/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Hyggelig genvej til julebag og konfekt
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 26-10-06 10:45

I min familie har vi fået en tradition, som andre måske kan få glæde af. Den
bliver derfor hermed videregivet - sammen med et ønske om, at der postes
opskrifter til inspiration *S*

En weekend i slutninge af novemeber eller begyndelsen af december mødes en
flok hos mig. De er allerede inviteret.

Hver deltager medbringer en god portion juledej - og jeg organiserer, så der
ikke kommer fem portioner brunkagedej. Desuden medbringer man kagedåser
eller andre beholdere til det, der skal hjembringes. Har man
udstikningsforme og andre nyttige bageredskaber, tager man også sådanne med.

Og så bager vi til den store guldmedalje. Vi får en god dag sammen og masser
af dejligt julebag. Uden stress!

Det bagte dele i passende portioner. Dem, der er alene og har få gæster,
tager mindre med sig end dem, der har en stor familie og mange gæster. Vi
bager så meget, at alle kan få mere end rigeligt med sig.

Nogle giver sig tid til børnenes langsommelige arbejde med dejen. Andre får
noget fra hånden i en fart. Og ovnlågen går op og i med jævne mellemrum.

Håber at jeg hermed har lagt op til en tråd, hvor der forhåbentlig kommer
masser af gode opskrifter frem på julebag diverse - meget gerne andet og
mere end småkager, konfekt.






 
 
Kent Oldhøj (26-10-2006)
Kommentar
Fra : Kent Oldhøj


Dato : 26-10-06 11:38

"Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsenFJERN@hotmail.com> wrote in
news:454083a2$0$4154$ba624c82@nntp02.dk.telia.net:

> En weekend i slutninge af novemeber eller begyndelsen af december
> mødes en flok hos mig. De er allerede inviteret.

Vi har en lignende tradition, men med konfekt. Vi synes bare det er
hyggeligere at være fælles om konfekten. Dels er der større muligheder for
individuelle udfoldelser, man kan holde pauser og sidde om et stort fælles
bord og nyde andre ting.

Vi klippe/klistrede også engang indtil vi alle druknede i julepynt

Her i huset bager vi kun brunkagefigurer, vanillekranse og hvis vi orker
stanken... koger klejner.

Ib (28-10-2006)
Kommentar
Fra : Ib


Dato : 28-10-06 13:05

Jeg bager brune kager hvert år efter denne opskrift. Dobbel portion, vi er 6
i familien. Som regel må jeg igang anden gang, hvis jeg skal være sikker på
at der er kager til, mellem jul og nytår.

1 kg mel
15 g potaske
30 g kanel (15 g)
20 g st. nelliker (10 g)
20 g kardemomme (10 g)
20 g st. ingefær (0 g)
750 g mørk sirup (sirup)
250 g rigtigt smør, ikke blandingsprodukt (smør eller margarine)
250 g mørkt muscovado sukker (sukker)
100 g hakkede mandler (50 g)
100 g sukat (50 g)
100 g pommeransskal (50 g)
revet skal fra en hel citron (fra en ½ citron)

Hvis man laver kagerne lidt tykke bliver de dejligt karamelagtige i
midten...mums

Det der står i parantes er hvad der stod i opskriften, men jeg kan godt lide
masser af krydderier, det må gerne bide lidt på tungen.

Opskriften er frit efter Ingeborg Suhr anno 1939.

--
Ib



Lisbeth Jacobsen (29-10-2006)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 29-10-06 18:21

"Ib" <ib@røvballe-bredsten.dk> skrev i en meddelelse
news:6cabb$45434767$5293fa43$3510@news.arrownet.dk...

> Jeg bager brune kager hvert år efter denne opskrift.

Enhver opskrift, der siger "rigtigt smør, ikke blandingsprodukt" er jeg
tilbøjelig til at tro er god.

Er der margarine i springer jeg over.

Og så muscovada-sukker. Det lyder dejligt krydret!
Tak for den!

Mvh. Lisbeth



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408941
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste