1000 tak!!!!
Eliasen skrev:
> <tkejser@yahoo.dk> wrote in message
> news:1164183089.836613.236110@f16g2000cwb.googlegroups.com...
> Originalen var med Henning Vilén og parodien var med Jan og René.
> Sangen hed
> "Telefonsangen", men hvor findes teksten til parodien?
>
> ---
>
> Google var ikke til megen hjælp, men det var da en oplagt chance til at
> høre den igen. Har lige griflet den ned i en fart, så bær over med
> eventuelle hørefejl:
>
> Datter: Hallo?!
>
> Far: Daaav, det er Hermann.
>
> Datter: Æææææævv!
>
> Far: Fortæl mig, tror du din mor har tid, bed hende om at komme til sin
> telefon.
>
> Datter: Hvorfor ringer du nu igen? Mor gider altså ikke at snakke med
> dig. Hun siger du er en værre
>
> drukkenbolt. Og i øvrigt så er hun også i bad, tror jeg.
>
> Far: Kære, prøv en gang, for det er meget vigtigt, ka' du tro det er.
>
> Datter: Ved du hvad? Det har du altså sagt mindst 10.000 gange før. Du
> ved jo udmærket godt, du slipper
>
> ikke for at betale de børnepenge. Det siger mor selv.
>
> Far: Fortæl mig lidt mere om dig selv. Er du begyndt i skole? Ja, det er
> du vel.
>
> Datter: Hvorfor spørger du om det? Du har da aldrig før interesseret dig
> for, hvordan det gik os
>
> herhjemme. Men du står måske og mangler penge, hva'?
>
> Far: Kære, det er seks år siden, jeg har set dig, så hvor gammel er du
> nu?
>
> Datter: Ihhh, hvor er det altså et åndssvagt spørgsmål. Det gider jeg
> altså slet ikke svare på. Du kan
>
> lige så godt knalde røret på, vi gider ikke tale med dig.
>
> Far: Min egen telefon, gør mig bedrøvet.
>
> Datter: Så byt den.
>
> Far: Når hun med søde ord, giver mig besked, fra hendes mor.
>
> Datter: Ja, nu flæber han...
>
> Far: En tåre er på vej i telefonen
>
> Datter: Har du et lommetørklæde?
>
> Far: Der var trods alt engang da hun var min
>
> Datter: Ja, engang. Heldigvis!
>
> Far: I sommer var du da med din mor på ferietur til stranden i et
> sommerhus?
>
> Datter: Næh, jeg gik helt alene hjemme i gården, for du ved jo udmærket
> godt, at vi var nødt til at sælge
>
> sommerhuset fordi du drak alle mors penge op. Så nu kommer jeg aldrig ud
> at svømme.
>
> Far: Kære, du er så sød. jeg elsker dig min pige, ka' du tro jeg gør.
>
> Datter: Sig mig, hvad fedter du for. Hvordan kan du sige du elsker mig.
> Du kender mig jo slet ikke. Og du
>
> har heller aldrig sendt nogen julegaver til mig.
>
> Far: Min egen telefon, gør mig bedrøvet.
>
> Datter: Åh, så sælg den.
>
> Far: Når hun med søde ord, giver mig besked fra hendes mor.
>
> Datter: Nu tuder han igen.
>
> Far: En tåre er på vej i telefonen.
>
> Datter: Ih, hvor han hælder vand ud af ørerne.
>
> Far: Ja ja, men der var trods alt engang, da din mor hun var min...
>
> Datter: Ja, engang...
>
> Far: - men nu er det forbi
>
> Datter: Gudskelov!
>
> Far: Det er for sidste gang jeg siger farvel nu.
>
> Datter: Vil du love mig det?
>
> Far: Jeg stikker af, jeg rejser langt langt væk, endnu i dag
>
> Datter: Jamen, det er godt så farvel, farvel, Hermann.
>
> Far: Nej, nej. Prøv nu at nå det.
>
> Datter: Jamen, mor er gået. Til sagføreren.
>
> Far: Jamen, jeg er din far.
>
> Datter: Det nytter ikke Hermann. Det er for sent.
>
> Far: Prøv en gang til.
>
> Datter: De er på vej hen til at snakke med politiet.
>
> Far: Stop dem, prøv at nå det.
>
> Datter: Du kommer i spjældet, Hermann.
>
> Far: Hvis det er sandt...
>
> Datter: Tror du jeg lyver?
>
> Far: - så siger jeg Farvel.
>
> Datter: Farvel, Hermann!
>
> Far: Farvel, din lille møgunge.
>
> --
> Eliasen