To koncerter blev det til i denne uge, begge i Store Vega. Til gengæld
ligger jeg så syg på kulturnatten.
Snow Patrol har jeg først rigtig lært at kende i år, i takt med at jeg
i de sidste par år i større og større grad har opdaget nyere britisk
rock i det hele taget. Deres seneste album er glimrende, og det var
koncerten i mandags også. Jeg føler i mange af deres sange en
inciterende, messende kvalitet, for eksempel på begge de to singler
"All That I Have" og "Chasing Cars", hvor forskellige de end er på
overfladen. Stemningen i salen var god - en del af forsangerens
publikumskontakt gik på fodboldkampen mellem Danmark og bandets
hjemland Nordirland to dage før. Også en stor ros til lyden i Vega på
aftenen.
Panic! At The Disco er et amerikansk band, som på kort tid har
opbygget en rig fanskare i Europa med en halvpunket musikstil med
masser af temposkift og en skæv vokal i front. Koncerten i går var
ganske god, og jeg kunne især lide den brede instrumentbesætning og de
variationsmuligheder, det gav. Alligevel blev jeg aldrig rigtig revet
med og savner nok selv noget mere orden på musikken. Publikum var en
del yngre end tre dage før, jeg tror, den halve gymnasiebefolkning må
have været af sted. Bandet ligger da også aktuelt på toppen af Boogie
Listen, endda foran Nephew.
--
Peter Brandt Nielsen
http://brandtnielsen.adr.dk