/ Forside / Interesser / Andre interesser / Religion / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
De protestantiske 10 bud. ( eller det mang~
Fra : Patruljen


Dato : 25-09-06 14:08


"Lutheranere kan godt lide at kalde sig for protestanter, men hvis man
sammenligner Luther's Ti Bud, med de rigtige protestanter (baptister,
adventister, evangeliske, pinsevenner, reformerede, anglikanere etc.),
er der en afgørende forskel. Luther mangler et bud!

Det andet bud, som altså er en del af "Amerikas moralske grundlag",
hedder (på dansk): »Du må ikke lave dig noget gudebillede [. . .] Du
må ikke tilbede dem og dyrke dem« - og det bud har Luther "glemt".

I virkeligheden ligger skylden ikke kun hos Luther - han har "arvet"
problemet fra den katolske kirke. Den opdeling af De Ti Bud, der
fremgår af billederne på denne side, er den samme, som jøderne
oprindeligt fulgte, og den benyttes ikke bare af protestanter, men
også af den øst-romerske kirke. Katolikker og lutheranere følger
derimod en opdeling, der er opfundet af Aurelius Augustinus af Hippo
(353-430).

Sagen er, at budet forbyder at lave billeder og tilbede dem. Og det var
lige præcis, hvad katolikkerne gør: Laver billeder af Maria, Jesus
på korset, smertensmanden, helgener o.s.v. - og tilbeder dem.

Og hvad gør man så, hvis der er et bud, man ikke kan lide? Man
fjerner det da bare!. Og så er det lige meget, om budet fylder hele
tre vers:

2. Mos. 20,4 Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som
helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden.
2. Mos. 20,5 Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din
Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn,
børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig;
2. Mos. 20,6 men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg
vise godhed i tusind slægtled.



Endnu en amerikansk side, der kalder sig alltencommandments.com.
Bemærk, hvor meget Det Andet Bud fylder.
Aurelius Augustinus slog simpelthen de to første bud sammen med den
begrundelse, at forbudet mod at lave gudebilleder "i virkeligheden" var
et forbud mod afgudsdyrkelse og derfor bare var en uddybning af
forbudet mod at have andre guder. Efter at Det Andet Bud var hæftet
bag på Det Første, blev Det Første Bud forkortet og - hokus pokus -
var Det Andet Bud forsvundet, som man kan se af Martin Luther's Ti Bud.


Alt dette kunne kun lade sig gøre, fordi Den Katolske Kirke havde
monopol på bibeloversættelser. Falskneriet var så gennemført, at
Luther først opdagede det mange år senere, og Folkekirken har
åbenbart aldrig taget sig sammen til at få rettet fejlen.

Men så mangler der jo et bud - og hvad gør man så? Man tager da bare
og klipper et af de andre over!

Se på de to billeder her på siden. Det Tiende Bud lyder "Thou shalt
not covet" - Du må ikke begære. Der er så mange af naboens ting, man
ikke må begære, at der let kan blive to normale bud ud af det - og
så passer pengene igen. Ti Bud skal der jo være. Luther's Niende Bud
forbyder, at man begærer naboens hus, mens Luther's Tiende Bud
forbyder begæring af naboens koner, slaver, okser og andet løsøre.

Det gør det selvfølgelig lidt kompliceret, når katolikker og
protestanter fx refererer til det 6. bud.

Det allermest pinlige er, at ikke bare sprang Martin Luther Det Andet
Bud over, men efter at han har listet sine Ti Bud, skriver han i sin
lille Katekismus:

Hvad siger nu Gud om alle disse bud?
Han siger således: "Jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg
straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der
hader mig; men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg
vise godhed i tusind slægtled."


Dobbeltmoralen er total. Luther bruger to vers fra det Bud, som han
selv har fjernet - til at bevise, hvor vigtige De Ti Bud er.

I øvrigt må Gud selv have været blevet lidt forvirret. Han glemte
fuldstændig sit eget billedforbud og sagde:

2. Mos. 25,18 og du skal lave to keruber af guld til de to ender af
sonedækket; som udhamret arbejde skal du lave dem.


Konklusion: De 10 bud er noget, man fjerner eller klipper over efter
forgodtbefindende."

Best Regards Bruun


 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177498
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408494
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste