Morten Guldager skrev:
> Der er pænt stor forskel på de to. Så Du kan ikke bare bytte
> dem ud med hindanden.
Det er rigtigt at der er stor forskel på MySQL og MSSQL, men hvor
meget det betyder i den konkrete sag er svært at afgøre uden at
vide mere om sagen.
Hvis man har en færdig applikation som benytter MSSQL, kan det være
en stor opgave at flytte det til MySQL - specielt hvis der er
anvendt lagrede procedurer og komplicerede forespørgsler.
Men hvis det drejer sig om at en MSSQL-mand skal starte på et
MySQL-projekt fra bunden, er det et mindre problem.
> MySQL kan MEGET mindre, men er efter _MIN_ mening bedre!
Hvorfor mener du det?
Det primære argument for at vælge MySQL frem for MSSQL er i mine
øjne prisen - MySQL er gratis man MSSQL traditionelt koster en
bondegård. Men det holder ikke vand længere, for Express-udgaven af
MSSQL er helt gratis at hente og anvende. Der er nogle
begrænsninger på db-størrelse, processorbrug og lignende, men man
skal arbejde med særdeles store databaser før det bliver et
problem.
Express-udgaven mangler dog også nogle værktøjer til solid
håndtering af automatiseret backup og import/eksport, men jeg
foretrækker den stadig klart over MySQL.
Når alt kommer til alt er det nok i høj grad et spørgsmål om hvad
man er vant til at arbejde med.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på
http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html