme.
>> Derfor har jeg svært ved at forstaa at nulmængden af røde køer ikke er
>> forskellig fra nulmængden af hele tal. Det er ulogisk for mig at de to
>> nulmængder er identiske. Er der tale om en (daarlig) konvention?
>
> For det første: Som påpeget taler du ikke om nulmængder (bemærk flertal),
> som er mængder med mål nul, men om den tomme mængde.
>
> Forklaringen her er som følger: En mængde er udelukkende defineret ved de
> elementer, den indeholder. Hvis den ikke indeholder noget, er det den
> tomme mængde. Det giver altså ikke mening at sige "den tomme mængde af
> røde køer" eller "den tomme mængde af hele tal", for den tomme mængde
> indeholder per definition ikke røde køer, hele tal eller noget som helst
> andet. Den er tom.
>
> Er der noget i dette, som ikke er umiddelbart til at forstå?

Der er altsaa tale om en definition. Men er det nu sikkert at det ikke giver
anledning til problemer ikke at skelne mellem forskellige nulmængder?
Kan man vise at det ikke fører til en modstrid?

Aage


Aage

---

Aage Andersen skrev:

> Der er altsaa tale om en definition. Men er det nu sikkert at det ikke giver
> anledning til problemer ikke at skelne mellem forskellige nulmængder?
> Kan man vise at det ikke fører til en modstrid?

Hvilke aksiomer bruger du?

--
Jens Axel Søgaard

---

"Jens Axel Søgaard"
> Aage Andersen skrev:
>
>> Der er altsaa tale om en definition. Men er det nu sikkert at det ikke
>> giver anledning til problemer ikke at skelne mellem forskellige
>> nulmængder?
>> Kan man vise at det ikke fører til en modstrid?
>
> Hvilke aksiomer bruger du?

Jeg forsøger at læse i "Introdoc. Real Analysis" af Kolmogrov & Fomin, der
karakteriserer deres fremstilling som værende naiv og intuitiv. Det er nok
ogsaa en god karakteristik af mig.

Findes der aksiomsystemer hvor man skelner mellem forskellige nulmængder?

Aage

---

Aage Andersen skrev:
> "Jens Axel Søgaard"
>> Aage Andersen skrev:
>>
>>> Der er altsaa tale om en definition. Men er det nu sikkert at det ikke
>>> giver anledning til problemer ikke at skelne mellem forskellige
>>> nulmængder?

>>> Kan man vise at det ikke fører til en modstrid?

>> Hvilke aksiomer bruger du?
>
> Jeg forsøger at læse i "Introdoc. Real Analysis" af Kolmogrov & Fomin, der
> karakteriserer deres fremstilling som værende naiv og intuitiv. Det er nok
> ogsaa en god karakteristik af mig.

Den kender jeg ikke. Mon det er Zermelo-Fraenkels aksiomer, der bruges?

På Wikipædia kan man se aksiomerne i ZFC (Zermelo-Fraenkel med
udvalgsakiomet).

<http://en.wikipedia.org/wiki/ZFC>

Det første aksiom siger, at to mængder er ens, hvis de har de samme
elementer. Da alle elementer i to tomme mængder er ens, må de to
tomme mængder altså være den samme.

Man kan ikke i systemet ZFC bevise, at ZFC-aksiomerne er konsistente.

> Findes der aksiomsystemer hvor man skelner mellem forskellige nulmængder?

Er det ikke det, man gør, når man indfører klasser?


Stort set alle anbefaler Halmos' bog, når snakken falder på mængdeteori
(jeg har dog ikke fået fat i den endnu).

--
Jens Axel Søgaard

---

Aage Andersen wrote:
> "Spamloes" <paa@usenet.dk> skrev i en meddelelse
> news:Pine.LNX.4.61.0610171412590.20401@tyr.diku.dk...
>
>>En mængde er udelukkende defineret ved de
>>elementer, den indeholder. Hvis den ikke indeholder noget, er det den
>>tomme mængde. Det giver altså ikke mening at sige "den tomme mængde af
>>røde køer" eller "den tomme mængde af hele tal", for den tomme mængde
>>indeholder per definition ikke røde køer, hele tal eller noget som helst
>>andet. Den er tom.
>
> Der er altsaa tale om en definition. Men er det nu sikkert at det ikke giver
> anledning til problemer ikke at skelne mellem forskellige nulmængder?
> Kan man vise at det ikke fører til en modstrid?

De mængdeaksiomer jeg kender, beskæftiger sig ikke med typer. Hvis der
skulle være en modstrid et sted, må den nødvendigvis opstå når (hvis)
man prøver at indføre typebestemte mængder. (Det nærmeste jeg kan komme
på den slags, er ækvivalensklasser.)

Man læser ofte i bøgerne sætninger som "Lad X være en mængde af heltal
[indsæt anden type her] hvor...", men det er jo noget der står i
beskrivelsen af den omtalte mængde. Der er normalt ikke noget tilhørende
formelt system, som tvinger mængden til kun at indeholde en bestemt
slags elementer. Forfatteren gør blot pænt opmærksom på at i lige denne
sammenhæng stopper vi ikke andet end den nævnte type objekter i den
pågældende mængde.

Mvh. Michael.

P.s. en lektor på RUC fablede på et tidspunkt om et emne, der hedder
typeteori. Det skulle have været meget populært for en del år tilbage,
men skulle være gået af mode efterhånden. Måske typeteori har noget
fornuftigt at bidrage med?
--
Which is more dangerous? TV guided missiles or TV guided families?
I am less likely to answer usenet postings by anonymous authors.
Visit my home page at http://michael.zedeler.dk/

---

Michael Zedeler <michael@zedeler.dk> wrote:

> Der er normalt ikke noget tilhørende formelt system, som tvinger mængden
> til kun at indeholde en bestemt slags elementer.

Bortset fra i programmeringssprog som pascal ... hvor vi kan erklære at
variable skal tilhøre en bestemt mængde-type, som måneder eller ugedage.

Se i øvrigt min udvidelse af pascal i mit speciale, som kan ses på min
hjemmeside {pdf-format}. En pseudo-pascal velegnet til algoritmer med
komplekse mængder.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

per@RQNNE.invalid (Per Rønne) writes:

> Se i øvrigt min udvidelse af pascal i mit speciale, som kan ses på min
> hjemmeside {pdf-format}. En pseudo-pascal velegnet til algoritmer med
> komplekse mængder.

Kigger lige på det. Hvorfor udvidede du sproget i stedet for at
skrive nogen passende biblioteker?
--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0000@gmail.com> wrote:

> per@RQNNE.invalid (Per Rønne) writes:
>
> > Se i øvrigt min udvidelse af pascal i mit speciale, som kan ses på min
> > hjemmeside {pdf-format}. En pseudo-pascal velegnet til algoritmer med
> > komplekse mængder.
>
> Kigger lige på det. Hvorfor udvidede du sproget i stedet for at
> skrive nogen passende biblioteker?

Fordi det drejede sig om pseudo-kode, der skulle beskrive algoritmer med
voldsom brug af mængder. Jeg valgte også at implementere de normale
mængdeoperatorer, i stedet for pascals standarder. Jeg kunne jo bare
bruge Symbol-fonten på mac'en. Og så måtte jeg naturligvis udvide med en
'for each <element> in <set>' sætning. Mængder har jo hverken dupletter,
og elementerne har ingen rækkefølge.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

per@RQNNE.invalid (Per Rønne) writes:

> mængdeoperatorer, i stedet for pascals standarder. Jeg kunne jo bare
> bruge Symbol-fonten på mac'en. Og så måtte jeg naturligvis udvide med en
> 'for each <element> in <set>' sætning. Mængder har jo hverken dupletter,
> og elementerne har ingen rækkefølge.

Det er bare meget pudsigt, når man nu mindes at du jo siden har
stiftet bekendtskab med Java, som netop har Set-typen der tilbyder de
operationer du skulle bruge :)

--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0000@gmail.com> wrote:

> per@RQNNE.invalid (Per Rønne) writes:
>
> > mængdeoperatorer, i stedet for pascals standarder. Jeg kunne jo bare
> > bruge Symbol-fonten på mac'en. Og så måtte jeg naturligvis udvide med en
> > 'for each <element> in <set>' sætning. Mængder har jo hverken dupletter,
> > og elementerne har ingen rækkefølge.
>
> Det er bare meget pudsigt, når man nu mindes at du jo siden har
> stiftet bekendtskab med Java, som netop har Set-typen der tilbyder de
> operationer du skulle bruge :)

Nu er pascal mit 'modersmål' som jeg foretrækker at skrive pseudo-kode i
- i øvrigt er det 15 år siden jeg afleverede mit speciale til Jakob
Krarup, og i øvrigt fik et 9-tal for.

Algortimerne implementeredes naturligvis i C. Både i den oprindelige K&R
C {af hensyn til kontakten til Oracle} og i ANSI C {af hensyn til
ordentlig check af koden}.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

Per Rønne wrote:
> Michael Zedeler <michael@zedeler.dk> wrote:
>
>>Der er normalt ikke noget tilhørende formelt system, som tvinger mængden
>>til kun at indeholde en bestemt slags elementer.
>
> Bortset fra i programmeringssprog som pascal ... hvor vi kan erklære at
> variable skal tilhøre en bestemt mængde-type, som måneder eller ugedage.

Klart nok. Jeg henviste til gængse matematiske systemer som man lærer om
på matematikstudierne rundt omkring. I Java 5 er der jo også noget
tilsvarende.

Mvh. Michael.
--
Which is more dangerous? TV guided missiles or TV guided families?
I am less likely to answer usenet postings by anonymous authors.
Visit my home page at http://michael.zedeler.dk/

---

---

Spamloes wrote:
> On Tue, 17 Oct 2006, Aage Andersen wrote:
>
> > I mængdelæren opererer man med begrebet nulmægden symboliseret med tegnet Ø.
> > Jeg har lidt problemer med dette begreb. Der er maaske en venlig sjæl, der
> > kan klare dem?
> >
> > Man viser at der kun findes een nulmængde. Det er klart mængden af røde
> > køer ikke er lig med mængden af hele tal, saa længe mængderne ikke er tomme.
> > Derfor har jeg svært ved at forstaa at nulmængden af røde køer ikke er
> > forskellig fra nulmængden af hele tal. Det er ulogisk for mig at de to
> > nulmængder er identiske. Er der tale om en (daarlig) konvention?
>
> For det første: Som påpeget taler du ikke om nulmængder (bemærk flertal),
> som er mængder med mål nul, men om den tomme mængde.
>
> Forklaringen her er som følger: En mængde er udelukkende defineret ved de
> elementer, den indeholder. Hvis den ikke indeholder noget, er det den
> tomme mængde. Det giver altså ikke mening at sige "den tomme mængde af
> røde køer" eller "den tomme mængde af hele tal", for den tomme mængde
> indeholder per definition ikke røde køer, hele tal eller noget som helst
> andet. Den er tom.

Du yter ham ikke rettferdighet med dine eksempler. Din analogi er
dessuten svak da det ikke er mulig at mengden hele tall er tom.

Problemet til hovedinnleggsforfatter er svært vanlig blandt matematikk
og logikkstudenter. Han blander helt enkelt sammen mengens navn og
mengdens innhold. Mengdens navn har absolutt ingen syntaktiske eller
logiske påvirkninger på innholdet, men er der kun for at det skal
være mulig å referere til dem. Dette bør komme tydelig frem når man
bytter navnet på mengden 'mengden av alle
fustasjopphengsforkoblinger{O}' slik at den ser slik ut: X{O}.
Disse to mengder er nu helt like. Hva kissefaen har for navn er ikke
relevant når det stunker piss.

---

"Chrisjoy"
Spamloes wrote:
>
Aage Andersen wrote:
>
> > I mængdelæren opererer man med begrebet nulmægden symboliseret med
> > tegnet Ø.
> > Jeg har lidt problemer med dette begreb. Der er maaske en venlig sjæl,
> > der
> > kan klare dem?
> >
> > Man viser at der kun findes een nulmængde. Det er klart mængden af røde
> > køer ikke er lig med mængden af hele tal, saa længe mængderne ikke er
> > tomme.
> > Derfor har jeg svært ved at forstaa at nulmængden af røde køer ikke er
> > forskellig fra nulmængden af hele tal. Det er ulogisk for mig at de to
> > nulmængder er identiske. Er der tale om en (daarlig) konvention?
>
> For det første: Som påpeget taler du ikke om nulmængder (bemærk flertal),
> som er mængder med mål nul, men om den tomme mængde.
>
> Forklaringen her er som følger: En mængde er udelukkende defineret ved de
> elementer, den indeholder. Hvis den ikke indeholder noget, er det den
> tomme mængde. Det giver altså ikke mening at sige "den tomme mængde af
> røde køer" eller "den tomme mængde af hele tal", for den tomme mængde
> indeholder per definition ikke røde køer, hele tal eller noget som helst
> andet. Den er tom.
------------------------------------------------------------------------
Du yter ham ikke rettferdighet med dine eksempler. Din analogi er
dessuten svak da det ikke er mulig at mengden hele tall er tom.
--------------------------------------------------------------------------
Men en mængde af hele tal kan vel godt være tom?
--------------------------------------------------------------------------
Problemet til hovedinnleggsforfatter er svært vanlig blandt matematikk
og logikkstudenter. Han blander helt enkelt sammen mengens navn og
mengdens innhold. Mengdens navn har absolutt ingen syntaktiske eller
logiske påvirkninger på innholdet, men er der kun for at det skal
være mulig å referere til dem. Dette bør komme tydelig frem når man
bytter navnet på mengden 'mengden av alle
fustasjopphengsforkoblinger{O}' slik at den ser slik ut: X{O}.
Disse to mengder er nu helt like. Hva kissefaen har for navn er ikke
relevant når det stunker piss.
-------------------------------------------------------------------------
Jeg kan desværre ikke helt forstaa dig.

Aage

---

Aage Andersen (REMOVE) wrote:
> "Chrisjoy"
> Spamloes wrote:
> >
> Aage Andersen wrote:
>> > Forklaringen her er som følger: En mængde er udelukkende defineret ved de
>> > elementer, den indeholder. Hvis den ikke indeholder noget, er det den
>> > tomme mængde. Det giver altså ikke mening at sige "den tomme mængde af
>> > røde køer" eller "den tomme mængde af hele tal", for den tomme mængde
>> > indeholder per definition ikke røde køer, hele tal eller noget som helst
>> > andet. Den er tom.

>> Du yter ham ikke rettferdighet med dine eksempler. Din analogi er
>> dessuten svak da det ikke er mulig at mengden hele tall er tom.

> Men en mængde af hele tal kan vel godt være tom?

Nei, det kan den ikke. Den kan faktisk ikke være noe annet enn helt
full.

>> Problemet til hovedinnleggsforfatter er svært vanlig blandt matematikk
>> og logikkstudenter. Han blander helt enkelt sammen mengens navn og
>> mengdens innhold. Mengdens navn har absolutt ingen syntaktiske eller
>> logiske påvirkninger på innholdet, men er der kun for at det skal
>> være mulig å referere til dem. Dette bør komme tydelig frem når man
>> bytter navnet på mengden 'mengden av alle
>> fustasjopphengsforkoblinger{O}' slik at den ser slik ut: X{O}.
>> Disse to mengder er nu helt like. Hva kissefaen har for navn er ikke
>> relevant når det stunker piss.
>
> Jeg kan desværre ikke helt forstaa dig.

Er det sproglige eller logiske årsaker til at du ikke forstår?

---

"Chrisjoy">

>>Men en mængde af hele tal kan vel godt være tom?

>Nei, det kan den ikke. Den kan faktisk ikke være noe annet enn helt
>full.

Saa læser du vist ikke nøjagtigt hvad jeg skriver.

Jeg skriver "en mængde af hele tal" dvs. en delmængde af de hele tal.

Jeg skriver ikke "mængden af de hele tal"

Fastholder du stadig at en delmængde af de hele tal ikke kan være tom?

Aage

---

Aage Andersen wrote:
> "Chrisjoy">
>
>>> Men en mængde af hele tal kan vel godt være tom?
>
>> Nei, det kan den ikke. Den kan faktisk ikke være noe annet enn helt
>> full.
>
> Saa læser du vist ikke nøjagtigt hvad jeg skriver.
>
> Jeg skriver "en mængde af hele tal" dvs. en delmængde af de hele tal.
>
> Jeg skriver ikke "mængden af de hele tal"
>
> Fastholder du stadig at en delmængde af de hele tal ikke kan være tom?

Jeg ved ikke hvad Chrisjoy gør.

Men det er rigtigt at en delmængde af de hele tal kan være tom. Men det vil
i givet fald være den samme mængden som den tomme delmængde af alle røde
køer.

Som Jens Axel Søgaard har skrevet i flere omgange: En mængde er fuldt og
helt og entydigt bestemt ud fra sine elementer. Og der er kun én måde en
mængde kan være tom.

Det giver ikke mening at tale om typen af en mængde (en mængde af tal eller
en mængde af røde køer) isoleret fra de elementer den indeholder.

A = mængden af hele tal mellem 1 og 10.
B = mængden af køer på naboens græsmark.

C = A forenet med B = mængden af køer på naboens græsmark og tallene mellem
1 og 10.
D = A fællesmængde B = den tomme mængde.

Hvis man skulle tale om typen af en mængde, hvilken type har så D? Ingen,
skønt den både er en delmængde af A og en delmængde af B.

--
Regards,
Kristian Damm Jensen
"This isn't Jeopardy. Answer below the question."

---

Aage Andersen REMOVE wrote:
> "Chrisjoy">
>
> >>Men en mængde af hele tal kan vel godt være tom?
>
> >Nei, det kan den ikke. Den kan faktisk ikke være noe annet enn helt
> >full.
>
> Saa læser du vist ikke nøjagtigt hvad jeg skriver.

Joda, jeg gjør det, men jeg tok det for å være en ubevisst
skrivefeil og at du ikke er usaklig ved å endre hovedinnleggets
premisser.

---

---

Spamloes <paa@usenet.dk> wrote:

> Du taler om "den tomme mængde".

Jep, og som nævnt en del steder bruger man her gerne symbolet Ø.

Men det kunne nok være en idé her at bruge et andet symbol. Lad os se på
mængden af ugedage og mængden af måneder:

ugedage = {mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag, lørdag, søndag}.
måneder = {januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august,
september, oktober, november, december}.

Og den tomme mængde:

a = {}.

--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

---

Spamloes <paa@usenet.dk> wrote:

> > Og den tomme mængde:
> >
> > a = {}.
>
> Hvorfor skulle det være en særlig god ide at kalde den tomme mængde 'a'? :)

Som datalog er jeg nok vant til navngivning ...

> (Jaja, jeg ved det godt.)

Nåh.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk