/ Forside / Interesser / Rejser / Rejser & Udflugter / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Rejser & Udflugter
#NavnPoint
Nordsted1 10159
refi 6552
ans 4342
HelleBirg.. 2810
katekismus 2544
piaskov 2400
dova 2399
svendgive.. 2305
Teil 2130
10  jakjoe 1830
Alanya - Tyrkiet
Fra : JRH


Dato : 21-06-01 13:18

Hej

Min hustru har "lokket" mig med til Tyrkiet (Alanya). Vi har været mange
andre steder og jeg har altid vægret mig ved at tage dertil. Grunden er at
jeg har hørt så mange historier om at mange næsten bliver "tvunget" ind i
forretninger, restaurationer o. lign. Det ved jeg godt, at man til dels også
bliver mange andre steder, men måske ikke i samme grad.
Men nu sker det så, og jeg vil så gerne benytte lejligheden til at høre om
jeres erfaringer med Tyrkiet og specielt med Alanya området.
Jeg har nu også hørt, at myndighederne har indskærpet, at turisterne ikke må
generes og at der vanker bøder såfremt det ikke respekteres.
Lad mig høre om dine erfaringer.

Samtidig også gerne forslag til ting vi absolut skal besøge.

Skal vi veksle hjemmefra eller skal vi benytte danske kroner eller tyske DM
som jeg også har hørt at det med fordel kan benyttes dernede?

Med venlig hilsen

John



 
 
coppi (22-06-2001)
Kommentar
Fra : coppi


Dato : 22-06-01 19:27


"Hej John

Lige hjemkommet fra Side , som ligger tæt på Alanya .
Jeg synes ikke at vi på noget tidspunkt blev presset ind i nogen
butikker,når vi bare sagde nej tak og gik videre geik det helt fint.
Tag med på tur til Pamukale , det er en oplevelse , men tag med på 2 dages
turen , det er alt for lang en tur til en dag.
I kan også leje bil , tyrkerne kører pænt , og i bjergene eer vejene fine og
der er ikke ret meget trafik.
Tag endelig bare danske kroner med , og gerne i 100 kr sedler.
Kursen styrtdykkede i går , så nu kan i få rigtig meget for pengene.
Lad være med at tage ret meget tøj med , for det første er der meget varmt
og for det andet kan i nok ikke lade være med at købe en hel kuffert fuld
med hjem.Tøj er nemlig meget billigt.
Hvis I vil opleve mere er Side en rigtig hyggelig gammel by , den gamle
bydel er helt speciel , med gamle ruiner smidt over det hele.
Vi var meget positivt overraskede over vores tur derned.

Med venlig hilsen coppi
PS man får den bedste kurs på posthuset.



Ivar Madsen (24-06-2001)
Kommentar
Fra : Ivar Madsen


Dato : 24-06-01 18:02

On Thu, 21 Jun 2001 14:17:56 +0200, "JRH" <info@joras.dk> wrote:

>Min hustru har "lokket" mig med til Tyrkiet (Alanya). Vi har været mange
>andre steder og jeg har altid vægret mig ved at tage dertil. Grunden er at
>jeg har hørt så mange historier om at mange næsten bliver "tvunget" ind i
>forretninger, restaurationer o. lign. Det ved jeg godt, at man til dels også
>bliver mange andre steder, men måske ikke i samme grad.

Det er et par år siden jeg var der, og der er da mange resturanger hvor
de forsøger at få en ind, men siger man at man har spist, så respektere
de det.

Veksel nogle få penge inden afrejse, og hav så resten med i enten
danske/$ eller kort. de få penge skal bare være til en is i lufthavnen,
og hvad man ellers vil have inden man kan nå at få veklset.


Kim Larsen (24-06-2001)
Kommentar
Fra : Kim Larsen


Dato : 24-06-01 22:19

Med hensyn til resturanterne, så er et godt lille tricks at spørge om hvor
stor rabat de giver hvis man spiser der ?

Enten så får man 10-15% eller trækker de følehorne til sig !

Prøv iøvrigt at køre ud til Managavat floden, ca 15 km vest for Alanya. Følg
vejen op langs floden. På et tidspunkt hænger der en gammel slidt banner hem
over vejen ( Det er langt efter alle turistfælderne ) kør ned af den hullede
grusvej og kom til et lille spisested hvor I kan sidde ude i floden og
spise. Maden er knaldgod, indehaveren er super venlig og oplevelsen er
total, især hvis det er 40 grader i skyggen !

Prøv det.

God tur, fra en som har været i Alanya 2 x og skal igen når jeg får råd

Kim
www.rejsebeskrivelser.dk




Ergoforce (25-06-2001)
Kommentar
Fra : Ergoforce


Dato : 25-06-01 13:05

Hej John

Jeg har netop været en tur i Alanya (ultimo maj) - måske kan du bruge nogle
af mine erfaringer.
Jeg havde generelt en rigtig god tur, men historien om, at man næsten bliver
"tvunget" ind i restauranter og lign. er korrekt. I længen bliver det
temmelig anstrengende, idet alle spørger, hvor du kommer fra for derefter at
sige, hvad de nu har lært af danske ord. Mit bedste råd i den forbindelse er
at hilse og gå videre - lad være med at stoppe, hvis du ikke er interesseret
i at komme ind.

Lad endvidere også være med at veksle hjemmefra - kursen er for dårlig. Tag
blot danske penge med. Jeg går ud fra, at I lander i Antalya - en moderne
lufthavn, som også har vekselkontor, hvis I lige står og mangler lidt
håndører. Man kan f.eks. veksle, mens man står og venter på bagegen. Kursen
er dårligere i lufthavnen end f.eks. på hotellerne og på vekselkontorer i
byen, men den er stadig bedre end den danske kurs. Jeg forsøgte at veksle på
postkontoret, men fik at vide, at det kunne man ikke.

Af ting som du bør se kan nævnes Damlatas grotten, som ligger lige ved
stranden i byen. Tag endvidere også den lokale bus op til fæstningen (afgår
1 gang i timen (muligvis hver 30 min. i højsæsonen)). Billetten koster
omkring 2 kr. På turen kan man opleve, hvordan de forskellige køretøjer må
bakke og vende for at der er plads til alle. Gå evt. ned.
Der findes env. organiserede heldagsture til de tre grotter, som man kun kan
komme til via vandvejen. Hvis I er til solbadning det meste af en dag ombord
på et skib er en sådan tur ok. Hvis I blot ønsker at se grotterne, findes
der ture på 1 time, hvor dette er muligt. Gå blot ned til havnen og I vil
blive kontaktet. Mit bedste råd er at tage en af de små både - de kan nemlig
sejle ind i grotterne. Prisen er ca. 50 kr pr. voksen. Børnpriser kan
forhandles - vi havde 2 børn med og betalte ikke noget for nogen af dem.
Jeg kan endvidere også varmt anbefale Pamukale.

Rigtig god tur.





Kasper Christensen \~ (07-07-2001)
Kommentar
Fra : Kasper Christensen \~


Dato : 07-07-01 11:13

Vær opmærksom på legionærsyge på denne destination

mvh

Kasper Christensen
Ferielyst.dk

Tjek evt. www.ferielyst.dk

"JRH" <info@joras.dk> skrev i en meddelelse
news:9gsovl$8l7$1@news.inet.tele.dk...
> Hej
>
> Min hustru har "lokket" mig med til Tyrkiet (Alanya). Vi har været mange
> andre steder og jeg har altid vægret mig ved at tage dertil. Grunden er at
> jeg har hørt så mange historier om at mange næsten bliver "tvunget" ind i
> forretninger, restaurationer o. lign. Det ved jeg godt, at man til dels
også
> bliver mange andre steder, men måske ikke i samme grad.
> Men nu sker det så, og jeg vil så gerne benytte lejligheden til at høre om
> jeres erfaringer med Tyrkiet og specielt med Alanya området.
> Jeg har nu også hørt, at myndighederne har indskærpet, at turisterne ikke

> generes og at der vanker bøder såfremt det ikke respekteres.
> Lad mig høre om dine erfaringer.
>
> Samtidig også gerne forslag til ting vi absolut skal besøge.
>
> Skal vi veksle hjemmefra eller skal vi benytte danske kroner eller tyske
DM
> som jeg også har hørt at det med fordel kan benyttes dernede?
>
> Med venlig hilsen
>
> John
>
>



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408939
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste