---

Kære alle

Privatlivets fred og fortrolighed bør selvsagt respekteres af en
forsker, dels af etiske forpligtelser og dels på grund af ens faglige
troværdighed, enten for at sikre fortrolighed eller anonymitet.
Særligt indenfor samfundsvidenskabelig forskning men tråden er åben
for inddragelse af alle andre videnskaber.

Med udgankgspunkt i Milgrams lydighedsforsøg, som vakte ramaskrig for
adskillige år siden, da han udførte psykologiske eksperimenter under
falske præmisser, som eksempelvis 'deception'. Kunne jeg godt tænke
mig at høre andres mening mht. hvor grænsen går. Selv mener jeg, at
forskningsfriheden skal være i hovedsædet og bevare respekten for
sine omgivelser ved at tage hensyn uden at det fører til massehysteri.

Milgram førte sine forsøgspersoner bag lyset, som troede de deltog i
et alm. forsøg omkring "hukommelse og indlæring" men lod
forsøgspersonen overvære en iscenesat test udført på en
skuespiller. Heriblandt en øget risiko for at få påført smerte via
elektriske stød.
Ifølge Milgram, så var hovedformålet at undersøge, i hvilken grad
hans forsøgspersoner ville adlyde en autoritær person.

Det overraskende resultat var: "...they revealed the "bad" side of
human nature, and explained the conditions under which ordinary people
are willing to cause pain to their fellow human beings for the sake of
following orders. Milgram's study also helps us to explain how
obedience to authority on a societal level can result in traumatic
historical events such as holocausts and mass murders that reoccur in
many parts of the world in the name of ethnic cleansing and other
'reasons'..." "To obey or not to obey, that is the question."
Stanley Milgram publishes Behavioral Study of Obedience.

Deception som metode er ikke risikofri og bør man kunne udføre denne
slags forsøg uden, at indhendte samtykke og orientere omkring studiets
teser. Blot fordi det kan kompromittere undersøgelsens reelle formål.

Hvor går grænsen for menneskelig hensyn og forskning og helliger
målet midlet?