On Sun, 24 Jun 2001, Sidsel L. Espersen wrote:
>Nogen der har nogle forslag til at bruge denne vidunderlige eddike?
>Hvis det siger jer noget er det Heidelberg's Estragon Eddike.
Nu har jeg kun min hjemmelavede esdragoneddike; men det er et
godt krydderi til æggeretter (gratin) og i sovs til lyst kød
(kylling, høns og kalv). Lyse supper vinder også i velsmag med et
stænk før serveringen; men det er jo ikke lige suppetid nu.
Jeg har ikke set det anbefalet til kogt fisk; men det giver en
fin smag, især i de kolde varianter sammen med lidt anis eller
fennikkel.
Det indgår også i Rævesovs [1] til gravad makrel.
Problemet (for mig) er at huske at bruge det.
Til efteråret vil jeg bruge et par liter til at lave
bearnaiseessens med, fordi jeg finder dette meget mere
anvendeligt - og nej, ikke kun til sovse; der findes andre måder.
m.v.h. Emil
[1] 2 spsk fransk sennep, 1 spsk sukker, 2 spsk esdragoneddike,
0,5 dl olivenolie, 1 bundt fint hakket dild og en smule salt.
|