1) Hvis I skal male påny skal alt der sidder bare det mindste løst helt af
først. Ellers får I samme problem efterfølgende ligegyldigt hvilket produkt
I bruger, da en overflade behandling ikke kan binde bedre end det underlag
den er påført på.
2) Har I testet at der ikke er tale om opfugtning nedefra? Dette kan gøres
ved at tage et stykke plastic på fx 1 x 1 m og tape kanterne fast til gulvet
en måneds tid. Kommer der fugt/dug under plasten er gulvet opfugtet og egner
sig ikke til at blive malet.
3) Overvej at gøre det til en vane at søge saglig information om
gør-det-selv opgaverne før I kaster jer ud i dem. Hvis man kan finde på at
bruge en vægmaling på et gulv, så kan man nok risikere ret store katastrofer
andre steder i huset, hvis man gætter sig frem. Så både I og husets næste
ejere vil nok have glæde af det, hvis I lige sætter jer ind i det basale og
måske investerer i lidt bøger om basal vedligeholdelse af huset. Fx.
Politikens bog "Handyman" eller "Huset" vil måske være en god hjælp
Med venlig hilsen
Gainsbourg