|
|
 | Lune jernbaneskinner
Fra : Morten Guldager |
Dato : 13-06-06 20:13 |
|
Hejsa,
År efter år, både sommer og vinter tuder DSB over vejret...
Sådan skal det åbenbart bare være.
Eller!
Kunne man ikke modvirke den voldsomme opvarmning i skinnerne
ved at male dem hvide hvert forår?
Sådan en patent-vogn der trækkes rundt i hele nettet en gang om
året, og automatisk maler der hvor der ikke er hvidt nok må da
være nogenlunde simpel at konsturere. Lidt foto sensorer og et
par målrettede sprøjtemalepistoler skulle vel være det.
(det kan vel sagtens gøres med 180 km/t)
Vil det hjælpe noget, eller vil det bare være spild af hvid maling?
/Morten 
| |
 Aage Andersen (13-06-2006)
| Kommentar
Fra : Aage Andersen |
Dato : 13-06-06 20:46 |
|
"Morten Guldager"
>
> År efter år, både sommer og vinter tuder DSB over vejret...
> Sådan skal det åbenbart bare være.
Jeg undrer mig over at et saa simpelt problem, der har været kendt i
jernbanens næsten tohundrede aars historie, ikke har kunnet løses paa en
smart maade. Det kommer hvert aar som en overraskelse at solen varmer om
sommeren.
Aage
| |
Michael Haase (13-06-2006)
| Kommentar
Fra : Michael Haase |
Dato : 13-06-06 21:14 |
|
Aage Andersen skrev dette den 13-06-2006 21:46:
> "Morten Guldager"
>> År efter år, både sommer og vinter tuder DSB over vejret...
>> Sådan skal det åbenbart bare være.
>
> Jeg undrer mig over at et saa simpelt problem, der har været kendt i
> jernbanens næsten tohundrede aars historie, ikke har kunnet løses paa en
> smart maade.
Nå de har da fået det løst på Storebæltsbroen med dilatationsfuger, så
brofag med tilførende skinner kan udvides og trække sig sammen efter
vejrforholdene.
Desuden er det som om at solkurverne forekommer oftere nu, hvor antallet
af skinnesammenføjninger er faldet kraftigt, så togene har mulighed for
at køre hurtigere end med mange samlinger.
Spørgsmålet er jo så om man vil have hurtige tog, der er forsinket måske
2 uger om året, eller om man vil have langsommere tog der ikke bliver så
forsinkede.
--
Michael Haase
| |
Thorbjørn Ravn Ander~ (13-06-2006)
| Kommentar
Fra : Thorbjørn Ravn Ander~ |
Dato : 13-06-06 22:46 |
|
"Aage Andersen" <aaa(REMOVE)@email.dk> writes:
> Jeg undrer mig over at et saa simpelt problem, der har været kendt i
> jernbanens næsten tohundrede aars historie, ikke har kunnet løses paa en
> smart maade. Det kommer hvert aar som en overraskelse at solen varmer om
> sommeren.
Det er da også løst - Banestyrelsens folk har bare haft travlt med
oprydning efter et par ulykker og er ikke blevet færdige.
At mandskabet så åbenbart udnyttes til det yderste så der ikke er
nogen margin er så en anden detalje. Måske endnu en politisk pointe
der skal til at drives hjem så der bevilges flere midler?
--
Thorbjørn Ravn Andersen
| |
Max (13-06-2006)
| Kommentar
Fra : Max |
Dato : 13-06-06 20:49 |
|
Hej Morten
> Vil det hjælpe noget, eller vil det bare være spild af hvid maling?
Prøv at sætte din håndflade på et hvidmalet biltag en varm
sommerdag og du har svaret.
Mvh Max
| |
Niels (13-06-2006)
| Kommentar
Fra : Niels |
Dato : 13-06-06 21:47 |
|
> Prøv at sætte din håndflade på et hvidmalet biltag en varm
> sommerdag og du har svaret.
Prøv også at sætte din hånd på et sort tag samme dag og du har svaret 
| |
 Brian Lund (14-06-2006)
| Kommentar
Fra : Brian Lund |
Dato : 14-06-06 00:31 |
|
> > Prøv at sætte din håndflade på et hvidmalet biltag en varm
> > sommerdag og du har svaret.
>
> Prøv også at sætte din hånd på et sort tag samme dag og du har svaret
Prøv så at køre et par hundrede tons hen over, flere gange dagligt, og se
hvor meget maling der er tilbage!
Brian
| |
Niels (14-06-2006)
| Kommentar
Fra : Niels |
Dato : 14-06-06 07:26 |
|
> Prøv så at køre et par hundrede tons hen over, flere gange dagligt, og se
> hvor meget maling der er tilbage!
Det er besvaret andetsteds.
Min pointe er at hvis maling faktisk vil have en kølende effekt, som OP
skriver.
| |
Anders Wegge Jakobse~ (13-06-2006)
| Kommentar
Fra : Anders Wegge Jakobse~ |
Dato : 13-06-06 20:56 |
|
Morten Guldager <Morten.Guldager@gmail.com> writes:
> Vil det hjælpe noget, eller vil det bare være spild af hvid maling?
Kalk ville nok være mere miljøvenligt. Jeg har set billeder fra
Schweiz, hvor skinnelegmet var kalket, men om det var af hensyn til
varme eller af andre årsager ved jeg ikke.
Det ville sikker kunne hjælpe en smule, men næppe nok til at det er
besværet værd. Ellsers ville jeg tro at banedanmark for længe siden
havde fundt på det.
--
// Wegge
Min begrundelse for at betragte Arne Wilstrup som en paphat:
< http://wiki.wegge.dk/Usenet_personligheder>
Bruger du den gratis spamfighther ser jeg kun dine indlæg *EN* gang.
| |
Mads Bondo Dydensbor~ (13-06-2006)
| Kommentar
Fra : Mads Bondo Dydensbor~ |
Dato : 13-06-06 21:11 |
|
Morten Guldager wrote:
> Hejsa,
>
> År efter år, både sommer og vinter tuder DSB over vejret...
> Sådan skal det åbenbart bare være.
>
> Eller!
>
> Kunne man ikke modvirke den voldsomme opvarmning i skinnerne
> ved at male dem hvide hvert forår?
Jeg tror ikke det hjælper meget.
Og, hvor længe tror du det holder, når et 180 tons lokomotiv kører hen over
det
Mads
--
Mads Bondo Dydensborg mads@dydensborg.dk http://www.madsdydensborg.dk/
The Bible tells us to be like God, and then on page after page it describes
God as a mass murderer. This may be the single most important key to the
political behavior of Western Civilization.
- Robert A. Wilson (Right Where You Are Sitting Now)
| |
Morten Guldager (13-06-2006)
| Kommentar
Fra : Morten Guldager |
Dato : 13-06-06 21:16 |
|
2006-06-13 Mads Bondo Dydensborg wrote
> Morten Guldager wrote:
>
>> Hejsa,
>>
>> År efter år, både sommer og vinter tuder DSB over vejret...
>> Sådan skal det åbenbart bare være.
>>
>> Eller!
>>
>> Kunne man ikke modvirke den voldsomme opvarmning i skinnerne
>> ved at male dem hvide hvert forår?
>
> Jeg tror ikke det hjælper meget.
> Og, hvor længe tror du det holder, når et 180 tons lokomotiv kører hen over
> det
Tanken var helt bestemt kun at male siderne. Overfladen er jo oftest
ganske blank og burde derfor sagtens selv kunne reflektere varmen.
/Morten
| |
Uffe Ravn (13-06-2006)
| Kommentar
Fra : Uffe Ravn |
Dato : 13-06-06 22:05 |
|
Morten Guldager wrote:
>>> Kunne man ikke modvirke den voldsomme opvarmning i skinnerne
>>> ved at male dem hvide hvert forår?
>>
>> Jeg tror ikke det hjælper meget.
>> Og, hvor længe tror du det holder, når et 180 tons lokomotiv kører
>> hen over det
>
> Tanken var helt bestemt kun at male siderne. Overfladen er jo oftest
> ganske blank og burde derfor sagtens selv kunne reflektere varmen.
Og for at optimere det hele, så skulle underkanten af skinnehovedet være
sort, så det bedre kunne afstråle varmen.
Mvh. Uffe Ravn
| |
Max (13-06-2006)
| Kommentar
Fra : Max |
Dato : 13-06-06 22:15 |
|
Hej Uffe
> Og for at optimere det hele, så skulle underkanten af skinnehovedet
> være sort, så det bedre kunne afstråle varmen.
Syntes jeg engang har læst noget teoretisk om køleplader hvor
det nævntes at blå faktisk skulle være bedre :)
Mvh Max
| |
Uffe Ravn (13-06-2006)
| Kommentar
Fra : Uffe Ravn |
Dato : 13-06-06 22:17 |
|
Hej Max
>> Og for at optimere det hele, så skulle underkanten af skinnehovedet
>> være sort, så det bedre kunne afstråle varmen.
>
> Syntes jeg engang har læst noget teoretisk om køleplader hvor
> det nævntes at blå faktisk skulle være bedre :)
Hvorfor kommer jeg pludselig til at tænke på T-Hansen ?
Mvh. Uffe Ravn
| |
Max (13-06-2006)
| Kommentar
Fra : Max |
Dato : 13-06-06 22:26 |
|
Hej Uffe
> Hvorfor kommer jeg pludselig til at tænke på T-Hansen ?
Jeg forstår dine tanker, men artiklen læste jeg for +30 år siden :)
Mvh Max
| |
Basil (14-06-2006)
| Kommentar
Fra : Basil |
Dato : 14-06-06 15:33 |
|
Uffe Ravn formulerede tirsdag:
>
> Og for at optimere det hele, så skulle underkanten af skinnehovedet være
> sort, så det bedre kunne afstråle varmen.
>
> Mvh. Uffe Ravn
Jeps, det er helt korrekt.
Kai
| |
Michael Zedeler (13-06-2006)
| Kommentar
Fra : Michael Zedeler |
Dato : 13-06-06 22:05 |
|
Morten Guldager wrote:
> 2006-06-13 Mads Bondo Dydensborg wrote
>
>>Morten Guldager wrote:
>>
>>>År efter år, både sommer og vinter tuder DSB over vejret...
>>>Sådan skal det åbenbart bare være.
>>>
>>>Eller!
>>>
>>>Kunne man ikke modvirke den voldsomme opvarmning i skinnerne
>>>ved at male dem hvide hvert forår?
>>
>>Jeg tror ikke det hjælper meget.
>>Og, hvor længe tror du det holder, når et 180 tons lokomotiv kører hen over
>>det
>
> Tanken var helt bestemt kun at male siderne. Overfladen er jo oftest
> ganske blank og burde derfor sagtens selv kunne reflektere varmen.
Jeg synes at det lyder som en meget sjov idé. Er der ikke nogen som
melder sig frivilligt til at liste ned til de nærmeste skinner og give
dem et slat maling?
Det bliver spændende at høre resultatet.
Mvh. Michael.
P.s. gad vide om dette her ender med en "Gal videnskabsgrafittimaler
kørt over af godstog ved Køge station" nyhed i radioavisen?
--
Which is more dangerous? TV guided missiles or TV guided families?
I am less likely to answer usenet postings by anonymous authors.
Visit my home page at http://michael.zedeler.dk/
| |
Tomas Pedersen (15-06-2006)
| Kommentar
Fra : Tomas Pedersen |
Dato : 15-06-06 15:38 |
|
On Tue, 13 Jun 2006 20:15:50 +0000, Morten Guldager wrote:
> Tanken var helt bestemt kun at male siderne. Overfladen er jo oftest
> ganske blank og burde derfor sagtens selv kunne reflektere varmen.
>
Det virker nu ikke særligt godt på brevsprækker. Selv den mest spejlblanke
forkromede klap til en brevsprække bliver i direkte sol så varm at man
ikke kan holde fingrene på den i ret mange sekunder.
Tomas
| |
Martin Andersen (14-06-2006)
| Kommentar
Fra : Martin Andersen |
Dato : 14-06-06 04:03 |
|
Mads Bondo Dydensborg wrote:
> Morten Guldager wrote:
>
>
>>Hejsa,
>>
>>År efter år, både sommer og vinter tuder DSB over vejret...
>>Sådan skal det åbenbart bare være.
>>
>>Eller!
>>
>>Kunne man ikke modvirke den voldsomme opvarmning i skinnerne
>>ved at male dem hvide hvert forår?
>
>
> Jeg tror ikke det hjælper meget.
> Og, hvor længe tror du det holder, når et 180 tons lokomotiv kører hen over
> det
>
> Mads
>
hmm, jeg kender ikke så meget til processen og dens begrænsninger, men måske
kunne man anodiserer hele legemet så det fik den ønskede farve og ikke bare en
påført maling.
| |
Morten Guldager (14-06-2006)
| Kommentar
Fra : Morten Guldager |
Dato : 14-06-06 05:19 |
|
2006-06-14 Martin Andersen wrote
>> Morten Guldager wrote:
>>
>>
>>>Hejsa,
>>>
>>>År efter år, både sommer og vinter tuder DSB over vejret...
>>>Sådan skal det åbenbart bare være.
>>>
>>>Eller!
>>>
>>>Kunne man ikke modvirke den voldsomme opvarmning i skinnerne
>>>ved at male dem hvide hvert forår?
>>
> hmm, jeg kender ikke så meget til processen og dens begrænsninger, men måske
> kunne man anodiserer hele legemet så det fik den ønskede farve og ikke bare en
> påført maling.
Oversiden bliver stadig tæsket godt og grundigt, og resten af
skinnen bliver jo snavset til i løbet af kort tid. Det var derfor
jeg ville male dem jævnligt.
Om de skal have en gang øko-kalk eller det skal være den ondeste
epoxy-snask har jeg ingen ide om. Det skal bare kunne spøjtes på
en en fart og holde lidt længere end det alligevel er om at blive
smudset totalt til.
/Morten
| |
Martin Andersen (15-06-2006)
| Kommentar
Fra : Martin Andersen |
Dato : 15-06-06 04:40 |
|
Morten Guldager wrote:
> 2006-06-14 Martin Andersen wrote
>
>>>Morten Guldager wrote:
>>>
>>>
>>>
>>>>Hejsa,
>>>>
>>>>År efter år, både sommer og vinter tuder DSB over vejret...
>>>>Sådan skal det åbenbart bare være.
>>>>
>>>>Eller!
>>>>
>>>>Kunne man ikke modvirke den voldsomme opvarmning i skinnerne
>>>>ved at male dem hvide hvert forår?
>>>
>>hmm, jeg kender ikke så meget til processen og dens begrænsninger, men måske
>>kunne man anodiserer hele legemet så det fik den ønskede farve og ikke bare en
>>påført maling.
>
>
> Oversiden bliver stadig tæsket godt og grundigt, og resten af
> skinnen bliver jo snavset til i løbet af kort tid. Det var derfor
> jeg ville male dem jævnligt.
>
> Om de skal have en gang øko-kalk eller det skal være den ondeste
> epoxy-snask har jeg ingen ide om. Det skal bare kunne spøjtes på
> en en fart og holde lidt længere end det alligevel er om at blive
> smudset totalt til.
>
>
> /Morten
lyder i hvert fald som noget der både vil øge energiforbruget betragteligt og
nedsætte bremseevnen, hvilket betyder lavere hastigheder
| |
Morten Guldager (15-06-2006)
| Kommentar
Fra : Morten Guldager |
Dato : 15-06-06 06:30 |
|
2006-06-15 Martin Andersen wrote
> Morten Guldager wrote:
>> 2006-06-14 Martin Andersen wrote
>>
>>>>Morten Guldager wrote:
>>>>>
>>>>>År efter år, både sommer og vinter tuder DSB over vejret...
>>>>>Sådan skal det åbenbart bare være.
>>>>>
>>>>>Kunne man ikke modvirke den voldsomme opvarmning i skinnerne
>>>>>ved at male dem hvide hvert forår?
>>
>> Oversiden bliver stadig tæsket godt og grundigt, og resten af
>> skinnen bliver jo snavset til i løbet af kort tid. Det var derfor
>> jeg ville male dem jævnligt.
>>
>> Om de skal have en gang øko-kalk eller det skal være den ondeste
>> epoxy-snask har jeg ingen ide om. Det skal bare kunne spøjtes på
>> en en fart og holde lidt længere end det alligevel er om at blive
>> smudset totalt til.
>
> lyder i hvert fald som noget der både vil øge energiforbruget betragteligt og
> nedsætte bremseevnen, hvilket betyder lavere hastigheder
Som du kan se i en del af mine andre indlæg i denne trås, var det
netop min ide _ikke_ at male den del af skinnen der allivevel
er slidt blank. Den må formodes at refelkere varmen fint nok som
den er.
Hvis man kun maler den del af skinnen der er brun/sort/snavset
vil det vel næppe hæmme trafikken.
/Morten
| |
Henning Makholm (14-06-2006)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 14-06-06 15:41 |
|
Scripsit "Uffe Ravn" <uffesaffald@hotmailpunktumcom>
> Og for at optimere det hele, så skulle underkanten af skinnehovedet være
> sort, så det bedre kunne afstråle varmen.
Hvorhen til? Fra underkanten af skinnehovedet er det meste af hvad man
kan se resten af skinnen samt et stykke af ballasten. Hvorfor skulle
ballasten ikke blive lige så varm som skinnerne?
--
Henning Makholm "Amanda, I'm a mad scientist!
Testing crazy things on myself and those
who are close to me is my job. It's what I do!"
| |
Uffe Ravn (14-06-2006)
| Kommentar
Fra : Uffe Ravn |
Dato : 14-06-06 21:13 |
|
Henning Makholm wrote:
>> Og for at optimere det hele, så skulle underkanten af skinnehovedet
>> være sort, så det bedre kunne afstråle varmen.
>
> Hvorhen til? Fra underkanten af skinnehovedet er det meste af hvad man
> kan se resten af skinnen samt et stykke af ballasten. Hvorfor skulle
> ballasten ikke blive lige så varm som skinnerne?
Ok, du har ret.
Mvh. Uffe Ravn
| |
N. Foldager (14-06-2006)
| Kommentar
Fra : N. Foldager |
Dato : 14-06-06 05:32 |
|
Morten Guldager:
> Kunne man ikke modvirke den voldsomme opvarmning i skinnerne
> ved at male dem hvide hvert forår?
Så skulle det være skinne-nde hvidt.
Mvh
Niels Foldager
| |
per.corell@privat.dk (14-06-2006)
| Kommentar
Fra : per.corell@privat.dk |
Dato : 14-06-06 09:19 |
|
Niels wrote:
> > Prøv så at køre et par hundrede tons hen over, flere gange dagligt, og se
> > hvor meget maling der er tilbage!
>
> Det er besvaret andetsteds.
> Min pointe er at hvis maling faktisk vil have en kølende effekt, som OP
> skriver.
Malingen vil næppe have nogen kølende funktion ---- kaffen i termo
kanden bliver på et tidspunkt samme temperatur som omgivelserne næ,
mon ikke man skulle måle varmen på omgivelserne og huske hvor god en
varmeleder jern er. Et tyndt lag maling uden nogen aktiv kølende
virkning vil næppe betyde noget.
| |
Bertel Lund Hansen (14-06-2006)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 14-06-06 11:06 |
|
per.corell@privat.dk skrev:
> mon ikke man skulle måle varmen på omgivelserne og huske hvor
> god en varmeleder jern er.
Jern er en elendig varmeleder.
> Et tyndt lag maling uden nogen aktiv kølende virkning vil næppe
> betyde noget.
Gør som andre foreslår: Læg en hånd på en sort og en hvid bil på
en solskinsdag. Så opdager du hvad farven betyder.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
| |
Herluf Holdt, 3140 (14-06-2006)
| Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140 |
Dato : 14-06-06 09:33 |
|
Morten Guldager skrev:
> Kunne man ikke modvirke den voldsomme opvarmning i skinnerne
> ved at male dem hvide hvert forår?
> Sådan en patent-vogn der trækkes rundt i hele nettet en gang om
> året, og automatisk maler der hvor der ikke er hvidt nok må da
> være nogenlunde simpel at konsturere. Lidt foto sensorer og et
> par målrettede sprøjtemalepistoler skulle vel være det.
> (det kan vel sagtens gøres med 180 km/t)
> Vil det hjælpe noget, eller vil det bare være spild af hvid maling?
Det burde da afprøves. Man kan vel nøjes med at male skinnerne
hvide på *siderne* - og primært i solsiden. Eller hvad med fornikling
eller koldgalvanisering? Men det allerbedste er måske at sende
hyppige "vandvognstog" ud og overrisle de truede strækninger på
de varme dage?
--
:·)
»Hendes bluse var så stram at jeg næsten ikke kunne få vejret«
| |
Thorbjørn Ravn Ander~ (14-06-2006)
| Kommentar
Fra : Thorbjørn Ravn Ander~ |
Dato : 14-06-06 09:35 |
|
"Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJERN@privat.dk> writes:
> eller koldgalvanisering? Men det allerbedste er måske at sende
> hyppige "vandvognstog" ud og overrisle de truede strækninger på
> de varme dage?
Jeg tror alt andet lige, det vil være bedre at lade Banestyrelsen
efterspænde skinnerne som tiltænkt (men de bare ikke har nået)
--
Thorbjørn Ravn Andersen
| |
omjc@e-kontor.dk (14-06-2006)
| Kommentar
Fra : omjc@e-kontor.dk |
Dato : 14-06-06 10:51 |
| | |
Henning Makholm (15-06-2006)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 15-06-06 02:13 |
|
Scripsit Jonas Kofod <Kofod@FJERNkampsax.dtu.dk>
> Bertel Lund Hansen wrote:
>> Det er nu ikke rigtigt. I gamle dage var skinnerne boltede i
>> samlingerne. I dag kan jeg se at mange af de tidligere 'korte'
>> stumper er blevet svejset sammen.
> Jeg afviser ikke de osse anvender svejsning, men de er nu stadigt
> boltet fast. På Hellerup station hvor de lægger nye vendespor bolter
> de på livet løs
Hovedspor bygges i vore dage af langskinner som leveres i stykker på
omkring 150 m og efter sporlægningen bliver svejset sammen i
kilometerlange sektioner. De bliver holdt grundigt fast i
længderetningen af klips på svellerne, så de hverken kan udvide sig
eller trække sig sammen i den retning. De resulterende spændinger
optages i sveller og ballast, hvis sporet ellers er vel projekteret og
vedligeholdt, og bliver til solkurver hhv. skinnebrud ellers.
Sidespor og særligt sporskifteområder bygger man oftere af laskede
skinner i længder af 10-15 meter som boltes sammen. Det bumper hør- og
mærkbart når man kører over et lasket skinnestød, så den konstruktion
bruges i vore dage ikke i større omfang til spor der skal befares med
strækningshastighed.
For at øge forvirringen er det ikke ualmindeligt at et spor først
anlægges med midlertidige laskede skinner som senere i processen
bliver skiftet ud med langskinner.
> Disse skinner er iøvrigt matrøde - nu forskellige farver har været
> oppe og vende.
Det er så vidt jeg ved korrosionsbeskyttelse. Når sporet kommer i
drift, bliver toppen af skinnerne hurtigt slidt blank, og resten dækket
af bremsestøv.
--
Henning Makholm "Det må være spændende at bo på
en kugle. Har I nogen sinde besøgt de
egne, hvor folk går rundt med hovedet nedad?"
| |
Bo Warming (15-06-2006)
| Kommentar
Fra : Bo Warming |
Dato : 15-06-06 03:10 |
|
"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:87u06np6fb.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
> "Det må være spændende at bo på
> en kugle. Har I nogen sinde
> besøgt de
> egne, hvor folk går rundt med hovedet
> nedad?"
Selvom ingen magthaver har straffet for at tro at jorden var rund -
kun for at tro at jorden ikke var centrum - så er det interessant så
lidt debat det skabte da Columbus og Magellan klart og uimodsigeligt
modbeviste fladjord-teori.
Er det et eksempel på at videnskabelige fremskridt skal gavne en
hersker, for at få god PR?
Fra søfolks erfaring med havets afrunding og til Ptolemæisk verdens
billede har der været uudtalte tabuer. De forduftede med første
jordomsejling omkring år 1500.
Hvorfor fejredes det ikke på linie med første mand på månen ca 468 år
senere?
| |
Jonas Kofod (15-06-2006)
| Kommentar
Fra : Jonas Kofod |
Dato : 15-06-06 09:16 |
|
Henning Makholm wrote:
> Scripsit Jonas Kofod <Kofod@FJERNkampsax.dtu.dk>
>>Disse skinner er iøvrigt matrøde - nu forskellige farver har været
>>oppe og vende.
>
>
> Det er så vidt jeg ved korrosionsbeskyttelse. Når sporet kommer i
> drift, bliver toppen af skinnerne hurtigt slidt blank, og resten dækket
> af bremsestøv.
Det var osse min tanke.
| |
Preben Riis Sørensen (15-06-2006)
| Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 15-06-06 14:42 |
|
"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev
> > Disse skinner er iøvrigt matrøde - nu forskellige farver har været
> > oppe og vende.
>
> Det er så vidt jeg ved korrosionsbeskyttelse.
I givet fald unødvendig. Når et stykke jern først er rustent, går processen
nærmest i stå. En skinne ville kunne ligge i flere hundrede år uden at få
tæring der skulle tages notits af.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk
| |
Ole P. (15-06-2006)
| Kommentar
Fra : Ole P. |
Dato : 15-06-06 16:12 |
|
Preben Riis Sørensen wrote:
>
> Når et stykke jern først er rustent, går
> processen nærmest i stå.
Alle tiders  ; Det suser jeg lige ud og fortæller min bil.
Hverken den nuværende eller den forrige, der rustede op var klar over det.
--
hilsen Ole
| |
Herluf Holdt, 3140 (15-06-2006)
| Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140 |
Dato : 15-06-06 16:30 |
|
Ole P. skrev:
> Preben Riis Sørensen wrote:
>> Når et stykke jern først er rustent, går
>> processen nærmest i stå.
> Alle tiders ; Det suser jeg lige ud og fortæller min bil.
> Hverken den nuværende eller den forrige, der rustede
> op var klar over det.
Køb en bil af 'cortenstål' næste gang. Den bliver nok lidt
tung i det, men den ruster ikke op lige med det første.
--
Herluf
| |
Jonas Kofod (15-06-2006)
| Kommentar
Fra : Jonas Kofod |
Dato : 15-06-06 17:13 |
|
Herluf Holdt, 3140 wrote:
> Køb en bil af 'cortenstål' næste gang. Den bliver nok lidt
> tung i det, men den ruster ikke op lige med det første.
Min onkel har en "klassiker"/veteranbil der er totalforkromet og dernæst
fysisk overfladebehandlet for at tage glansen. Den er ikke så tung, men
det koster tilgengæld dollar.
| |
Thorbjørn Ravn Ander~ (15-06-2006)
| Kommentar
Fra : Thorbjørn Ravn Ander~ |
Dato : 15-06-06 18:38 |
|
"Ole P." <olpx@xjyllingesydx.xdk> writes:
> Alle tiders ; Det suser jeg lige ud og fortæller min bil.
> Hverken den nuværende eller den forrige, der rustede op var klar over det.
Det har nok været støbejernsbiler...
--
Thorbjørn Ravn Andersen
| |
Preben Riis Sørensen (16-06-2006)
| Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 16-06-06 00:32 |
|
"Ole P." <olpx@xjyllingesydx.xdk> skrev i en meddelelse
news:15043$449178ce$55180b68$17322@news.arrownet.dk...
> Preben Riis Sørensen wrote:
> >
> > Når et stykke jern først er rustent, går
> > processen nærmest i stå.
>
> Alle tiders ; Det suser jeg lige ud og fortæller min bil.
> Hverken den nuværende eller den forrige, der rustede op var klar over det.
Der står nogle hegnspæle ovre på Skallingen, opsat af tyskerne under krigen.
De har nogle udskæringer og skarpe spidser i toppen, og selvom de har stået
i fugtig saltholdig luft i snart 60 år, kan man stadig stikke sig på dem og
pælene ser sunde og gode ud. Der skal naturligvis være nok gods at ruste af,
det er der ikke i 0,6 mm blik af tvivlsom herkomst.
Min søster og svogers tag på stalden begyndte at ruste så småt for 40 år
siden, det er det holdt op med, og er ikke grimt mere, for nu er rustfarven
over det hele, og pladerne fejler ikke noget der betinger udskiftning. Når
de engang skal skiftes fordi man ønsker en anden farve, kan de sikkert
sælges til genbrug som tagplader....
Skulle en jernbaneskinne som endda er af god stålkvalitet så have behov for
beskyttelsesmaling, nej vel?
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk
| |
Martin Bak (16-06-2006)
| Kommentar
Fra : Martin Bak |
Dato : 16-06-06 13:16 |
|
"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev i en meddelelse
news:4491ede1$0$74079$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
>
> Min søster og svogers tag på stalden begyndte at ruste så småt for 40 år
> siden, det er det holdt op med, og er ikke grimt mere, for nu er
> rustfarven
> over det hele, og pladerne fejler ikke noget der betinger udskiftning.
Denne passage får mig altså til at tænke på en anden usenetskribent..
Martin
| |
Martin Bak (16-06-2006)
| Kommentar
Fra : Martin Bak |
Dato : 16-06-06 13:20 |
|
"Martin Bak" <fornavn@fornavnefternavn.dk> skrev i en meddelelse
news:e6u7dr$2hcs$1@newsbin.cybercity.dk...
>
> "Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev i en meddelelse
> news:4491ede1$0$74079$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>>
>>
>> Min søster og svogers tag på stalden begyndte at ruste så småt for 40 år
>> siden, det er det holdt op med, og er ikke grimt mere, for nu er
>> rustfarven
>> over det hele, og pladerne fejler ikke noget der betinger udskiftning.
>
>
>
Det var tidligere almindeligt, at "pandeplader" rustede væk indefra fordi de
blev påvirket af ammoniakken fra dyrenes afføring og urin. Det var før
effektiviseringen af udmugningen.
Martin
| |
Preben Riis Sørensen (16-06-2006)
| Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 16-06-06 17:40 |
|
"Martin Bak" <fornavn@fornavnefternavn.dk> skrev > >
> Det var tidligere almindeligt, at "pandeplader" rustede væk indefra fordi
de
> blev påvirket af ammoniakken fra dyrenes afføring og urin. Det var før
> effektiviseringen af udmugningen.
Det har de så ikke været påvirkede af i 25 år.
Hvilken skribent?
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk
| |
Martin Bak (16-06-2006)
| Kommentar
Fra : Martin Bak |
Dato : 16-06-06 18:05 |
|
"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev i en meddelelse
news:4492dee3$0$74072$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> Hvilken skribent?
>
>
En let omskrivning giver måske et hint:
Min søster og svogers tag på stalden begyndte at ruste så småt for 40 år
siden, ruster ej mere. Er ej grimt men Rosenborg-flot,
rustfarven er over det hele, og pladerne fejler intet der betinger
udskiftning.
Martin
| |
Bertel Lund Hansen (16-06-2006)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 16-06-06 18:09 |
|
Martin Bak skrev:
> Min søster og svogers tag på stalden begyndte at ruste så småt for 40 år
> siden, ruster ej mere. Er ej grimt men Rosenborg-flot,
> rustfarven er over det hele, og pladerne fejler intet der betinger
> udskiftning.
Her i Horsens har kommunen købt og opstillet to skulpturer af Kaj
Rugholm. De rustede i løbet af kort tid og står nu med en flot
rustfarve. De er vist noget med 10 år gamle.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
| |
Jonas Kofod (15-06-2006)
| Kommentar
Fra : Jonas Kofod |
Dato : 15-06-06 17:09 |
|
Preben Riis Sørensen wrote:
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev
>
>>>Disse skinner er iøvrigt matrøde - nu forskellige farver har været
>>>oppe og vende.
>>
>>Det er så vidt jeg ved korrosionsbeskyttelse.
>
>
> I givet fald unødvendig. Når et stykke jern først er rustent, går processen
> nærmest i stå. En skinne ville kunne ligge i flere hundrede år uden at få
> tæring der skulle tages notits af.
Kommer an på mange ting om der dannes et beskyttende passivlag -
generelt danner stål ikke dette i tilstrækkelig grad, det er jo ikke
krom. Med de rystelser og slid der er på jernbane som introducerer både
pitting og stresskorrosion tror jeg ikke man skal forvente en passivering.
| |
fynerfin (14-06-2006)
| Kommentar
Fra : fynerfin |
Dato : 14-06-06 11:14 |
|
omjc@e-kontor.dk wrote:
> Morten Guldager skrev:
>
> [klip]
> > Vil det hjælpe noget, eller vil det bare være spild af hvid maling?
>
Det vil kun hjælpe marginalt.
Udvidelseskoefficienten er stort set konstant, dvs. jern udvider sig
med en vis % for hver grads opvarmning. Om det så opvarmes til 29
eller 30 grader er stort set ligegyldigt.
Der er så vidt jeg kan se 3 måder at løse problemet på:
1. skinnerne laves som forskudte strimler ved siden af hinanden. Hver
strimmel skal have plads til at udvide sig, men udvidelseszonerne er
forskudt i forhold til hinanden. Teknisk set ikke nogen nem løsning.
2. skinnernes temperatur holdes konstant ved hjælp af køling
(opvarmning om vinteren). Teknisk set ret enkelt (ja ja, sådan da, der
skal føres køleslanger langs skinnerne med en passende stor
kontaktflade), men også ret dyrt.
3. Skinnerne laves af et materiale med en meget lille
udvidelseskoefficient. Rasende dyrt.
/Fynerfin
| |
Bertel Lund Hansen (14-06-2006)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 14-06-06 12:02 |
|
fynerfin skrev:
> Udvidelseskoefficienten er stort set konstant, dvs. jern udvider sig
> med en vis % for hver grads opvarmning. Om det så opvarmes til 29
> eller 30 grader er stort set ligegyldigt.
Men vel ikke om det opvarmes til 29 eller 50 grader?
Hvad gør man i andre lande?
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
| |
Jonas Kofod (14-06-2006)
| Kommentar
Fra : Jonas Kofod |
Dato : 14-06-06 13:08 |
|
Bertel Lund Hansen wrote:
> fynerfin skrev:
>
>
>>Udvidelseskoefficienten er stort set konstant, dvs. jern udvider sig
>>med en vis % for hver grads opvarmning. Om det så opvarmes til 29
>>eller 30 grader er stort set ligegyldigt.
>
>
> Men vel ikke om det opvarmes til 29 eller 50 grader?
Ikke hvis du alligevel skal ud og skære af. 10 eller 20 cm tager nok den
samme tid.
Det kan naturligvis have betydning, for hastighedsnedsættelserne i
perioden inden udbedring sker, hvor grel kurven og spændingerne er. Men
almindeligvis er det ikke meningen at denne periode skal være lang,
pånær i Danmark naturligvis . Dog er der stadig ikke megen mening i
at lave en permanent løsning på et midlertidigt problem, selvom
"midlertidigt" kan være lang tid herhjemme.
> Hvad gør man i andre lande?
Skærer af.
Hvor det er muligt lægger man skinnerne mens det er varmt.
Måske man skulle tænke i opvarmning om vinteren (ved anlægnignen)
fremfor nedkøling om sommeren (hver sommer fremover). Men det syntes for
oplagt til at det ikke ville være anvendt hvis det var fornuftigt. Fakta
er nok at tilskæring om sommeren er nemmere end opvarming om vinteren
HVIS planlægningen går som man troede.
| |
Preben Riis Sørensen (14-06-2006)
| Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 14-06-06 19:55 |
|
"Jonas Kofod" <Kofod@FJERNkampsax.dtu.dk> skrev
> Fakta
> er nok at tilskæring om sommeren...
Tilskæring, der tilpasser sig til en døgnvariation fra nogle få grader til
80 eller mere når der er sol på?
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk
| |
Jonas Kofod (14-06-2006)
| Kommentar
Fra : Jonas Kofod |
Dato : 14-06-06 21:04 |
|
Preben Riis Sørensen wrote:
> "Jonas Kofod" <Kofod@FJERNkampsax.dtu.dk> skrev
>
>>Fakta
>>er nok at tilskæring om sommeren...
>
>
> Tilskæring, der tilpasser sig til en døgnvariation fra nogle få grader til
> 80 eller mere når der er sol på?
Ja - det er jo det de gør lige nu.
| |
Preben Riis Sørensen (14-06-2006)
| Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 14-06-06 22:17 |
|
"Jonas Kofod" <Kofod@FJERNkampsax.dtu.dk> skrev > >
> >>Fakta
> >>er nok at tilskæring om sommeren...
> >
> >
> > Tilskæring, der tilpasser sig til en døgnvariation fra nogle få grader
til
> > 80 eller mere når der er sol på?
>
> Ja - det er jo det de gør lige nu.
Det kunne man da med ligeså stor nøjagtighed have taget stilling til, da de
blev lagt. Men det er måske noget helt nyt det med at lægge skinner......
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk
| |
Jonas Kofod (14-06-2006)
| Kommentar
Fra : Jonas Kofod |
Dato : 14-06-06 22:24 |
|
Preben Riis Sørensen wrote:
> "Jonas Kofod" <Kofod@FJERNkampsax.dtu.dk> skrev > >
>>>80 eller mere når der er sol på?
>>
>>Ja - det er jo det de gør lige nu.
>
>
> Det kunne man da med ligeså stor nøjagtighed have taget stilling til, da de
> blev lagt. Men det er måske noget helt nyt det med at lægge skinner......
Nej man kan da ej. Man kan ikke skære skinner til om vinteren så de
passer til om sommeren. Så kommer der til at være cm store huller mellem
de enkelte skinner. Det er naturligvis nødvendigt at vente til skinnerne
er udvidet før man skærer af dem.
| |
Preben Riis Sørensen (14-06-2006)
| Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 14-06-06 22:53 |
|
"Jonas Kofod" <Kofod@FJERNkampsax.dtu.dk> skrev
> Nej man kan da ej. Man kan ikke skære skinner til om vinteren så de
> passer til om sommeren. Så kommer der til at være cm store huller mellem
> de enkelte skinner. Det er naturligvis nødvendigt at vente til skinnerne
> er udvidet før man skærer af dem.
Det kan da slås op i en tabel, hvor meget de vil udvide sig. Men du mener
måske at man svejser det i igen til efteråret for at kompensere for de få
grader/ få dages hård vinter? Men hvad gør man så når solen til foråret får
magt til at sætte temperaturen op på måske 40 grader?
Det var retoriske spørgsmål, skinnerne må da kunne lægges så de kan klare
sig hele året.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk
| |
Jonas Kofod (14-06-2006)
| Kommentar
Fra : Jonas Kofod |
Dato : 14-06-06 23:10 |
|
Preben Riis Sørensen wrote:
> "Jonas Kofod" <Kofod@FJERNkampsax.dtu.dk> skrev
>
>>Nej man kan da ej. Man kan ikke skære skinner til om vinteren så de
>>passer til om sommeren. Så kommer der til at være cm store huller mellem
>>de enkelte skinner. Det er naturligvis nødvendigt at vente til skinnerne
>>er udvidet før man skærer af dem.
>
>
> Det kan da slås op i en tabel, hvor meget de vil udvide sig. Men du mener
> måske at man svejser det i igen til efteråret for at kompensere for de få
> grader/ få dages hård vinter? Men hvad gør man så når solen til foråret får
> magt til at sætte temperaturen op på måske 40 grader?
Ja det kan slås op i en tabel - men du kan jo ikke afkorte skinnerne
inden de har udvidet sig. Skal togene bare køre rundt på et hullet
banelegeme i mens vi venter på at temperaturen bringer skinnerne sammen?
Nej man svejser ikke noget sammen igen om efteråret - problemet opstår
kun når skinnerne udvider sig.
> Det var retoriske spørgsmål, skinnerne må da kunne lægges så de kan klare
> sig hele året.
Ja hvis de lægges mens de er varmest er der ikke noget problem (eller
lægges om vinteren og skæres til om sommeren).
| |
Preben Riis Sørensen (14-06-2006)
| Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 14-06-06 23:28 |
|
"Jonas Kofod" <Kofod@FJERNkampsax.dtu.dk> skrev > Ja det kan slås op i en
tabel - men du kan jo ikke afkorte skinnerne
> inden de har udvidet sig. Skal togene bare køre rundt på et hullet
> banelegeme i mens vi venter på at temperaturen bringer skinnerne sammen?
> Nej man svejser ikke noget sammen igen om efteråret - problemet opstår
> kun når skinnerne udvider sig.
Forstår jeg det korrekt at du mener at man venter til varmen har fået
skinnerne til at vride sig som sphagetti, hvorefter man skærer lidt i dem,
og svejser dette sammen, hvorefter de kan få lov at krympe til vinter? Altså
at der overhovedet ikke er opdelinger i skinnerne, og at krympningen ikke
giver nogen problemer?
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk
| |
Jonas Kofod (14-06-2006)
| Kommentar
Fra : Jonas Kofod |
Dato : 14-06-06 23:54 |
|
Preben Riis Sørensen wrote:
> Forstår jeg det korrekt at du mener at man venter til varmen har fået
> skinnerne til at vride sig som sphagetti, hvorefter man skærer lidt i dem,
> og svejser dette sammen, hvorefter de kan få lov at krympe til vinter? Altså
> at der overhovedet ikke er opdelinger i skinnerne, og at krympningen ikke
> giver nogen problemer?
Jeg vil tro de slår til inden de ligefrem vrider sig som sphagetti. Man
skærer ikke i dem, man skærer af dem. Derudover bolter man skinner, man
svejser ikke. Ellers er det rimeligt overensstemmende med hvad der stod
på banestyrelsen.dk indtil for ganske nyligt hvor de skiftede det ud med
en anden tekst der koncentrerer sig mere om selve problemet. Det er osse
overensstemmende med hvad en banearbejder forklarede og viste i et
længere indslag fra Lorry i lørdags (han skar typisk 10 cm af en udvidet
skinne og boltede dem dernæst ned igen). Så nej, der er ikke noget
problem med "frostkrympninger" når først man har boltet skinnerne op. I
såfald skulle hele nettet rettes til for hver sæson løbende. Det ville
være lidt af en opgave. Som det er skal man kun igennem de nye skinner
og kun én gang. Undtaget dog hvis der er særligt varme somre som sidste
år. Så skal de ud og gå et ekstra antal igennem - at de osse er gamle og
nedslidte hjælper selvfølgelig heller ikke. I år er der ikke ekstra
mange skinner der skal tilskæres, men man er kommet bagud med at
ekspedere den planlagte kvote.
| |
Preben Riis Sørensen (15-06-2006)
| Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 15-06-06 00:42 |
|
"Jonas Kofod" <Kofod@FJERNkampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
news:e6q42r$2c50$1@gnd.k-net.dk...
> Preben Riis Sørensen wrote:
>
> > Forstår jeg det korrekt at du mener at man venter til varmen har fået
> > skinnerne til at vride sig som sphagetti, hvorefter man skærer lidt i
dem,
> > og svejser dette sammen, hvorefter de kan få lov at krympe til vinter?
Altså
> > at der overhovedet ikke er opdelinger i skinnerne, og at krympningen
ikke
> > giver nogen problemer?
>
> Jeg vil tro de slår til inden de ligefrem vrider sig som sphagetti. Man
> skærer ikke i dem, man skærer af dem. Derudover bolter man skinner, man
> svejser ikke. Ellers er det rimeligt overensstemmende med hvad der stod
> på banestyrelsen.dk indtil for ganske nyligt hvor de skiftede det ud med
> en anden tekst der koncentrerer sig mere om selve problemet. Det er osse
> overensstemmende med hvad en banearbejder forklarede og viste i et
> længere indslag fra Lorry i lørdags (han skar typisk 10 cm af en udvidet
> skinne og boltede dem dernæst ned igen). Så nej, der er ikke noget
> problem med "frostkrympninger" når først man har boltet skinnerne op. I
> såfald skulle hele nettet rettes til for hver sæson løbende. Det ville
> være lidt af en opgave. Som det er skal man kun igennem de nye skinner
> og kun én gang. Undtaget dog hvis der er særligt varme somre som sidste
> år. Så skal de ud og gå et ekstra antal igennem - at de osse er gamle og
> nedslidte hjælper selvfølgelig heller ikke. I år er der ikke ekstra
> mange skinner der skal tilskæres, men man er kommet bagud med at
> ekspedere den planlagte kvote.
Jeg er så blevet en del klogere, det undrer dog stadig at det ikke kan gøres
under/efter lægningen (hydraulisk træk ved boltning), og at krympningen ikke
er et problem.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk
| |
Bertel Lund Hansen (15-06-2006)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 15-06-06 00:50 |
|
Preben Riis Sørensen skrev:
> Jeg er så blevet en del klogere, det undrer dog stadig at det
> ikke kan gøres under/efter lægningen (hydraulisk træk ved
> boltning), og at krympningen ikke er et problem.
Jeg har også funderet en hel del over stræk og krympning ved
skinnerne. De må blive holdt temmelig godt fast i svellerne.
I en fysikbog jeg har undervist efter, var der et billede af
nogle skinner der lignede spaghetti (det var ikke ret meget
overdrevet).
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
| |
Jonas Kofod (15-06-2006)
| Kommentar
Fra : Jonas Kofod |
Dato : 15-06-06 01:19 |
|
Preben Riis Sørensen wrote:
> Jeg er så blevet en del klogere, det undrer dog stadig at det ikke kan gøres
> under/efter lægningen (hydraulisk træk ved boltning), og at krympningen ikke
> er et problem.
Jeg tror det er en del sværere at trække noget ud end bare at holde det
fast. Men der er sikkert også teknikker, under selve anlæg, hvormed man
prøver at mindske solkurver den kommende sommer. Man lægger osse
udstoppere mellem skinnerne til at tage noget af spændingen, således
undgås det at alle skinner skal "skæres efter". Et af de forværrende
elementer de seneste år har været at man vil undgå koblinger for at
tillade højere hastigheder -> længere elementer, mindre afspænding, mere
solkurve.
| |
Bertel Lund Hansen (15-06-2006)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 15-06-06 00:43 |
|
Jonas Kofod skrev:
> Jeg vil tro de slår til inden de ligefrem vrider sig som sphagetti. Man
> skærer ikke i dem, man skærer af dem. Derudover bolter man skinner, man
> svejser ikke.
Det er nu ikke rigtigt. I gamle dage var skinnerne boltede i
samlingerne. I dag kan jeg se at mange af de tidligere 'korte'
stumper er blevet svejset sammen.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
| |
Jonas Kofod (15-06-2006)
| Kommentar
Fra : Jonas Kofod |
Dato : 15-06-06 01:23 |
|
Bertel Lund Hansen wrote:
> Jonas Kofod skrev:
>
>
>>Jeg vil tro de slår til inden de ligefrem vrider sig som sphagetti. Man
>>skærer ikke i dem, man skærer af dem. Derudover bolter man skinner, man
>>svejser ikke.
>
>
> Det er nu ikke rigtigt. I gamle dage var skinnerne boltede i
> samlingerne. I dag kan jeg se at mange af de tidligere 'korte'
> stumper er blevet svejset sammen.
Jeg afviser ikke de osse anvender svejsning, men de er nu stadigt boltet
fast. På Hellerup station hvor de lægger nye vendespor bolter de på
livet løs - hvilket DSB gerne giver lejlighed til at studere ganske
længe når man venter på at komme igennem med det ene eller andet tog.
Disse skinner er iøvrigt matrøde - nu forskellige farver har været oppe
og vende.
| |
JB (14-06-2006)
| Kommentar
Fra : JB |
Dato : 14-06-06 12:44 |
|
> Kunne man ikke modvirke den voldsomme opvarmning i skinnerne
> ved at male dem hvide hvert forår?
>
> Sådan en patent-vogn der trækkes rundt i hele nettet en gang om
> året, og automatisk maler der hvor der ikke er hvidt nok må da
> være nogenlunde simpel at konsturere. Lidt foto sensorer og et
> par målrettede sprøjtemalepistoler skulle vel være det.
> (det kan vel sagtens gøres med 180 km/t)
>
> Vil det hjælpe noget, eller vil det bare være spild af hvid maling?
En simpel og vedvarende løsning kunne være at plante træer som kunne skygge
på skinnerne.
Denne løsning kan naturligvis ikke anvendes alle steder, men på de lange
stræk hvor pladsen tillader det, det er jo også her man ønsker at køre
hurtigst.
JB
| |
Lars Jørgensen (14-06-2006)
| Kommentar
Fra : Lars Jørgensen |
Dato : 14-06-06 13:09 |
|
JB wrote:
> En simpel og vedvarende løsning kunne være at plante træer som kunne skygge
> på skinnerne.
Det ville skabe (flere) store problemer i løvfaldsperioderne. Blade og
skidt på skinnerne bliver som sæbe når det bliver fugtigt. Træerne og deres
skygge vil netop holde på fugten.
Et andet problem kunne også blive oversigtsforhold.
--
Mvh. Lars
| |
JB (14-06-2006)
| Kommentar
Fra : JB |
Dato : 14-06-06 15:24 |
|
>> En simpel og vedvarende løsning kunne være at plante træer som kunne
>> skygge
>> på skinnerne.
>
> Det ville skabe (flere) store problemer i løvfaldsperioderne. Blade og
> skidt på skinnerne bliver som sæbe når det bliver fugtigt. Træerne og
> deres
> skygge vil netop holde på fugten.
> Et andet problem kunne også blive oversigtsforhold.
>
> --
> Mvh. Lars
Det giver da ikke de store problemer i Gribskov, her ligger det meste i
skygge, ellers kunne man plante nåletræer der ikke er løvfældende.
JB
| |
Preben Riis Sørensen (14-06-2006)
| Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 14-06-06 20:03 |
|
"JB" <nospam@nospam.dk> skrev
> En simpel og vedvarende løsning kunne være at plante træer som kunne
skygge
> på skinnerne.
> Denne løsning kan naturligvis ikke anvendes alle steder,
Det kunne etableres på få år, men alle skribenterne i denne tråd har
tilsyneladende helt glemt, at Etaten hverken har opfundet de varme skinner
eller det varme vand. Det var da heller ikke uoverkommeligt at sætte lave
skærme op, helt tæt på skinnerne. Var nok at foretrække i stedet for at
ødelægge udsigten med træplantning.
Men ifølge dem selv eksisterer der jo overhovedet ikke noget problem. Også
en typisk Etats reaktion: man er naturligvis helt og aldeles fejlfri.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk
| |
John Larsson (14-06-2006)
| Kommentar
Fra : John Larsson |
Dato : 14-06-06 12:45 |
|
"fynerfin" <fynerfin@gmail.com> writes:
>Udvidelseskoefficienten er stort set konstant, dvs. jern udvider sig
>med en vis % for hver grads opvarmning. Om det så opvarmes til 29
>eller 30 grader er stort set ligegyldigt.
>Der er så vidt jeg kan se 3 måder at løse problemet på:
>1. skinnerne laves som forskudte strimler ved siden af hinanden. Hver
>strimmel skal have plads til at udvide sig, men udvidelseszonerne er
>forskudt i forhold til hinanden. Teknisk set ikke nogen nem løsning.
Lav nu "bilprøven" med en sort og en hvidlakeret bil; det handler om
betydeligt mere end 1 C! Men, som skrevet tidligere, er det formentlig en
urealistisk løsning på problemet, altså som en langsigtet økonomisk
løsning.
Det er nok heller ikke så realistisk at grave dem ned, som man gør med
sporvejsskinner. Jeg har forstået det sådan, at jernbanefolk mener at der
er en ekstra sikkerhed i at have skinnerne lidt højere end sveller og
underlag.
Jeg er også ret sikker på at jernbanefolk heller ikke ville acceptere
"strimmelløsningen". Der er store kræfter på spil, når en bogie passerer;
skinnen danner en bue nedad. Denne bue presser momentant svellerne
temmelig mange mm ned i underlaget!
John
John
| |
John Larsson (14-06-2006)
| Kommentar
Fra : John Larsson |
Dato : 14-06-06 12:48 |
|
Bertel Lund Hansen <nospamfilius@lundhansen.dk> writes:
>Hvad gør man i andre lande?
Man lader ikke skinnerne udvide sig ved at spænde dem fast.
John
| |
O-V R:nen (14-06-2006)
| Kommentar
Fra : O-V R:nen |
Dato : 14-06-06 13:19 |
|
Morten Guldager <Morten.Guldager@gmail.com> writes:
> Kunne man ikke modvirke den voldsomme opvarmning i skinnerne
> ved at male dem hvide hvert forår?
Fra toppen af skinnen bliver malingen slidt væk af cirka det første
tog, og resten af skinnen bliver brun (af smøreolie, vejret osv osv)
forholdsvis hurtigt.
| |
Bertel Lund Hansen (14-06-2006)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 14-06-06 14:54 |
|
O-V R:nen skrev:
> Fra toppen af skinnen bliver malingen slidt væk af cirka det første
> tog, og resten af skinnen bliver brun (af smøreolie, vejret osv osv)
> forholdsvis hurtigt.
Man kunne jo montere malerkoste efter de bageste hjul på alle
togene.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
| |
Morten Guldager (14-06-2006)
| Kommentar
Fra : Morten Guldager |
Dato : 14-06-06 20:34 |
|
2006-06-14 O-V R:nen wrote
> Morten Guldager <Morten.Guldager@gmail.com> writes:
>
>> Kunne man ikke modvirke den voldsomme opvarmning i skinnerne
>> ved at male dem hvide hvert forår?
>
> Fra toppen af skinnen bliver malingen slidt væk af cirka det første
> tog, og resten af skinnen bliver brun (af smøreolie, vejret osv osv)
> forholdsvis hurtigt.
Min ide var at sprøjtemale siderne af skinnerne efter behov.
Jeg er helt med på at det ikke nytter noget at male oversiden.
Når de ellers fine hvide skinne sider så ikke længere er så fine,
netop på grund af olie og andet møj, får de bare en gang maling
mere.
Det må kunne gøres automatisk. Man kan vel endda rigge en malerobot
fast på et antal almindelige vogne. De skal så konstant "se"
på den skinne der ræses hen over, og hvis den ikke er hvid nok,
får den et pust mere.
Og robotten kan jo let udstyres med alverdeens logik så den ikke
maler de dage det regner eller blæser for meget.
/Morten
| |
John Larsson (14-06-2006)
| Kommentar
Fra : John Larsson |
Dato : 14-06-06 13:24 |
|
Lars Jørgensen <no@email.invalid> writes:
>JB wrote:
>
>> En simpel og vedvarende løsning kunne være at plante træer som kunne
>skygge
>> på skinnerne.
>
>Det ville skabe (flere) store problemer i løvfaldsperioderne. Blade og
>skidt på skinnerne bliver som sæbe når det bliver fugtigt. Træerne og
>deres
>skygge vil netop holde på fugten.
>Et andet problem kunne også blive oversigtsforhold.
Den største ulempe er vel at alle jernbanestrækninger skal gå i
øst-vestlig retning!
John
>
| |
John Larsson (15-06-2006)
| Kommentar
Fra : John Larsson |
Dato : 15-06-06 17:32 |
|
Jonas Kofod <Kofod@FJERNkampsax.dtu.dk> writes:
>Kommer an på mange ting om der dannes et beskyttende passivlag -
>generelt danner stål ikke dette i tilstrækkelig grad, det er jo ikke
>krom. Med de rystelser og slid der er på jernbane som introducerer både
>pitting og stresskorrosion tror jeg ikke man skal forvente en passivering.
Da jeg var ingeniørstuderende først i 60'erne, lærte vi at en
jernbaneskinne ruster mere hvis den ikke bliver brugt. Noget med at
hjulpassagerne koldhærder skinnen!
John
| |
Jonas Kofod (15-06-2006)
| Kommentar
Fra : Jonas Kofod |
Dato : 15-06-06 17:56 |
|
John Larsson wrote:
> Jonas Kofod <Kofod@FJERNkampsax.dtu.dk> writes:
>
>>Kommer an på mange ting om der dannes et beskyttende passivlag -
>>generelt danner stål ikke dette i tilstrækkelig grad, det er jo ikke
>>krom. Med de rystelser og slid der er på jernbane som introducerer både
>>pitting og stresskorrosion tror jeg ikke man skal forvente en passivering.
>
>
> Da jeg var ingeniørstuderende først i 60'erne, lærte vi at en
> jernbaneskinne ruster mere hvis den ikke bliver brugt. Noget med at
> hjulpassagerne koldhærder skinnen!
Så vil jeg revurdere min tro Men vi er vel enige om at der ikke er
tale om nogen effektiv naturlig passivering/stop for rust af jernbane
skinner, brugte som ubrugte?
| |
|
|