>Jeg skal til Washington DC om en
>måneds tid (SAS) og her kan jeg
>da bare gå ind og se hvilke sæder der
>er ledige og derefter bede om
>at blive flyttet - ingen problemer
>
>Mvh.
>Brian S Jensen
Det har intet med charterflyvning at gøre. Tildelingen af sæder
foregår forskelligt fra selskab
til selskab og afhængig af om afgangen er ruteflyvning, charter eller
en kombination.
Som udgangspunkt sker tildelingen som følger (der kan dog være
forskelle fra selskab til
selskab):
Charter:
Nogle dage inden flyet afgår, så tax-free poser kan bestilles og
placeres i sædet. Det er op til
dit rejsebureau om de vil videregive evt. sædeønsker til flyselskabet
gratis eller de vil tage
betaling for det. Hos flere og flere kan man idag betale sig fra at
sidde på sit favoritsæde.
Rutefly:
Her er der større forskel. Lavprisselskaber som Sterling tager
betaling for dit ønske - dette kan
bestilles på deres hjemmeside (dog ikke ved charterafgange med
Sterling). Ryanair (mener
også easyJet) og nogle flere af de mest skrabede flyselskaber tildeler
ikke sæder. Her må du
selv kæmpe dig frem i gaten for at få dit favoritsæde.
SAS, British Airways, Air France, KLM m.fl. (altså de traditionelle
selskaber og ikke no-frills-
selskaber) tildeler sæder på europæiske ruter når du foretager
check-in. De nævnte selskaber
tilbyder online check-in ca. 1 døgn før afgang, så du selv kan vælge
dit sæde på internettet
hjemmefra og endda slippe for nogle af køerne i lufthavnen, da du jo
så er tjekket ind. Det
sker efter "først-til-mølle" så jo før du checker ind - desto større
udvalg af sæder har du. Det
er også grunden til at man skal checke ind i god tid hvis man er mange
der gerne vil sidde
sammen, så der stadig er ledige pladser samlet til alle.
Hvis du rejser Businessclass kan du oftest få lov at vælge dit sæde
allerede når du bestiller
billetten.
På oversøiske rejser tildeles du ofte sæde når du bestiller med de
fleste selskaber (med
undtagelse af charterrejser - f.eks. MyTravel Airways til Thailand
m.fl.) - her kan du (afhængig
af flyselskab og hvilket rejsebureau du har købt hos) se dit sæde på
www.checkmytrip.com
eller
www.mytripandmore.com - det er et par af bookingsystemernes
hjemmesider, hvor du
kan slå din reservation op, ikke i alle, men i mange tilfælde.
Kombineret rute/charter:
F.eks. Sterling har nogle afgange der er kombineret rutefly og
charter. Det sker når du har en
rute, de f.eks. kan sælge et fast antal billetter på hos et
charterselskab. Her vil du oftest blive
tjekket ind som hvis du fløj med rutefly på Sterling - altså uden
mulighed for at vælge sæde,
medmindre du betaler. Nu ved jeg godt man engang imellem kan være
heldig, at der er mange
ledige pladser og så alligevel kunne få indtjekningspersonalet til at
forbarme sig, men regn
ikke med det - det er sjældent det sker med Sterling.
Til bl,
Hvis du gerne vil sidde ved vinduet, så spørg om mulighederne når du
bestiller rejsen (elller
ring til rejsebureauet, hvis du allerede har bestilt). Spørg igen ved
check-in - og hvis det
stadig ikke lykkes, så spørg igen i gaten og sidst ombord på flyet. I
langt de fleste tilfælde
findes der en løsning - det værste der kan ske ved at spørge er da at
man kan få et nej.
Der er masser af passagerer, der allerhelst vil sidde ved
midtergangen, hvor der er lidt mere
albuerum i bytte for udsigten. Kabinepersonalet vil helt sikkert gerne
være behjælpelige med
at finde en der vil bytte - eller flytte rundt på nogen.