---

Hej

Som den kæmpe GadgetMan jeg er - og specielt hvad angår kategorien
"Weird'n'Ancient Technology" - er jeg faldet over "Admiral FitzRoy's"
stormglas, som jeg bare må have ved siden af Galileo termometret (som
naturligvis skal er af glas!)

Synes jeg har søgt nettet tyndt, men måske bare ikke søgt rigtigt... Sådan
et stormglas, hvordan i hulen funker det?
Altså, det er nemt nok at finde vejledning i hvordan det aflæses, men jeg er
interesseret i funktionsprincippet! ;)
Synes at der er antydning af at væsken skulle være lukket helt inde i en
glasbeholder, men selvom det er helt lukket fungerer det ikke ved hjælp af
temperatur??

Derudover skulle man kunne ødelægge det ved at udsætte det for varme, f.eks.
efterlade det i solen.. Ved hvilken temperatur går det i stykker - eller er
det i virkeligheden UV lys det ikke kan tåle?

Så er Galileo-termometret straks noget nemmere at forklare, det kræver bare
lidt sund fornuft - eller at man har fulgt med i fysikundervisningen i 9.
klasse :D

Mvh
Morten

--
Min email er spam-sikret, så fjern z og de tre tal hvis du sender mig en
email.
tilt_uz468 @ hotmail.com
(Og bruger du reply-knappen, så vær sikker på du ikke blot retter i Outlooks
alias, det er nemlig en meget alm. fejl)

---

Morten wrote:
> Hej
>
> Som den kæmpe GadgetMan jeg er - og specielt hvad angår kategorien
> "Weird'n'Ancient Technology" - er jeg faldet over "Admiral FitzRoy's"
> stormglas, som jeg bare må have ved siden af Galileo termometret (som
> naturligvis skal er af glas!)
>
> Synes jeg har søgt nettet tyndt, men måske bare ikke søgt rigtigt... Sådan
> et stormglas, hvordan i hulen funker det?
> Altså, det er nemt nok at finde vejledning i hvordan det aflæses, men jeg er
> interesseret i funktionsprincippet! ;

Er det ikke et barometer?

---

Hej

"Peter Ole Kvint"
>
> Er det ikke et barometer?

I så fald vil jeg gerne vide hvordan det fungerer ;)

Et alm. barometers funktion er jo oplagt... Men krystaller i en væske i en
hermetisk lukket glasbeholder... Så nej, umiddelbart tror jeg ikke det er et
barometer i traditionel forstand.

Btw. Du kan lave det selv - hvis ellers kemikalierne er til at få fat på. I
vore dage kan menigmand jo knapt nok købe destileret vand :/
http://chemistry.about.com/od/weirdscience/a/fitzroy.htm
http://danskerhvervsbeklaedning.dk/reklame/317/sider/317b/317b.htm

Mvh
Morten

---

Peter Ole Kvint skrev:

>> ["Admiral FitzRoy's" stormglas]

> Er det ikke et barometer?

Jo. Et *marinebarometer*.
Barometre blev også kaldt vejrglas eller stormglas.

På dette link er der lidt om barometre, men ikke særlig
mange detaljer om, hvordan det virker:

http://www.jmarcussen.dk/maritim/lex/b02ord.html

--
Herluf

---

"Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJERN@privat.dk> wrote in message
news:449fd99c$0$84039

>>> ["Admiral FitzRoy's" stormglas]
>
>> Er det ikke et barometer?
>
> Jo. Et *marinebarometer*.
> Barometre blev også kaldt vejrglas eller stormglas.
>
> På dette link er der lidt om barometre, men ikke særlig
> mange detaljer om, hvordan det virker:
>
> http://www.jmarcussen.dk/maritim/lex/b02ord.html

Nej, det er ikke et traditionelt barometer. Jeg snakker om de der
glasbeholdere med væske og krystaller i.
http://danskerhvervsbeklaedning.dk/reklame/317/sider/317b/317b.htm

Rigtigt, FitzRoy anvendte da også traditionelle barometre, antageligt de
gammelkendte kviksølvsbarometre, men det er altså ikke dem jeg vil vide
hvordan fungerer - deres virkemåde siger sig selv ;)

Mvh
Morten

---

Morten skrev:
> "Herluf Holdt, 3140" wrote:

>> Jo. Et *marinebarometer*.

> Nej, det er ikke et traditionelt barometer. Jeg snakker om de der
> glasbeholdere med væske og krystaller i.
> http://danskerhvervsbeklaedning.dk/reklame/317/sider/317b/317b.htm

Det kunne ligne dem som J. Marcussen omtaler lige *før*
afsnittet om "marinebarometer". Dem har han vist ikke
så megen fidus til. :·)
http://www.jmarcussen.dk/maritim/lex/b02ord.html
[citat]:

Termen vejrglas eller stormglas anv. også om en lukket
glasbeholder fyldt med en opløsning af 6 dele campher,
1 del salmiak og 1 del salpeter i vinånd. Anvendelsen af
denne indretning til vejrforudsigelse har intet på sig.

--
Herluf :·)

---

"Herluf Holdt, 3140"
> Det kunne ligne dem som J. Marcussen omtaler lige *før*
> afsnittet om "marinebarometer". Dem har han vist ikke
> så megen fidus til. :·)
> http://www.jmarcussen.dk/maritim/lex/b02ord.html
> [citat]:
>
> Termen vejrglas eller stormglas anv. også om en lukket
> glasbeholder fyldt med en opløsning af 6 dele campher,
> 1 del salmiak og 1 del salpeter i vinånd. Anvendelsen af
> denne indretning til vejrforudsigelse har intet på sig.

Ja, præcis...

Om de virker tilfredsstillende til forudsigelse af vejret skal jeg ikke
kunne sige, ligesom jeg da personligt også har svært ved at forstå hvordan
nogle mener at kunne forudsige vejret ved at kigge på et barometer - om ikke
andet, så så præcist at det kan bruges til noget fornuftigt. Men det
forhindrer jo ikke at man kan forklare hvorfor f.eks. søjlen med kviksølv
stiger og synker ;)
Og nu the big one: Hvad afgør om der er krystaller i væsken, hvilken form de
har samt deres intensitet? Der er jo både de tunge brejnelign nogle og nogle
svævende "snefnug"...

Og måske han også bare er skeptisk overfor om det virker fordi han ikke kan
forklare det. Det er jo set før; Hvad man ikke forstår eksisterer ikke. Men
hvis nogen mener at kunne sandsynliggøre at det virker/ikke virker vil det
da naturligvis også være interessant at få belyst - eller måske bare et link
til nogen der har erfaringer.

Mvh
Morten

---

Morten wrote:
> "Herluf Holdt, 3140"
>
>>Det kunne ligne dem som J. Marcussen omtaler lige *før*
>>afsnittet om "marinebarometer". Dem har han vist ikke
>>så megen fidus til. :·)
>>http://www.jmarcussen.dk/maritim/lex/b02ord.html
>>[citat]:
>>
>> Termen vejrglas eller stormglas anv. også om en lukket
>> glasbeholder fyldt med en opløsning af 6 dele campher,
>> 1 del salmiak og 1 del salpeter i vinånd. Anvendelsen af
>> denne indretning til vejrforudsigelse har intet på sig.
>
>
> Ja, præcis...
>
> Om de virker tilfredsstillende til forudsigelse af vejret skal jeg ikke
> kunne sige, ligesom jeg da personligt også har svært ved at forstå hvordan
> nogle mener at kunne forudsige vejret ved at kigge på et barometer - om ikke
> andet, så så præcist at det kan bruges til noget fornuftigt. Men det
> forhindrer jo ikke at man kan forklare hvorfor f.eks. søjlen med kviksølv
> stiger og synker ;)
> Og nu the big one: Hvad afgør om der er krystaller i væsken, hvilken form de
> har samt deres intensitet? Der er jo både de tunge brejnelign nogle og nogle
> svævende "snefnug"...
>
> Og måske han også bare er skeptisk overfor om det virker fordi han ikke kan
> forklare det. Det er jo set før; Hvad man ikke forstår eksisterer ikke. Men
> hvis nogen mener at kunne sandsynliggøre at det virker/ikke virker vil det
> da naturligvis også være interessant at få belyst - eller måske bare et link
> til nogen der har erfaringer.
>
> Mvh
> Morten

Der står noget her
http://chemistry.about.com/od/weirdscience/a/fitzroy.htm

Rent fysisk er krystaldannelsen kun æfhæging af temperaturen. Da glasset
er lukket. Det betyder så at stormglasses almindeligehvis vil
passe nogenlunde til den aktuelle temperatur.
klart og solrigt = høj temperatur = rent glas
sTormvejr = lav temperatur = mange krystaller.

Desuden kan hastigheden i temperaturændringen kan sikkert foresage
forskellige former for krystaldannelser.

Men om det kan bruges til nogen former for forudsigelser er mere
tvivlsomt. Alt andet lige er det jo stille og roligt blevet udkonkureret.

PEA

---

> Alt andet lige er det jo stille og roligt blevet udkonkureret.

Jojo, men som jeg sagde er GadgetMan og elsker gammel teknologi.
Timeglasset, Galileotermometret, drejespoleinstrumentet, mekaniske ure,
solide mekaniske tællere i messing, nixierør og tildels radiorør og sikkert
en masse andet som jeg ikke lige er kommet i tanke om er jo teknisk set også
overflødiggjort, men alligevel bruges de i vid udstrækning. Nogle til oftere
til praktiske formål end andre, f.eks. timeglasset til madlavningen mens
Galileotermometret mere er henvist til at være pyntegenstand end noget der
bliver anvendt praktisk, omend man da godt kan få galileotermometre med én
grads spring i stedet for de typiske 2 grader.
Og derudover er der gammel teknologi, som på trods af sine fortræffeligheder
stadig venter på et egentligt gennembrud - som f.eks. stirlingmotoren.
Rigtigt designet har den høj brændstofudnyttelse, men den er åbenbart for
dyr at udvikle kommercielt i større omfang. Sidste gang den blev brugt
kommercielt var vist engang i 50/60'erne hvor Philips lavede en vandpumpe
der kunne pumpe oceaner på et lille skvæt petroleum - mens konkurrenter
slugte benzin i større mængder. Men benzinen var billig og er det stadig, så
stirligmotoren venter endnu...

Mvh
Morten

---

"Morten" <tilt_uz468@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:44a050f6$0$191$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> stirlingmotoren. Rigtigt designet har den høj brændstofudnyttelse, men den
> er åbenbart for dyr at udvikle kommercielt i større omfang. Sidste gang
> den blev brugt kommercielt var vist engang i 50/60'erne hvor Philips
> lavede en vandpumpe

Kig på Sveriges nye ubåde af Gotland-klassen

--
Martin Højriis Kristensen
http://www.makr.dk/ - outdated og trist

---

"Martin Højriis Kristensen" <usenet@makr.dk> wrote in message
news:44a05426$0$2089$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...

> Kig på Sveriges nye ubåde af Gotland-klassen

Dem vil jeg da lige google lidt på... Men ud over det er der vist ikke lige
noget den den motor lige om hjørnet. I hvert fald ikek hvad jeg har kendskab
til.
Nu jeg tænker mig om, så var der vist også nogle biler på et tidspunkt. Der
blev ikke produceret vildt mange af dem. Kunne vist tælle på nogle hænder.
Ulemperne var bl.a. at de først kunne begynde at trille 20 sek. efter nøglen
var drejet og først var oppe på fuld effekt efter lidt tid, da motoren jo
lige skulle varme op.
Men bliver den relanceret i dag og kan den køre min 100 km på en liter
(husker ikke noget om de nævnte brændstofforbruget) så er jeg sikker på den
nok skal få sine kunder. (Nok bare ikke herhjemme pga. det sindsforstyrrede
afgiftsystem der på trods af det gerne vil fremstå miljøvenligt egentlig
bare har til formål at skaffe penge i statskassen fremfor at sikre mindre
belastende teknologier vinder frem i stedet for at hænge i de gamle
forurenende).

Ydermere en fordel ved stirling motoren er jo at en extern forbrænding kan
foregå mere fuldstændig og den vil derfor også belaste nærmiljøet meget
mindre grundet mindre udslip af farlige partikler og gasser.

Mvh
Morten

---

Morten wrote:
>>Alt andet lige er det jo stille og roligt blevet udkonkureret.
>
>
> Jojo, men som jeg sagde er GadgetMan og elsker gammel teknologi.
> Timeglasset, Galileotermometret, drejespoleinstrumentet, mekaniske ure,
> solide mekaniske tællere i messing, nixierør og tildels radiorør og sikkert
> en masse andet som jeg ikke lige er kommet i tanke om er jo teknisk set også
> overflødiggjort, men alligevel bruges de i vid udstrækning. Nogle til oftere
> til praktiske formål end andre, f.eks. timeglasset til madlavningen mens
> Galileotermometret mere er henvist til at være pyntegenstand end noget der
> bliver anvendt praktisk, omend man da godt kan få galileotermometre med én
> grads spring i stedet for de typiske 2 grader.
> Og derudover er der gammel teknologi, som på trods af sine fortræffeligheder
> stadig venter på et egentligt gennembrud - som f.eks. stirlingmotoren.
> Rigtigt designet har den høj brændstofudnyttelse, men den er åbenbart for
> dyr at udvikle kommercielt i større omfang. Sidste gang den blev brugt
> kommercielt var vist engang i 50/60'erne hvor Philips lavede en vandpumpe
> der kunne pumpe oceaner på et lille skvæt petroleum - mens konkurrenter
> slugte benzin i større mængder. Men benzinen var billig og er det stadig, så
> stirligmotoren venter endnu...
>
> Mvh
> Morten
>
>
Rolig nu, Jeg synes det er fint du interesser dig for gamle ting. En hel
anden ting er jo at det er nemt for os at sidde her også være bagkloge.
Vis man ikke har andet så bruger man det man har, og det er jo begrænset
hvilken skade det har kunnet gøre. En falsk stormvarsel har jo ikke
medført andet en at man har rebet sejlende, og sænket sejlføreningen for
en periode.


PEA

---

> Rolig nu, Jeg synes det er fint du interesser dig for gamle ting. En hel
> anden ting er jo at det er nemt for os at sidde her også være bagkloge.
> Vis man ikke har andet så bruger man det man har, og det er jo begrænset
> hvilken skade det har kunnet gøre. En falsk stormvarsel har jo ikke
> medført andet en at man har rebet sejlende, og sænket sejlføreningen for
> en periode.

Jeg er skam helt rolig. Beklager hvis det ikke er forstået sådan

Nogle gange så går fingrene bare amok i tastaturet :D

Mvh
Morten

---

Poul-Erik Andreasen <poulerik@pea.dk> writes:
>Rent fysisk er krystaldannelsen kun æfhæging af temperaturen. Da glasset
>er lukket.

Trykket påvirker også trippelpunktet!

Jhn

---

"John Larsson" <john_larsson@net.dialog.dk> wrote in message
news:fc.0073fb6b07943d403b9aca005db96bb9.7943d4d@net.dialog.dk...
> Poul-Erik Andreasen <poulerik@pea.dk> writes:
>>Rent fysisk er krystaldannelsen kun æfhæging af temperaturen. Da glasset
>>er lukket.
>
> Trykket påvirker også trippelpunktet!
>
> Jhn

Ja, det er jo præcis det der er det mystiske... En forseglet glasbeholder...
Hvordan influerer det ydre tryk på indholdet? + at den jo ikke behøver sidde
udenfor vinduet for at virke...

Mvh
Morten

---

"Morten" <tilt_uz468@hotmail.com> skrev >
> ... En forseglet glasbeholder...
> Hvordan influerer det ydre tryk på indholdet? + at den jo ikke behøver
sidde
> udenfor vinduet for at virke...

Det skal være voldsomt tykt glas, hvis trykket indeni skal være upåvirket.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

"Morten" <tilt_uz468@hotmail.com> wrote in message
news:449fad0b$0$171$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> Synes jeg har søgt nettet tyndt, men måske bare ikke søgt rigtigt... Sådan
> et stormglas, hvordan i hulen funker det?
> Altså, det er nemt nok at finde vejledning i hvordan det aflæses, men jeg
er
> interesseret i funktionsprincippet! ;)
> Synes at der er antydning af at væsken skulle være lukket helt inde i en
> glasbeholder, men selvom det er helt lukket fungerer det ikke ved hjælp af
> temperatur??
>
> Derudover skulle man kunne ødelægge det ved at udsætte det for varme,
f.eks.
> efterlade det i solen.. Ved hvilken temperatur går det i stykker - eller
er
> det i virkeligheden UV lys det ikke kan tåle?


Man ved vist ikke rigtig, hvordan det fungerer. På
<http://en.wikipedia.org/wiki/Storm_glass> skrives bla:

citat: "A storm glass works on the premise that temperature and pressure
affect solubility, sometimes resulting in clear liquid; other times causing
precipitants to form. However, the method by which this works is not fully
understood. Although it is well-established that temperature affects
solubility, some studies have simultaneously observed several different
storm glasses forming similar crystal patterns at different temperatures. In
addition, sealed glasses are not exposed to atmospheric pressure changes and
do not react to the pressure variations associated with weather systems."

--
TA

---

> Man ved vist ikke rigtig, hvordan det fungerer. På
> <http://en.wikipedia.org/wiki/Storm_glass> skrives bla:

Så vidt jeg ved, så kan wikipedia redigeres af hvem som helst og der er ikke
den mindste smule garanti og kun begrænset sandsynlighed for rigtigheden.

Jeg stiller bare spørgsmåltegn ved om ikke en eller anden har skrevet en
forklaring han fik af en sælger. Intet er jo mere spændende end en mystisk
genstand man ikke ved hvordan virker - og det ved enhver sælger af
"mærkelige genstande" naturligvis

Mvh
Morten

---

Morten wrote:
>>Man ved vist ikke rigtig, hvordan det fungerer. På
>><http://en.wikipedia.org/wiki/Storm_glass> skrives bla:
>
>
> Så vidt jeg ved, så kan wikipedia redigeres af hvem som helst og der er ikke
> den mindste smule garanti og kun begrænset sandsynlighed for rigtigheden.
>
> Jeg stiller bare spørgsmåltegn ved om ikke en eller anden har skrevet en
> forklaring han fik af en sælger. Intet er jo mere spændende end en mystisk
> genstand man ikke ved hvordan virker - og det ved enhver sælger af
> "mærkelige genstande" naturligvis

Hæ, hæ. Jeg havde nogenlunde samme tanke da jeg læste Wikipedia. Den
artikel er lidt for venligsindet.

PEA

---

Morten wrote:

> Som den kæmpe GadgetMan jeg er - og specielt hvad angår kategorien
> "Weird'n'Ancient Technology" - er jeg faldet over "Admiral FitzRoy's"
> stormglas, som jeg bare må have ved siden af Galileo termometret (som
> naturligvis skal er af glas!)
>
> Synes jeg har søgt nettet tyndt, men måske bare ikke søgt rigtigt...
> Sådan et stormglas, hvordan i hulen funker det?
>
Du må på en udflugt til Frigatten Jylland. Der har de stormglas til salg
og så hut jeg visker der er den brugsanvisning og forklaring med.

mvh
Henning

Som selv også gerne vil have sådan et stormglas. De er utroligt flotte.

---

> Du må på en udflugt til Frigatten Jylland. Der har de stormglas til salg

Fås mange steder. F.eks. i den lokale (i forhold til mig Kronborg Marine
og et hav af andre steder, typisk steder der på den ene eller anden måde
relaterer sig til skibsproviant og maritimt udstyr/souvenirs, omend "high
end" isenkræmmere sikkert også kan finde på at have den i sortimentet.

> og så hut jeg visker der er den brugsanvisning og forklaring med.

Har endnu ikke selv at glas, men har "snart" fødselsdag, så ønsker jeg mig
et. Får jeg det ikke kan jeg så selv købe det bagefter :D
Men er du helt sikker på de også har forklaringen? Ikke bare hvordan man
aflæser det, for det er som sagt intet problem at finde.

> Som selv også gerne vil have sådan et stormglas. De er utroligt flotte.

Se ovenfor :)

Mvh
Morten

---

"Morten" <tilt_uz468@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:44a102f5$0$141$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Men er du helt sikker på de også har forklaringen?

Ikke nogen af dem jeg har set

--
Martin Højriis Kristensen
http://www.makr.dk/ - outdated og trist

---

Hej Morten

>> Som selv også gerne vil have sådan et stormglas. De er utroligt

http://www.dmi.dk/dmi/vejret100_2.pdf

Mvh Max

---

Hej Max

>>> Som selv også gerne vil have sådan et stormglas. De er utroligt
>
> http://www.dmi.dk/dmi/vejret100_2.pdf

Takker!
Så er vi tilsyneladende nået et stykke af vejen :D

Mvh
Morten

---

"Preben Riis S¯rensen" <preben@esenet.dk> writes:
>"Morten" <tilt_uz468@hotmail.com> skrev >
>> ... En forseglet glasbeholder...
>> Hvordan influerer det ydre tryk på indholdet? + at den jo ikke behøver
>sidde
>> udenfor vinduet for at virke...
>
>Det skal være voldsomt tykt glas, hvis trykket indeni skal være upåvirket.
>--

Jo, men lufttryksforandringer kan kun påvirke krystalannelsen meget
marginelt ift den trykforandring der skyldes temperaturforandringen inde i
det lukkede glas!

John

---

"Morten" <tilt_uz468@hotmail.com> writes:
>Ulemperne var bl.a. at de først kunne begynde at trille 20 sek. efter
>nøglen
>var drejet og først var oppe på fuld effekt efter lidt tid, da motoren jo
>lige skulle varme op.
>Men bliver den relanceret i dag og kan den køre min 100 km på en liter
>(husker ikke noget om de nævnte brændstofforbruget) så er jeg sikker på
>den
>nok skal få sine kunder. (Nok bare ikke herhjemme pga. det
>sindsforstyrrede
>afgiftsystem der på trods af det gerne vil fremstå miljøvenligt egentlig
>bare har til formål at skaffe penge i statskassen fremfor at sikre mindre
>belastende teknologier vinder frem i stedet for at hænge i de gamle
>forurenende).

Du viderebringer en masse myter om varmluftsmotoren (det er dét den hedder
- i de dage den virkelig havde succes sagde man "varmluftsmaskine" (hot
air engine) eller "kalorikmaskine" (caloric engine)), "stirlingmotoren" er
et begreb Philips ingeniører lancerede i 1950'erne!

Varmluftsmotoren som bilmotor er (lige som Rudolph Diesels version af
"dieselmotoren") primært for tung! Derudover er den ikke attraktiv i
"gaderacere", fordi den ikke kan reguleres lige så hurtigt som ottomotoren.

Du har ret i den rene forbrænding er attraktiv. Det var jo også derfor den
eneste varmluftsmaskine med succes, John Ericssons (også kendt som
"Ericsson-Rider"), kom frem før der fandtes elektriske distributionsnet.
Den gang kunne den gasdrevne og næsten lydløse maskine stå indendøre i de
høje huse i de amerikanske storbyer og trække en pumpe, som sørgede for at
man kunne få vand i de øverste etager. Meget små versioner blev blev brugt
i selve boligen, bl. a. til at trække små vifter!

John

---

"John Larsson" <john_larsson@net.dialog.dk> wrote in message
news:fc.0073fb6b0794d45b3b9aca005db96bb9.794d7c5@net.dialog.dk...

> Du viderebringer en masse myter om varmluftsmotoren (det er dét den hedder
> - i de dage den virkelig havde succes sagde man "varmluftsmaskine" (hot
> air engine) eller "kalorikmaskine" (caloric engine)), "stirlingmotoren" er
> et begreb Philips ingeniører lancerede i 1950'erne!

I så fald er det ikke uden grund.
Den blev opfundet af Robert Stirling i 1816. Så er det vel fair nok man
kalder den ved opfinderens navn.

> Varmluftsmotoren som bilmotor er (lige som Rudolph Diesels version af
> "dieselmotoren") primært for tung!

Det afhænger vel af til hvad. Nye materialer og andre forarbejdsningsmetoder
vel også gjort det muligt at lave den mindre og lettere siden
århundredeskiftet.
Desuden har det stor betydning hvilken gasart man vælger at benytte.
Atmosfærisk luft kan fungere, men er langt fra det mest optimale.

> Derudover er den ikke attraktiv i
> "gaderacere", fordi den ikke kan reguleres lige så hurtigt som
> ottomotoren.

Nej, den kommer nok aldrig til at vinde LeMan, men den kan jo også reguleres
på andre måder end at hæve og sænke temperaturen, for klart det giver noget
træghed. Man kunne jo også hæve og sænke kompressionen - det kan ske lige så
hurtigt som man åbner for et gasspjæld.

Mvh
Morten

---

Morten wrote:
> "John Larsson" <john_larsson@net.dialog.dk> wrote in message
> news:fc.0073fb6b0794d45b3b9aca005db96bb9.794d7c5@net.dialog.dk...
>
>
>>Du viderebringer en masse myter om varmluftsmotoren (det er dét den hedder
>>- i de dage den virkelig havde succes sagde man "varmluftsmaskine" (hot
>>air engine) eller "kalorikmaskine" (caloric engine)), "stirlingmotoren" er
>>et begreb Philips ingeniører lancerede i 1950'erne!
>
>
> I så fald er det ikke uden grund.
> Den blev opfundet af Robert Stirling i 1816. Så er det vel fair nok man
> kalder den ved opfinderens navn.
>
>
>>Varmluftsmotoren som bilmotor er (lige som Rudolph Diesels version af
>>"dieselmotoren") primært for tung!
>
>
> Det afhænger vel af til hvad. Nye materialer og andre forarbejdsningsmetoder
> vel også gjort det muligt at lave den mindre og lettere siden
> århundredeskiftet.
> Desuden har det stor betydning hvilken gasart man vælger at benytte.
> Atmosfærisk luft kan fungere, men er langt fra det mest optimale.
>
>
>>Derudover er den ikke attraktiv i
>>"gaderacere", fordi den ikke kan reguleres lige så hurtigt som
>>ottomotoren.
>
>
> Nej, den kommer nok aldrig til at vinde LeMan, men den kan jo også reguleres
> på andre måder end at hæve og sænke temperaturen, for klart det giver noget
> træghed. Man kunne jo også hæve og sænke kompressionen - det kan ske lige så
> hurtigt som man åbner for et gasspjæld.
>
> Mvh
> Morten

Hej Morten og John

Stirlingmotorer kan kun anvendes i biler hvis du indgår som en hybrid,
hvor Stirlingmotoren driver en el-generator som oplader en akkumulator
som igen kan drive elmotoren i hybridbilen.

Der er dog et problem med Stirlingmotoren og det er at den skal have en
god varmekobling til luften og biler flyver jo ikke så hurtigt gennem
luften, hvilket betyder at man skal lade en stor del af bilen være
køleplade for Stirlingmotorens kolde side, sikkert hjulpet af blæsere.

Men faktisk fungerer Stirlingmotoren fint som en flymotor:

God information til selvbyggere:
http://www.qrmc.com/fourpartstirling.html
Why Aviation Needs the Stirling Engine by Darryl Phillips:
hoved adresse:
http://www.qrmc.com/
mirror:
http://www.airsport-corp.com/fourpartstirling.html
Citat: "...This 4-part series appeared in the March 1993 through March
1994 issues of Stirling Machine World...Common four cylinder engines
such as Lycoming and Continental show torque that varies from a negative
100% to a positive 350% of the nominal torque...A Stirling with the same
number of cylinders and identical horsepower has a torque variation of
+/- 5%!..."

Stirling fly motor animation:
http://www.qrmc.com/hydralinkanimation.gif

http://da.wikipedia.org/wiki/Stirlingmotor

Iøvrigt kan man selv bygge en hobby Stirlingmotor lavet af balloner og
coladåser.

Eller en anden dåse og noget træ.

mvh/Glenn

---

"Morten" <tilt_uz468@hotmail.com> writes:
>
>"John Larsson" <john_larsson@net.dialog.dk> wrote in message
>news:fc.0073fb6b0794d45b3b9aca005db96bb9.794d7c5@net.dialog.dk...
>
>> Du viderebringer en masse myter om varmluftsmotoren (det er dét den
>hedder
>> - i de dage den virkelig havde succes sagde man "varmluftsmaskine" (hot
>> air engine) eller "kalorikmaskine" (caloric engine)), "stirlingmotoren"
>er
>> et begreb Philips ingeniører lancerede i 1950'erne!
>
>I så fald er det ikke uden grund.
>Den blev opfundet af Robert Stirling i 1816. Så er det vel fair nok man
>kalder den ved opfinderens navn.

Det ved jeg nu ikke. Som med mange andre opfindelser, så er der mange om
budet. Der er konstruktioner fra 1750'erne og fremefter. Stirlings maskine
fik aldrig nogen succes, så hvorfor Rolf Meijer nødvendigvis skulle kalde
maskinen noget andet end den faktisk hed på det tidspunkt, skyldes
formentlig ikke andet end at Philips syntes at der var mere "nyhed" med en
egen betegnelse! Stirling var såvidt vides først med at forsøge at
genvinde varmen, lidt analogt med Watts kondensator, men hans konstruktion
var hverken effektiv eller holdbar til forskel fra Ericssons. Ericssons
arbejdede helt ufhængigt og i begyndelsen uden kendskab til Stirling. Hans
første konstruktioner er fra ca 1820, hvor han var kun 17 år, men det var
først næsten 30 år senere han fik succes med en stabil konstruktion.
Senere, efter den amerikanske borgerkrig (hvor han jo også var involveret
med sin "Monitor"), eksperimenterede han med en soldreven version.

Stirling hævdede i sin alderdom, at årsagen til at hans maskine ikke fik
succes var at bessemerstålet blev opfundet for sent!
>
>
>> Varmluftsmotoren som bilmotor er (lige som Rudolph Diesels version af
>> "dieselmotoren") primært for tung!
>
>Det afhænger vel af til hvad. Nye materialer og andre
>forarbejdsningsmetoder
>vel også gjort det muligt at lave den mindre og lettere siden
>århundredeskiftet.
>Desuden har det stor betydning hvilken gasart man vælger at benytte.
>Atmosfærisk luft kan fungere, men er langt fra det mest optimale.

Man kan jo aldrig vide, men selv de nyeste kontruktioner af
varmluftsmotoren har en meget lille effekt/kg motorvægt!
>
>
>> Derudover er den ikke attraktiv i
>> "gaderacere", fordi den ikke kan reguleres lige så hurtigt som
>> ottomotoren.
>
>Nej, den kommer nok aldrig til at vinde LeMan, men den kan jo også
>reguleres
>på andre måder end at hæve og sænke temperaturen, for klart det giver
>noget
>træghed. Man kunne jo også hæve og sænke kompressionen - det kan ske lige
>så
>hurtigt som man åbner for et gasspjæld.

Hvis man skal beholde dens effektivitet, skal dens varmegenvindende
komponenter fungere efter hensigten. Hvis der hele tiden skal reguleres på
ydelsen, kan man såvidt jeg forstår det, nemt komme til at "fyre for
fuglerne"!

Grunden til at varmluftsmotoren bruges i Kockums ubåde er egentlig ikke så
meget motorens effektivitet, men at den ikke støjer. Den bruges jo ikke
til fremdrift, men som elproducerende "donkey"!

John
>

---

"John Larsson" <john_larsson@net.dialog.dk> wrote in message
news:fc.0073fb6b0794e3663b9aca005db96bb9.794e868@net.dialog.dk...

> Man kan jo aldrig vide, men selv de nyeste kontruktioner af
> varmluftsmotoren har en meget lille effekt/kg motorvægt!

> Hvis man skal beholde dens effektivitet, skal dens varmegenvindende
> komponenter fungere efter hensigten. Hvis der hele tiden skal reguleres på
> ydelsen, kan man såvidt jeg forstår det, nemt komme til at "fyre for
> fuglerne"!

http://www.stirlingengine.com/faq/one?scope=public&faq_id=1

Se spørgsmål 3:

Citat:
Q: If Stirling engines are so efficient, why don't I have one in my car?
A: The best answer for that is to pick the MM-1 engine up after it gets up
to speed. Notice that it keeps running for a minute or so. While it's very
easy to build a Stirling engine that will stop instantly, there is not one
thing in the world anyone can do to make one start instantly. When I get in
my car I want it to start immediately (if not sooner) and be able to burn
rubber off the tires as I leave the parking lot! Stirling engines can't do
that. In spite of these limitations, Ford, GM, and American Motors Corp.
spent millions of dollars developing Stirling engines for cars, back in the
1970's. Ford even built a Stirling that could drive away from the curb (with
relatively low power) twenty seconds after you turned the start key! Many
prototypes were built and tested. Then oil prices came down in the 1980's,
and people started to buy bigger cars. Suddenly there was no compelling
reason to build an engine that was substantially more efficient than
internal combustion engines, but wouldn't start instantly. Here is a picture
of a 1979 AMC Spirit. It was equipped with an experimental Stirling engine
powerplant called the "P-40". The Spirit was capable of burning gasoline,
diesel, or gasohol. The P-40 Stirling engine promised less pollution, 30%
better mileage, and the same level of performance as the car's standard
internal combustion engine. [From "An Introduction to Stirling Engines"] The
French Research Sub Saga is Stirling engine powered. Stirling engines also
work exceptionally well as auxiliary power generators/heaters on yachts (see
Victron Energy.), where their silence is valued and good cooling water is
available. They would also work very well in airplanes where the air gets
colder as the plane climbs to altitude. There is no aircraft power plant
(jets included) that gets any improvement in any operating conditions from
climbing. Stirling engines won't lose as much power as they climb as do
either piston engines or jets. Also wouldn't you like to have silent
airplanes with very efficient engines that also have exceedingly low
vibration levels?
Citat Slut.

Min hypotese er at det kan sagtens laves bedre i dag...

Mvh
Morten

---

John Larsson wrote:
....
> Hvis man skal beholde dens effektivitet, skal dens varmegenvindende
> komponenter fungere efter hensigten. Hvis der hele tiden skal reguleres på
> ydelsen, kan man såvidt jeg forstår det, nemt komme til at "fyre for
> fuglerne"!

Prøv at putte nogle tal ind i denne prognoseberegner:

Simple Performance Prediction Method for Stirling Engine:
http://www.bekkoame.ne.jp/~khirata/academic/simple/simplee.htm

>
> Grunden til at varmluftsmotoren bruges i Kockums ubåde er egentlig ikke så
> meget motorens effektivitet, men at den ikke støjer. Den bruges jo ikke
> til fremdrift, men som elproducerende "donkey"!
>
> John

Hej John

guess who..!:

Spacecrafts powered by thunder:
http://www.newscientist.com/news/news.jsp?id=ns99996419
Citat: "...The modern nuclear Stirling engines developed by NASA boast
efficiencies between 25% and 30%..."

stirlingmotor 37kw
http://www.biopress.dk/PDF/FiB%20nr.%2001-2004-DK.pdf

http://www.whispergen.com/
http://www.whispergen.com/main/products/
http://www.whispergen.com/main/TECH/
Citat: "...The WhisperGenTM is a co-generation (heat and power) system
based on a small four cylinder Stirling engine...."

WhisperGen - et kraftværk i en kuffert:
http://www.victronenergy.com/HTML2/indexDK.htm
http://www.victronenergy.com/HTML2/Products/ProductsDK.htm
Citat: "...
Installationsinformation
Inverter/lader og -
WhisperTech:
-Kører på diesel (ikke fyringsolie) eller petroleum (kerosene)
-Burde kunne holde 20.000 driftstimer
-Brænderen skal renses hver 2.000 driftstimer
-Max. varmeydevne pr døgn - over 150kWh = 540 MJoule.
-Ingen sod
-Valgfri 12/24V ud
-Kan dagligt levere 800Ah ved 24V = 19,2 KWh
-Kan kobles til kedel og radiatorer op til 80 C eller gerne lavere
f.eks. 65 C.
-Tændt leverer den 5kW og 750W eleffekt.
...."

StirLIN: Stirling liquid nitrogen production plants:
http://www.stirling.nl/sp/sp3.html
Citat: "... We have over 4,000 systems in remote locations around the
world. Success that has made us the world market leader for fully
automatic, stand-alone liquid nitrogen production plants...
StirLIN-1...It produces at least 10 usable liters per hour of liquid
nitrogen of 99% or better purity at nominal operating conditions...
Rated power 16 kW... Minimum advised plant room...4.50 x 3.50 x 3.00 m
(l x w x h)...Storage capacity 500 liters...Noise level 70 dBA
[Når de nu selv skal skrive det:]
Economically, StirLIN's:
* are the most productive. The maintenance interval is 6,000 hours,
short start-up optimizes production, and they produce the highest amount
of usable nitrogen at atmospheric pressure;
* have the longest lifetime. The average lifetime of our liquid nitrogen
plant is 20 years;
* have no extra cost for storage and equipment leasing, like bulk suppiers;
* have the lowest maintenance costs. A minimum of spare parts and
consumables are required;
* have the lowest operating costs. We have the longest maintenance
interval, the most efficient energy usage, and the shortest start-up
time. No dedicated operator is required.
...."

mvh/Glenn

---

Glenn Møller-Holst <none@xx.dk> writes:
>Iøvrigt kan man selv bygge en hobby Stirlingmotor lavet af balloner og
>coladåser.
>
>Eller en anden dåse og noget træ.

Lad mig supplere med et par links om den danske revisor Kjeld Højfeldts
(!!, jaja, Robert Stirling var jo præst!) aktiviteter på området:


http://www.danfossuniverse.com/Start/events/Juni/Stirling

http://www.camdenmin.co.uk/HotAir.htm

Bogen fra Camden er meget fin som gave til hobbynørden - jeg har kun
bidraget en lille smule med nogle billeder!